Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød, foretog museet en arkæologisk forundersøgelse af det ca. 18 hektar store areal. Forundersøgelsen forløb i januar 2008 og resulterede i, at der kunne udpeges fire områder med fortidsminder, som skulle udgraves før anlægsarbejdet kunne gå i gang. De fire områder dækkede over et lille bopladsområde fra starten af yngre stenalder, dvs. omkring 3900-3300 f. Kr., samt to brandgravpladser og et bopladsområde fra førromersk jernalder, dvs. perioden fra 500 f. Kr. til år 0. I det følgende vil kun fundene fra førromersk jernalder blive inddraget, da disse var de mest opsigtsvækkende. Fig. 1. Udstykningen i Vassingerød Nord (lille udsnit) og med søgegrøfter og de 4 udpegede udgravningsområder. Brandgrave i ringe stand De to brandgravpladser blev benævnt område 1 og 2, og muldafrømningen på begge arealer blev gennemført i februar i direkte forlængelse af forundersøgelsen. Område 1 var beliggende på en mindre forhøjning i et drænet moseområde, centralt på udstykningen. Som udgangspunkt blev muldjorden fjernet på et ca. 1200 m² stort areal, hvilket resulterede i 5-7 meget nedpløjede brandgrave. I den bedst bevarede grav var der 3 cm af graven tilbage, hvorimod de dårligst bevarede grave kun kunne erkendes på grund af dyregange eller huller efter trærødder. Dyregangene/rødderne har oprindeligt gennemboret gravene og medført, at knoglestumper og trækul er blevet trukket længere ned i undergrunden. Efter mange års pløjning er selve gravene forsvundet, men de opfyldte huller efter rødder/dyregange var endnu bevaret. Resterne af gravene blev dokumenteret og hjemtaget med henblik på videre analyser. Brandgrave i bedre stand Område 2 var beliggende på arealets mest markante bakketop, lidt nordvest for område 1. På trods af bakkens meget stejle karakter, var der stadig bevaret brandgrave og andre anlæg fra fortiden på toppen. Efter muldafrømningen af det ca. 4.000 m² store areal stod vi med 12-15 brandgrave, som var bedre bevarede end i område 1. Omkring gravene var der forskellige andre typer anlæg, herunder kogestensgruber

NoMus 25 Dette kunne ses ved muldafrømningen, hvor der kunne iagttages flere trækulspletter i muldlaget, uden at der fremkom grave i undergrunden. Gravene rummede desværre kun trækul og brændte knogler. På trods af vandsoldning af al gravfylden, fandt vi heller ingen oldsager. Dateringen hviler således kun på en formodning om, at gravene skal knyttes til den nærliggende boplads sikkerhed får vi først med de kommende C14-dateringer. Fig. 2. Den mest velbevarede brandgrav var ca. 40 cm dyb. Målestokken er 40 cm. (datidens jordovne) og gruber med trækul og brændt flint. Sidstnævnte lignede brandgrave i overfladen, men indeholdt brændt flint i stedet for menneskeknogler. Baggrunden for gruberne med brændt flint kender vi ikke, og kun fremtidige C14 dateringer kan afsløre, om de er samtidige med brandgravene. En enkelt større grube på den nordøstlige del af bakken var ca. 4 meter i diameter og indeholdt et bundlag af trækul samt ganske få knoglestumper. Muligvis har ligbålet været her? I samme grube var der nedsat et lerkar, som siden er blevet søndret. Bunden stod endnu in situ, mens resten af karret kunne findes som skårflager fordelt i gruben. Karret er, i skrivende stund, ved at blive sat sammen. Meget tyder på, at der er tale om et helt specielt ca. 40 cm højt lerkar, med en afsat fod og en markant rundet bug nærmest af form som en lidt fladtrykt fodbold. Det specielle kar er ikke lavet til hverdagsbrug, da det er af en langt finere kvalitet end den almindelige bopladskeramik, hvorfor det skal ses i sammenhæng med gravpladsen. Trækul og knogler Samlet set rummede de to gravpladser op mod 20 grave, men der har oprindeligt været endnu flere. Bopladsen med kældrene, men uden husene Efter endt udgravning af område 1-3, fortsattes undersøgelsen af område 4, som lå på en større forhøjning i den østlige del af udstykningen. Bopladsområdet dækkede ca. 11.000 m², hvilket svarer til det meste af forhøjningen eller i hvert fald de uforstyrrede dele af den. Den nordlige del har været brugt til planteskole, hvilket har fjernet hovedparten af eventuelle bopladsspor, og den sydlige del er fjernet i forbindelse med anlæggelsen af Nymøllevej. Det er således kun mod øst og vest, at vi kan være sikre på at have fundet den oprindelige udstrækning af bopladsen. Fig. 3. Område 4 med alle anlæg (rød signatur). De tre kældre er markeret med blå signatur. Fra venstre mod højre ligger A400, A462 og A494.

26 NoMus Indenfor de 11.000 m² blev der undersøgt ca. 200 anlæg, der fordelte sig på tre kældre, kogegruber, råstofgruber, flere kulturlag og 3-5 stolpehuller. Grundet hård nedpløjning af området var der næsten ingen stolpehuller bevaret, hvilket igen kan forklare, hvorfor vi ikke fandt huse i forbindelse med kældrene. Men lad os se nærmere på de tre kældre, som var udgravningens mest interessante fund. Kælder A400 Denne kælder blev på baggrund af en del trækul og brændt lerklining i overfladen fra starten tolket som en mulig brandtomt. Kælderen målte ca. 580 x 330 cm i overfladen og havde et formodet gulvareal i 80-90 cm dybde på maksimalt ca. 250 x 270 cm. Gulvarealet har ligget i kælderens sydøstlige del, mens det er endnu uvist om der i den nordvestlige har været en art nedgang eller blot en højere beliggende del således, at der har været flere niveauer. De oprindelige gulvlag kunne ikke erkendes umiddelbart, men der blev udtaget en serie prøver, som er til analyse i skrivende stund. Forhåbentligt kan analyserne kaste mere lys over kælderens funktion, og hvorledes den er blevet opgivet. Er det sket pludseligt, eller er den blot blevet fyldt med materiale over en længere periode? Fundene i kælderen var udelukkede sekundært aflejret og bestod af forskellige genstandstyper, herunder brændt materiale, hvoraf en del kan stamme fra en ovn. Fundmængden var også begrænset, men der blev dog fundet skår fra flere lerkar samt slagger fra malmforarbejdning. De brændte lag rummede desuden en del brændt lerklining, hvori der kunne ses brændte korn og strå. Dertil kommer en del fund af flint fra tidligere tider, både som redskaber og ubearbejdede afslag. Kælderen er på det brændte materiale C14-dateret til midten af førromersk jernalder, dvs. omkring 250 f. Kr. Fig. 4. Udgravningssituation med 6-armet korsbalk i kælder A400 i forgrunden. Fig. 5. Længde- og tværprofil gennem kælder A400. Lagenes farver er kunstige, men giver en ide om den komplicerede lagfølge. Det formodede gulvareal er markeret med blå stiplet linie. Kælder A462 Denne kælder målte 610 x 320 cm i overfladen med et gulvareal i ca. 80 cm. dybde på ca. 340 x 270 cm. Gulvarealet lå her ikke i kælderens østende men mere centralt. Gulvarealet var således væsentligt større i denne kælder, hvor det omgivende forsænkede område næppe afspejler flere gulvniveauer. Opfyldningslagene var mere homogene i denne kælder end i de to andre, hvilket kan skyldes, at den er blevet fyldt op over en kortere periode. Der er således ikke blevet ophobet større mængder materiale i bunden af kælderen, og ved brugsperiodens ophør er den blevet fyldt op med et ensartet materiale muligvis muldjord. I flere af profilerne kunne der dog anes flere tynde lag, som muligvis afspejler oprindelige gulvlag. Det kan dog

NoMus 27 kun afklares ud fra naturvidenskabelige analyser af jordlagene. Fundene var som i de andre kældre: Skår fra flere kar, enkelte mindre slagger og en hel del flint. Kælder A494 Den sydøstligste kælder lå et stykke nede ad bakkens østvendte skråning. Den målte ca. 660 x 280 cm. i overfladen og havde i 90 cm. dybde et gulvareal på ca. 230 x 170-190 cm. I stil med kælder A400 lå gulvarealet i den østlige del, og også her må det overvejes, om resten af kælderarealet afspejler en nedgang eller en del i et andet niveau. Også her var der tale om en serie af opfyldningslag, hvorfra det oprindelige gulvareal ikke kunne udskilles. I kælderens vestlige ende var der en fordybning, nærmest som en mindre grube. Dette træk sås også i A400, men ikke i A462. Der var ikke tale om en senere grube, da lagene ikke er forstyrrede. Derimod må der være tale om et konstruktionstræk, som vi endnu ikke kan forklare. Også i denne kælder fandtes skår fra flere kar, flint og enkelte slagger men også en meget korroderet jernkniv samt flere fragmenter af en støbeform. Desværre kan det ikke afgøres hvilken genstandstype, der har været støbt, muligvis en art dragtspænde. De tre kældre synes at afspejle en interessant konstruktionstype fra midten af førromersk jernalder. På overfladen var de relativt ens, men med forskelle i detaljerne, herunder størrelse og placering af gulvarealet. Størrelserne på gulvarealet varierer således fra minimum 3,9 til maksimalt 9,1 m². Dybden lå derimod fast på 80-90 cm. Placeringen af gulvarealet skifter fra de to kældre med øst-sydøstligt gulvområde (A400 og A494) til A462, hvor det er placeret centralt, og hvor der ikke længere er en konstruktion med en fordybning i den vestlige ende. Forskellene i kældertypen kan være et kronologisk fænomen. En kælder ved Hillerød Baggrunden for at tolke de tre anlæg som kældre, Fig. 6. Kælderen fra Genmab-gravningen i Hillerød i Hillerød. Igen er det formodede gulvareal stiplet. er et tilsvarende fund ved Hillerød, som igen har en parallel nord for Stockholm. Parallellen ved Hillerød (NFHA1019 Genmab) blev udgravet i 2002. Denne kælder målte ca. 570 x 211 i overfladen, men lå samtidig under et hus fra førromersk jernalder og var af mindre dimensioner end de tre fra Vassingerød. Her var ligeledes tale om, at et relativt fladbundet område har udgjort kælderens gulv. Gulvet målte ca.170 x 280 cm. Kælderen var her placeret i den vestlige del af fyldskiftet med en fordybning ved siden af. Der kunne heller ikke her udskilles et egentligt gulvlag, og fundene var med skår fra flere lerkar af samme type som i Vassingerød. Genmab-kælderen er endnu ikke C14- dateret, men den hører hjemme i førromersk jernalder, muligvis senere i perioden. Og én nord for Stockholm Fundet ved Stockholm er mere interessant, da man her har dele af en kælderkonstruktion bevaret. Ved udgravninger i 1986 ved Tibble i Uppland fremkom der en kælderkonstruktion under et mindre hus fra midten af førromersk jernalder (Andersson, Kent 1989). Da kælderen havde stået under vand siden opgivelsen, var der bevaret en del af det risfletværk, som har udgjort kælderens sider. Ud fra dette kunne det ses, at kælderens maksimale størrelse har været

28 NoMus 230 x 325 cm. Det kunne desuden ses, at der er gravet et langt større hul, end det kælderen dækker. Man har således haft behov for at gøre plads til kælderkonstruktionen. Det samme kan have været tilfældet ved både Genmab og Vassingerød Nord, hvorfor målene sandsynligvis ligger lidt over kælderens egentlige størrelse, hvis de ellers har været konstrueret efter samme princip. Endelig er det værd at bemærke, at kælderen ved Tibble var 170 cm dyb, altså langt dybere end de nordsjællandske kældre, samt at der var en grube/ fordybning ca. 1,5 til 2 meter fra selve kælderen, som var en del af samme nedgravning/anlæg. Sidstnævnte genfinder vi muligvis i Nordsjælland, hvor der ligger fordybninger/gruber i samme nedgravninger i tre af de fire kældre. Dybdeforskellen kan være svær at bortforklare, men skal sikkert tilskrives den omfattende nedpløjning på de nordsjællandske bakketoppe, som Fig. 7. Kælderen fra Tibble. Efter Kent Andersson 1989. Øverst ses grundridset til tre sider af et hus i form af stenens forløb. Nederst ses tvær- og længdeprofil gennem kælderen. har fjernet de øverste dele af kældrene. Endnu et fællestræk mellem kældrene i Vassingerød og Uppland er dateringen, som begge steder ligger omkring 250 f. Kr. Dertil kommer, at de synes at være konstruerede efter samme princip, om end dette ikke kan bevises i Vassingerød Nord. Det kan dog bevises, at kældrene ikke er opbyggede som de jyske kældre fra førromersk jernalder. Disse er konstruerede med en tagbærende trækonstruktion, som går gennem kældergulvet. I både Uppland, Genmab og Vassingerød Nord er tagkonstruktionen ikke en del af kælderen. Det er dog kun i Genmab og Uppland, at fundamentet til tagkonstruktionen har kunnet erkendes som huse over kældrene. Endelig er det selvfølgelig værd at bemærke, at de jyske kældre hører til i slutningen af førromersk jernalder, dvs. det sidste århundrede før vor tidsregning og således er mindst 100-150 år yngre end Vassingerød Nord. Malmforarbejdning Vender man blikket fra kældrene, er der en enkelt anden gruppe af fund, som skal fremhæves. To gruber, beliggende i hver sin ende af feltet, indeholdt to større slagger. Sammen med en række mindre fragmenter er de to slagger blevet analyseret af Arne Jouttijärvi fra Heimdal Archaeometry. Han nåede frem til en række interessante resultater, hvor det er værd at bemærke, at der med rimelig sikkerhed er fremstillet jern af myremalm på stedet. Der er således spor efter minimum 3 udvindinger med den samme malm. Udbyttet har været maksimalt 31 kilo jern pr. 100 kilo malm og sikkert væsentligt lavere end dette. Usikkerheden skyldes, at vi mangler det sidste led af jernproduktionen rensningsprocessen. Vi har således kun spor efter de første dele af den omfattende proces, som det var at forarbejde myremalm til brugbart jern. Forarbejdning af myremalm kendes andre steder på Sjælland, hvor heldige bevaringsforhold har gjort, at ovnene stadig kunne erkendes. Dette er desværre ikke tilfældet i Vassingerød Nord, men, muligvis, findes der resterne af en ovn i opfyldslaget til kælder

NoMus 29 A400. Igen må vi håbe på, at jordprøveanalyserne bringer os nærmere et svar på dette. Samlet set De vigtigste fund fra denne udgravning var selvfølgelig de tre kældre, som giver ny viden om en næsten ukendt fundgruppe inden for det danske område fra midten af førromersk jernalder. En tidligere erkendt kælder ved Hillerød stod alene, og der var nogen tvivl om, hvorvidt der var tale om en kælder, når der nu ikke var paralleller i Nordsjælland. Med de tre kældre fra Vassingerød er al tvivl manet i jorden, og vi står nu med fire kældre fra Nordsjælland, som afspejler en gruppe af konstruktioner, hvis nærmeste paralleller skal søges i Sverige. Kældrene fra Vassingerød Nord var relativt ensartede i deres konstruktion, selvfølgelig med plads til forskelle i størrelse og placering af det anslåede gulvareal. Det må antages, at der har været en tagkonstruktion hen over kældrene, evt. i form af huse, som det kunne erkendes i Hillerød og i Uppland. Det må ligeledes antages, at kældrene har haft vægkonstruktioner, muligvis i stil med kælderen i Uppland. Over 2000 års erosion har dog for længst fjernet alle spor efter sådanne konstruktioner. Netop sammenligningen med Uppland har været utroligt værdifulde for forståelsen af kældrene i Vassingerød Nord. Ser man på hele arealet i den indeværende udstykning, er det selvfølgelig interessant at have både boplads og gravplads inden for samme udgravning. Inden de store linjer for alvor slås fast, skal vi dog have C14-dateringer af gravene, yderligere C14-dateringer af kældrene og slaggerne, samt analyser af jordprøverne fra kældrene. Når alle de naturvidenskabelige resultaterne foreligger, vil vi, forhåbentligt, komme endnu nærmere en forståelse af kældrene og gravene samt hvorvidt de er samtidige. Anvendt litteratur Andersson, Kent. (1989). En uppländsk källare från förromersk järnålder. TOR vol. 22 1988-89: 43-59. Fig. 8. Der er altid travlhed ved afslutningen på én udgravning, så alle måtte grave i kælder A400, for at få de sidste detaljer udgravet og registreret.