Vejen til vækst grøn, regional og innovativ Erhvervspolitik for Furesø Kommune 2011-2014 Udkast 04.06.2010
Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Vision 3. Status og pejlemærker 4. Eksisterende erhvervsservice 5. Indsatsområder model 6. Grøn erhvervsudvikling 7. Innovation 8. Furesø i regionen og den globale verden 9. Indsatsområder 10. Handlingsplan
1.Forord Furesø Kommune står ligesom resten af det danske samfund overfor en meget stor opgave i de kommende år. Der skal spares i hele samfundet. Det er nu - og i de kommende år - der skal træffes en række grundlæggende valg om, hvordan vores samfund skal se ud i fremtiden. Furesø Kommune skal som alle andre kommuner effektivisere og spare. Og det er vi godt i gang med. Men vi kan ikke alene spare os til vækst. Furesø Kommune har mistet hver 8. arbejdsplads inden for de sidste 10 år. Globaliseringen betyder, at mange arbejdspladser er flyttet og fremover vil flytte til lavtlønslande. Arbejdspladserne de kommer ikke igen, fordi vi sparer. Vi er nødt til også at satse på vækst og på målrettede investeringer. Vi må være proaktive for at komme ud af krisen. Med kommunalreformen fik kommunerne en udvidet rolle i erhvervspolitikken. Kommunerne har i dag det samlede ansvar for erhvervsservicen overfor virksomhederne. Derfor er det afgørende at kommunerne kommer mere på banen, hvis vi skal skabe vækst i de kommende år. Det gælder også Furesø Kommune. Redskaberne findes, men de skal bruges meget mere aktivt. Furesø Kommunes skal ikke blot yde myndighedsarbejde og service, men også være en medspiller og en katalysator for udvikling. Denne erhvervspolitik skal sikre optimale rammer for erhvervslivet i Furesø både det der er og det der vil komme. Politikken beskriver 5 indstsområder og sætter særligt fokus på 3 tværgående områder: det grønne, det regionale og det innovative. Arbejdspladserne skabes i høj grad i de virksomheder, der konkurrerer globalt. Derfor skal Furesø satse på vækst og på at koble ind i de netværk, der giver adgang til viden, netværk og som fremmer erhvervslivet. I de kommende år vil der udvikles en grøn økonomi på baggrund af de klimamæssige udfordringer. Furesø Kommune ønsker at være med fremme i forkant af denne udvikling. Derfor fokuserer kommunens erhvervspolitik på at give kommunens virksomheder adgang til dette marked. Et andet stort potentielt marked er den offentlige sektor selv. Hvordan kan virksomheder gennem produker og serviceydelser hjælpe den offentlige sektor til at være mere effektiv? En erhvervspolitik skal kunne sætte langsigtede mål og ambitioner. Men den er kun noget værd, hvis den lever i dagligdagen. Derfor indeholder erhvervspolitikken også en handlingsplan. Handlingsplanen indeholder de konkrete andlinger, som Byrådet i Furesø Kommune vil genneføre inden for de næste 2 år. Erhvervskontaktudvalget gør status for handlingsplanen hvert år og kommer med idéer til hvordan udførelsen af politikken kan styrkes. Byrådet gør status for handlingsplanen i 2012. Velkommen til Furesø Kommunes Erhvervspolitik. God læselyst Ole Bondo, Borgmester
2. Vision Det skal være attraktivt at etablere og drive virksomhed i Furesø Kommune. Furesø vil være den mest attraktive kommune i Nordsjælland for grønne vækstvirksomheder og vidensvirksomheder. Furesø kommune vil være den naturlige lokalisering for nye virksomheder og virksomheder, der ønsker at udvikle sig. Furesø Kommune vil være: En grøn vækstkommune Furesø vil være en klimakommune hvor det er godt at bo og drive virksomhed. Kommunen vil skabe rammer, der tiltrækker miljø- og klimavirksomheder. Furesø Kommune vil være: Portalen til Nordsjælland og Hovedstaden Furesø vil tiltrække nye virksomheder til kommunen. Furesø Kommune vil være: En innovativ og kreativ erhvervskommune Furesø vil øge antallet af virksomheder og arbejdspladser inden for videnserhverv og at skabe gode udviklingsmuligheder for erhverv i fremtiden. Furesø Kommune vil være: Et godt sted at arbejde Furesø vil sikre et højt antal af arbejdspladser i kommunen. Erhvervslivet i Furesø indgår som en vigtig samarbejdspartner og bidrager til mangfoldighed på kommunens arbejdspladser. Erhvervspolitikken skal derfor ses i tæt sammenhæng med kommunenes kommende beskæftigelsesstrategi, og en række af kommunens andre politikområder for klima og miljø, integration bolig, kultur m.fl.
3. Status og pejlemærker Der er ca. 37.500 indbyggere og knap 1.000 virksomheder i Furesø Kommune, hvilket svarer til knap 40 indbyggere pr. virksomhed. Antallet af beskæftigede, der bor i Furesø Kommune, var ca. 19.300 i 2007, og antallet af arbejdspladser var ca. 14.300 i 2007. Det vil sige, at der er omkring 5.000 færre arbejdspladser end beskæftigede. Antallet af arbejdspladser er fra 2000 til 2007 faldet med 16 %. De fleste af kommunens virksomheder er små eller mellemstore. 66 % af virksomhederne har under 5 ansatte, og under 1 % af virksomhederne har over 100 ansatte. [Her indsættes opdaterede tal for antallet af virksomheder og antallet af arbejdspladser. Der skal være en tabel eller graf til hver. Vis det er muligt indsættes en tidsserie for antallet af virksomheder og antallet af arbejdspladser, Der indsættes en graf som viser hvilke brancher virksomhederne ligger inden for. Gerne med tal for værditilvækst pr. medarbejder] Pejlemærker For at kommunalbestyrelsen kan overvåge om de erhvervspolitiske initiativer har den ønskede effekt følger byrådet og erhvervskontaktudvalget hvert år effekten på 5 konkrete pejlemærker for udviklingen i perioden 2011-2013. Pejlemærke 1: Antallet af virksomheder i Furesø Kommune skal øges med xx pct. mere end gennemsnittet i region hovedstaden. I 2010 er der xx virksomheder i furesø Kommune. Pejlemærke 2: Antallet arbejdspladser i Furesø Kommune øges med xx pct. mere end gennemsnittet i region hovedstaden.
4. Eksisterende erhvervsservice [I dette afsnit beskrives kommunens eksisterende erhvervsservice] Jobcenterets service, Club 100 o.a. [Her indsættes tekst om indholdet af ordningerne, hvor mange vi har hjulpet, sammenligninger med andre kommuner osv.] Byggesagsbehandling [Her indsættes tekst om hvad byggesagsbehandling er, servicemål og overholdelse af dem og antallet af erhvervsbyggesager, sammenligninger med andre kommuner osv.] Miljøgodkendelse [Her indsættes tekst om hvad miljøgodkendelse er, servicemål og overholdelse af dem og antallet af erhvervsbyggesager, sammenligninger med andre kommuner osv.] Erhvervskontaktpunkt [Her indsættes tekst som beskriver erhvervskontaktpunktet, antallet af sager osv.] Erhvervsservice gennem erhverv.net [Her indsættes tekst som beskriver erhvervs.nets ydelser] Andre serviceområder
5.Indsatsområder
360 359 357 349 343 6. Grøn erhvervsudvikling Der er stort, fremtidigt erhvervsmæssigt potentiale på de globale markeder inden for miljø, klima og energi. Der forventes en stigende efterspørgsel blandt såvel offentlige som private kunder i ind og udland i de kommende år. En opgørelse af værditilvæksten viser også, at indenfor cleantech er højere end den er i de fleste andre brancher. Den grønne erhvervsudvikling er dermed et af de fremtidige, potentielle højvækstområder, som Furesø Kommunes virksomheder skal have de bedst mulige vilkår for at være med i. Værdiskabelse pr. f uldt idsbeskæft iget i Region Hovedst aden, 2007 i 1.000 kr. 550 524 500 504 503 469 460 454 453 448 443 441 450 433 400 406 403 401 397 389 387 382 379 350 337 300 295 284 250 200 Naturressource Musik & spil Glas & vinduer Træ & møbler Turisme Tekstil Stål & jern Lokale erhverv Fødevarer Plast Byggemat erialer Mejeri Transportmidler Film & tv Bøger & blade Papir & pap Maskiner It fremstilling Transport og logist ik Telekommunikation Cleant ech Forretningsservice Farma Medicoudstyr Kemisk Finansiel service It service
Faktaboks: Hvad er grønne væksterhverv? I Regeringens definition af Grønne væksterhverv skelnes der mellem direkte og indirekte grønne væksterhverv. De direkte cleantech og tjenesteydelser er, at det er virksomheder der producere og udvikler miljø og energiteknologier der ved deres anvendelse enten er - miljøforbedrende, fx katalysatorer, partikelfiltre, vandrensning (spildevand), mv., - er mere ressourceeffektive end eller sammenlignelige produkter, fx A++ køleskabe, energieffektive pumper, vindmøller, isolerede rør, mv. eller -afbøder effekterne af klimaforandringerne og anden miljøbelastning, fx desalination, vandrensning (drikkevand), mv. De indirekte er - det brede erhvervsliv der øger ressourceudnyttelsen ud fra et bundlinjeperspektiv. Det er virksomheder der implementerer ressourceeffektiviserende tiltag, eller som på anden vis reducerer deres ressourcespild. Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet I dag er det grønne erhvervsområde er et spirende forretningsområde. Der var i 2009 174 ansatte i Furesø Kommune i virksomheder, som arbejder inden for området. Det svarer til andelen af beskræftigede på området i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Furesø Kommune er således på samme niveau, som de omkringliggende kommuner og har mulighed for en udvikling på området. Danske virksomheder skal have de bedst mulige rammer for at udnytte dette potentiale. Derfor har regeringen etableret en Fornyelsesfonden, som støtter udvikling og markedsmodning af nye grønne produkter og serviceydelser. En økonomi hvor grønne løsninger bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer er afhænig af erhvervslivets indsats og indflydelse. Virksomhederne har en stor indflydelse på mulighederne for at reducere co2 udledningen og på at udvikle klimaløsninger. Furesø Kommune vil derfor medvirke til, at virksomhederne samarbejder med kommunen om gennemførelse af klimastrategien, energirenovering, vedvarende energi mv. energi renovering af private boliger etc og understøtte udvikling af nye grønne klimaløsninger. Samarbejdet skal bl.a. handle om,
hvilke mål der skal sættes og hvilke handlinger der skal til for at gennemføre mål om reduceret energiforbrug og udledning af Co 2. Regeringen har afsat 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden (www.fornyelsesfonden.dk). Furesø Kommune vil derfor udnytte de nye muligheder i regeringens erhvervsklimastrategi og stille gode rammebetingelser tilrådighed for erhvervslivet, når det gælder lokalisering i attraktive erhvervsområder, udvikling, opstart, netværksdannelse, kompetencer, myndighedsarbejde, kommunale service, regionale samarbejder m.v. Furesø Kommune vil [gennem erhverv.net?] hjælpe virksomheder med at søge midler i fornyelsesfonden og andre offentlige fonde. Se bilag: Offentlige fonde på erhvervsområdet. Potentialet for energibesparelser vurderes at være stort, og Furesø Kommune vil via Erhvervskontaktudvalget samarbejde om at formidle viden om energibesparelser og søge muligheder for samarbejde om udvikling af grøn teknologi. En række kommuner, som Furesø kommune har været i kontakt med, har gjort en stor indsats på dette område og opnået gode resultater, både med hensyn til energibesparelser og synlighed/service overfor kommunernes virksomheder. Furesø kommune har adgang til en række redskaber, som kan anvendes i et samarbejde med kommunens erhvervsliv. Dette omfatter fx. en IT-platform med vejledninger i energibesparelser rettet mod forskellige typer af virksomheder, systemer og regler for konsulentbistand. Furesø Komune vil også formidle viden fra Center for Energibesparelser, som bl.a. indgår kurveknækkeraftaler med virksomheder om energibesparelser.
Faktaboks: Copenhagen Cleantech Cluster Copenhagen Cleantech Cluster er et koordineret, internationalt netværksinitiativ, som sikrer, at de cleantech aktørere, der opererer inden for Copenhagen Cleantech Cluster, har de bedste rammebetingelser i den internationale konkurrence.. Partnere: Dansk Industri, DTU. Københavns Universitet, Copenhagen Capacity, EnergyMap.dk, Business Frederikssund, ymbion, DHI, Simens Danmark, Novozymes, Haldor Topsøe, Better Place, vestas, Dong Energy, Copenhagen Ressource Institute, Ernst&Young, Deloitte, Geus, Øland, Seas NVE, Business Link Greater Copenhagen, Business Link Zealand, Rokilde Kommune, Kalundborg Kommune, Københavns Kommune, Region Sjælland og EU. Kilde: cphcleantech.com Furesø Kommune vil også formidle kontakt til relevante netværk som fx Copenhagen Cleantech Cluster
7. Innovation og iværksætteri [Her indsættes tekst som beskriver innovation og iværksætteri - Tal fra OECDs nye innovationsrapport viser at nye g unge virksomheder har leveret størstedelen af de nye job i de seneste 3 årtier - Tal for Furesøs iværksætterrate i forhold til danmark og resten af regionen - Beskrivelser af o Industrifonden? o Vækstfonden?]
8. Furesø i regionen og den globale verden [Her indsættes en beskrivelse af den regionale og nationale erhvervsfremmestruktur] Kommunerne deltager i de regionale vækstfora, der fordeler regionernes erhvervsudviklingsmidler og EU's strukturfondsmidler. I hovedstadsregionen er der 150 mio. kr. over de næste 3 år til erhvervsudvikling. Fra 2011 overgår finansieringen af de 5 regionale væksthuse til kommunerne.
9. Indsatsområder Indsatsområde 1: Bedre muligheder for væksterhverv Udfordringen er at øge antallet af virksomheder og arbejdspladser i kommunen og udnytte Danmarks position på det grønne område. Erhvervspolitikken skal medvirke til at sikre et højt antal arbejdspladser med et højt vidensindhold. - Hvilke redskaber er der og hvad er best practice? - Hvad har effekten af redskaberne og andre kommuners initiativer? - s Furesø Kommune vil: for enamarbejdsinfrastruktur, Ska be fysi ske ra m me r for en sa ma rbe jdsi nfr astr ukt Afholde mindst 4 informationsmøder årligt om relevante emner Etablere en årlig green tech konference og/ eller udstilling i kommunen ( evt. på Flyvestationen) i samarbejde med en regional/ national erhvervsorganisation og /eller vidensinstitution, evt i samarbejde med nabokommuner. Afklaring af mulighed for at tilbyde virksomheder i Furesø Kommune information om/adgang til Cleantech-partnerskab under regeringens Erhvervsklimastrategi. Analyse af grønne vækstvirksomheder i Nordsjælland og hovedstadsområdet og af hvad der skal til for at de vil flytte til Furesø kommune. Melde Furesø Kommune ind i Copenhagen Capacity og udvalgte netværk og foreninger. Oprette en ny og bedre erhvervshjemmeside Lokalplanlægge Flyvestationen. Afklare mulighed for at etablere et fyrtårn på Flyvestationen som f. eks kan være: Green lab dk, madexperimentarium, modellandbrug, innovationshøjskole.
u Indsatsområde 2: Bedre erhvervsmæssige rammer Udfordringen er at: at støtte de eksisterende virksomheder i deres vækst. - Hvilke redskaber er der og hvad er best practice? - Hvad har effekten af redskaberne og andre kommuners initiativer? Faktaboks: Køge Kyst Køge Kyst er et partnerskab mellem Køge Kommune og Realdania Arealudvikling om at udvikle en del af det centrale havneområde i Køge. Området består af tre dele: Stationsområdet, Søndre Havn og Collstropgrunden. Projektet omfatter næsten 24 hektar. Det forventes, at der over 20 år vil blive etableret godt 300.000 etagekvm. byggeri fordelt på boliger, erhverv, detailhandel og kultur. Boligdelen forventes særskilt at udgøre godt 150.000 etagekvm., dvs. ca. 1.500 boliger. Kilde: Køgekyst.dk Furesø Kommune vil: Lokalplanlægge de eksisterende erhvervsområder. Undersøgelse af muligheden for at realisere den kreative kulturstation på flyvestationen. Kortlægge de eksisterende virksomheder, samt deres behov og fremtidsplaner, deres livscyklus. Hjælp til etablering af kontorhotel for iværksættere gennem lokalisering af kommunale og/eller fælles kommunale services i kontorhotellet, herunder erhvervs.net. Have en dialog med større virksomheder om deres behov/fremtidsplaner/ livscyklus.
Indsatsområde 3: Tiltrækning og markedsføring Igennem de sidste 10 år er hver 8. arbejdsplads forsvundet ud af Furesø Kommune. De fleste skyldes lukningen af Flyvestation Værløse og Farum Kaserne, men der er også en række virksomheder, som har skåret ned eller er flyttet fra kommunen. Udfordringen er derfor at tiltrække nye virksomheder til at lokalisere sig i Furesø Kommune. Furesø Kommune ligger i et velstående område nord for København i et arbejdskraftopland, der er stort og kvalificeret. Der er god adgang til viden og videnstunge institutioner i Hovedstadsregionen. Afstanden til København og Hillerød er overkommelig og der er gode forbindelser via Hillerød motorvej og S-tog. Det giver en god tilgængelighed, korte afstande og mulighed for at mødes. Der er arealer til udvikling og vækst både på Flyvestationen og i de eksisterende bynære erhvervsområder og der er ledige erhvervslejemål i alle erhvervsområder i kommunen. Flyvestationen er et særligt unikt område, der på længere sigt kan udvikles til et område for film,-og tv produktion og til at tiltrække produktionsselskaber og tilhørende serviceselskaber. Udfordringen er at Furesø Kommune skal etablere sig som en regional aktør og udnytte sin position som portal til Nordsjælland for den nordgående trafik og til hovedstaden for den sydøstgående trafik. Det kæver en fælles identitet og et brand. Markedsføring kan målrettes forskellige grupper, fx Virksomheder der allerede er lokaliseret i Nordsjælland og/eller hovedstaden, men i mindre velbeliggende kommuner i forhold til arbejdskraftyoplandet og adgangen til København Internationale virksomheder, der leder efter lokaliseringsmulighed i Hovedstadsområdet Specifikke typer eller størrelser af virksomheder, fx grønne virksomheder, vækstvirksomheder m.v. En bredere markedsføring, som også omfatter fx brugere af Hareskoven og kommende brugere af Flyvestaation Værløses rekreative om råder. Markedsføringen sker på baggrund af nogle en fælles identitet og et brand. Det er afgørende at ramme præcis den tiltænkte målgruppe på den rigtige måde. Mange kommuner arbejder med markedsføring.
I Viborg Kommune har byrådet vedtaget en markedføringsstrategi og nedsat en Markedsføringsgruppe, som fører strategien ud i livet. Markedsføringsarbejdet skal tiltrække virksomheder, borgere, studerende og gæster af alle slags. Gruppen består af repræsentanter for detailhandlen, Viborgegnens erhvervråd, Viborg turistbureau, Viborg kommune og uddannelsesinstitutioner. Kommunen har ansat en markedsføringskoordinator. [Her indsættes tekst om effekten af dette arbjde]. Fredensborg, Gribskov, Helsingør, Hillerød har i 2009 i fællesskab etableret Visit Nordsjælland, som skal markedsføre konceptet Kongernes Nordsjælland til danske og udenlandske turister. Helsingør Kommune har i 2009 etableret organisationen Vækst og Viden i samarbejde med foreninger i byen. Faktaboks: Vækst og Viden Vækst & Viden er med til at skabe en ny storhedstid i Helsingør Komme. Dette gør vi blandt andet gennem vort netværk af professionelle og ressourcestærke mennesker, der formår at samarbejde på tværs af grænser, brancher og kompetencer. Mennesker der drømmer om en ny storhedstid for Helsingør Kommune. Mennesker der ønsker at bidrage positivt til områdets og Øresundsregionens fremme. Vi er sat i verden for at realisere de erhvervspolitiske visioner og mål for Helsingør Kommune frem mod 2020 i samarbejde offentlige institutioner, erhvervs, detailhandels, turist og kultur erhvervene. Vores succeskriterier er: Skabe sammenhold gennem loyalitet, engagement Synliggøre Helsingør og gøre byen til Top 5 by i Danmark Tiltrække 1-2 internationale klyngelokomotiver og 1000+ arbejdspladser inden for innovative, forsknings-, og kreative brancher Rekruttere 1-2 internationale detailhandels lokomotiver og en række mindre højkvalitets kæder og specialbutikker til detailhandelssegmentet Tiltrække 200.000 højværdi turister årligt Realisere nye Internationale fyrtårne Værne og udvikle eksisterende små- og mellemstore virksomheder i området Kilde: www.vaekstogviden.dk
Region Hovedstaden medfinansierer organisationen Copenhagen Capacity, som hjælper udenlandske virksmheder med at lokalisere sig i regionen. Copenhagen Capacity blev sidste år kåret af Verdensbanken til at være verdens bedste regionale organisation for investeringsfremme. Furesø Kommune er ikke i dag medlem af Copenhagen Capacity. Furesø Kommune vil: Udarbejde en markedsføringsstrategi for Furesø Kommune Oprettelse af markedsføringsfunktion i kommunen (Deltagelse på erhvervsmesser, i netværk m.v. for at sælge kommunen). Markedsføre kommunen på at være en attraktiv kommune generelt med god social infrastruktur, godt kulturliv, gode boliger og smuk natur. Udvikling af en velkomstpakke til virksomheder, der etablerer sig i kommunen. Samlet præsentation af ledige erhvervslokaler på kommunens internettet. Markedsføring af erhvervskontaktpunktet i BEN.
Indsatsområde 4: Uddannet arbejdskraft Udfordringen er, at fremme adgang til kvalificeret arbejdskraft, samt at fremme et positivt erhvervsklima, der bidrager til at integrere og opkvalificere unge og borgere, herunder borgere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. - Hvilke redskaber er der og hvad er best practice? - Hvad har effekten af redskaberne og andre kommuners initiativer? Furesø Kommune vil: Der skal etableres et tæt samarbejde med lokale virksomheder omkring elevpladser og erhvervspraktikker. Der skal samarbejdes tæt med virksomhedskonsulenter, mentorer samt rådgivere fra Furesø Kommune således at der bliver etableret et tværfagligt team. Udvidelse af samarbejds- og partnerskabsaftaler med lokale virksomheder Club 100 (jobcenteret) til Club 200 virksomheder, der skal have et beskæftigelsespotentiale. Udvidelse af Club 100/200 (jobcenteret) til også at handle om behov ifbm lokalisering og andre erhvervspolitiske tiltag.
Indsatsområde 5: Netværk og samarbejde Furesø Kommune vil understøtte samarbejde, videndeling og netværkskultur Et erhvervsstrategi skal udføres i tæt samarbejde med erhvervslivet og et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og erhvervsliv er et grundvilkår for at realisere gode ideer og konkrete initiativer. Erhvervskontaktudvalget kan bruges til en dialog mellem erhvervsliv og kommune om erhvervspolitikken, de konkrete handlinger i politikken og realisering af disse. Dialogen kan også handle om forholdet mellem kommunen som virksomhed og virksomhederne, og virksomhedernes bidrag til at effektivisere kommunen. Samarbejde skal omfatte virksomheder, nabokommuner og regionale og nationale aktører som fx Væksthuset i regionen, Væksthuset i regionen, Danmarks Eksportråd mfl. - Hvilke redskaber er der og hvad er best practice? - Hvad har effekten af redskaberne og andre kommuners initiativer? Furesø Kommune vil: Arrangere 3-4 gå hjem møder om året Styrke samarbejde med regionale og nationale aktører som fx Væksthuset i regionen, Væksthuset i regionen, Danmarks Eksportråd Styrke samarbejde med nabokommuner om erhvervsinitiativer Afklare af om kommunen fortsat skal outsource erhvervsserviceopgaven til erhverv.net eller om den skal tilvejebringes på anden vis.
10.Handlingsplan Indsatsområde Handling Kort sigt Mellemlangt sigt 1.Bedre muligheder for væksterhverv Afholde mindst 4 informationsmøder årligt om relevante emner Etablere en årlig green tech konference og/ eller udstilling i kommunen ( evt. på Flyvestationen) i samarbejde med en regional/ national erhvervsorganisation og /eller vidensinstitution, evt i samarbejde med nabokommuner. Afklaring af mulighed for at tilbyde virksomheder i Furesø Kommune information om/adgang til Cleantechpartnerskab under regeringens Erhvervsklimastrategi. Analyse af grønne vækstvirksomheder i Nordsjælland og hovedstadsområdet og af hvad der skal til for at de vil flytte til Furesø kommune. Melde Furesø Kommune ind i Copenhagen Capacity og udvalgte netværk og foreninger. Oprette en ny og bedre erhvervshjemmeside. Lokalplanlægge Flyvestationen. Afklare mulighed for at etablere et fyrtårn på Flyvestationen som f. eks kan være: Green lab dk, madexperimentarium, modellandbrug, innovationshøjskole. Langt sigt 2.Bedre erhvervsmæssige rammer Lokalplanlægge de eksisterende erhvervsområder. Undersøgelse af muligheden for at realisere den kreative kulturstation på flyvestationen. Kortlægge de eksisterende virksomheder, samt deres behov og fremtidsplaner, deres livscyklus. Hjælp til etablering af kontorhotel for iværksættere gennem lokalisering af kommunale og/eller fælles kommunale
services i kontorhotellet, herunder erhvervs.net. Have en dialog med større virksomheder om deres behov/fremtidsplaner/ livscyklus. 3.Tiltrækning og markedsføring Udarbejde en markedsføringsstrategi for Furesø Kommune Oprettelse af markedsføringsfunktion i kommunen (Deltagelse på erhvervsmesser, i netværk m.v. for at sælge kommunen). Markedsføre kommunen på at være en attraktiv kommune generelt med god social infrastruktur, godt kulturliv, gode boliger og smuk natur. Udvikling af en velkomstpakke til virksomheder, der etablerer sig i kommunen. Samlet præsentation af ledige erhvervslokaler på kommunens internettet. Markedsføring af erhvervskontaktpunktet i BEN. 4.Uddannet arbejdskraft Etablere et tæt samarbejde med lokale virksomheder omkring elevpladser og erhvervspraktikker. Der skal samarbejdes tæt med virksomhedskonsulenter, mentorer samt rådgivere fra Furesø Kommune således at der bliver etableret et tværfagligt team. Udvidelse af samarbejds- og partnerskabsaftaler med lokale virksomheder Club 100 (jobcenteret) til Club 200 virksomheder. der skal have et beskæftigelsespotentiale. Udvidelse af Club 100/200 (jobcenteret) til også at handle om behov ifbm lokalisering og andre erhvervspolitiske tiltag. 5.Netværk og Arangere 3-4 gå hjem møder om året.
samarbejde Styrke samarbejde med regionale og nationale aktører som fx Væksthuset i regionen, Væksthuset i regionen, Danmarks Eksportråd. Styrke samarbejde med nabokommuner om erhvervsinitiativer. Afklare af om kommunen fortsat skal outsource erhvervsserviceopgaven til erhverv.net eller om den skal tilvejebringes på anden vis.
Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk/erhvervpolitik Udgivet: September 2010 Redaktion: By, Erhverv og Natur