Sundhedspolitik Boligerne på Herlufdalsvej. Udarbejdet juni 2016

Relaterede dokumenter
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

Inspiration til fagligt indhold

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik i Dagmargården

De officielle kostråd

Mad- og bevægelsespolitik For børn og unge 0-17 år

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

SUNDE VANER - GLADE BØRN

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK I ANTVORSKOV BØRNEGÅRD

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

Vanebrydernes anbefalinger

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Kost og sundhedspolitik

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Diætiske retningslinjer

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kostpolitik - En sund start på livet

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Vejledning til skolemad

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Forslag til dagens måltider

Mad og måltidspolitik

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I KLASSE

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Kort fortalt. Mad og diabetes

Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017

Sundhed i børnehøjde.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Januar 2016 Båring Børnehus Kost og motionspolitik Båring Børnehus Kost og motionspolitik Kost- og motionspolitik i Båring Børnehus

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Mad- & Måltidspolitik

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

SUNDHEDSPOLITIK GULDBORGSUND HANDICAP

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Professionstopmøde 2014

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Hvorfor er det vigtigt?

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

Mad- og måltidspolitik

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Børnehuset Hanens kostpolitik

Kost & Ernæring. K3 + talent

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Transkript:

Sundhedspolitik Boligerne på Herlufdalsvej Udarbejdet juni 2016

Sundhedspolitik Boligerne på Herlufdalsvej Boligerne på Herlufdalsvej er et socialpædagogisk botræningstilbud efter servicelovens 107 for unge mennesker mellem 18 og ca. 30 år med kognitive og/eller psykiske funktionsnedsættelser. På Herlufdalsvej lægger vi vægt på medbestemmelse, individuelle udviklingsmuligheder og omsorg. Vigtige nøgleord i samarbejdet med de unge er relation, dialog og motivation, hvilket også afspejler sig i udarbejdelsen af kostpolitikken. Boligerne på Herlufdalsvej består af 5 selvstændige beboerhuse med 4 værelser i hver. Der er to badeværelser i hvert hus og et åbent køkken i forbindelse med en hyggelig fællesstue. Der er i alt 20 beboere og 9 medarbejdere. Sundhedspolitikken for Boligerne på Herlufdalsvej tager udgangspunkt i Hillerød Kommunes handleplan for sundhed og forebyggelse 2014-2017. Sundhedspolitikken er udarbejdet i samarbejde med personalet på Herlufdalsvej, for på den måde at ensrette holdninger og handlinger. Sundhedspolitikken er således et tværfagligt samarbejde med både en pædagogisk og sundhedsfaglig tilgang, for derved at arbejde helhedsorienteret med fokus på alle aspekter i borgerens liv. 1

Indhold Formål... 3 Mål... 3 Gode rammer... 3 Søvn... 4 Fysisk aktivitet... 4 Dagligdagsaktiviteter:... 4 Fritidsaktiviteter:... 4 Mad... 5 Økologi... 5 Diæter... 5 Drikkevarer... 5 Sukker... 6 Energidrik... 6 Tobak... 6 Alkohol... 6 Måltider... 7 Selvbestemmelse... 8 Samarbejde på tværs... 8 Opsummering... 9 Appendix... 10 6 om Dagen... 10 Fuldkornsmærket... 10 Nøglehulsmærket... 11 Tallerkenmodellen... 12 2

Formål Hos borgere i sociale tilbud opleves ofte udfordringer med usund kost, inaktivitet og rygning. Sundhedsvaner kan udvikle sig til livsstilsrelaterede sygdomme som f.eks. overvægt eller diabetes II. Formålet med sundhedspolitikken er: at give viden at tydeliggøre Herlufdalsvej s holdning til sundhed at sikre ansvarlighed overfor beboernes sundhed at bidrage med motivation og støtte Mål Målet med sundhedspolitikken er at omsætte Sundhedsstyrelsens anbefalinger til aktive handlinger og dermed styrke den enkeltes mulighed for at leve et sundere og mere aktivt liv. Sundhedspolitikken er et værktøj til at skabe dialog mellem borgerne, pårørende og personale om sundhed for derigennem at udvikle kompetencer ud fra beboernes individuelle forudsætninger. Gode rammer Sundhed skal være en del af hverdagen på Herlufdalsvej. Alle beboere skal have adgang til fysisk aktivitet, sundere kost og sundere vaner i forhold til tobak og alkohol. 3

Psykisk sundhed er ligeledes en del af sundhedspolitikken på Herlufdalsvej. Sundhed er ikke blot et spørgsmål om grøntsager, gode motionsvaner, nul røg og moderat indtag af alkohol. Søvn Søvnproblemer er en vigtig advarsel og er en afgørende risikofaktor for fysisk og psykisk sundhed. Det skyldes, at det er under søvnen at krop og psyke lader op. Vi vejleder og motiverer derfor beboerne til at få sovet godt og nok At aflevere eller gemme telefoner og ipads etc. væk ved sengetid at motionere, da motion forbedrer nattesøvnen Fysisk aktivitet Herlufdalsvej har fokus på daglig bevægelse, herunder glæden ved bevægelse under hensyn til den enkelte beboer. Vi ønsker at skabe rammer, der fremmer muligheden for bevægelse, som f.eks. svømning, cykling og gang. Dagligdagsaktiviteter: Vi kører ikke beboerne rundt i hverdagen, men arbejder på at motivere dem til at cykle eller gå. Det er ligeledes beboerne selv der primært står for husholdning og rengøring. Fritidsaktiviteter: Personalet udfordrer til fysisk aktivitet som forskellig foreningssport, fx fodbold og håndbold, svømning, cykling, gåture og fitness. Desuden deltager vi i diverse motionsløb, som fx Iform-løb, AfstiAfsted-løb og Ecco Walkathon. Fysisk aktivitet giver også mulighed for socialt samvær, da det skaber fællesskaber, og det giver mulighed for en uformel kontakt med andre. At føle sig som en del af fællesskabet er vigtigt i forhold til vores psykiske sundhed, og derfor motiveres alle beboere til at deltage i en eller anden form for fysisk aktivitet. 4

Mad Når man lever efter de officielle anbefalinger nedsætter man risikoen for, på lang sigt, at udvikle overvægt og livsstilssygdomme. På kort sigt fremmer man det kognitive niveau, således at hukommelse, opmærksomhed, koncentration og indlæring bliver skærpet. Vi vejleder beboerne i forhold til indkøb og beboerne inddrages i praktiske aktiviteter omkring indkøb og måltider. Vi arbejder ud fra: Mad og mængder Mere grønt Mere fuldkorn Mindre sukker Dette vil i praksis efterleves ved hjælp af visuelle og praktiske værktøjer, som 6 om Dagen, Nøglehulsmærket, Fuldkornsmærket, og Tallerkenmodellen, da disse værktøjer er anvendelige for både beboer og personale. Økologi Herlufdalsvej har ikke et fastsat mål om at handle økologisk. Der handles derfor økologisk efter beboernes egne ønsker og økonomiske formåen. Diæter Hvis en beboer kræver specielle hensyn i forhold til allergier og/eller specielle diæter vil personalet på Herlufdalsvej, i samarbejde med borger, læge og pårørende, støtte og vejlede herom. Drikkevarer Sluk tørsten i vand og sæt vand på bordet til alle måltider! Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. 1-1 1 /2 L vand pr. dag Væskebehovet er større i varmt vejr og ved øget fysisk aktivitet 5

Hvis man ønsker smag kan man tilsætte citron/limeskiver, agurkeskiver, myntheblade eller andet som kan bidrage med smag og som samtidig ser farverigt ud. Sukker Det anbefales at en sund kost højst indeholder sukker svarende til 10 % af kostens energiindhold. Denne mængde svarer til ca. 50 g. sukker pr. dag for et skolebarn og ca. 55-70 g. for en voksen. Til eksempel: ½ l Cola indeholder 25 sukkerknalder/100 g. sukker 1 glas Rynkeby sød blandet saft (250 ml.) indeholder 11,5 sukkerknalder/46 g. sukker 1 pose Haribo Matodormix (170 g.) indeholder 41 sukkerknalder/164 g. sukker Energidrik Energidrikke frarådes, dels pga. det høje sukkerindhold, men også pga. koffeinindholdet, som kan medføre forbigående adfærdsændringer såsom uro, nervøsitet, irritation og angst. En Redbull energidrik (250 ml.) indeholder 80 mg. koffein og 14 sukkerknalder/56 g. sukker. Udover kost og fysisk aktivitet har vi på Herlufdalsvej fokus på ryge-og alkoholvaner og støtter beboerne gennem dialog. Tobak Vi forsøger at forebygge, specielt hos de unge, da vi ved at de fleste begynder at ryge i ungdomsårene. Alkohol Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger om at børn og unge under 18 år anbefales ikke at drikke alkohol, samt at man bør stoppe ved max 5 genstande. Det kan ikke anbefales at blande alkohol med energidrik da blandingen kan camouflere alkoholens virkning. 6

Måltider Mad og måltider er ikke det samme, men to forskellige perspektiver på det at spise hvorfor vi i sundhedspolitikken har valgt at dele det op. Måltider er tilbagevendende, regelmæssige og en del af hverdagen. Selv personer der ikke har særlige fælles interesser kan finde hinanden ved et fælles måltid, fordi fælles for os alle er at vi skal spise og drikke. Måltidet har betydning for vores ernæringssituation, men også vores socialisering da vi lærer f.eks. bordskik, selvbeherskelse og samarbejde. Det fælles måltid er derfor med til at give beboerne på Herlufdalsvej maddannelse, og er ikke kun et spørgsmål om at mætte munde. Måltidet og rammerne omkring måltidet er væsentlige pædagogiske overvejelser på Herlufdalsvej, så det ikke blot bliver summen af pædagogernes holdning til mad. Formålet med det sundhedspædagogiske arbejde er at skabe tryghed og forudsigelighed omkring mad og måltider, så det er tydeligt hvad der forventes i forbindelse med forberedelsen af måltidet og i forhold til fælles regler for indtagelse af måltidet. 7

Selvbestemmelse Vi anser på Herlufdalsvej selvbestemmelse som en ret, hvorfor vi ikke griber ind overfor uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Sundhed skabes ikke for beboeren, men med beboeren. Vi lægger vægt på selvbestemmelse og behovsvarieret støtte og vejledning. Vi ønsker at gøre sundhed til et bevidst valg. På Herlufdalsvej har hvert hus eget køkken, og hver beboer står for indkøb og madlavning som en del af botræningen. Der arbejdes således på at skabe en bevidsthed omkring sundhed og det sunde valg, så beboerne på Herlufdalsvej opnår de bedst mulige kompetencer og forudsætninger for et sundt og selvstændigt liv. Samarbejde på tværs Der er fokus på at sikre en helhedsorienteret indsats, hvorfor der arbejdes på at inddrage de pårørende og øvrigt netværk. Som nævnt tidligere er målet med sundhedspolitikken at skabe dialog for på den måde, at kunne bidrage med viden, motivation og støtte til beboerne på Herlufdalsvej. Det er derfor vigtigt at en sundhedspolitik ikke bliver et personaleansvar, men et samarbejde på tværs af Herlufdalsvej, skole/arbejde, de sociale tilbud som f.eks. Café Oasen og Levuk samt familie og pårørende. Specielt familie og pårørende har stor indflydelse på beboernes sundhed, hvorfor vi opfordrer til fokus på kage, slik, sodavand og lommepenge. 8

Opsummering Det er vigtigt, at Herlufdalsvej bidrager til at skabe gode rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg. Vi ønsker med denne sundhedspolitik, at tydeliggøre vores holdning til sundhed og dermed sikre ansvarlighed overfor beboernes sundhed. Vi har valgt, at have udgangspunkt i Hillerød Kommunes handleplan for sundhed og forebyggelse, samt ved hjælp af visuelle og praktiske værktøjer som f.eks. 6 om Dagen og nøglehulsmærket. Da mad og måltider ikke er det samme, men to forskellige perspektiver på det at spise, har vi i sundhedspolitikken delt det op. Vi mener, at det er en pædagogisk pointe at ernæring er en ingrediens i køkkenet og ikke en gæst ved bordet. Vi motiverer til fysisk aktivitet, dels i forhold til dagligdagsaktiviteter dels i forhold til fritidsaktiviteter. Endvidere bidrager fysisk aktivitet til at skabe fællesskaber som er væsentligt i forhold til den generelle trivsel på Herlufdalsvej. Søvn er ligeledes en vigtig faktor i forhold til den generelle trivsel og er afgørende for både den fysiske og psykisk trivsel. Sundhedspolitikken er dog ikke et personaleansvar, men et samarbejde på tværs af Herlufdalsvej, skole/arbejde, de sociale tilbud og familie og pårørende. Sundhedspolitikkens anbefalinger skal ses i lyset af den enkelte beboer og dennes ønsker og økonomiske ramme. 9

Appendix 6 om Dagen De officielle kostråd anbefaler at vi spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen. 6 om dagen = 600 gram frugt og grønt. Som tommelfingerregel siger man, at en gulerod eller et stykke frugt vejer ca. 100 gram. Frugt og grønt indeholder bl.a. kostfibre, vitaminer og mineraler. De mætter godt og indeholder kun få kalorier. Alle grøntsager, inklusiv frosne grøntsager og grøntsager på dåse, tæller med. Det er vigtigt, at halvdelen af de 600 gram kommer fra grove grøntsager, såsom kål og rodfrugter. Drikker du din frugt som juice eller smoothie tæller et glas for et stykke frugt. Fuldkornsmærket Fuldkorn mætter rigtig godt og er godt for fordøjelsen, da det holder maven i gang. Mange tror at fuldkorn er det samme som hele kerner, men det er ikke korrekt. Fuldkorn kan både være hele, skårne og malede kerner. Det vigtigste er at alle dele af kornet anvendes. 10

De officielle anbefalinger er mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er anvendt. 75 gram fuldkorn svarer for eksempel til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Nøglehulsmærket Nøglehulsmærket gør det nemt at vælge sundere fødevarer. Med Nøglehulsmærket sparer vi på fedt, sukker og salt og får flere kostfibre og fuldkorn. Fødevarer med Nøglehulsmærket lever op til ét eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, kan blive Nøglehulsmærket. Slik, is, sodavand og lignende varer kan derfor ikke blive Nøglehulsmærket. 11

Tallerkenmodellen Tallerkenmodellen gør det nemmere for dig at spise sundere og at leve efter de officielle kostråd. Det går nemlig i alt sin enkelthed ud på, at visualisere hvor meget man skal spise af hvilke fødevarer. Tallerkenmodellen Ved gryderetter anbefales det, at de indeholder dobbelt så mange grøntsager som kød eller fisk. Alternativt kan man benytte slanketallerkenmodellen. Slanketallerkenmodellen er ikke en garanti for vægttab, men et simpelt og visuelt redskab som kan medvirke til vægttab. Slanketallerkenmodellen De to tallerkenmodeller viser hvordan man kan sammensætte et måltid afhængig af om man ønsker vægttab eller ønsker at holde vægten. 12