Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang

DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen, som giver en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Globaliseringsredegørelsen sammenligner Danmark med de øvrige -lande på 87 forskellige indikatorer inden for fem områder, der har central betydning for vores internationale konkurrenceevne. Områderne er: Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Det samlede mål for vores konkurrenceevne er således et gennemsnit af vores placeringer på disse fem områder. I år lander vi på en samlet 13. plads blandt 33 lande. Med 10 år på bagen byder Globaliseringsredegørelsen 2014 på et unikt indblik i, hvordan Danmarks konkurrenceevne har udviklet sig over det seneste årti. Herunder gives et indblik i vores styrker og svagheder og på, hvilke områder vi har gennemgået den største udvikling. Fold ud og læs mere om udviklingen i den danske konkurrenceevne over de sidste 10 år

UDVIKLINGEN I DANMARKS KONKURRENCEVNE Danmarks placering på Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks (side 10) 2005 DI sætter fokus på globaliseringen med den første Globaliseringsredegørelse. Der er stigende behov for, at vi gearer vores rammevilkår til den skærpede globale konkurrence. 2008 Vi har positiv eksportudvikling, økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Vækstforventningerne hos de danske iværksættere er rekordhøje. 7 2009 Den økonomiske krise rammer Danmark. Væksten i produktiviteten går næsten i stå. Vores omkostninger er de højeste i. 2011 12 Dansk eksport er under pres, og vi taber markedsandele. Vi har svært ved at få gang i væksten, og den offentlige sektors økonomi forværres. 10 10 11 10 2014 Danmark får den laveste placering siden 2009. Vi kæmper med at få gang i eksporten og med at genskabe de mange tabte arbejdspladser i den private sektor. 14 14 14 13 2010 13 Danskerne er blevet mere globale i deres mindset, men produktivitetsvæksten flader yderligere ud. 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 DANMARKS STYRKER OG SVAGHEDER BENCHMARKS MED STØRST UDVIKLING > Stor medarbejdermotivation > Fokus på efteruddannelse > Lav grad af arbejdsmarkeds regulering > Begrænset bestikkelse og korruption > Høj forsyningssikkerhed >Stor andel venturekapitalinvesteringer > Høj erhvervsfrekvens > Stærk innovationsperformance > Udbredt handel via internettet Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de bedste fem lande i de sidste 10 år. Flest styrker inden for Produktivitet og inno vation og Kvalificeret arbejdskraft. > Højt skattetryk > Mange miljøafgifter > Begrænset personlig gevinst ved uddannelse > Stort offentlig forbrug > Stor offentlig sektor > Høje arbejdsomkostninger > Lavt økonomisk incitament til at arbejde Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de dårligste fem lande i de sidste 10 år. Flest svagheder inden for Omkostninger. Antal pladser 30 25 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet -26 ÆNDRING FRA BEDSTE PLADS TIL I DAG Administrative byrder Eksportvækst -14-13 -13 Konkurrencementalitet +12 Marginalskat for midddellønnede Kulturel åbenhed +15 Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed +18 Vækst i arbejdsproduktivitet ÆNDRING FRA DÅRLIGSTE PLADS TIL I DAG +22 Anm. De største fremgange er forskellen på det dårligste år mellem 2005-2013 og i dag. Ligeledes er de største fald forskellen på det bedste år mellem 2005-2013 og i dag. Læs mere på side 80, om hvorfor Danmark tiltrækker så få udenlandske investeringer, og hvordan vi kan rette op på det. Vi har en lang række styrker, der kan bringe os tilbage i toppen af, men det kræver et opgør med vores omkostninger. De gode nyheder er, at Danmark er på rette vej. Men vi tiltrækker få udenlandske investeringer, og vores virk somheder spilder dyrebar tid på administrative byrder. Det er afgørende, at vi fastholder en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrence evne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor.

DANMARK I EN GLOBALISERET VERDEN Dansk eksport af varer og tjenester i 2012 NORDAMERIKA 120,3 mia. kr. 12,1% EUROPA 669,9 mia. kr. ASIEN 146,8 mia. kr. 14,8% 67,6% SYDAMERIKA 21,2 mia. kr. AFRIKA 17,9 mia. kr. 1,8% OCEANIEN 15,0 mia. kr. 1,5% 2,1% Danmarks eksport til verdensdelen Danmarks eksport til de øvrige verdensdele Kilde Danmarks Statistik Danske virksomheder eksporterer til hele verden. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark at være konkurrencedygtig på den globale markedsplads.

SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2014

2 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov, Mathias Secher, Marie Gad, Michael Meineche, Nanna Bøgesvang Olesen og Mads Dal Jørgensen Redaktion slut 10.03.2014 Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN: 1901-6948 2500.3.14

SÅDAN LIGGER LANDET FORORD 3 FORORD Efter to år i træk med økonomisk tilbagegang står Danmark endelig med udsigten til en svag, men positiv udvikling i økonomien. Men det er ikke en fremgang, vi har realiseret endnu. Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor vi for alvor har genskabt de mange private arbejdspladser, vi har tabt. Et økonomisk opsving kommer ikke af sig selv. Vi skal kæmpe os til ny vækst. DI s Globaliseringsredegørelse for 2014 viser, at Danmark i sammenligning med de øvrige -lande har et fornuftigt udgangspunkt. Vi investerer i forskning og udvikling, har fokus på uddannelse gennem hele livet og nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked. Det er vores opgave at omsætte vores styrker til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter, og forklaringerne ligger lige for. Globaliseringsredegørelsen slår endnu engang fast, at danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten. Produktivitetsudviklingen er livsnerven i virksomhedernes udvikling og dansk økonomi. Øget produktivitet sikrer vækst og velstand, men siden midten af 1990 erne har Danmark haft en af de ringeste vækstrater i produktiviteten blandt -landene. Derfor skal produktiviteten i Danmark løftes, hvilket dels handler om, at vi skal blive mere effektive men i særdeleshed også om, at vi skal blive mere innovative. Det er en fælles udfordring, som politikere såvel som virksomheder må og skal bidrage til at løse. Udfordringerne er mange og store, men det er mulighederne også. Danmarks velstand bygger på stærke, konkurrencedygtige virksomheder, der kan vinde eksportordrer og arbejdspladser hjem til Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor. Vi skal være i stand til at fastholde og tiltrække investeringer og værdiskabende aktiviteter, men redegørelsens første temakapitel viser desværre det modsatte. Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser. Kapitlet sætter derfor fokus på, hvordan færre administrative byrder, bedre samspil mellem private og offentlige investeringer samt bedre direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark kan lave om på denne alvorlige udfordring. Danmarks velstand er også afhængig af, at vores virksomheder vinder i udlandet. For en lille åben økonomi som Danmark er det vitalt at have øje for, hvor væksten er uden for landets grænser. Derfor har vi i årets andet temakapitel valgt at sætte fokus på mulighederne i Afrika, der i dag huser nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, men hvor Danmark kun i begrænset omfang er til stede. De afrikanske lande har behov for arbejdspladser, indkomster, infrastruktur, varer og serviceydelser. Danske virksomheder kan tilbyde alt dette. Hvis udviklingsbistanden indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter, vil de udviklingsmæssige resultater kunne mangedobles. Marts 2014 Karsten Dybvad Adm. direktør

4 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014

SÅDAN LIGGER LANDET INDHOLD 5 INDHOLD 6 Sammenfatning 18 Benchmarking 20 Globaliseringsniveau 30 Produktivitet og innovation 46 Kvalificeret arbejdskraft 62 Offentlig økonomi 70 Omkostninger 78 Temakapitler 80 Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer 106 Afrika under forvandling 135 Definitioner, metoder og kilder 139 Kildebeskrivelse 143 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 149 Stikord

VÆKST Målsætninger Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne Fundamentet

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 7 SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2014 Sådan ligger landet giver for tiende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 87 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Danmark tiltrækker for få investeringer og Afrika under forvandling. 87 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem målsætninger Redegørelsens benchmarkanalyse fordeler sig på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Disse fem områder flugter med DI s fem målsætninger for, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Målsætningerne fremgår enkeltvis på venstresiden. Fem målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Mål om årlig vækst på 2,5 pct. Et løft til velstanden DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt, særligt som følge af en meget svag produktivitetsudvikling. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark har været hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, 2009-2013 (gns.) Chile Israel Australien Mexico New Zealand 23 (25) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland -6-4 -2 0 2 4 6 8 10 Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering for det forrige år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2013 Australien 13 (13) Danmark Israel New Zealand Chile Mexico Rusland Brasilien Kina Indien Kilde IMF, World Economic Outlook October 2013 0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 USD I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2014 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2014 Landenes gennemsnitlige placering på de fem områder* i Globaliseringsredegørelsen Chile Australien Danmark New Zealand Israel Mexico 1 (1) 2 (3) 2 (2) 4 (8) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 8 (9) 10 (6) 10 (15) 12 (12) 13 (10) 14 (17) 15 (11) 16 (19) 16 (18) 18 (14) 19 (21) 19 (16) 21 (20) 21 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (24) 26 (28) 27 (24) 28 (30) 29 (28) 29 (27) 31 (31) 32 (32) 33 (33) 0 5 10 15 20 25 30 * Hvert område har lige stor vægt i gennemsnittet. Danmarks gennemsnitlige Landenes overordnede placering (1-33) placering på de fem områder over tid ses i tabellen side 11. Anm. Parenteserne angiver landenes placering på konkurrenceevneindekset for 2013. Danmark ligger nummer 13 Danmark ligger på en samlet 13. plads, hvilket er tre pladser ned ad listen i forhold til sidste år. Vi hører altså ikke længere til den mest konkurrencedygtige tredjedel af. Der er dog stadig en lang række indikatorer, hvor Danmark trods alt befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) 80 49 52 54 59 55 51 46 46 45 46 Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) 60 40 20 0 27 24 2005 20 28 2006 20 25 2007 17 24 2008 20 24 2009 24 25 2010 27 28 2011 28 27 2012 33 23 2013 34 20 2014 * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Anm. Figuren viser fordelingen af benchmarks på de tre kategorier. Tabellen nedenfor afspejler derimod Danmarks gennemsnitlige placering for hvert af de fem områder. I 2008, inden krisen tog fat i Danmark, lå næsten to tredjedele af vores placeringer i toppen. Men i tiden efter har vi tabt pusten. Topplaceringerne er blevet væsentligt færre i en tid, hvor den globale konkurrence for alvor er skærpet. På samme tid er den kedelige masse af midterplaceringer tiltaget i omfang. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, er der måske lys forude. Det ser ud til, at Danmark over de seneste par år er lykkedes med at gøre op med nogle svagheder, så vi i 2014 har den hidtil laveste andel af bundplaceringer. Vi skal fastholde og fortsætte denne bevægelse væk fra bunden samtidig med, at vi rykker væk fra middelmådigheden. På den måde kan vi komme styrket ud af krisen, sikre vores konkurrenceevne på den lange bane og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Globaliseringsniveau 4 6 7 8 9 7 11 10 9 11 Produktivitet og innovation 4 5 4 2 5 3 3 4 6 6 Kvalificeret arbejdskraft 13 12 14 7 10 10 10 10 10 13 Offentlig økonomi 14 14 10 9 9 11 11 13 10 10 Omkostninger 29 29 33 32 33 33 33 33 32 30 Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør gribe dem. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. 11. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer.

12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 6. plads Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation bevarer Danmark sjettepladsen. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen og høj innovationsperformance hos virksomhederne. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi er i den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. 13. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en 13. plads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er tre pladser ringere end sidste år. Vi ligger helt i top på efteruddannelse og har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 10. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder, der kan ses som en investering i fremtiden, som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse. Danmark opnår i år en 10. plads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er samme placering som sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption, og at langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele, og vi har den største offentlige sektor. 30. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker dog to pladser op ad listen og er i år nummer 30 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande.

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 13 Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Danmark har imidlertid fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande. Danmarks styrker Danmark har fire placeringer helt i toppen spredt på tre forskellige kapitler. På netop disse fire benchmarks har Danmark haft en høj placering set over hele perioden, hvor Globaliseringsredegørelsen er blevet udgivet. Der er altså tale om styrker, vi har formået at bevare. Danmarks styrker de bedste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP 1 Produktivitet og innovation 3.08 Medarbejdermotivation 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det stadig særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmark har ligget helt i bund på disse fire benchmarks over hele perioden. Der er altså tale om alvorlige svagheder, vi ikke på noget tidspunkt for alvor har formået at gøre op med. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 27 af 27 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger

14 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark 2013 2014 forbedret 5.02 Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter 26 18 8 1.14 Kulturel åbenhed 18 11 7 5.09 Årlig vækst i enhedslønomkostninger 17 12 5 Mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede Øget kulturel åbenhed Mere moderat lønudvikling Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Danmark indtager en 18. plads i dette års redegørelse inden for marginalskatter for middellønnede inkl. forbrugsskatter og rykker dermed otte pladser op. Vi er således rykket ud af bunden og op i midterfeltet, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og 2008-2009, som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er vigtig for, at vi kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads inden for kulturel åbenhed blandt befolkningen, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering i år og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Endelig er det værd at bemærke, at vi også i år forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste par år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, og dermed har vi tilbagevundet lidt af de seneste 15 års forringelser af konkurrenceevnen. Danmark forbedrer sin placering med fem pladser.

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 15 Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark 2013 2014 dårligere 2.23 Administrative byrder ved statslig regulering 12 19 7 2.24 Kvaliteten af infrastruktur 13 17 4 På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Tilbagegangen understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i 2012. Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået fire pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et endnu større løft end i Danmark. Tungere administrative byrder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne.

16 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Danmark har et af de største investeringsgab Temakapitel I Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer På ganske få år er Danmarks direkte investeringer i udlandet gået fra at være lige så store som udlandets i Danmark, til nu at være mere end 500 mia. kr. større. Det er en markant udvikling, som kun er set i samme omfang i ganske få andre lande, og det er derfor vigtigt at forstå, hvad der driver denne udvikling. En særligt bekymrende årsag til det store investeringsgab er nemlig, at Danmark er et af de -lande, der de senere år har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. Det er bekymrende, fordi direkte investeringer både gavner beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark som i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Investeringsgabet er også opstået som følge af en stigning i de danske investeringer i udlandet. En stor del af disse er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, hvilket langt hen ad vejen er godt for Danmark. Der er dog også mange virksomheder, der flytter aktiviteter ud af Danmark, og det gør de primært på grund af de høje danske omkostninger. Således er Danmark det land i Europa, der de seneste år har outsourcet klart flest arbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Alt i alt tegner de direkte investeringer således et billede af, at Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landet. Men det kan vi lave om på. Der er både fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og vi skal styrke begge, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Danmark har grundlæggende nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er rammer, der tager rigtig mange år at opbygge og de udgør et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark. Men vi kan arbejde på at sænke omkostningsniveauet. Kapitlet slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set handler det om at få reduceret de administrative byrder, at få et bedre samspil mellem den offentlige og private forskning samt at styrke de direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr. 1.500 Udgående 1.200 900 Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik 600 300 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 17 Temakapitel II Afrika under forvandling Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at være den region i verden, der kan prale af de højeste økonomiske vækstrater. Det skaber muligheder for danske virksomheder men har også indflydelse på Danmarks engagement som bistandsdonor i Afrika. Muligheder for danske virksomheder i Afrika De høje afrikanske vækstrater skyldes en stærk stigning i udefrakommende investeringer og en stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer fra vækstlande som Kina, Indien og. Samtidig har den afrikanske forbruger markeret sig og bidrager både direkte til væksten og er med til at tiltrække investeringer udefra. De afrikanske forbrugere efterspørger et væld af nye varer og serviceydelser. Det skaber forretningsmuligheder, som mange virksomheder efterhånden har fået øjnene op for. Rammevilkårene i mange afrikanske lande er ligeledes blevet markant bedre. Nogle lande konkurrerer sågar om at gennemføre flest erhvervsvenlige reformer for på den måde at gøre sig attraktive for udenlandske investeringer. Der er dog store forskelle på tværs af kontinentet. Ikke alle lande har formået at opnå skyhøje vækstrater, og en gruppe af afrikanske lande dominerer fortsat bunden af alverdens ranglister over alt fra korruption til uddannelse. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at tænke bistand og handelssamarbejde sammen og på den måde opnå synergieffekter mellem offentlige bistandsmidler og private investeringer. Danmark prioriterer dog ikke de typer bistand, der sigter mod at skabe arbejdspladser i udviklingslande lige så højt som andre donorer, og der er fortsat en vis berøringsangst over for erhvervslivet i Danida. Kapitlet slutter derfor med en række anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden kan indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter med henblik på at optimere både de udviklingsmæssige og forretningsmæssige effekter. Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, 2013 2018 Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af,,,,, og. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 G7* 0 1 2 3 4 5 6 Pct.