Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm

Relaterede dokumenter
Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Hygiejne i daginstitutionerne

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Rapport udarbejdet på baggrund af Sundhedsplejens hygiejnebesøg i Sommerfugl d. 30/5-2017

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Rene ord om Rene hænder

Vurdering af hygiejniske forhold

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Myretuen

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejne - håndhygiejne.

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Fredsholm

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Vurdering af hygiejniske forhold

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Rene hænder gi r raske venner

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

Din indsats gør en forskel

Kvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

Hygiejnebesøg i Kastaniebakken

OPSAMLINGSSKEMA TIL VURDERING AF FYSISK, PSYKISK OG ÆSTETISK MILJØ

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

OPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«

Information om MRSA af svinetype

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Håndhygiejne og handsker

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børne- og ungeområdet 0-16 år

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

bilag håndbog til fælleskøkkener i fritidslivet

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Distrikt VEST 2013/14. Den integrerede institution. Møllehaven. Vikarfolder

Clostridium difficile

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Hvem skal jeg lytte til? (Ansvar og pligter)

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

EGEGÅRDEN Glædebjergvej 9, Skov Hastrup, 4330 Hvalsø

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune

BØRNEMILJØVURDERING 2012

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Forudsætninger for rengøring - oprydning og klargøring

Clostridium difficile

VICTOR VIL IKKE VASKE HÆNDER

Indeklima. i min bolig

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Rene hænder gi r raske venner

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Transkript:

Hygiejne besøg. Hygiejnebesøget udføres af to sundhedsplejersker der sammen med personale og leder gennemgår nedenstående skema. Skemaet er lavet ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hygiejne i daginstitutioner, 2013. I rapporten henvises til side nr i denne udgivelse. Forhold der ikke lever op til SKAL krav, er mærket røde i fald der ikke er lavet aftale om umiddelbar ændring straks efter tilsynet. Forhold der er Skal krav og ikke opfyldes inden tilsynet, men ændres straks efter mærkes gule Ligeledes mærkes forhold der ville være gode at ændre, men ikke er Skal krav, gule Institutionens navn Lederens navn: Dorte Stollesen Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm Dato for besøg: 15/4 2015 INDRETNING: Hvor mange rum består institutionen af: Hvor mange børn er der i institutionen: 88 Hvor mange Kvadratmeter er der pr barn: 3,5 SYGELIGHED: Sygefravær blandt børn: Rimeligt Sygefravær blandt personale: Lidt højt i dette kvartal, har en langtidssyg Symptomer/klager blandt børn / personale: Virus infektioner blandt børnene, og hos personalet er det bevægeapperatet. 1

Føres der kvalitets kontrol med rengøringen? S 84 og frem (s.90) Udføres rengøringen 6-8 timer efter lukketid? (s. 77) Udføres rengøringen når institutionen er tom? Er der en rengøringsplan, i form af en arbejdsbeskrivelse.? (s. 90) Rengøres alt legetøj 1 X mdr.? (s.83) Rengøring Ok Nej Nej Kan forbedres Skal ændres Kommentar: Der gøres rent om morgenen i åbningstiden. Optimalt at rengøring udføres udenfor åbningstid. Hvis dette ikke kan lade sig gøre gælder beskæftigelsesministeriets regler: Ansætte ikke må opholde sig i de rum der bliver gjort rene mens det sker, heller ikke fællesrum Medarbejdere må ikke færdes på glatte gulve Medarbejdere ikke må udsættes for luft forurenet med støv eller skadelige stoffer fra rengøringen. Der bør udarbejdes rutiner, så disse regler overholdes. Se ovenstående Formentlig men der er ikke rutine for det. Personalet vil hurtigt lave en arbejdsliste. Legetøj forurenes med snot, betændelse, afføring, urin, opkast og blod, og det er derfor en af de almindeligste smitteveje. Legetøj puttes ofte i munden, og det bruges af mange forskellige børn. Derfor spreder legetøjet mange smittestoffer Sundhedsstyrelsen anbefaler Legetøj bør rengøres med engangsklude tilsat rengøringsmiddel, når det er synligt snavset, og i øvrigt ved fast rutine mindst 1. gang månedligt. Småt legetøj af plastic kan lægges i en pose af stof og vaskes i vaskemaskine ved 40 grader. Tøjdyr bør kunne tåle maskinvask. Større legetøj af plasticmaterialer, der kan tåle en temperatur op over 80 grader, kan ofte vaskes i opvaskemaskine. 2

Opfylder rengøringsrummet sundhedsstyrelsens krav? (s. 84) Rengøring konklusion Godkendt af pædagogisk konsulent Generelt gode rutiner omkring rengøring og rengøringsrutiner. Velholdt institution Udluftes der i alle opholdsrum flere gange dagligt? (S.34) Indeklima Er der god ventilation i rummene? Kun et meget lille vaskerum har dårlig udsugning, Ventilations firma kontaktes mhp udbedring. Er temperaturen i rummene behagelig? 20-22 om vinteren og 23-26 om sommeren? (S.96) Er der træk fra vinduer eller døre? Er der fodkoldt eller træk ved gulvet? Er der støj reducerende tiltag i institutionen? (S.33+97) Godt indeklima Ligger garderoben i tæt tilslutning til indgangen? Er der god ventilation i garderoben? Er der stole, bænke eller taburetter GARDEROBE FORHOLD 3

børnene kan side på ved af og på klædning? Begrænses jord og snavs til indgangspartiet? Er rengørings niveauet tilstrækkeligt? Garderobe forhold konklusion Fine garderobe forhold, samt gode rutiner omkring begrænsning af snavs og fugt fra sko og vådt tøj. Rengøres krybber/barnevogne med sæbevand mindst 1/mdr eller ved synlig forurening? (s.49+115) KRYBBERUM Tages senge tøj og madrasser ind efter brug hver dag? (s.49) Opbevares madrasserne enkeltvis i et varmt og ventileret rum? (s.49) Ja i hus B men i hus A opbevares sengetøj og madrasser i barnevogn og krybe i uderum. Der er planer om at udbedre dette, men der bruges ikke penge på det før institutionen kender sin fremtid. (overgå til integreret institution) Se ovenstående Er krybber og barnevogne hele og i god stand? Krybberum konklusion Gode forhold Er der børn i institutionen der BLESKIFT 4

bruger ble? Er puslepladsen placeret hensigtsmæssigt? (s. 47) Er der voksdug betræk på pusle pladen? Desinficeres puslepladsen rutinemæssigt efter hver ble skift? Bliver puslepladsen afvasket min 2 gange dagligt? Er der engangsunderlag? Kun ved afføring Bruges der handsker? Kun ved afføring SST anbefaler anvendelse af handsker, engangsforklæde, engangsunderlag, engangsvaskeklude, engangshåndklæder ved bleskift. S 106 Er affaldsspandene ok? Så flot med pedalspande placeret på relevante steder. (s.107) Vasker personalet egne og barnet hænder efter hvert bleskift? Er de øvrige procedure ved bleskift i orden? (s.107) Bleskift konklusion Ok Er der to wc pr 20 børn? (s.46) Er der 2 vandhaner pr 20 børn? (s.46) Anvendes der engangshåndklæder? Anvendes der flydende sæbe? TOILETTER 5

Er det rutine i institutionen at lære børnene god håndvask? Bruges der potter? Hvis ja, behandles disse så efter retningslinjerne (s.108 +134) Er der andre forhold omkring toiletter der bør bemærkes? Er der rent? Er der god udluftning? Er det nemt at komme til affaldskurven? Er der fugtskader? nej Konklusion Flotte toiletter Vaskes der tøj eller lign i institutionen? Bruges der engangshandsker ved håndtering af vaske tøj, og efterfølgende håndvask? Bliver alt vasket ved min 60? Bliver hagesmække, bleer og andet der har haft kontakt med opkast snot afføring, urin, blod, sårvæsker eller betændelse vasket ved 90? VASKETØJ Kan dyner tæpper, puder mm vaskes ved 60? 6

Vasketøj konklusion Behandles forsvarligt. Sutter og sutteflasker Er der børn i institutionen der får flaske? Er fremstillingen af erstatning i orden? Følges anbefalingerne for rengøring? (s.132) Er der børn der bruger narresut mens de er i institutionen? Koges sutterne en gang dagligt? Forældre ansvar Holdes sutterne forsvarligt adskilt? Sutter og sutteflasker konklusion Specielt en stue havde løst adskillelse af sutter på meget billig og kreativ måde. Ide opfordres til at give videre til andre stuer i huset og til andre institutioner Alt ok Bliver bordene afvasket inden måltidet? Bliver karklude og viske stykker udskiftet ved tilsmudsning og ellers dagligt? Vasker alle hænder inden måltidet? Bruges der engangsservietter? SPISNING 7

Hentes alt drikke vand fra køkkenhanen? Spisning konklusion Alt ok KØKKEN og MADLAVNING (Skal kun udfyldes i tilfælde, hvor dagtilbud ikke er med i den kommunale madordning, og hvor Fødevarestyrelsen ikke fører tilsyn) Laver institutionen regelmæssigt mad? Er personalet bekendt med og arbejder ud fra fødevarestyrelsens bekendtgørelse? Er køkkenet autoriseret af fødevarestyrelsen? Er der adgang til håndvask, flydende sæbe, hudpleje middel og papirservietter? (s.112) Bliver varm mad opvarmet til 75? (s.131) Bliver varm mad nedkølet til 5 umiddelbart efter brug? Er temperaturen i køleskabet konstant 5? Er der forskellige spækbrætter til kød og grønt? Bliver råvarer og varmebehandlet mad holdt adskilt? Er køleskabet stort nok til at optøning og nedkøling kan ske adskilt? Bliver modermælkserstatning til børn under et år opbevaret i særskilt køleskab? (s.45) 8

Vasker opvaskemaskinen af ved 80? (s.132) Kommer opvaskebørsten i opvaskemaskine 1 dagligt? (s.133) Køkken madlavning konklusion Bliver hylder mm tørret af regelmæssigt? Spritter personalet hænder efter næse pudsning? Er der pedalspand på stuen til lommetørklæder mm? Er der adgang til engangsservietter og håndsprit og er dette forsvarligt placeret? Undlader personalet at bruge smykker og armbåndsur? Har personalet direkte kontakt med snot, savl eller gylp, skiftes der dagligt tøj der har været i berøring med dette. Særlige forhold på stuerne konklusion Særlige forhold på stuerne Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle, da der er risiko for at sygdomsfremkaldende mikroorganismer ophobes under disse, og eventuelt kan overføres til personalets familie Personalets brug af smykker og armbåndsur tages op på personalemøde. Følsomt emne. 9

Har institutionen regler for solbeskyttelse? (s.70) Vasker alle hænder efter at have været ude? Er der dyrehold i dagtilbuddet? Hvis ja: medfører dette en særlig rengørings standart? UDELIV Er der børn i institutionen med smitsom leverbetændelse eller andre smitsomme kroniske sygdomme? Hvis ja : kender institutionen de særligt gældende forhold og retningslinjer for dette? (s.125) I øvrigt konklusion I ØVRIGT Sidst revideret 12. februar 2014 Rapporten sendes til institutionen, Susan Bjerregaard, Lone Petræus/Susanne Berthelsen/Gitte Mølgaard Andersen og Fælles Post BT byggevedligehold (=teknisk forvaltning) 10