Indhold - kapitel 5 5 KRÆFT OG HJERESKADER...5.2 5.1 KRÆFT...5.2 5.1.1 Datagrundlag...5.2 5.1.2 Anmeldte arbejdsbetingede kræftlidelser 1995-2001...5.3 5.2 HJERESKADER SOM FØLGE AF ORGAISKE OPLØSIGSMIDLER...5.3 5.2.1 Datagrundlag...5.4 5.2.2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1993-2001...5.5 5.2.3 Forbruget af organiske opløsningsmidler...5.8 5.3 VIRKSOMHEDERES FOREBYGGEDE AKTIVITETER...5.8 5.3.1 Handlinger med relation til arbejdsmiljøbelastninger...5.9 5.3.2 Opsummering...5.14 5.4 ARBEJDSTILSYETS AKTIVITETER...5.15 5.5 BRACHEARBEJDSMILJØRÅDEES PROJEKTER...5.16 5.6 VURDERIG...5.17
5 Kræft og hjer neskader Visionen tager sigte på mest muligt at reducere/helt undgå arbejdsbetinget udsættelse for kræftfremkaldende kemiske stoffer og arbejdsbetingede hjerneskader på grund af udsættelse for organiske opløsningsmidler eller tungmetaller. På grund af denne todeling af visionsområdet er nedenstående beskrivelse indledningsvis opdelt i en del for kræft og en del for hjerneskader. I beskrivelsen af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter og i beskrivelsen af virksomhedsundersøgelsen, samt i vurderingsafsnittet, behandles begge sagsområder igen samlet. 5.1 Kræft Udsættelse for visse kemiske stoffer på arbejdspladsen kan være årsag til udvikling af kræft. Det blev vist allerede for mere end 200 år siden i forbindelse med skorstensfejeres udsættelse for sod (kræft i pungen). Siden da er ca. 60 kemiske stoffer med sikkerhed vist at være kræftfremkaldende i mennesker, og endnu flere mistænkt for at være det. Tilsammen optræder 552 forskellige stoffer eller stofgrupper på den danske kræftliste (Arbejdstilsynet, 2000). Generelt er der en stigning i antallet af kræfttilfælde i Danmark. Kræft er, som en af de alvorligste og mest udbredte sygdomsformer, forbundet med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Der er betydelige forskelle i forekomsten af nogle almindelige kræftformer mellem forskellige erhverv. En del af forskellen beror på forskelle i levevilkår, rygevaner og kost, og en del skyldes eksponering i arbejdet. Antallet af arbejdsbetingede kræftlidelser kendes ikke, men Arbejdstilsynet skønner, at der i Danmark årligt opstår ca. 1.000 nye kræfttilfælde, som skyldes arbejdet. Andre skøn antyder et lidt højere tal. 5.1.1 Datagrundlag Datagrundlaget for overvågning af eksponering må alt i alt betegnes som meget mangelfuldt. Eksponering kan måles direkte og indirekte. Direkte målinger af arbejdsbetinget eksponering for de kemiske stoffer findes nok som enkeltstående målinger, fx foretaget af bedriftssundhedstjenesterne, men omfanget er ikke kendt, og de målinger, der måtte være, er ikke tilgængelige for systematisk analyse. Der er næppe heller tale om repræsentative data. Indirekte mål for eksponeringen for kræftfremkaldende stoffer findes i form af produktoplysninger i Produktregistret, men da registreringen og ajourføringen kun sker hvert andet år, indeholder dette års rapport ikke produkttal og mængder. Der henvises i stedet til Overvågning Rapport 2000 (Arbejdstilsynet, 2002).
Tal fra Arbejdstilsynets register over arbejdsbetingede lidelser anføres i tabel 5.1, men bl.a. på grund af kræftsygdommenes lange latenstid gøres tallene ikke til genstand for yderligere analyse. De anmeldelser, der er foretaget i observationsperioden for Handlingsplanen for et rent arbejdsmiljø 2005, må anses for at være forårsaget af eksponering for kræftfremkaldende stoffer før programperioden. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er beskrevet på baggrund af særlige tabeludtræk fra datafiler, som er dannet på baggrund af indsamlede data fra første runde af virksomhedsundersøgelsen. Der henvises til kapitel 3 for en beskrivelse af virksomhedernes generelle forebyggende aktiviteter. Hvad angår beskrivelse af de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter, indeholder rapporten oplysninger om Arbejdstilsynets indsatser 1995-2001. Det er ikke muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visioner for 2000 og 2001, og der henvises i stedet til bilag G, hvor det samlede antal reaktioner er opgjort (fordelt på reaktionstyper) i perioden 1996-2001. De af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som har særligt fokus på denne vision, er opgjort i nærværende kapitel. 5.1.2 Anmeldte arbejdsbetingede kræftlidelser 1995-2001 Antallet af anmeldelser vedrørende kræftlidelser relateret til stoffer og materialer er i gennemsnit 222 tilfælde årligt i perioden 1995-2001 (tabel 5.1). Underrapporteringen vurderes at være omfattende, hvilket sammen med lang latenstid for denne type sygdomme bevirker, at hverken anmeldeincidens eller udviklingstendens for observationsperioden kan beregnes meningsfuldt. Tabel 5.1 Anmeldte arbejdsbetingede kræftlidelser relateret til stoffer og materialer 1995-2001 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 257 239 217 201 244 237 210 221 176 5.2 Hjerneskader som følge af organiske opløsningsmidler I indsatsen mod hjerneskader har der primært været fokuseret på organiske opløsningsmidler (og tungmetaller). Det er velkendt, at arbejde med disse stoffer kan give anledning til både akutte og kroniske skader på centralnervesystemet. En del opløsningsmidler kan også give skader på det øvrige nervesystem, og en del af dem, især chlorerede forbindelser, kan give skader på andre organer (lever, nyrer og hjerte). Begrænses eksponeringen for opløsningsmidler til et vist niveau, ser det ud til, at der i praksis ikke er nogen risiko for hjerneskader. De opløsningsmidler, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering, findes på en liste over flygtige organiske stoffer, der er udgivet sammen med grænseværdilisten (Arbejdstilsynet, 2000). 5.3
Ud over organiske opløsningsmidler er det længe kendt viden, at arbejde med visse metaller og metalforbindelser, fx kviksølv og bly, kan medføre skade på både centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Mange metaller anses desuden for at være kræftfremkaldende og til fare for det ydre miljø. Som resultat heraf er anvendelsen af disse metaller rimeligt velreguleret, og en del af dem på vej til at blive udfaset. Arbejdstilsynet modtager så få anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, der sættes i forbindelse med eksponering for metaller, at det ikke er muligt at udføre en statistisk analyse. Analyserne nedenfor er derfor alene baseret på anmeldte lidelser forårsaget af organiske opløsningsmidler. 5.2.1 Datagrundlag Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsbetingede lidelser benyttes til beskrivelse af udviklingen vedrørende funktionssvækkelse af centralnervesystemet (hjerneskade) i perioden 1993-2001. I 2001 blev indført nye klassifikationer til registrering af eksponering og diagnose ved anmeldelse af arbejdsrelaterede lidelser. Med henblik på at kunne foretage opgørelser af anmeldelserne hen over dette skift er der foretaget en oversættelse af de tidligere klassifikationer til de nye. Dette har i næsten fuldt omfang været muligt at gøre entydigt for diagnosernes vedkommende, mens forskellene mellem den tidligere og den nye klassifikation var større for eksponeringernes vedkommende, og især det sidste er årsagen til, at der ses forskelle mellem de tidligere opgørelser i Overvågning Rapport 2000 og dette års rapport. Både kroniske skader og akutte påvirkninger (forgiftningstilstande) er i 1999- og tidligere opgørelser af sygdomstilfælde rubriceret i den samme diagnosegruppe, nemlig hjerneskader. Der er i Overvågningsrapport 2000 og i denne rapport sket en opdeling i henholdsvis kroniske skader på centralnervesystemet og akutte forgiftningstilfælde, hvor førstnævnte som følge af en vis latenstid anses for at beskrive eksponeringssituationen år tilbage (fra før Handlingsprogrammets ikrafttræden), mens sidstnævnte type tilfælde anses for at tegne et billede af den aktuelle eksponeringssituation. Denne opdeling af de anmeldte lidelser relateret til organiske opløsningsmidler er nærmere beskrevet i bilag K. Som anført i 2000-rapporten er det vurderet, at data fra Produktregistret om forbruget af organiske opløsningsmidler på danske arbejdspladser ikke i tilstrækkelig grad opfylder kriterierne for en overvågning. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er beskrevet på baggrund af særlige tabeludtræk fra datafiler, som er dannet på baggrund af indsamlede data fra første runde af virksomhedsundersøgelsen. Der henvises til kapitel 3 for en beskrivelse af virksomhedernes generelle forebyggende aktiviteter. Hvad angår beskrivelse af de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter, indeholder rapporten oplysninger om Arbejdstilsynets 5.4
indsatser 1995-2001. Det er ikke muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visioner for 2000 og 2001, og der henvises i stedet til bilag G, hvor det samlede antal reaktioner er opgjort (fordelt på reaktionstype) i perioden 1996-2001. De af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som har særligt fokus på denne vision, er opgjort i kapitel 5.5. 5.2.2 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1993-2001 Der ses fortsat en signifikant faldende tendens i forekomsten af hjerneskader (kroniske CS-skader) i observationsperioden (figur 5.1), men på grund af den forholdsvis lange latenstid for udvikling af sådanne lidelser kan faldet endnu ikke tilskrives de forebyggende aktiviteter, der er igangsat i Handlingsprogrammet for et rent arbejdsmiljø 2005. På grund af den relativt lange latenstid er der heller ikke beregnet anmeldeincidens, da det ikke giver mening at sætte lidelser, der har deres årsag år tilbage, i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Hjerneskader Forgiftninger Figur 5.1 Anmeldte tilfælde af CS-funktionssvækkelse i relation til eksponering for organiske opløsningsmidler 1993-2001 fordelt på hjerneskader og forgiftninger Der er også en signifikant faldende tendens i udviklingen i antallet af anmeldte CS-forgiftningstilfælde relateret til organiske opløsningsmidler. 5.5
Tabel 5.2 Anmeldte tilfælde af CS-funktionsvækkelse i relation til eksponering for organiske opløsningsmidler 1993-2001 fordelt på type og anmeldeår Registreringsår 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 I alt Forgiftninger (akut påvirkning) 288 272 230 185 190 162 131 56 43 1.557 Hjerneskader (kroniske CS-skader) 340 261 247 240 231 165 129 74 59 1.746 I alt 628 533 477 425 421 327 260 130 102 3.303 Tallene er en opgørelse af anmeldelser, hvor enten hoveddiagnosen eller én af de tre mulige bidiagnoser i Arbejdsskaderegistret er relevante. Derfor kan tallene ikke sammenlignes med årsopgørelser og fællesstatistikker fra Arbejdsskaderegistret, som er baseret på opgørelser af hoveddiagnoser. Branchegrupper I tabel 5.3 vises de anmeldte hjerneskader fordelt på de 49 branchegrupper. Der er foretaget lineær regressionsanalyse for de branchegrupper, der tegner sig for mere end 45 anmeldelser i perioden 1993-2001. De skraverede felter i søjlen Lineær regression, p-værdi viser, hvor der er statistisk signifikant udviklingstendens (p<0,1) i perioden. For branchegrupperne autobranchen, færdiggørelsesarbejde, trykkerier og udgivervirksomhed, træ- og møbelindustri, plast-, gummi-, asfalt- og mineralolieindustri, skibsværfter og for undervisning og forskning er der i alle tilfælde tale om et statistisk signifikant fald gennem perioden. 5.6
Tabel 5.3 Udviklingen i antal anmeldte hjerneskader relateret til opløsningsmidler 1993-2001 fordelt på branchegrupper Antal Lineær regression anmeldelser Branchegruppe 1993-2001 Hældning p-værdi 01 Metal-, stålværker og støberier 34 0,0833 0,8247 Udvikling i antal anmeldelser 1993-2001 02 Fremstilling af transportmidler 33 03 Skibsværfter 45-1,3333 <0,0001 Faldende 04 El- og varmeforsyning 7 05 Jern- og metalvareindustri 81-0,9833 0,0589 Faldende 06 Maskinindustri 55-1,0167 0,0110 Faldende 07 El- og elektronikindustri 38 08 Autobranchen 100-2,4500 <0,0001 Faldende 09 Jord, beton og belægning 34 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 38 11 Færdiggørelsesarbejde 227-5,6833 0,0011 Faldende 12 Isolering og installation 13 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 181-3,3167 0,0073 Faldende 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 24 15 Engroshandel 38 16 Transport af gods 28 17 Transport af passagerer 37 18 Brandvæsen og redningskorps 0 19 Tekstil, beklædning og læder 29 20 Træ- og møbelindustri 76-1,7167 0,0002 Faldende 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 65-1,4167 0,0024 Faldende 22 Sten, ler og glas 21 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 21 24 Kemisk industri 31 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 7 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 13 27 Kontor og administration 68-0,8000 0,0605 Faldende 28 Butikker 28 29 Supermarkeder og varehuse 12 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr. 4 31 Personlig pleje og anden service 2 32 Rengøring, vaskerier og renserier 22 33 Telekommunikation 4 34 Militær og politi mv. 19 35 Hotel og restauration 4 36 Kultur mv. 9 37 Svine- og kreaturslagterier 9 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 5 39 Konserves og drikkevarer mv. 6 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 4 41 Mejeriprodukter og margarine 5 42 Landbrug 6 43 Gartneri og skovbrug 5 44 Sygehuse 26 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 35 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 17 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap. 8 48 Undervisning og forskning 45-0,8833 0,0104 Faldende 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 2 99 Uoplyst 125 5.7
5.2.3 Forbruget af organiske opl øsningsmidler Der er som nævnt ikke foretaget en overvågning af forbruget af organiske opløsningsmidler, men årlige opgørelser er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af visionsrapporterne 1998-2000. Disse opgørelser er baseret på stoffer fra listen over opløsningsmidler i gruppe 1 og 2, der er redegjort for af Arbejdsmiljøinstituttet (Simonsen & Andersen, 1998), og anmeldte produkter med et indhold af mindst 0,5 pct. af et af disse stoffer. For 2000 og 2001 er resultaterne af de tilsvarende kortlægninger, at der findes i alt 198 henholdsvis 201 organiske opløsningsmidler registreret i anmeldte produkter. I alt anvendtes i Danmark ca. 200.000 tons i 2000 og ca.150.000 tons i 2001. 5.3 Virksomhedernes forebyggende aktiviteter I dette afsnit beskrives resultaterne af interviewundersøgelse af virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Der er stillet en række spørgsmål til udvalgte branchegrupper om, hvordan arbejdsstederne håndterer risikoen ved brugen af faremærkede kemikalier, herunder kræftfremkaldende stoffer og nerveskadende stoffer, og om, hvilken viden de har om forbruget af disse kemikalietyper på arbejdspladsen. De udvalgte branchegrupper er: metalstøberier, stålværker (8 pct.) fremstilling af transportmidler (6 pct.) skibsværfter (5 pct.) jern- og metalvareindustrien (19 pct.) autobranchen (14 pct.) træ- og møbelindustrien (15 pct.) plast-, gummi-, asfalt- og mineralolieindustrien (9 pct.) sten-, ler- og glasindustrien (10 pct.) kemisk industri (8 pct.) medicinal- og farmaceutisk industri (7 pct.). I alt 713 arbejdssteder modtog henvendelse om at stille sig til rådighed for interview, heraf deltog 450 arbejdssteder i undersøgelsen svarende til 63 pct., hvilket er undersøgelsens laveste deltagelsesprocent. Der indgår 10 branchegrupper i undersøgelsen, heraf udgør tre af branche grupperne omkring halvdelen af arbejdsstederne (jern- og metalvareindustrien, autobranchen og træ- og møbelindustrien). De enkelte branchegruppers afrundede procentuelle bidrag til helheden (=450) er angivet i parentes. Arbejdssteder med 20 eller flere ansatte udgør ca. 64 pct. af de deltagende arbejdssteder. For yderligere detaljer vedrørende materialets sammensætning henvises til bilag C. Det skal bemærkes, at kun ca. 60 pct. af de i visionen deltagende arbejdssteder (maksimalt 270 af de 450 deltagende arbejdssteder) har angivet, at de anvender faremærkede kemikalier, hvilket er en betingelse for at kunne besvare de efterfølgende spørgsmål, hvorfor antallet af besvarelser i tabellerne ikke overstiger 270. 5.8
De nedenfor beskrevne spørgsmål er udvalgt blandt en større mængde på basis af et skøn over, hvilke spørgsmål som egner sig til at blive stillet igen ved de følgende runder af undersøgelsen og til beskrivelse af en udvikling samt på grundlag af deres relative egnethed til statistisk behandling. Inden anden runde gennemføres, vil der blive gennemført en evaluering af første undersøgelsesrunde samt en efterfølgende tilpasning af metoden. Evalueringen vil bl.a. vise, hvilke spørgsmål der bør videreføres til de følgende runder. 5.3.1 Handlinger med relation til arbejdsmiljøbelastninger Vurderes kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse? 80 pct.-90 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at man helt eller delvis vurderer kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse (tabel 5.4). På virksomheder med 20 eller flere ansatte er der statistisk signifikant forskel mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden, idet flere på ledelsessiden (94 pct.) angiver, at man foretager en sådan vurdering, end på arbejdstagersiden (83 pct.). Det at foretage en vurdering af kemikaliernes farlighed ved indkøb og anvendelse ses ikke at have relation til arbejdsstedets størrelse. En detaljeret oversigt med fordeling på branchegrupper ses i bilagstabel F.5.1. Tabel 5.4 Arbejdssteder, der helt eller delvis vurderer kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse (Sp. 63) (Spørgsmålet er besvaret af 268 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 268 91 87-94 218 83 78-88 1-4 ansatte 38 82 69-94 14 86 67-100 5-19 ansatte 59 86 78-95 47 79 67-90 20+ ansatte 171 94 91-98 157 83 78-89 Skriftlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger Omkring 85 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at der helt eller delvis er skriftlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger til stede på arbejdsstedet (tabel 5.5). Der ses ingen forskel mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de forskellige størrelser arbejdssteder. En detaljeret oversigt med fordeling på branchegrupper findes i bilagstabel F.5.2. 5.9
Tabel 5.5 Arbejdssteder, hvor der helt eller delvis findes skriftlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af kemikalier (Sp. 68) (Spørgsmålet er besvaret af 270 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 270 85 81-89 217 84 80-89 1-4 ansatte 38 84 73-96 14 79 57-100 5-19 ansatte 59 86 78-95 46 78 66-90 20+ ansatte 173 85 80-90 157 87 81-92 Mundtlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger Tabel 5.6 viser, at 78 pct.-88 pct. af arbejdsstederne helt eller delvis har givet mundtlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse af kemikalier. Der er statistisk signifikant forskel mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden, idet ledelsessiden oftere angiver, at der er givet sådan instruktion. Der ses ingen forskelle mellem de tre størrelser arbejdssteder. En detaljeret oversigt med fordeling på branchegrupper findes i bilagstabel F.5.3. Tabel 5.6 Arbejdssteder, hvor der helt eller delvis er givet mundtlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelse af kemikalier (Sp. 69) (Spørgsmålet er besvaret af 269 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 269 88 84-92 217 78 73-84 1-4 ansatte 37 84 72-96 14 86 67-100 5-19 ansatte 59 86 78-95 46 65 51-79 20+ ansatte 173 89 84-94 157 82 75-88 Et samlet udtryk for aktiviteterne på arbejdsstederne for reduktion af risikoen ved brug af kemikalier Med henblik på at skabe et samlet udtryk for arbejdsstedernes aktiviteter for reduktion af risikoen ved brug af kemikalier er etableret en fælles variabel (sumvariabel) baseret på svar på spørgsmålene, der i det foregående er tabelleret enkeltvis: 63 Foretager virksomheden en vurdering af kemikaliernes farlighed ved indkøb og anvendelse af kemikalierne? (ja-svar og delsvis-svar tælles under ét) 68 Findes der en skriftlig instruktion indeholdende risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af kemikalierne på arbejdsstedet? (ja-svar og delvis-svar tælles under ét) 69 Har de beskæftigede modtaget mundtlig instruktion/oplæring vedrørende risiko og sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af kemikalierne på arbejdsstedet? (ja-svar og delvis-svar tælles under ét). 5.10
Forudsætningen for at anvende en sådan sumvariabel er en antagelse af, at de tre spørgsmål vejer ens. I dette tilfælde kan summen for det enkelte arbejdssted således antage en værdi mellem 0 og 3. En detaljeret oversigt over beregningsprincippet er beskrevet i bilag E. Tabel 5.7 viser de opnåede gennemsnitlige summer fordelt på ledelsesside henholdsvis arbejdstagerside. En detaljeret oversigt med fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.4. Tabel 5.7 Gennemsnitlig sum af positive besvarelser af spørgsmål om arbejdsstedernes aktiviteter for begrænsning af risiko ved anvendelse af kemikalier Gennemsnitlig sum Gennemsnitlig sum Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 267 2.6 2.6-2.7 217 2.5 2.3-2.6 1-4 ansatte 37 2.5 2.3-2.7 14 2.5 2.1-2.9 5-19 ansatte 59 2.6 2.4-2.8 46 2.2 2.0-2.5 20+ ansatte 171 2.7 2.6-2.8 157 2.5 2.4-2.6 Det ses af tabellen, at der gennemsnitligt opnås 2,5-2,6 svarpoint af de 3 mulige, og at forskellen mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden for de tre størrelseskategorier under ét er statistisk signifikant, antagelig båret igennem af den statistisk signifikante forskel på arbejdssteder med 20 eller flere ansatte. Der ses ingen statistisk signifikant forskel mellem de tre størrelseskategorier indbyrdes. Har en arbejdspladsvurdering (APV) ført til, at færre er udsat for kemisk belastning? Godt 15 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at færre er blevet udsat for kemisk belastning efter gennemførelse af en arbejdspladsvurdering (tabel 5.8). Der ses ingen forskelle mellem ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier af arbejdssteder. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.5. Tabel 5.8 Arbejdssteder, der angiver, at der efter en arbejdspladsvurdering er færre ansatte, der kan være udsat for kemisk belastning (Sp. 79) (Spørgsmålet er besvaret af 268 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 268 16 12-20 214 19 14-24 1-4 ansatte 36 6 1-19 0 0 0-0 5-19 ansatte 59 15 6-24 46 13 3-23 20+ ansatte 173 19 13-24 155 23 16-29 Hvis alle i en størrelseskategori har svaret andre svarkategorier end den/de tabellerede og derfor optræder med 0 i tabellen, vil den viste sum for den pågældende overgruppe være større end summen af de tre størrelseskategorier Ændring i antallet af kemikalier med indhold af kræftfremkaldende stoffer Knap 50 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, jf. tabel 5.9, at antallet af kemikalier, som er risikomærket for kræft, inden for de seneste tre år er formindsket. Der ses ingen forskelle mellem svarene 5.11
fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.6. Tabel 5.9 Arbejdssteder, hvor antallet af kemikalier, som er risikomærket for kræft, inden for de seneste tre år angives at være formindsket (Sp. 58) (Spørgsmålet er besvaret af 161 (36 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 161 50 42-57 138 46 37-54 1-4 ansatte 19 37 15-59 7 29 4-71 5-19 ansatte 27 48 29-67 28 43 25-61 20+ ansatte 115 52 43-61 103 48 38-57 Ændring i mængden af kemikalier med indhold af kræftfremkaldende stoffer Ca. 50 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, jf. tabel 5.10, at mængden af kemikalier, som er risikomærket for kræft, inden for de seneste tre år er formindsket. Der ses ingen forskelle mellem svarene fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Der ses statistisk signifikant forskel mellem på den ene side sten-, ler- og glasindustrien (80 pct.) og på den anden side medicinal- og farmaceutisk industri (24 pct.). Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.7. Tabel 5.10 Arbejdssteder, hvor mængden af kemikalier, som er risikomærket for kræft, inden for de seneste tre år angives at være formindsket (Sp. 59) (Spørgsmålet er besvaret af 161 (36 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 161 52 44-59 138 49 40-57 1-4 ansatte 19 42 20-64 7 29 4-71 5-19 ansatte 27 52 33-71 28 50 31-69 20+ ansatte 115 53 44-62 103 50 40-59 Ændring i antal beskæftigede, der kan være blevet udsat for kemikalier med indhold af kræftfremkaldende stoffer Knap 25 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at antallet af beskæftigede, der inden for de seneste tre år kan være blevet udsat for kemikalier med indhold af kræftfremkaldende stoffer, er formindsket (tabel 5.11). Der ses ingen forskelle mellem svarene fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.8. 5.12
Tabel 5.11 Arbejdssteder, hvor antallet af beskæftigede, der kan være blevet udsat for kræftfremkaldende stoffer, angives at være formindsket inden for de seneste tre år (Sp. 76) (Spørgsmålet er besvaret af 267 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 267 24 19-29 215 23 17-28 1-4 ansatte 37 22 8-35 14 14 2-43 5-19 ansatte 59 14 5-22 46 20 8-31 20+ ansatte 171 27 21-34 155 25 18-31 Ændring i antallet af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler Ca. 40 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, jf. tabel 5.12, at antallet af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler inden for de seneste tre år er formindsket. Der ses ingen forskelle mellem svarene fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.9. Tabel 5.12 Arbejdssteder hvor antallet af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler inden for de seneste tre år angives at være formindsket (Sp. 61) (Spørgsmålet er besvaret af 268 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 268 46 40-51 218 37 31-44 1-4 ansatte 38 34 19-49 14 29 8-58 5-19 ansatte 59 47 35-60 47 38 24-52 20+ ansatte 171 47 40-55 157 38 30-45 Ændring i mængden af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler Ca. 45 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, jf. tabel 5.13, at mængden af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler inden for de seneste tre år er formindsket. Der ses ingen forskelle mellem svarene fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.10. Tabel 5.13 Arbejdssteder, hvor mængden af kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler inden for de seneste tre år angives at være formindsket (Sp. 62) (Spørgsmålet er besvaret af 268 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 268 45 39-51 217 43 36-49 1-4 ansatte 38 37 22-52 14 36 13-65 5-19 ansatte 59 49 36-62 47 40 26-54 20+ ansatte 171 45 38-52 156 44 36-52 5.13
Ændring i antal beskæftigede, der kan være blevet udsat for kemikalier med indhold af organiske opløsningsmidler Knap 25 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at antallet af beskæftigede, der inden for de seneste tre år kan være blevet udsat for nerveskadende stoffer er formindsket (tabel 5.14). Der ses ingen forskelle mellem svarene fra henholdsvis ledelsessiden og arbejdstagersiden og heller ikke mellem de tre størrelseskategorier. Den detaljerede fordeling på branchegrupper fremgår af bilagstabel F.5.11. Tabel 5.14 Arbejdssteder, hvor antallet af beskæftigede, der kan være blevet udsat for nerveskadende stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, angives at være formindsket inden for de seneste tre år (Sp. 78) (Spørgsmålet er besvaret af 268 (60 pct.) arbejdssteder af 450 mulige) Pct. Pct. Samtlige branchegrupper Uanset størrelse 268 24 19-29 216 23 18-29 1-4 ansatte 37 24 11-38 14 14 2-43 5-19 ansatte 59 17 7-27 47 23 11-36 20+ ansatte 172 26 20-33 155 24 17-31 5.3.2 Opsummering En meget stor del af de deltagende arbejdssteder vurderer før indkøb og anvendelse kemikaliernes farlighed (80-90 pct.), stiller skriftlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger til rådighed på arbejdsstedet (ca. 85 pct.) og/eller giver mundtlig instruktion om risiko og sikkerhedsforanstaltninger (78-88 pct.). Ca. halvdelen af de adspurgte arbejdssteder angiver, at antallet af kemikalier, som er risikomærket for kræft, er formindsket inden for de seneste tre år, og en tilsvarende andel, at mængden af samme kemikalietyper er reduceret inden for samme tidshorisont. Det er ikke foretaget analyse af, om det er den samme halvdel, der både har reduceret antal og mængde. Parallelt dertil ses, at ca. 40 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at antallet af kemikalier risikomærket for indhold af organiske opløsningsmidler er formindsket inden for en treårs periode. 45 pct. angiver, at der i samme tidsrum er sket et fald i mængden af forbrugte kemikalier risikomærket for indhold af organiske opløsningsmidler. Heller ikke her er der foretaget en analyse af, om det er de samme arbejdssteder, der har reduceret både antal og mængde. 15 pct. af de adspurgte arbejdssteder angiver, at en arbejdspladsvurdering har ført til, at færre er udsat for kemisk belastning. Ca. 25 pct. af arbejdsstederne angiver, at der er sket et fald i antallet af ansatte, der inden for en treårs periode kan være blevet udsat for 5.14
kemikalier mærket for kræftrisiko eller for indhold af organiske opløsningsmidler. 5.4 Arbejdstilsynets aktivitet er Indsatser I 2001 har Arbejdstilsynet gennemført to indsatser (tabel 5.15), hvor kemi og derunder kræftfremkaldende stoffer og materialer samt opløsningsmidler har været et fokusområde. Der blev gennemført en brancheindsats med tilpasset tilsyn som metode i Kemisk, Medicinal- og Plastindustri, under ét benævnt Kemisk Industri mv. Omtrent 30 pct. af de 2.700 reaktioner på de i alt i 800 virksomheder vedrørte kemi, ventilation og brugsanvisninger. Det er ikke muligt at udspecificere reaktionerne på kræftfremkaldende stoffer, opløsningsmidler eller metaller. Emneindsatsen over for projekterende og rådgivende fokuserede ligeledes på bl.a. kemiske stoffer og materialer og substitution. Indsatsen bestod af en informationsdel og en kontroldel. Reaktioner i forbindelse med konstaterede fejl i de 45 kontrollerede projekter omfattede tre materielle påbud, herunder ét om manglende substitutionsovervejelser vedrørende stoffer og materialer. Der blev endvidere givet formelle vejledninger, bl.a. om manglende beskrivelse af risici i forbindelse med farlige stoffer og materialer. Tabel 5.15 Arbejdstilsynets indsatser rettet mod kræftfremkaldende og hjerneskadende stoffer 1995-2001 Aktivitetstitel Indsatsår Målsætning Specifikation af målgruppen Skibsværfter 1995 Reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger Autobranchen 1996-97 Styrke virksomhedernes forebyggende indsats, så antallet af arbejdsskader nedbringes Polyesterbranchen 1997 Reducere de kemiske arbejdsmiljøbelastninger Støberier 1998 Reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger i jernog metalstøberier Leverandørbrugsanvisninger Jern- og metalvareindustri Brancheindsats, Kemisk industri mv. 1999 Kontrol og forbedring af brugsanvisninger (administrativ indsats) 2000 Forbedre arbejdsmiljøet i branchegruppen 2000-2001 Forbedre arbejdsmiljøet i branchen, herunder at reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger og styrke egenindsatsen Alle skibs- og bådværfter med bedding Autoværksteder Bådbyggerier og anden polyesterbaseret industri Virksomheder, der former smeltet metal Kemikalieleverandører (kræftfremkaldende stoffer) Virksomhederne i branchegruppen, herunder ledelse, sikkerhedsorganisation og medarbejdere Kemisk industri, medicinalvareindustrien og plastindustrien Øvrige visioner, som indsatsen har dækket Alle Tidsforbrug* Timer 2.859 Ulykker Tunge løft og EGA Børn og unge Støj 10.129-1.063 Ulykker Støj Tunge løft og EGA 1.677-16 Ulykker Børn og unge Tunge løft og EGA Psykisk arbejdsmiljø Støj 9.800 Ulykker Tunge løft og EGA Støj 4.500 5.15
Aktivitetstitel Indsatsår Målsætning Specifikation af målgruppen Emneindsats Projekterende og rådgivende 2000-2001 Udbrede kendskab til arbejdsmiljølovgivningens krav til projekterende og rådgivende ved bygningsrenovering Projekterende og rådgivende Øvrige visioner, som indsatsen har dækket Ulykker Tung løft og EGA Støj Tidsforbrug* Timer 2.200 *) Tidsforbruget omfatter virksomhedstiden, dvs. det antal timer tilsynsførende anvender på virksomheden. Planlægning samt opfølgning på indsatsen, forberedelser af det enkelte besøg m.m. er således ikke indeholdt i tallet. For nærmere oplysninger om indsatser i 2000 og tidligere henvises til overvågningsrapporten for 1999 og 2000 (Arbejdstilsynet, 2000 og 2002). Der henvises i øvrigt til bilag G for en nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterierne. 5.5 Branchearbejdsmiljøråde nes projekter Der er i 2001 bevilget tilskud til 34 projekter med relation til kemiske belastninger af i alt 126 projekter i branchearbejdsmiljørådenes regi. I 1999 og 2000 blev der iværksat henholdsvis 27 og 21 projekter. En liste over samtlige projekter, der har fået tilskud fra 80 pct. og 20 pct. puljen i 2001, findes i bilag H. I nedenstående tabel 5.16 er angivet de projekter, som har kræft eller nerveskadende stoffer som det primære fokus. Et projekt fokuserer desuden på metaller og er markeret med *. Tabel 5.16 Projekter støttet af 80 pct. og 20 pct. puljen i 2001 med kræftfremkaldende og hjerneskadende stoffer som primære fokusområde fordelt på branchearbejdsmiljøråd Transport og en gros Godt arbejdsmiljø for fragt- og eksportchauffører. Kampagne Service og tjenesteydelser Strategi for forebyggelse af overdødelighed i hotel- og restaurationsbranchen. Kortlægning, kampagne Bygge og anlæg Genoptryk af branchevejledning om Tagdækning og fugtisolering med bitumenholdige materialer. Branchevejledning Industri Fleksibelt robotsystem til rensning af støbegods. Andet * De øvrige 30 projekter vedrører kemi generelt, og de er karakteriseret ved at basere sig på information og vejledning. I informationsprojektet Vejledning om slam og i udviklingsprojektet Robotsystem til rensning af støbegods må forebyggelse af eksponering med metaller og/eller kræftfremkaldende kvartsstøv forventes at være et kemisk fokusområde. I projektet Strategi for forebyggelse af overdødelighed i hotel- og restaurationsbranchen og i kampagnen Godt arbejdsmiljø for fragt- og eksportchauffører vil ikke mindst kræft være i fokus. Oversigten over aktiviteter og projekter viser, at branchearbejdsmiljørådenes projekter i overvejende grad fokuserer på generel kemisk 5.16
forebyggelse. Arbejdstilsynet vurderer, at det dels er en naturlig følge af, at forebyggelsen vedrørende kræftfremkaldende stoffer overvejende foregår lovgivningsmæssigt (kræftliste), og dels er et spørgsmål om substitution på den enkelte virksomhed. Der blev i år 2001 bevilget 11.243.588 kr. i tilskud til projekter, som havde helt eller delvist fokus på kræft og hjerneskader. Hvis beløbet fordeles jævnt på de visioner, som projekterne havde i fokus, svarer det til, at der blev anvendt knap 3 mio. kr. alene på kemi (generelt), hvoraf ca. 300.000 kr. specifikt vedrørte kræft og hjerneskader. Til sammenligning blev der i 2001 for visionerne samlet set bevilget ca. 32 mio. kr. I 1999 blev der bevilget ca. 0,5 mio. kr. i tilskud til projekter, som havde kræft og hjerneskader som det vigtigste fokus. 5.6 Vurdering Der findes forholdsvis få velegnede kilder til overvågning af visionen vedrørende kræft og hjerneskader. Det skyldes dels manglen på eksponeringsregistre og -data, og dels at lange latenstider gør effektregistreringen mangelfuld. Eksponering for kræftfremkaldende stoffer måles indirekte ved hjælp af Produktregistrets oplysning om årligt forbrug, men registreringen opdateres kun hvert andet år, og der er derfor ikke nye tal i dette års rapport. For opløsningsmidler er de summariske tal for år 2002 150.000 tons (Produktregistret, 2002), mens de tilsvarende tal for år 2000 var 200.000 tons. Den meget store forskel i mængder skyldes ændringer i forbruget af ganske få opløsningsmiddelstoffer, og det er ikke klart, om forbruget faktisk er ændret/mindsket væsentligt, eller om der er tale om rent administrative ajourføringer. Sammenligningen med sidste års tal illustrerer således, hvorfor en overvågning af opløsningsmiddelforbruget i arbejdsmiljøet skønnes uegnet. Som nævnt anvendes anmeldelser af kræftsygdomme ikke i overvågningen af udviklingen inden for de syv visionsområder. Sammen med Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har Arbejdstilsynet etableret et overvågningssystem for kræftsygelighed, som dækker de 49 branchegrupper. Databasen omfatter tidligere erhverv fra 1964-88 og kræftanmeldelser i perioden 1970-97. Resultaterne herfra er meget omfattende og vil blive analyseret ud fra tre synsvinkler: dokumentation af klassisk viden om årsagssammenhænge, af- eller bekræftelse af mistanke om sammenhænge og hypotesegenerering (Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, 2002). For hjerneskader (med kortere latenstid end kræft) er det valgt at illustrere trenden i anmeldte kroniske og akutte lidelser. Udviklingen i antal anmeldte lidelser er fortsat faldende i alle branchegrupper, og det vurderes at udtrykke såvel tidligere som nuværende trend i udsættelsen for opløsningsmidler. I virksomhedsundersøgelsen er arbejdsstederne spurgt om, hvorvidt antallet af produkter eller mængdeforbruget er ændret inden for de 5.17
sidste tre år. Hvad angår kræftfremkaldende stoffer har halvdelen af virksomhederne reduceret antallet eller mængden af stoffer. Lidt under halvdelen af virksomhederne har mindsket antallet af produkter henholdsvis mængder af nerveskadende stoffer (opløsningsmidler). Desuden har ca. en fjerdedel af virksomhederne angivet, at de inden for de sidste tre år har reduceret antallet af arbejdstagere, som er eksponerede for enten opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer. Set i en forebyggelsessammenhæng er det interessant, hvor mange arbejdssteder der har reduceret bare én af disse parametre, men der er ikke gennemført en kørsel, som belyser dette, og derfor er det vanskeligt at vurdere, om tallene ligger højt eller lavt. En overvejende del af arbejdsstederne (80-90 pct.) angiver, at de vurderer kemikaliers farlighed ved indkøb og anvendelse, og at de udarbejder skriftlig og mundtlig instruktion om risici og sikkerhedsforanstaltninger. Disse tal er høje, men de tilsvarende tal fra virksomhedsbesøgene (hvis resultater ikke er gengivet i denne overvågningsrapport) indikerer et lavere niveau. Det er især de store arbejdssteder (flere end 20 ansatte), som har gjort en indsats for at reducere de kemiske arbejdsmiljørisici. Virksomhedsundersøgelsen indikerer således, at især de små virksomheder har behov for yderligere viden om kemikaliernes farlighed og håndtering. Arbejdstilsynets indsatser med fokus på kemiske arbejdsmiljøproblemer har været omfattende inden for de sidste 15 år. I 2001 er der gennemført to indsatser, dels i plast-, medicinal- og kemisk industri, dels for projekterende og rådgivende. Til trods for klare regler på området medfører Arbejdstilsynets kontrol stadig mange påbud og reaktioner i det hele taget, ikke mindst på ventilationsområdet (dvs. tekniske foranstaltninger til at mindske kemisk eksponering). I 2001 har Arbejdstilsynets aktiviteter været præget af implementeringen af den omfattende EU-lovgivning direktivet om kemiske agenser og præparatdirektivet (som især vedrører leverandører af kemiske produkter). Det vurderes, at der i indsatserne primært er behov for Arbejdstilsynets myndighedsrolle (kontrol), da de omkostningstunge foranstaltninger, fx ventilation, i stor udstrækning forudsætter myndighedsanvendelse. Virksomhedernes behov for rådgivning, vejledning og information dækkes derimod af BST og andre rådgivere. Visionen, der omhandler forebyggelse af eksponering for kræftfremkaldende stoffer og opløsningsmidler samt metaller, omtales ofte som kemivisionen. Kemiske stoffer og materialer har hyppigt mere end én biologisk effekt, fx både nerveskadende og reproduktionsskadende. Foranstaltninger og teknisk forebyggelse vil afhænge mere af kemikaliernes form (gas, væske eller pulver) end af deres toksikologiske effekt. Der er derfor god grund til, at såvel Arbejdstilsynets som branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter og projekter meget ofte retter sig mod det generelle kemiske arbejdsmiljø i stedet for det mere specifikke. Det ses fx, at 29 af 34 kemiske projekter i branchearbejdsmiljørådenes regi ikke er specifikt fokuseret på kræftfremkaldende stoffer eller opløsningsmidler. 5.18
Samlet vurderes der at være en positiv trend for hjerneskadeområdet, som er opnået ved hjælp af den stadige forebyggende indsats gennem de sidste to årtier. En fortsat overvågning skønnes tilstrækkelig, når det gælder metaller og opløsningsmidler i arbejdsmiljøet. For kræft som stadig er et stigende problem i samfundet er kendskabet til arbejdsmiljøets betydning fortsat for lille. Uden fortsat fokus på området kan det ikke forventes, at man kan eliminere eller mindske eksponeringen. De kendte kilder til at evaluere udviklingen i eksponering for kræftfremkaldende stoffer er som nævnt sparsomme og indirekte, og bl.a. derfor bør der som minimum være en overvågning af de kemiske stoffer eller forbruget af dem. Et endnu bedre virkemiddel er en tidlig identifikation og efterfølgende substitution af de kræftfremkaldende stoffer. Der dukker hele tiden nye kemiske produkter og (arbejdsmiljø)belastninger op. Generelt ved vi på nuværende tidspunkt for lidt om, hvad der sker, når man udsættes for flere forskellige kemiske stoffer på én gang. Der er derfor behov for til stadighed at prioritere de kemiske arbejdsmiljøproblemer bredt og at presse på for at mindske det generelle kemikalietryk for derved at reducere risikoen for kræft, allergi, hormonforstyrrelse etc. Referencer Arbejdstilsynet. At-vejledning C.0.1. Grænseværdier for stoffer og materialer. København: Arbejdstilsynet 2000. Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 535 af 12. juli 1990 om registrering af stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende. København: Arbejdstilsynet 1990. Arbejdstilsynet. Bekendtgørelse nr. 1001 af 15. december 1999 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. København: Arbejdstilsynet 1999. Arbejdstilsynet. Overvågning, Rapport 2000. København: Arbejdstilsynet 2002. Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Kræftovervågning Database. København: Institut for Epidemiologisk Kræftforskning 2002. Produktregistret. Dataudtræk fra 2001. København: Arbejdstilsynet 2002. Simonsen L, Andersen BH. Kronisk neurotoksisk effekt af stofferne på listen over organiske opløsningsmidler. En kritisk gennemgang og vurdering af dokumentationen. København: Arbejdsmiljøinstituttet 1998. 5.19