Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler højere og mere: Belastning af stemmen Læreren koncentrerer sig mere: Kognitiv anstrengelse Negative emotionelle reaktioner: Psykologisk stress. Potentielle helbredseffekter og virkninger på adfærd: Stemmesymptomer Mental og fysisk træthed Påvirket psykisk trivsel (utilfredshed, irriation, stress, lavere arbejdsengagement Ændret adfærd (tilpasning af undervisning, og forsøg på at kontrollere uro og larm) Sociale konsekvenser (mere negative sociale interaktioner, overvejelser om at skifte job, etc.) 2

Projektets formål Hvad betyder det akustiske miljø for oplevelsen af det psykiske arbejdsmiljø? Hypoteser: Forbedring af akustikken vil føre til: Lydniveauerne i klasserne under lektionerne bliver lavere. Lærerne oplever mindre udsættelse for støj i arbejdet og mindre forstyrrelse og uro i klassen. Trivslen blandt lærerne øges målt som selvrapporteret anstrengelsesgrad, oplevede krav i arbejdet, krav til koncentration, symptomer på anstrengelse og stress (mental træthed, hovedpine og stemmeproblemer), jobtilfredshed, og overvejelser om at skifte job. Støj, larm og uros betydning for valg af lærerens undervisningsmetode reduceres. Lærerens indsats for opretholdelse af ro og forebygge larm og uro i klassen mindskes 3

Projektet To skoler i Aarhus, Jellebakkeskolen (nu: Ellevangskolen) og Strandskolen. Opført i samme periode (ca. 1970), ligger i samme område. Typiske rumvolumen af standardundervisningslokale er 260 m 3 (skole 1) og 182 m 3 (skole 2). Lokaler renoveret på skole 1: 22 ud af 36. På skole 2: 16 ud af 31.

Tidsplan Skin - renovering Akustisk renovering Skole 1 36 lokaler 13 lokaler 22 lokaler 23 lokaler 14 lokaler Skole 2 31 lokaler Akustisk renovering 16 lokaler 15 lokaler Sommer 2012 Juleferie 2012

Spørgeskema om trivsel Skole 1 R1 R2 R3 R4 R5 R6 Skole 2 Sommer 2012 Juleferie 2012

Strandskolen (a) Jellebakkeskolen (Ellevangskolen) (a) (b) (b) Loft Opslagtavler 7 Typisk undervisningslokaler før (a) og (b) efter renovering. Pilene angiver de væsentligste ændringer. PKL.

Fysiske virkninger af interventionen 8

Efterklangtiden faldt på begge skoler efter interventionen 0,80 0,70 0,60 Efterklangtid (s) 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 Skole 1 Skole 2 0,00 Forår 2012 Efterår 2012 Forår2013

Efterklangtiden faldt på begge skoler efter interventionen 0,80 0,70 0,60 Skin intervention Intervention Efterklangtid (s) 0,50 0,40 0,30 Intervention Skole 1 Skole 2 0,20 0,10 0,00 Forår 2012 Efterår 2012 Forår2013

Støjniveauet på skole 1 faldt ikke efter skin interventionen, men efter den rigtige intervention 1,0 0,9 0,8 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Skole 1 Jellebakkeskolen 0,7 Kumuleret fordeling 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 55 60 65 70 75 80 85 L Aeq (db)

Støjniveauet på skole 2 faldt efter interventionen, og vedblev på det lave niveau ved opfølgningen 1,0 0,9 0,8 0,7 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Strandskolen Skole 2 Kumuleret fordeling 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 55 60 65 70 75 80 85 L Aeq (db)

Effekten af interventionen på lærerne 13

Effekter som er blevet målt i spørgeskemaerne Oplevet støjeksponering Forstyrrelse tilskrevet støj fra forskellige kilder (elever i klassen, andre klasser, trafikstøj, osv.) Adfærd (tilpasning af undervisningen, kontrol af støj, osv.) Symptomer (stemmeproblemer, træthed, osv.) Psykologisk trivsel ( stress, arbejdsengagement, generel job tilfredshed, overvejelser om at skifte job, osv.) Sociale konsekvenser (social klima i klassen og på arbejdet). 14

Støj, der forstyrrer undervisningen Har du inden for de sidste 4 uger været udsat for nogen af følgende forhold: Støj, der forstyrrer dig i undervisningen? * * 15

Forstyrrelse pga. støj Hvor forstyrrende har du oplevet støj være fra følgende kilder inden for de sidste 4 uger? Fra udstyr i klassen (fx "Smartboards", computere osv.)? * 16

For høj, for lav, eller svingende temperatur Har du inden for de sidste 4 uger været udsat for nogen af følgende forhold: støj, der forstyrrer dig i undervisningen? Temperaturer i undervisningslokalet, der er for høj, for lav, eller svinger? * NS NS = Ikke statistisk signifikant effekt af interventionen 17

Adfærd (tilpasning af undervisning og anstrengelser for at kontrollere støj i klassen) Tilpasning af undervisningen Èt spørgsmål: Har larm og uro i klassen haft indflydelse på dit valg af undervisningsmetode (f.eks. "tavleundervisning" i stedet for gruppearbejde, osv.)? Svarmuligheder: (4) Nej, aldrig eller stort set aldrig, (3) En gang i mellem, (2) Ja, ofte, (1) Ja, stort set altid. (Høj værdi = Godt ). Anstrengelser for at kontrollere støj i klassen Fire spørgsmål: I en typisk uge, hvor ofte sker følgende: a) Du må gentage, hvad du har sagt? b) Du må bede om ro i klassen? c) Du må bede en eller flere elever ikke forstyrre de andre? d) Har du talt med klassen om, at der er for meget uro og larm? Svarmuligheder: (5) Aldrig eller næsten aldrig, (4) Sjældent (1-2 gange om ugen), (3) Nogen gange (flere gange om ugen), (2) Ofte (ca. hver lektion), (1) Meget ofte (flere gange i hver lektion). (Høj værdi = Godt ). 18

Sammenhæng mellem pædagogik og selvrapporterede støjgener Data fra spørgeskemaet i runde 1 (før intervention). Støjeksponering Grad af forstyrrelse fra Elever i Andre klassen klasser Udstyr i klassen Maskiner på skolen Høj værdi = lavere eksponering/grad af forstyrrelse Tilpasning af undervisningen 0,42*** 0,46*** -0,05 0,02 0,16 Elev/direkte undervisning 0,11 0,09-0,04 0,03 0,06 Anstrengelse for at kontrollere støj 0,50*** 0,61*** -0,02-0,07-0,02 19

Adfærd (tilpasning af undervisning og anstrengelser for at kontrollere støj i klassen) Tilpasning af undervisning * Anstrengelser for at kontrollere støj NS NS = Ikke statistisk signifikant effekt af interventionen 20

Andre resultater Symptomer (stemmeproblemer, træthed efter argejde): Ingen signifikante forskelle mellem de akustiske arbejdsbetingelser. Trivsel (psykologiske stressreaktioner, engagement i arbejdet, generel job tilfredshed, overvejelser om at skifte job): Ingen signifikante forskelle mellem de akustiske arbejdsbetingelser Sociale virkninger (sociale klima i klassen og på skolen): Ingen signifikante forskelle mellem de akustiske arbejdsbetingelser. 21

Konklusioner En moderat nedsættelse af efterklangtiden i klasseværelserne fra ca. 0.6 s til ca. 0.4 s var forbundet med: En reduktion i den objektivt målte støj i klassen. Forbedring i lærernes oplevede støjeksponering og grad af forstyrrelse pga. støj fra apparater i klassen. Blandede resultater af interventionen på pædagogiske mål (tilpasning af undervisning, kontrol af støj, mv.) Der var ingen effekt på forskellige mål for psykisk trivsel, symptomer, jobtilfredshed eller det sociale klima i klassen. 22

Perspektivering Skal det anbefales at nedsætte efterklangtiden i klasserum fra 0.6 til 0.4 s? Begrænset støtte fra dette studie: Reduktion i (objektive) lydniveauer. En lille effekt på direkte subjektive støjeffekter ( gene pga. støj ). Ingen negative effekter blev observeret. Det skal dog tages i betragtning: Børn har muligvis mere glæde af forbedrede akustiske forhold, da de er mere udfordrede af dårlige akustiske undervisningsforhold end voksne, pga.: Alder, relativt mange med midlertidig hørenedsættelse, sprogbarrierer. 23

Projektdeltagere Projektdeltagerne: Søren Peter Lund (NFA) Roger Persson (NFA, nu Lunds Universitet) Jørn Toftum (DTU) Rasmus Challi (DCUM) Janni Moon Lindskov (DCUM) Per Møberg Nielsen (Akustik Aps) Per K. Larsen (AB Akustik) Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden Aarhus Kommune. 24

TAK. 25