Karaktergivning i de gymnasiale udd.

Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet har længe udgjort adgangsbilletten til en videregående uddannelse. Intet tyder på, at karakterers betydning vil blive mindre fremover. Vores viden om gymnasiernes karaktergivningspraksis og betydningen for elevernes tilgang til læring i selve gymnasiet er imidlertid begrænset. EVA gennemfører derfor som led i handlingsplanen for 2015 en undersøgelse af karaktergivning på landets gymnasier med det formål at styrke viden på et relativt uudforsket område. Fokus er på lærere og elevers rationaler i forhold til at give og få karakterer. I de senere år har betydningen af karakterer fyldt stadig mere i den danske uddannelsesdebat og fra politisk hold. I kølvandet på EUD-reformen 2014 indførtes adgangskrav på erhvervsuddannelserne, og i 2015 har der været forhandlinger om karakterkrav til gymnasiet. Samtidig er der fokus på karakterer som optagelseskriterium til de videregående uddannelser. Årskarakterer, eksamenskarakterer og karaktergennemsnit fra gymnasiet har endvidere været omdrejningspunktet i en række kvantitative undersøgelser, og eksempelvis har Dansk Erhverv gennemført en undersøgelse af gymnasiernes løfteevne ved hjælp af registerdata (Dansk Erhverv 2014). Dato 29.10.2015 Ref. srs 1/7 På trods af, at karakterer således er omgærdet af stor opmærksomhed, så mangler der viden i forhold til at undersøge, hvordan selve karaktergivningspraksissen på de gymnasiale uddannelser foregår. Karaktergivning i gymnasiet indeholder både summative og formative vurderingsaspekter. På den ene side bruges karakterer som summativt vurderingsredskab og i den sammenhæng har læreren en bedømmende rolle, der skal sætte et tal på elevers præstationer - et tal, der kan have store konsekvenser for den enkelte elev. I den forbindelse viste en EVAundersøgelse i 2015, at gymnasiekarakterer set som en summativ vurdering ud fra nogle udvalgte faktorer, kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter, hvis man alene ser på de studerendes karaktergennemsnit 1. På den anden side indgår karakterer som et formativt element i den løbende evaluering af eleverne. Danske og internationale undersøgelser og forskning peger på, at det at få karakterer kan have indflydelse på elevernes tilgang til læring. EVA-rapporten `Gymnasieelevers baggrund og forskellighed fra 2015, indikerer ligeledes, at det forhold at lærerne har en dobbelt rolle som både bedømmer og underviser, kan medføre, at elever tilbageholder spørgsmål, undren og tvivl for ikke at påvirke deres karakterer i negativ retning. 1 Ud fra tre de udvalgte faktorer for succes førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.- uddannelse og dimittendledighed hævdede EVA i undersøgelsen, at elevers gymnasiekarakterer kan forudsige elevernes succes på de danske universiteter (Gymnasiekarakterernes betydning for succes på de videregående uddannelser, 2015) Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk

Mens der i vores nabolande Sverige og Norge er opmærksomhed på netop den læringsmæssige dimension af karaktergivning, er det nemlig fortsat et overvejende uberørt felt i Danmark. EVAs undersøgelse er motiveret af et behov for at få mere systematisk viden om, hvilke rammer og praksisser, der er for karaktergivning på stx, hhx og htx, og hvad hhv. ledere, lærere og elever lægger vægt på i forbindelse med karaktergivning samt hvilken betydning eleverne oplever, at karakterne har for deres læring. (I metodeafsnittet på side 4 redegør vi for baggrunden for undersøgelsens fokus på stx, hhx og htx). For hvordan påvirker karakter elevernes tilgang til læring, når karaktererne både benyttes til en vurdering af læring og til en vurdering for læring? Hvilke rationaler og strategier har lærerne for arbejdet med formativ og summativ karaktergivning? Og hvordan rammesættes arbejdet med og evt. videndeling omkring karaktergivning fra ledelsesmæssigt hold? Målgruppen er gymnasielærere, ledere og politiske beslutningstagere, og undersøgelsen vil desuden have bred samfundsmæssig relevans. Formål og undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsens formål er at bidrage med ny viden om karaktergivning i gymnasiet ved at afdække karaktergivning ud fra såvel lærer-, elev, - og lederperspektiv. Denne viden er særligt brugbar for de lærere, som til daglig giver karaktererne, da den vil kunne kvalificere deres arbejde med at benytte karakterer, blandt andet som led i den løbende formative feedback til eleverne ønskeligt med øget læring til følge. Samtidig vil undersøgelsen kunne bruges som afsæt for at rammesætte og kvalificere arbejdet med karaktergivning på skoleniveau. 2/7 Undersøgelsen har dels et kortlæggende element, idet vi interesserer os for, hvordan organiseringen af karaktergivningen rammesættes fra ledelsesmæssigt hold på de gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx. Dels har undersøgelsen et mere dybdegående, kvalitativt element, idet vi ønsker at afdække såvel lærer- og elevperspektiver i forhold til det at give og få karakterer. Undersøgelsens overordnede undersøgelsesspørgsmål er: Hvordan foregår karaktergivning på stx, hhx og htx, og hvilken betydning oplever lærere og elever, at karaktergivning har for elevernes tilgang til læring? Undersøgelsesspørgsmålet vil blive afdækket ved hjælp af følgende delspørgsmål: a) Hvordan er karaktergivning organiseret på stx, hhx og htx, og foregår der videndeling og fælles drøftelser blandt lærerne herom? b) Hvilke erfaringer har lærerne med at give karakterer og hvad lægger lærerne vægt på i forbindelse med karaktergivning? c) Hvilke erfaringer har eleverne med at få karakterer, og hvilken betydning oplever eleverne, at karaktergivning har for deres tilgang til læring i gymnasiet? d) Hvordan oplever lærere og elever, at karakterer eventuelt hænger sammen med andre feedbackformer?

Undersøgelsens fokus Hvis vi ser på de formelle rammer om karaktergivning i gymnasiet, er der ifølge bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen 135 tre karaktertyper, som finder vej til elevernes endelige eksamensbevis: Prøvekarakterer, årskarakterer og karakteren for studieretningsprojektet. Det er disse karakterer, som tilsammen udgør den summative evaluering af eleven, og danner baggrund for elevens efterfølgende muligheder for uddannelse. Udover disse karakterer modtager eleverne løbende standpunktskarakterer som led i den løbende formative evaluering af og feedback til eleven 2 Karaktergivning indgår altså i en dobbeltsidig praksis, der både har en summativ og en formativ dimension. Det er som tidligere nævnt et udbredt synspunkt, at et for stort fokus på karakterer kan påvirke elevernes indstilling til undervisningen, der kan komme til at bære præg af en præstationskultur fremfor en læringskultur. Fremfor at rette sig mod at lære noget nyt, kan der være tendens til, at eleverne fokuserer på at fremtræde vidende. Undersøgelser peger samtidig på, at karaktergivning ikke er en eksakt videnskab, og at karaktergivning i praksis ofte er kontekstafhængig. Fx viser en EVA-undersøgelse fra 2014 om 7-trinsskalaen, at der ofte er forskelle på de karakterer, som elevernes egne lærere giver eleverne i årskarakterer set i forhold til de karakterer, som udefrakommende bedømmere giver eleverne i forbindelse med mundtlige og skriftlige prøver. Og der kan desuden være mønstre, som peger i retning af, at nogle fag eller typer af præstationer (fx mundtlige versus skriftlige) lægger op til forskellige karakterpraksisser. Hvad angår selve arbejdet med at give karakterer peger en undersøgelse fra Sverige på, at karaktergivningen her i højere grad foregår som en individuel praksis end som resultat af en fælles, kollegial karaktergivningskultur 3. Men spørgsmålet er, om det samme gør sig gældende i dansk kontekst? 3/7 I denne undersøgelse er det temaer, som disse, der er i fokus med blikket særligt rettet mod karaktergivning i en læringsoptik. Dette fokus betyder, at undersøgelsen ikke har til formål at undersøge karaktergivning som vurderingsredskab i forhold til optagelse på videregående uddannelser, men derimod har fokus på det, der foregår inden for rammerne af gymnasiet. Design og metode Projektet består af tre dele, som tilsammen udgør et mixed methods-design med brug af både kvalitative og kvantitative analyser. Designet i undersøgelsen er delvist sekventielt, hvilket vil sige, at de enkelte dele føder ind i, og kvalificerer hinanden jf. figur 1 nedenfor. I det valgte undersøgelsesdesign lægges hovedvægten på de to kvalitative dele. Dette skyldes for det første, at karaktergivningspraksis, som genstandsfeltet, er relativt uudforsket land. Derfor har undersøgelsen en eksplorativ tilgang, som bedst tilgodeses af en kvalitativ metode, hvor mulige svar ikke er givne på forhånd. For det andet vurderes det, at rationaler og erfaringer med karaktergivning bedst indfanges af kvalitative interviews med lærere og elever, hvor der netop gives plads til at komme i dybden med de enkelte emner. 2 Vejledning/råd og vink til Bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 692 af 23. juni 2010 3 Likvärdig betygssättning i gymnasieskolan? En analys av sambandet mellan nationelle prov og kursbetyg (Skolverket 2009).

De kvalitative dele vil bestå af enkeltinterview med lærere og elever, samt efterfølgende fokusgruppeinterview; også med lærere og elever. Undersøgelsens kvantitative del, vil bestå af en spørgeskemaundersøgelse målrettet skolernes rektorer. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge, hvilke rammer omkring karaktergivning, der gør sig gældende på skoleniveau. Undersøgelsen indledes med en forundersøgelse, der indebærer pilotbesøg med interviews med lærere, elever og ledere på to skoler. I det følgende uddybes de enkelte undersøgelses dele. Figur 1: Illustration af undersøgelsens tre elementer: Del 1: Forundersøgelse Pilotinterviews med lærere, elever og leder Deskresearch Del 2: Kvantitativ undersøgelse Spørgeskemaundersøgelse blandt skolernes ledere Del 3: Kvalitativ undersøgelse Interviews med lærere Interviews med elever Fokus på stx, hhx og htx Undersøgelsen beskæftiger sig med de tre gymnasiale uddannelser stx, hhx og htx, som er sammenlignelige i den forstand, at arbejdsformerne i væsentlig udstrækning ligner hinanden samtidig med, at karakterbekendtgørelsen er den samme på de tre uddannelser. Hf udelades, fordi de formelle rammer omkring karaktergivning adskiller sig fra de øvrige gymnasiale uddannelser, ved at der ikke gives standspunkts- og årskarakterer, men udelukkende eksamenskarakterer. Fordelen ved at fokusere på uddannelser, der er sammenlignelige, er, at det understøtter undersøgelsens fokus på de generelle tendenser, der går på tværs fremfor at lægge op til et komparativt perspektiv med fokus på eventuelle forskelligheder uddannelserne imellem. Samtidig er det dog intentionen, at undersøgelsens resultater også vil have relevans for hf. 4/7 Del 1: Forundersøgelse Pilotbesøg Forundersøgelsen består af to eksplorative pilotbesøg på to skoler. Formålet med pilotbesøgene er at kvalificere spørgeskemaet blandt lederne, samt spørgerammerne til den kvalitative undersøgelse, ved at indhente viden om læreres og elevers perspektiver på karaktergivning. Pilotbesøgene vil bestå af: Interview med gymnasiets ledelse Fokusgruppeinterview med 4-5 lærere Fokusgruppeinterview med 4-5 elever (3.g) Grunden til at vi vælger interview med 3.g elever er, at de har mest erfaring med at modtage karakterer i gymnasiet.

Del 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt rektorer Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse vil blive foretaget som en totalundersøgelse blandt hele populationen af rektorer på stx, hhx og htx. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge de rent organisatoriske rammer for karaktergivningen på gymnasier og få indsigt i rektorernes vurdering af et eventuelt vidensbehov på området. Spørgeskemaet vil derfor afdække: Hvilke værktøjer og retningslinjer omkring karaktergivning skolerne bruger. Hvordan og hvorvidt nye lærere introduceres til det at give karakterer. Om der løbende er fokus på karaktergivning, eksempelvis på pædagogiske dage, til MUS-samtaler mv. Om skolen deltager i eventuelle forsøg med fokus på karaktergivning Hvorvidt rektorerne oplever et behov for mere viden om / redskaber i forhold til karaktergivning Del 3: Interviewundersøgelse blandt lærere og elever Den kvalitative undersøgelse har til formål at afdække lærernes karaktergivningspraksisser samt lærer- og elevperspektiver på karaktergivningens betydning for elevernes tilgang til læring. Interviewundersøgelsen vil blive gennemført som en kombination af enkeltinteview og fokusgruppeinterview med udvalgte lærere og elever på stx, hhx og htx. Individuelle interviews med lærere og elever Brugen af individuelle interviews skal her sikre, at vi får indblik i de enkeltperspektiver på karaktergivning, som måtte gøre sig gældende omkring betydningen af karakterer. Enkeltinterviews blandt elever er her væsentlige, da karakterer for nogle kan være et følsomt emne. Set fra lærernes perspektiv er karaktergivning muligvis ikke så følsomt et emne, men her har enkeltinterviews den fordel, at der gives plads til de enkelte læreres egne perspektiver, som der kan gås i dybden med. Dette er ikke i tilsvarende grad muligt i gruppe- eller fokusgruppeinterviews. 5/7 I alt vil der blive gennemført enkeltinterviews med: 15 gymnasielærere, der repræsenterer de tre fagområder naturvidenskab, humanistisk og samfundsvidenskabelig. 15 elever i 3.g fordelt på studieretninger med fokus på de ovennævnte tre fagområder. Fokusgruppeinterviews blandt lærere og elever Karakterer kan ses som en individuel proces, der alene involverer en specifik lærer og en specifik elev. Men karakterer indgår også altid i en social kontekst. Formålet med at udføre fokusgruppeinterviews i forlængelse af de kvalitative enkeltinterviews er at få denne kontekst bragt i spil, og få lærere og elever til at reflektere over de fund, som de kvalitative enkeltinterviews har tilvejebragt. Fokusgruppeinterviewene giver endvidere mulighed for at nuancere indsigterne fra enkeltinterviewene, idet forskellige positioner og holdninger til karakterer vil blive sat i spil og evt. udfordret af de deltagende aktører. Desuden har fokusgruppeinterviews potentiale til at indfange den sociale side af karaktererne, som vi formoder, de har.

For elevernes vedkommende antages den sociale side af karakterer fx at bestå i at spejle sig i hinandens karakterer og foretage sammenligninger m.v. For lærernes vedkommende indgår de i en social kontekst omkring karakterer, da de dels giver karakterer til de samme elever, og dels alle arbejder med karaktergivning som en del af deres arbejdsmæssige portefølje. I alt vil der blive gennemført fokusgruppeinterviews med ca. 20 lærere og 20 elever. Interviewtemaer: Temaerne i interviewene vil blive endeligt defineret på baggrund af pilotbesøgene, og vil bl.a. omfatte: For lærernes vedkommende: Hvordan giver lærerne karakterer til eleverne (herunder fx hvor ofte giver de karakterer, og hvad lægger de vægt på i deres karaktergivning? Og hvordan kommunikerer de med eleverne om konkrete karakterer?) Hvordan bruger lærerne karakterer hhv. formativt og summativt? Hvordan oplever lærerne, at karaktergivning påvirker elevernes læring? Hvordan beskriver lærerne betydningen af de organisatoriske forhold omkring karaktergivning på deres skole, og hvordan har de oparbejdet deres kompetencer i forhold til det at give karakterer? Hvilke forskellige rationaler gør sig eventuelt gældende for lærerne, når de skal give karakterer i forskellige sammenhænge? 6/7 For elevernes vedkommende: Hvad oplever eleverne, at lærerne lægger vægt på, når de giver karakterer? Og hvilken betydning har karaktergivningspraksissen for deres motivation, engagement, fokus og læring i gymnasiet? Hvorvidt og hvordan oplever eleverne, at karaktergivningen understøtter deres læring og motivation? Udvælgelse af skoler, lærere og elever i den kvalitative undersøgelse I forhold til udvælgelsen af informanter til henholdsvis lærer- og elevinterviewene, er det værd at have for øje, at genstandsfeltet for undersøgelsen særligt er lærerne og elevernes erfaringer med karaktergivning - ikke en specifik skoles. Når vi alligevel lægger ud med at beskrive udvælgelse af skolerne, skyldes det en antagelse om, at lærere og elever muligvis kan have forskellige perspektiver på karaktergivningen, alt afhængig af fx elevsammensætningen på den pågældende skole, som de er tilknyttet. Ved at udvælge forskelligartede skoler, sikrer vi, at særlige perspektiver på baggrund af fx elevsammensætningen, ikke bliver overset i den kvalitative dataindsamling. Udvælgelseskriterier, skoler: Det vil være stx, hhx og htx-uddannelser, der deltager. Skolerne udvælges på baggrund af maksimal variation, hvad angår: - Elevernes sociale baggrund - Elevernes karakterer fra folkeskolen - Gymnasiets geografiske placering

Udvælgelseskriterier, lærere: Der skal på tværs af de deltagende lærere sikres variation, hvad angår: - Fagområder, lærerne underviser indenfor (humanistisk / naturvidenskabelig / samfundsfaglig) - Anciennitet som lærer - Køn Udvælgelseskriterier, elever: Alle elevinterviews foretages blandt 3.g-elever. Der skal derudover sikres variation hvad angår: - Fagområder elevernes studieretninger fokuserer på (humanistisk / naturvidenskabelig / samfundsfaglig) - Køn - Deltagelse i undervisningen (ud fra en lærervurdering) - Karakterniveau Ekspertgruppe Der nedsættes en ekspertgruppe bestående af tre eksperter, som skal kvalificere undersøgelsen. Ekspertgruppen nedsættes, så den samlet dækker følgende kompetencer: Praktisk erfaring fra de gymnasiale uddannelser (lærere og / eller ledelsesniveau) Forskningsmæssig viden om karaktergivning (danske og internationale perspektiver) 7/7 Ekspertgruppen deltager konkret i to møder på EVA. Her bidrager de til: 1: Kvalificering af dataindsamling, konkret i forhold til spørgerammerne til survey og kvalitative interviews. 2: Kvalificering af analyse. 3: Udvikling af formidlingsstrategi i forhold til undersøgelsens efterliv. Eksperterne vil desuden have en sparringsfunktion, hvor de løbende vil kunne inddrages i metodiske og/eller analytiske overvejelser, som projektgruppen måtte have. Formidling Resultatet af undersøgelsen om karaktergivning i gymnasiet vil blive formidlet i en rapport. Rapporten forventes offentliggjort primo juni og vil være tilgængelig på EVAs hjemmeside. Derudover vil undersøgelsens resultater blive formidlet på relevante konferencer og/eller nyhedsbreve mv. Som en del af formidlingen forventer vi at kunne pege på en række opmærksomhedspunkter i forhold til karaktergivningspraksis og dennes indflydelse på elevernes tilgang til læring, som sektoren kan gøre brug af ved videreudvikling af praksis på de enkelte skoler. Delprodukter I projektdesignet er der mulighed for at udkomme med delprodukter undervejs i undersøgelsen, fx i forbindelse med at undersøgelsesresultater fra spørgeskemaundersøgelsen foreligger.