Notat Ansøgning om miljøgodkendelse af husdyrproduktion på Horne Strandvej 7, 5600 Faaborg med tilhørende udbringningsarealer Udarbejdet af: Elisabeth Oxenbøll Sørensen Dato: 17-04-2008 Sagsid.: 09.17.00-P19-60-07 Version nr.: 1
Projektbeskrivelse Henning Rasmussen, ejer af Horne Strandvej 7, 5600 Faaborg søgte den 13. juni 2007 om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11af husdyrbruget. Ansøgningen er indsendt på baggrund af en ønsket udvidelse af husdyrproduktionen på ejendommen fra 90 småkalve og 90 ungtyre af stor race (31,46 dyreenheder) til 104 småkalve, 104 ungtyre af stor race og 6500 slagtesvin (221 dyreenheder). I den forbindelse renoveres den hidtidige kostald til brug for slagtesvin. Samtidig ønsker ansøger at opføre en ny slagtesvinestald med fast gulv og delvis spalter. Bedriften omfatter to ejendomme med husdyrproduktion. Ud over Horne Strandvej 7 er der et tilladt slagtesvinehold på Præstegårdsgyden 6 B (4126 slagtesvin; 118 dyreenheder). Ansøger ejer desuden ejendommene Hornegyden 2, Præstegårdsgyden 12 og Tåstebjerggyden 1 A. Disse ejendomme er alle uden husdyrhold. Ansøgningen vedrører Horne Strandvej 7 og bedriftens samlede udbringningsarealer på 406,3 ha. Henning Rasmussen modtager gødning fra andre bedrifter svarende til i alt 192,3 dyreenheder. Tabel 1. Nøgletal vedrørende anlæg, der skal ligge til grund for vurderingen af projektet. Data fra it-systemet. Nudrift Ansøgt drift Husdyrproduktion på Horne Strandvej 7 31,5 dyreenheder 220,6 dyreenheder Ammoniaktab fra anlæg 432,0 kg kvælstof/år 2817,3 kg kvælstof/år Tabel 2. Nøgletal vedrørende mængder af husdyrgødning. Data fra it-systemet. Nudrift Ansøgt drift Husdyrgødning produceret på bedriften 149,4 dyreenheder 338,5 dyreenheder Husdyrgødning modtaget fra anden bedrift 80,6 dyreenheder 80,6 dyreenheder Afgasset biomasse modtaget 53,8 dyreenheder 53,8 dyreenheder Spildevandsslam modtaget 0 dyreenheder 57,9 dyreenheder Husdyrgødning afsat til anden bedrift 31,5 dyreenheder 31,6 dyreenheder Total gødningsmængde 252,3 dyreenheder 499,3 dyreenheder Side 2
Tabel 3. Nøgletal vedrørende arealer, der skal ligge til grund for vurderingen af projektet. Data fra it-systemet. Ansøgt drift Pr. ha pr. år (i alt 406,3 ha) Pr. år i alt Mængde af husdyrgødning udbragt 1,23 dyreenheder 499,3 dyreenheder Fosfor tilført med husdyrgødning 25,3 kg fosfor 10.280 kg fosfor Fosfor fraført med afgrøder 25,2 kg fosfor 10.240 kg fosfor Kvælstof tilført med husdyrgødning 117,4 kg kvælstof 47.680 kg kvælstof Kvælstof udvaskning (overfladevand) 47,7 kg kvælstof 19.380 kg kvælstof Ammoniaktab fra udbringning (fra Farm N) 9,0 kg kvælstof 3.660 kg kvælstof Opland Udbringningsarealerne fordeler sig i følgende oplande: ca. 26 ha til Seden Strand/Odense Fjord, ca. 150 ha til Brahetrolleborg Slotssø, ca. 29 ha til Nørresø/Brændegårds Sø, ca. 26 ha til Arreskov Sø, ca. 6 ha til Nakkebølle Fjord/Ringsgaard Bassin, ca. 36 ha til Faaborg Fjord, ca. 57 ha til Lyø Krog, ca. 66 ha til Sønder Fjord/Helnæs Bugt og ca. 11 ha til Nørre Fjord/Helnæs Bugt, Seden Strand og Odense Fjord Seden Strand og den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EFfuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Seden Strand/Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. I oplandet til Seden Strand/Odense Fjord stiller husdyrgodkendelsesloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og størrelsen af et fosforoverskud. Brahetrolleborg Slotsø Brahetrolleborg Slotsø er meget lavvandet og har næringsrigt og uklart vand. Det høje fosforindhold skyldes først og fremmest, at der frem til 1983-84 blev ledt store mængder spildevand til søen fra Korinth, Spanget og Brahetrolleborg. Endvidere får søen tilført fosforholdigt vand fra Brændegård Sø via Silke Å. Side 3
Brahetrolleborg Slotsø er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Søen er særligt sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for søen er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. I oplandet til Brahetrolleborg Slotsø, som er et delopland til Odense Fjord stiller husdyrgodkendelsesloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og størrelsen af et fosforoverskud. Nørresø og Brændegård Sø Nørresø og Brændegård ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområder nr. 104 Skove og søer syd for Brahetrolleborg og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F74 Skove ved Brahetrolleborg ). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Nørresø og Brændegård Sø er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som referencesøer for naturvidenskabelige studier. Søerne er særligt sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for søerne er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Nørresø rummer ifølge NATURA 2000 basisanalysen naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Denne søtype er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kriterier for meget sårbare recipienter. I oplandene til Nørresø og Brændegård Sø, som er deloplande til Odense Fjord, stiller husdyrgodkendelsesloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og størrelsen af et fosforoverskud. Arreskov Sø Arreskov Sø og dens omgivelser er fredet og udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområde nr.105 Arreskov Sø og EFfuglebeskyttelses-område nr. 78 Arreskov Sø ). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Den nordlige del af søen er desuden vildtreservat. Arreskov Sø er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Arreskov Sø er særligt sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for søen er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Arreskov Sø rummer ifølge NATURA 2000 basisanalysen naturtypen 3140: Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger. Denne søtype er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kriterier for meget sårbare recipienter. Side 4
I oplandet til Arreskov Sø som er et delopland til Odense Fjord stiller husdyrgodkendelsesloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 2) og størrelsen af et fosforoverskud. Nakkebølle Fjord. Oplandet til Nakkebølle Fjord, der er en del af Ringgård Bassinet, er en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EFhabitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde). Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Den centrale del af Det sydfynske Øhav er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Nakkebølle Fjord er målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Det sydfynske Øhav er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften herunder tilførslen fra eksisterende landbrugsbedrifter i oplandet/lokalområdet. I oplandet til Nakkebølle Fjord stiller husdyrgodkendelsesloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat og størrelsen af et fosforoverskud. Fåborg Fjord Oplandet til Fåborg Fjord er en del af oplandet til Det sydfynske Øhav. Fåborg Fjord er i Landsplandirektivet (Tidligere Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Det sydfynske Øhav er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningen for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften herunder tilførslen fra eksisterende landbrugsbedrifter i oplandet/lokalområdet. I oplandet til Fåborg Fjord stiller husdyrgodkendelsesloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat og størrelsen af et fosforoverskud. Lyø Krog Lyø Krog er i Landsplandirektivet (Tidligere Regionplan 2005-), målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for laksefisk. Lyø Krog er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Det vurderes, at en merbelastning med næringsstoffer af vandområdet vil være i strid med målsætningen for området. Side 5
I oplandet til Lyø Krog stiller husdyrgodkendelsesloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat og størrelsen af et fosforoverskud. Nørrefjord/Helnæs Bugt Nørrefjord/Helnæs Bugt er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Ud for Helnæs har Nørrefjord en skærpet målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Nørrefjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. I oplandet til Nørrefjord/Helnæs Bugt stiller husdyrgodkendelsesloven skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat (nitratklasse 3) og størrelsen af et fosforoverskud. Sønderfjord/Helnæs Bugt Sønderfjord, som er en del af Helnæs bugt, er i Landsplandirektivet (tidligere Regionplan 2005) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Sønderfjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Det vurderes, at en merbelastning med næringsstoffer af vandområdet vil være i strid med målsætningen for området. I oplandet til Sønderfjord/Helnæs Bugt stiller husdyrgodkendelsesloven ikke skærpede krav vedrørende udvaskning af nitrat. Husdyrgodkendelsesloven stiller dog skærpede krav med hensyn til størrelsen af et fosforoverskud. Drift af bedriftens arealer I denne ansøgning er der to referencesædskifter på markerne på grund af to forskellige jordtyper. I nudriften regner it-systemet således med sædskifterne S2 og S4. For det ansøgte er der valgt S2 på 167 ha, S4 på 6 ha, S6 på 232 ha samt K13 (areal med vedvarende græs) på 1 ha. Sædskifterne fjerner forskellige mængder fosfor: Sædskiftet S2 fjerner i gennemsnit 26,9 kg fosfor/ha og S4 fjerner i gennemsnit 21,1 kg fosfor/ha. S6 fjerner i gennemsnit 24,2 kg fosfor/ha, K13 fjerner i gennemsnit 15,2 kg fosfor/ha. Der er således en gennemsnitlig fosforfjernelse på 25,2 kg fosfor/ha. Side 6
Partshøring Der er foretaget en partshøring af følgende parter i sagen: - Ejere af forpagtede arealer og aftalearealer, hvorpå der udbringes husdyrgødning fra bedriften. - Ejere og lejere af beboelsesejendomme med indsyn til det nye staldanlæg. - Beboere langs veje, der udsættes for en væsentlig øget trafik. - Vandværker, hvis der i vandværkets indvindingsopland sker en udbringning af husdyrgødning på enten nitratfølsomme indvindingsområder eller indsatsområder mht. nitrat. Der er ikke modtaget høringssvar fra ejere af forpagtede arealer. Der er modtaget en bemærkning fra Horne Vandværk vedrørende nitratudvaskning. Af de øvrige ni parter, der er blevet hørt på baggrund af, at de vil kunne se den nye staldbygning eller blive påvirket af en øget trafik på Horne Strandvej, har seks gjort indsigelse hovedsagelig mod øgede gener på lugt, støj, trafik, tab af udsigt og tab af ejendomsværdi. Der er derudover indkommet i alt 26 indsigelser fra beboere i Horne By. Indsigelserne går hovedsagelig på gener i forhold til lugt, støj, trafik, tab af ejendomsværdi. Enkelte nævner større gener med fluer, ændring af rekreative muligheder eller tab af udsigt. Miljøpåvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og arealer Nitrat - påvirkning af overfladevand 204 ha af udbringningsarealerne ligger i områder klassificeret som nitratklasse 2, 28 ha ligger i områder klassificeret som nitratklasse 3 og resten ligger uden for nitratklasse 1-3, hvilket betyder at nitratudvaskningen højst må svare til udvaskningen fra et dyretryk på 78,9 % af harmonikravet. Den tilladte maksimale udvaskning beregnet i it-systemet er 47,4 kg kvælstof/ha. Nitratudvaskningen er reduceret til 47,7 kg kvælstof/ha ved at anvende et sædskifte S6 med krav om mindst 10 % frøafgrøder. I nudriften har it-systemet beregnet en udvaskning på 42,2 kg kvælstof/ha. Det ansøgte giver en merudvaskning fra udbringningsarealer i Faaborg-Midtfyn Kommune på ca. 2230 kg kvælstof pr. år i forhold til nudriften. Udvaskningen af kvælstof fra ansøgers egne eller forpagtede arealer er i itsystemet beregnet til ca. 19.400 kg kvælstof/år. Udvaskning af kvælstof fra udbringningsarealer i oplandet til Odense Fjord er i itsystemet beregnet til ca. 11.000 kg kvælstof pr. år. Udvaskningen af kvælstof fra Side 7
udbringningsarealer i oplandet til Det sydfynske Øhav er i it-systemet beregnet til ca. 2.000 kg kvælstof pr. år. Kravet i forhold til husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau er ikke overholdt pt. Dette kan dog efterfølgende tilpasses i ansøgningen evt. ved hjælp af ekstra efterafgrøder eller ændring af sædskifte på markerne. Nitrat - påvirkning af grundvand Syv marker ligger i nitratfølsomme indvindingsområder inden for indvindingsoplande til følgende vandværker: Horne Vandværk 115 ha udbringningsarealer ligger inden for indvindingsoplandet til Horne Vandværk. Ca. 11 ha af disse udbringningsarealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Fåborg Vandværk 16,5 ha udbringningsarealer ligger inden for indvindingsoplandet til Fåborg Vandværk. Ca. 2 ha af disse udbringningsarealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Korinth Vandværk 14 ha udbringningsarealer ligger inden for indvindingsoplandet til Korinth Vandværk. Ca. 7 ha af disse udbringningsarealer ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde. Ifølge it-systemet bliver nitratudvaskningen til grundvand 60 mg nitrat/l, hvilket er 3 mg nitrat/l mere end i nudriften. Kravet i forhold til husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau er dermed ikke overholdt. Det vil dog kunne opnås ved ekstra efterafgrøder eller ændring af sædskifte på markerne. Fosfor påvirkning af overfladevand I den ansøgte drift udbringes der 25,3 kg fosfor/ha/år med husdyrgødning og slam. Sædskiftevalget på bedriften betyder, at der i gennemsnit fraføres 25,2 kg fosfor /ha/år, hvilket medfører et fosforoverskud på i alt 40 kg. Udbringningsarealerne ligger delvist inden for et område, hvor husdyrgodkendelsesloven stiller krav vedrørende overskudstilførsel af fosfor. Ifølge beregningerne i it-systemet er kravet i forhold til husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau overholdt. Ammoniakfordampning fra anlæg - påvirkning af natur Ammoniaktabet fra anlægget stiger med 2400 kg kvælstof/år. Det vil sige et samlet ammoniaktab på ca. 2800 kg kvælstof/år. Husdyrgodkendelseslovens reduktionskrav er overholdt, hvilket er opnået med tiltag i form af ændret fodring. Side 8
Der er ikke naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 inden for 1000 m fra anlægget. Ammoniaktab fra anlægget kan påvirke en A-målsat strandeng, der ligger ca. 940 m N for ejendommen. Omkring anlægget findes desuden mindre arealer med 3 beskyttet natur. Ca. 275 m mod V er der en sø, ca. 415 m mod ØNØ en D-målsat eng, ca. 540 m mod NØ en D-målsat mose, ca. 970 m mod N en D-målsat eng og 977 m mod S et D-målsat overdrev. Ammoniak fra udbringning påvirkning af natur Ammoniaktabet fra udbringning af husdyrgødning stiger fra 4,6 kg kvælstof/ha/år til 9,0 kg kvælstof/ha/år. Det svarer til et samlet ammoniaktab på 3650 kg kvælstof/år eller en stigning på i alt 1790 kg kvælstof/år. Påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder 95 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor Habitatområdet H104 og EFfuglebeskyttelsesområde 74 Skove og søer syd for Brahetrolleborg. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet H104 er naturtyperne: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, Vandløb med vandplanter, Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, Aktive højmoser, Rigkær, Bøgeskov på muldbund, Skovbevoksede tørvemoser og Elleog Askeskove ved vandløb, søer og væld. Herudover er arterne Sump Vindelsnegl og Stor Vandsalamander en del af udpegningsgrundlaget. For EF-fuglebeskyttelsesområdet er udpegningsgrundlaget arterne Havørn, Hvepsevåge, Fjordterne og Skeand. Stor Vandsalamander er udbredt i hele habitatområdet, og der er registreret et ynglevandhul i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Springfrøen forekommer også i habitatområdet. Begge arters levesteder er sårbare overfor forurening med næringsstoffer. Påvirkning af naturarealer omfattet af 7 Én mark ligger op til et naturområde vest for Korinth, der er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7. Påvirkning af 3-beskyttet natur Dele af udbringningsarealerne grænser op til eller ligger i umiddelbar nærhed af flere 3 områder, der er målsat som A, B, C eller D i naturkvalitetsplanen jævnfør Landsplandirektivet (Tidligere Regionplan 2005). Påvirkning af naturskove Fire marker grænser op til højt værdisatte naturskove. Det drejer sig om to marker syd for Horne, en mark i Svanninge og en mark nord for Katterød. Side 9
Påvirkning af naboer - lugt I projektet har ansøger valgt en teknisk løsning på ventilationen, som sikrer, at lugten fra staldene kastes højere op og fortyndes bedre, end det er tilfældet med den traditionelle gennemsnitlige ventilation, der ligger til grund for lugtberegningen i it-systemet. Denne løsning er valgt, da genekriterierne for lugt ellers ikke ville være overholdt. Ansøgers konsulent har foretaget en beregning på lugtspredningen fra den ansøgte udvidelse, som dokumentation på at genekriterierne er overholdt. Beregningen er udført i henhold til Skov- og Naturstyrelsens Vejledning til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Konsulenten har derfor benyttet den atmosfæriske spredningsmodel OML Multi (version 5.0) fra Danmarks Miljøundersøgelser. OML-beregningerne anvender normtal for lugtemissionen om sommeren. Det vil sige, at OML-modellen tager udgangspunkt i den værst tænkelige situation med hensyn til lugtemission ( worst-case -betragtning). Ingen byzoner eller boliger bliver belastet med mere lugt end husdyrgodkendelsesloven tillader. Påvirkning af naboer trafik Ifølge ansøger vil der ske en øgning af transporter til og fra ejendommen på Horne Strandvej 7. I alt vil der på et år være ca. 370 kørsler med tunge transporter. Før udvidelsen var der ca. 160 kørsler med tunge transporter. På et gennemsnitsdøgn kører der ca. 200 lastbiler på Horne Landevej, hvilket betyder 73.000 pr. år ifølge Vejdirektoratets statistik fra 2006. Horne Strandvej er en blind vej med to landbrug med beboelse og fem boliger derudover. Kørsel til og fra Horne Strandvej 7 vil passere Horne Strandvej 1,2, 3 og 5 samt boligerne på Horne Landevej 58 og 60, der ligger med skel mod Horne Strandvej. Disse naboer er blevet partshørt. Trafik til og fra ejendommen kan belaste vejen. Denne belastning kan begrænses, hvis ikke der sikres veldefinerede ud- og indkørsler. Ansøger har følgende bemærkninger vedrørende transport af husdyrgødning: Al husdyrgødning køres fra ejendommen med lastbiler og lukkede sættevogne med ca. 35 ton nyttelast. Dette vil mærkbart reducere antallet gylletransporter og de hermed forbundne gener for beboerne i Horne by sammenlignet med det normale, som er kørsel med traktor og gyllevogn. De forholdsvis færre transporter med lastbiler vil også øge trafiksikkerheden og smidiggøre trafikafviklingen sammenlignet med, når der køres med traktor. Af hensyn til naboerne i og udenfor Horne By køres der aldrig gylle ud mellem fredag kl. 16 og mandag kl. 6. Der køres således ikke gylle ud på lørdage, søndage og søgne helligdage. Side 10
Påvirkning af naboer - støj Ansøgers konsulent har beskrevet støjgenerne ved ejendommen. Ifølge konsulenten har alle svinestalde ny mekanisk ventilation med et moderat støjniveau. Ansøgers konsulent skriver, at der lejlighedsvis kan forekomme støj fra af- og pålæsning af grise ved ud- og indleveringsstederne. Svag støj fra indblæsning af foder i fodersiloerne vil kunne høres ved nærmeste naboer. Hertil kommer støjen fra kørsel med lastbiler og anden traktorkørsel m.v. til og fra bedriften. Ingen støjkilder hverken enkelt eller samlet vil overskride Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, ifølge ansøgers konsulent. Dispensation fra de generelle afstandskrav til vej og naboskel Henning Rasmussen ønsker at opføre en ny slagtesvinestald på Horne Strandvej 7 i forbindelse med udvidelsen af husdyrholdet (Bygning E på nedenstående tegning). I forbindelse med opførelsen af den nye staldbygning E søger Henning Rasmussen om dispensation fra de generelle afstandskrav til vej og naboskel. 1. Afstand til naboskel Afstanden fra det østlige side af den ny Stald E til naboskellet mod øst matr.nr. 13æ Horne By og Sogn er opmålt til 15 m. Lovens krav er 30 m. Afstanden fra den nordlige gavl af staldanlægget til naboskel mod nord er 58 m. Side 11
2. Afstand til offentlig vej Afstanden fra den østlige side af den ny Stald E til offentlig vej er opmålt til 10 m. Lovens krav er 15 m. Udnyttelse af eksisterende staldbygninger er ikke omfattet af de generelle afstandskrav i 8 i Husdyrgodkendelsesloven, og der skal derfor ikke søges dispensation til disse staldbygninger. Ansøger skriver som begrundelse for placering af Stald E : For Stald E gælder, at det såvel teknisk som økonomisk vil være særdeles upraktisk og uforholdsmæssig dyrt, hvis denne ny stald ikke blev placeret i tilknytning til de bestående stalde. En alternativ placering mod vest generes samtidig af, at der i så fald måtte bygges ganske tæt på ejendommens Gyllebeholdere H og I. Hvad værre er, at det også ville give meget vanskelige og risikable adgangsforhold for landbrugsredskaber, gyllevogn og lastbiler, når de skal hen til den befæstede plads, kalvestalden og fodersiloerne. Ejeren af matrikel 13æ er partshørt, og har ikke haft bemærkninger til sagen. Stald E kan placeres mod nord. Matrikel nr. 12 a, der udgør ejendommen Horne Strandvej 7 er ca. 2 ha, og stalden kan placeres inden for denne matrikel og samtidig overholde de generelle afstandskrav. Dette vil medføre en anden påvirkning af landskabet, og indebære en ny nabohøring i relation til de landskabelige forhold. Hvis der gives dispensation til at Stald E ligger 10 m fra vejen kan der stilles vilkår om at der etableres af- og pålæsning nord for staldbygningerne, så af- og pålæsning ikke sker på vejen. Side 12