Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Transkript

1 Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt en bred vifte af skoler og uddannelsesinstitutioner. For den enkelte borger kan det være vanskeligt at gennemskue, på hvilken måde et bestemt kompetenceudviklingsbehov bedst opfyldes. Det gælder ikke mindst for kortuddannede borgere, hvor nogle i tillæg har negative skoleerfaringer og kan have brug for vejledere, som kan vise dem uddannelsesmuligheder og hjælpe dem i gang med uddannelse. Voksenvejledning kan spille en afgørende rolle for at få flere kortuddannede voksne i gang med voksen- og efteruddannelse og løfte flere ufaglærte til at blive faglærte. Der er derfor også øget politisk fokus på voksenvejledning som en del af vejen til at få flere kortuddannede i gang med uddannelse. I forlængelse af en trepartsaftale mellem regeringen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening om udmøntningen af 1 mia. kr. til mere og bedre efteruddannelse er det besluttet bl.a. at afsætte en del af midlerne til at understøtte bedre vejledning om efter- og videreuddannelsesmuligheder for de kortuddannede voksne. Dato Ref. mmo,vif Sags-nr /10 Der er imidlertid begrænset viden om den voksenvejledning af kortuddannede, der foregår på uddannelsesinstitutionerne, og herunder om de forskellige muligheder for vejledning, den enkelte borger bliver tilbudt. Samtidig tyder undersøgelser på, at voksenvejledningen ikke altid når ud til de kortuddannede borgere. Fx viser resultater fra EVA s evaluering Fra ufaglært til faglært (EVA, 2015), at hovedparten af de adspurgte kortuddannede (68 procent) ikke har modtaget vejledning om uddannelse (fx på en uddannelsesinstitution, på et jobcenter eller af en uddannelseskonsulent på arbejdspladsen) inden for de seneste fem år. Resultaterne viser også, at kortuddannes oplevede udbytte af vejledningen ikke er stor. Således oplever størstedelen af de adspurgte kortuddannede (59 procent), som har modtaget uddannelsesvejledning, at vejledningen hverken har givet dem mere eller mindre lyst til at gå i gang med en uddannelse. Samtidig svarer 13 procent af de kortuddannede, som har modtaget vejledning, at vejledningen har givet dem mindre lyst til at gå i gang med en uddannelse. Resultaterne indikerer, at der er dele af den voksenvejledning, der foregår i dag, som ikke fungerer optimalt i forhold til at Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 nå ud med vejledningen til de kortuddannede borgere og motivere dem til at gå i gang med uddannelse. Samtidig indikerer resultaterne fra en anden undersøgelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse (EVA, 2012) at en aktiv vejledningsindsats fra institutionernes side kan gøre en forskel i forhold til at få kortuddannede i gang med uddannelse. EVA s resultater viser, at AMU-udbydere, hvor kortuddannede i højere grad påbegynder anden uddannelse efter de har deltaget i AMU (sammenlignet med de øvrige AMU-udbydere), har det til fælles, at de har igangsat tiltag, der kan fremme kortuddannedes fortsatte uddannelse. Et eksempel på et sådant tiltag er bredt orienteret, institutionsuafhængig vejledning, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov for uddannelse, og som kan være med til at motivere kortuddannede, som fx bærer rundt på negative oplevelser fra skoletiden. 1.1 Muligheder og barrierer ved voksenvejledning Den hidtidige viden på området tyder på, at vejledning af kortuddannede voksne foregår relativt forskelligt afhængigt af de enkelte uddannelsesinstitutioner og i forskellig grad er præget af en række rammemæssige muligheder og barrierer. Det gælder bl.a.: a) forskelle i måderne at tilrettelægge voksenvejledningen på b) vanskeligheder med at sikre institutionsuafhængig vejledning c) vanskeligheder med at nå ud med vejledningen til de kortuddannede borgere d) begrænset samarbejde med jobcentrene om voksenvejledningen. Ad a) Forskelle i måderne at tilrettelægge voksenvejledningen på Vejledningen kan være meget forskelligt organiseret og tilrettelagt på de forskellige uddannelsesinstitutioner: Nogle steder har man et vejledningscenter, som fungerer som en professionaliseret enhed med uddannede vejledere, mens vejledningen andre steder varetages af faglærere (EVA, 2012). En tidligere EVA-undersøgelse tyder på, at der kan være forskellige muligheder og barrierer ved de forskellige typer af organisering af vejledningen. EVA s undersøgelse AMU som springbræt til fortsat uddannelse pegede på, at vejledning ved en faglærer kan skabe tillid i vejledningen, og vejledning via et vejledningscenter desuden kan sikre institutionsuafhængig vejledning. Når den kortuddannede voksne møder vejlederen kan der være forskellige vejledningsmetoder, som sættes i spil. EVA s viden fra forundersøgelsen tyder på, at der ikke altid foregår videndeling internt eller på tværs af institutioner om hvilke metoder og redskaber, der kan sættes i spil i vejledningen af kortuddannede voksne. Den forskellige vejledningspraksis kan muligvis udspringe af, at ikke alle vejledere har deltaget i diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, hvilket kan give forskellige kompetencemæssige forudsætninger for at yde vejledning. Der mangler dog et samlet overblik over, hvor forskelligt vejledningen bliver tilrettelagt og gennemført på de forskellige uddannelsesinstitutioner, og hvilke muligheder og barrierer, der er, ved de forskellige måder at tilrettelægge vejledning på. 2/10 Ad b) Vanskeligheder med at sikre institutionsuafhængig vejledning For at den kortuddannede borger kan få et bredt overblik over uddannelsesmuligheder er det afgørende, at borgeren sikres vejledning, der er bred og institutionsuafhængig. Men noget tyder på, at institutionsuafhængig vejledning ikke er en realitet blandt alle VUC er og erhvervsrettede institutioner. Fx viste evalueringen af de daværende 22 voksenvejlednings-

3 netværk bl.a., at netværkene primært vejledte til egne uddannelser. EVA s forundersøgelse og en tidligere EVA-rapport (EVA 2010) indikerer også, at der kan være en udfordring at vejlede bredt og institutionsuafhængigt. Ad c) Vanskeligheder med at nå ud med vejledningen til de kortuddannede borgere Flere undersøgelser tyder på, at der er ganske få kortuddannede, som selv opsøger vejledning, bl.a. fordi mange kortuddannede bærer rundt på negative erfaringer fra skolen (Wahlgren og Bang, 2014). I den sammenhæng kan opsøgende vejledning fx via jobcentre og virksomheder være afgørende for at nå ud med vejledningen til de kortuddannede. Flere undersøgelser tyder på, at opsøgende vejledning på virksomheder (eller jobcentre), hvor vejledere tager fx tager med ud på en virksomhed og får mødt de kortuddannede kan have en væsentlig betydning i forhold til at få de kortuddannede i kontakt med en vejleder (NCK, 2010). Ad d) Begrænset samarbejde med jobcentrene om voksenvejledningen En del af den uddannelsesvejledning, den kortuddannede modtager på sin vej mod uddannelsesinstitutionen, foregår på jobcentrene (og i a-kasserne). Nogle uddannelsesinstitutioner har desuden iværksat samarbejdsprojekter med jobcentre, fx ved at en vejleder fra uddannelsesstedet ugentligt er til stede på jobcentret eller ved tæt kontakt til sagsbehandlerne. Et tæt samarbejde med jobcentrene kan sikre en større sammenhæng mellem den vejledning, den kortuddannede modtager i hhv. jobcentret og på uddannelsesinstitutionen. Dog indikerer EVA s viden fra forundersøgelsen, at samarbejdet med jobcentrene kan være relativt begrænset, og at nogle uddannelsesinstitutioner mangler viden om den vejledning, den kortuddannede har modtaget i jobcentret. EVA s undersøgelse, Fra ufaglært til faglært, peger på, at kun 26 procent af de ledige arbejdsmarkedsparate borgere er blevet opfordret til at starte på en erhvervsuddannelse af jobcentret. Samtidig vurderer 40 procent af de ledige, at det vil være mere sandsynligt, at de starter på en erhvervsuddannelse, hvis jobcentret opfordrer til det. Der kunne derfor tænkes potentialer i et tættere samarbejde mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner om vejledningen af ledige. 3/10 Samlet set tyder den hidtidige viden på området på, at der er en række barrierer og potentialer ved de rammer, som voksenvejledningen fungerer under, og som der er behov for at få mere viden om. 2. Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med undersøgelsen er overordnet at beskrive, hvordan uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger og samarbejder om voksenvejledning, og analysere hvilke muligheder og barrierer, der er ved forskellige praksisser for voksenvejledning. For at svare på dette vil vi i undersøgelsen søge uddybende viden om følgende spørgsmål: a) Hvordan organiseres voksenvejledningen på uddannelsesinstitutionerne? b) Hvilken tilgang har vejlederne til vejledningsopgaven, og hvilke kompetencemæssige forudsætninger har de? c) Hvordan fungerer uddannelsesinstitutionernes samarbejde med andre institutioner 1 om voksenvejledning? 1 Herunder uddannelsessteder, jobcentre, a-kasser og virksomheder.

4 d) Hvordan oplever de vejledte borgere, at vejledningen giver dem overblik over relevante uddannelsesmuligheder og hjælper dem i gang med uddannelse? e) Hvilke barrierer og muligheder er der med hensyn til at sikre en bedre voksenvejledning på tværs af a)-d)? Vi vil dermed undersøge uddannelsesinstitutionernes praksis for voksenvejledning ud fra forskellige perspektiver og niveauer. Vi har således både fokus på uddannelsesinstitutionernes eksterne samarbejde med andre institutioner, på praksis blandt vejledere på de enkelte på uddannelsessteder og endelig på borgernes erfaringer med voksenvejledningen. 2.1 Afgrænsning Voksenvejledning af kortuddannede voksne foregår i dag flere forskellige steder. Der er to tilbud under Undervisningsministeriet, som bl.a. er målrettet kortuddannede voksne, nemlig evejledning og vejledning i regi af VEU-centrene 2. Som en del af vejledningen i regi af VEUcentrene foregår der løbende vejledning på de enkelte uddannelsesinstitutioner, der udbyder voksen- og efteruddannelse. Desuden foregår der vejledning på de kommunale jobcentre, i a-kasser, på højskoler mv. Denne undersøgelse retter sig mod den vejledning, som tilbydes af uddannelsesinstitutionerne, der udbyder grundlæggende voksen- og efteruddannelse, dvs. både Voksenudddannelsescentre (VUC er) og erhvervsrettede institutioner, og nærmere bestemt den vejledning, som relaterer sig til valg af uddannelse/kursus. Det illustrerer figuren nedenfor. 4/10 Voksenvejledning/karrierevejledning på uddannelsesinstitutionen Vejledning ift. valg af uddannelse/kursus (indslusning) Fortløbende vejledning (gennemførsel) Vejledning ift. job eller videre uddannelse (udslusning) Undersøgelsen retter sig dermed ikke mod den vejledning, som har fokus på fastholdelse og gennemførelse eller udslusning i forhold til job eller videre uddannelse. Dog kan det i praksis være vanskeligt fuldstændigt at adskille de enkelte delfaser af vejledningen. 2 Individrettet vejledning i regi af VEU-centrene er fra november 2014 blevet indskrevet som en del af VEU-centrenes kontrakter for

5 Undersøgelsen sætter fokus på den vejledning, som gives borgeren, når denne henvender sig på uddannelsesinstitutionen med henblik på at blive afklaret i forhold til at vælge uddannelse. Den enkelte borger kan være endt på den pågældende uddannelsesinstitution af flere veje, fx fra jobcenter eller virksomhed. Det vil sige, at forud for vejledningen på uddannelsesinstitutionen vil borgeren ofte have modtaget formel og/eller uformel vejledning. Det fordrer, at vejlederen har et relativt bredt perspektiv i sin vejledning og er opmærksom på de parter (jobcentre, virksomheder mv.), som borgeren er i berøring med på sin vej hen mod uddannelsesinstitutionen. Den nedenstående figur illustrerer, hvordan borgerne kan have modtaget vejledning af en række parter på sin vej hen mod uddannelsesinstitutionen. Borgerne evejledning via UddannelsesGuiden Vejledning på jobcenter/ i a-kasse Vejledning på virksomheder 5/10 Vejledning på uddannelsesinstitutioner (og i regi af VEU-centrene)

6 3. Metodisk design EVA vil opfylde formålet med undersøgelsen og besvare undersøgelsesspørgsmålene ved at indsamle og analysere en vifte af kvantitative og kvalitative data. I det følgende vil vi uddybe de enkelte delundersøgelser. Den følgende figur giver et overblik over sammenhængen mellem undersøgelsesspørgsmål og delundersøgelser. a)hvordan organiseres voksenvejledningen på uddannelsesinstitutionerne? Forundersøgelse Interviewundersøgelse (telefonisk) Spørgeskemaundersøgelse Besøg på uddannelsesinstitutioner x x x x b)hvilken tilgang har vejlederne til vejledningsopgaven, og hvilke kompetencemæssige forudsætninger har de? (x) x x c) Hvordan fungerer uddannelsesinstitutionernes samarbejde med andre institutioner 3 om voksenvejledning? (x) x x x 6/10 d)hvordan oplever de vejledte borgere, at vejledningen giver dem overblik over relevante uddannelsesmuligheder og hjælper dem i gang med uddannelse? (x) x e)hvilke barrierer og muligheder er der med hensyn til at sikre en bedre voksenvejledning på tværs af a)-d)? (x) x (x) x 3.1 Forundersøgelse Som baggrund for at udarbejde projektbeskrivelsen er der gennemført en forundersøgelse, som dels har bestået af desk research for at få overblik over den eksisterende viden på området, dels af en mindre interviewundersøgelse. Vi har interviewet forskere med viden om voksenvejledning for at få deres bud på behov for ny viden på området samt vejledere fra 3 Herunder uddannelsessteder, jobcentre, a-kasser og aftagere.

7 almene og en erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner for at komme nærmere, hvilke vinkler, der er behov for at undersøge nærmere. 3.2 Interviewundersøgelse Den indledende interviewundersøgelse vil have til formål dels at komme tættere på praksis og få et overblik over varianter af voksenvejledning, som kan bruges til at kvalificere udarbejdelsen af den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Dels kan interviewundersøgelsen bruges til at udvælge besøgsinstitutioner med henblik på at komme i dybden med forskellige måder at tilrettelægge voksenvejledning. Interview med vejledere/ledere på uddannelsesinstitutioner Der vil blive gennemført otte-ti telefoninterview med vejledere og/eller ledere af vejledningsenheder for at komme tættere på vejledningspraksis. Vejlederne/lederne vil blive udvalgt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Telefoninterviewene med vejledere/ledere af vejledningen vil sætte fokus på: Institutionens prioritering af vejledningen og vejlederens råderum til at tilrettelægge vejledningen Oplevelse af egne (og kollegers) kvalifikationer i forhold til at varetage en vejledningsfunktion og behov for opkvalificering Oplevelse af brugernes behov og muligheder for at imødegå disse Aktiviteter og metoder i egen vejledningspraksis (fx vejledningsredskaber, tests, besøg på værksteder mv.) og mulighed for at udvikle disse. Videndeling med institutionens øvrige vejledere om vejledningspraksis Samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner Samarbejde med jobcentre og aftagere om voksenvejledning Eventuelle konkrete projekter om den opsøgende voksenvejledning Muligheder og barrierer med hensyn til at styrke voksenvejledningen fremadrettet. 7/10 Interview med ledere af VEU-centrene Der vil blive gennemført telefoninterview med ledere af samtlige 13 VEU-centre for at komme nærmere, hvilke individrettede vejledningsinitiativer, VEU-centrene gennemfører. Interviewene med VEU-centrene vil også være med til at kvalificere udvælgelsen af besøgsinstitutioner. Interviewene vil nærmere bestemt have fokus på følgende emner: VEU-centrets vejledningstilbud for kortuddannede borgere Samarbejdet om voksenvejledningen mellem de uddannelsesinstitutioner, der indgår i VEU-centret Konkrete vejledningsprojekter, som VEU-centret faciliterer på tværs af uddannelsesinstitutionerne Videndeling på tværs af uddannelsesinstitutionerne under VEU-centret om uddannelsesog vejledningstilbud. VEU-centrets samarbejde om voksenvejledning med jobcentre, a-kasser og virksomheder. Muligheder og barrierer i forhold til at fremme den individrettede voksenvejledning i regi af VEU-centret.

8 3.3 Spørgeskemaundersøgelse Vi vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt de ca. 130 udbydere af grundlæggende voksenuddannelse på hhv. erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og VUC er. Uddannelsesinstitutionerne vil blive bedt om at udpege en person, som har indgående viden til institutionens praksis inden for voksenvejledning med henblik på at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen vil kunne bidrage med et bredt billede af uddannelsesinstitutionernes arbejde med voksenvejledning og vil også give mulighed for at vise interessante variationer i vejledningspraksissen. 1. Tilrettelæggelse af vejledningen, herunder: Har uddannelsesinstitutionen et vejledningscenter, hvori vejledningen er organiseret, eller varetages vejledningen i tæt tilknytning til den faglige undervisning? Hvem varetager vejledningen (faglærere med vejledningsfunktion, uddannede vejledere mv.) Hvilken opkvalificering har vejlederne været igennem med henblik på at vejlede kortuddannede voksne? (intern/ekstern uddannelse) Foregår der intern videndeling om vejledernes redskaber og metoder til vejledning af kortuddannede borgere? Tilrettelægges vejledningen centralt eller er det op til de enkelte vejledere, hvilke aktiviteter de vil bruge i vejledningen? 2. Uddannelsesinstitutionens eksterne samarbejde om vejledning Hvilke typer af opsøgende vejledning har uddannelsesinstitutionen? I hvilket omfang samarbejder uddannelsesinstitutionen med andre uddannelsessteder, jobcentre, a-kasser, aftagere mv.? Hvordan er dette samarbejde organiseret? (formelt/uformelt) Hvordan forholder uddannelsesinstitutionen sig til vejledningen i VEU-centret? 8/10 3. Muligheder og barrierer for vejledning Hvilke barrierer oplever uddannelsesinstitutionerne som de væsentligste med hensyn til tilrettelæggelse af og samarbejde om voksenvejledningen? Spørgeskemaundersøgelsen vil kunne vise udbredelsen af forskellige typer organiseringer og praksisser inden for voksenvejledning, mens de kvalitative delundersøgelser (interviewundersøgelse og institutionsbesøg) vil kunne gå i dybden med at få udfoldet muligheder og barrierer. 3.4 Besøg på uddannelsesinstitutioner På baggrund af de indledende telefoninterview med hhv. vejledere og VEU-centerledere vil vi udvælge forskellige variationer af vejledningspraksisser, som kan være interessante at gå i dybden med via besøg på uddannelsesinstitutionerne. Det kan fx være institutioner, som har særlige tiltag såsom åben vejledning, en særlig form for vejledningsenhed eller institutioner, som har et tæt samarbejde med jobcentre om voksenvejledningen. Formålet vil være at få udfoldet forskelligheden i den måde, uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger

9 og gennemfører voksenvejledning. Vi vil udvælge tre-fire udbydere, som vi besøger med henblik på at interviewe ledere, vejledere og brugere af vejledningen. Udbyderne vælges med afsæt i telefoninterviewene og med variation som udvælgelseskriterium, så forskellene i vejledningspraksissen har mulighed for at træde frem. Interviewene med ledere vil sætte fokus på følgende emner: Opsøgende vejledning, herunder samarbejde med jobcentre og virksomheder Prioritering og organisering af vejledningen, herunder fordele og ulemper ved fx at faglærere varetager vejledningen Vurdering af brugernes behov Opkvalificering af vejledere og intern videndeling om vejledning Uafhængighed i vejledningen og samarbejde med andre institutioner om vejledning Muligheder og barrierer med hensyn til at styrke voksenvejledningen fremadrettet. Interview med vejledere vil fokusere på: Institutionens prioritering af vejledningen og vejlederens råderum til selv at tilrettelægge vejledningen Oplevelse af egne (og kollegers) kvalifikationer i forhold til at varetage en vejledningsfunktion og behov for opkvalificering Oplevelse af brugernes behov og muligheder for at imødegå disse Aktiviteter og metoder i egen vejledningspraksis (fx vejledningsredskaber, tests, besøg på værksteder mv.) og mulighed for at udvikle disse Videndeling med institutionens øvrige vejledere om vejledningspraksis Uafhængighed i vejledningen og samarbejde på tværs af institutioner Samarbejde med jobcentre og aftagere om voksenvejledning Muligheder og barrierer med hensyn til at styrke voksenvejledningen fremadrettet. 9/10 Brugerne af voksenvejledningen er en central gruppe at tale med, da de kan give vigtige input om deres oplevelse af voksenvejledningen, herunder om de har følt sig hørt, er blevet velinformeret og er blevet motiveret til at gå i gang med en uddannelse. Vi vil bede uddannelsesinstitutionerne om at sammensætte grupper med fire-seks borgere, som er blevet vejledt inden for det seneste halve år, og som siden er gået i gang med en uddannelse. Grupperne vil om muligt blive sammensat ud fra en vis variation i forhold til køn og alder. På de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner vil vi interviewe to grupper borgere: 1 Borgere, som er blevet vejledt i forhold til at starte på AMU 2 Borgere, der er blevet vejledt i forhold til at starte på en erhvervsuddannelse. På VUC erne vil vi ligeledes interviewe to grupper borgere: 1 Borgere, der er blevet vejledt i forhold til avu 2 Borgere, der er blevet vejledt i forhold til HF enkeltfag. Interviewene med vejledte borgere vil have fokus på følgende emner:

10 Baggrund for at opsøge vejledning på uddannelsesinstitutionen Behov og forventninger til voksenvejledningen Oplevelse af vejledningens tilrettelæggelse, fx hvilken betydning det har, at vejledningen er organiseret i et vejledningscenter eller varetages af en faglærer Oplevelse af vejledningen og vejlederens anvendte metoder, aktiviteter, materialer, mv. samt relationen til vejlederen. Oplevelse af bredden i vejledningen, fx om borgeren er blevet informeret om uddannelser på andre uddannelsesinstitutioner Udbytte af vejledningen, herunder om borgeren har fået et bredt overblik over uddannelsesmuligheder og om vejledningen har påvirket beslutningen om at gå i gang med en uddannelse/et kursus. Sammenhæng med den vejledning, de har modtaget på jobcentret, og den vejledning, de har modtaget på uddannelsesinstitutionen. Vi vil også gennemføre interview med jobcenterrepræsentanter enten på institutionsbesøgene eller via telefoninterview. Formålet hermed vil være at få uddybet jobcentrets perspektiver på samarbejdet med uddannelsesinstitutionen om voksenvejledningen og forbedringspotentialer i samarbejdet set fra et jobcenterperspektiv. Formidling Undersøgelsens analyser og resultater vil blive formidlet i en rapport, som vil give et overblik over uddannelsesinstitutionernes nuværende praksis, herunder muligheder og barrierer samt pejlemærker hen mod en fremtidig praksis for voksenvejledning. 10/10 Undersøgelsen vil også blive formidlet på et gå hjem-møde for undersøgelsens interessenter, som kan få mulighed for at få input til fremtidig praksis med afsæt i undersøgelsens resultater.