Danmark skal lære af vores nabolande

Transkript

1 Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst private arbejdspladser. Det kan lade sig gøre, hvis vi tager ved lære af de af vores nabolande, der gør det bedst, herunder især vores svenske naboer. Danmark er udfordret Danmark har mistet mere end private arbejdspladser under krisen. De kommer ikke tilbage af sig selv. Det kræver et langt hårdt træk, hvor vi alle politikere, erhvervsliv og lønmodtagere skal løfte i flok. Men der er heldigvis hjælp at hente ved at tage ved lære af de af vores nabolande, der gør det bedst. Hvis vi kan lykkes med dette, så kan vi få genskabt de tabte private arbejdspladser, vi kan øge velstanden i samfundet markant, og vi kan sikre en holdbar balance i den offentlige økonomi. Men skuden kan vendes ved at lære af vores naboer Hvad skal der til? Der skal lægges en langsigtet strategi, hvor Danmark frem mod 2020 sigter efter at leve op til følgende seks pejlemærker: Vi skal have en offentlig sektor og et skattetryk af omtrent samme størrelsesorden som i Sverige Vi skal have en lidt lavere lønstigningstakt end i Sverige og Tyskland i de kommende år Vi skal arbejde lidt mere end finnerne, men en anelse mindre end svenskerne Vi skal have en lige så god folkeskole som Finland Vi skal have lige så høj vækst i produktiviteten som i Holland Vi skal tiltrække lige så mange investeringer som de øvrige EU15-lande i gennemsnit. Disse pejlemærker sikrer, at det frem mod 2020 bliver mere attraktivt for de private virksomheder at investere og skabe ar- Sagsnr.:

2 bejdspladser i Danmark. Et sådant Danmark anno 2020 indebærer ikke, at det danske velfærdssamfund skal aflives. Tværtimod. Det danske velfærdssamfund skal videreudvikles ved at tage ved lære af vores europæiske naboer. Nedenfor gennemgås de betragtninger og tal, der ligger til grund for de seks pejlemærker. Den offentlige sektor skal være mindre 1. Skatte- og udgiftstryk For at genskabe balancen i den offentlige økonomi og samtidig skabe plads til et lavere skattetryk er det helt centralt, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Som en del af DI s 2020-plan har vi derfor opstillet den målsætning, at det offentlige primære udgiftstryk (udgifterne eksklusive renteudgifter som andel af BNP) i 2020 skal ned på 47,5 pct. af BNP. Det offentlige udgiftstryk er særligt højt lige nu på grund af den økonomiske krise med lav aktivitet (BNP) og høje udgifter til eksempelvis arbejdsløshed. Det er blandt andet derfor, at vi har valgt at fokusere på niveauet i 2020, hvor konjunkturerne må antages at være normaliseret. DI's mål på 47,5 pct. af BNP bringer os ned omkring det svenske niveau Der findes ikke tal for det forventede udgiftstryk i 2020 i de øvrige OECD-lande, men EU-landene offentliggør i deres stabilitets- og konvergensprogrammer skøn for udviklingen frem mod Med udgangspunkt i disse tal ses det, at et udgiftstryk på 47,5 pct. af BNP vil bringe Danmark ned omkring niveauet i Sverige. Udgifts- og skattetryk på tværs af lande, pct. af BNP Primære udgiftstryk Skatte- og afgiftsstryk Finland 52,6 52,6 1 Belgien 46,4 48,7 2 Danmark 54,6 51,9 2 Danmark 48,3 46,9 3 Frankrig 53,3 50,6 3 Frankrig 43,8 45,6 4 Belgien 49,8 48,6 4 Italien 42,5 44,9 5 Sverige 50, Sverige 44,4 44,6 6 Holland 48,1 46,6 6 Finland 42,6 43,3 7 Østrig 47,9 46,6 7 Østrig 41, Italien 45,1 42,9 8 Tyskland 39, Ungarn 44,5 42,7 9 Holland 38,7 39,3 10 Tyskland 43, Cypern 36,1 38 DI's mål for ,5 DI's mål for Kilde: OECD og de enkelte landes stabilitets- og konvergensprogrammer. 1 Det er ikke sikkert, at konjunkturerne er nået at blive normaliseret inden 2015, hvorfor udgiftstrykket godt kan falde yderligere frem mod U d- viklingen fra 2015 til 2020 er selvsagt også påvirket af, om der er gennemført reformer, der får effekt i disse år. 2

3 Skattetrykket skal sænkes til et niveau lidt over det svenske Et lavere skatte- og afgiftstryk, herunder konkurrencedygtige energiafgifter, er en central del af et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau for de danske virksomheder. DI har derfor opsat det mål, at skattetrykket i 2020 maksimalt må være 45 pct. af BNP i Med udgangspunkt i samme kilder som udgiftstrykket (og med samme forbehold), vil en sådan reduktion bringes os ned på niveau med Italien og en anelse over Sverige, mens Belgien og Frankrig kan have et lidt højere skattetryk end os. Øget arbejdsudbud kan sikre både øget vækst og bedre offentlige finanser 2. Erhvervsfrekvens og arbejdstid Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Et øget arbejdsudbud både øger væksten og forbedrer de offentlige finanser. Danmark har en relativt høj erhvervsdeltagelse sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Til gengæld har vi en meget lav gennemsnitlig (årlig) arbejdstid. Når der ses på det samlede arbejdsudbud i timer per årig ligger Danmark derfor i 2010 i det bløde midterfelt med en plads som nr. 16 blandt de 34 OECD-lande. Både Sverige og Finland kan præstere et større arbejdsudbud end os. Samlet arbejdsudbud i timer per årig Erhvervsfrekvens * arbejdstimer per beskæftiget Udvalgte OECD-lande 2010 Skøn for Sydkorea Island New Zealand Sverige (1 10 USA Finland (1 14 UK Polen Danmark (2 17 Slovakiet Spanien Med DI's målsætning ) Beregnet pbga Kommissionens skøn for det samlede ugentlige arbejdsudbud 2) Beregnet pbga Finansministeriet skøn for det samlede årlige arbejdsudbud Kilde: OECD, Finansministeriet og EU-Kommissionens Ageing Report, DI arbejder for, at både arbejdsstyrke og arbejdstid øges I DI s 2020-plan er det et helt centralt element, at arbejdsudbuddet øges (i både hoveder og timer). Nye initiativer skal øge 3

4 den reelle arbejdsstyrke 2 med mindst personer frem mod Og det skal gøres muligt,at den gennemsnitlige årlige arbejdstid kan løftes med 2¾ pct. fra 2010 til DI s målsætninger vil med udgangspunkt i tal for 2010 sikre et samlet arbejdsudbud, der ligger omkring midt imellem det, de kan præstere i Sverige og Finland. DI s målsætninger er opstillet for udviklingen frem mod 2020, hvor en række andre reformer, herunder eksempelvis Tilbagetrækningsaftalen, er med til at forøge arbejdsudbuddet i Danmark. Disse reformer kan selvfølgelig være med til at forbedre Danmarks placering i Omvendt kan Danmark blive presset nedad på listen, hvis der gennemføres mere ambitiøse reformer i landene omkring os. Det bedste bud på en fremskrivning af erhvervsfrekvens og arbejdstid, der indregner nyligt vedtagne reformer, findes i EU- Kommissionens rapport The 2012 Ageing Report fra foråret. Heri fremgår udviklingen i det samlede ugentlige arbejdsudbud fra 2010 til Vores målsætninger betyder et samlet arbejdsudbud mellem det svenske og det finske Når man tager udgangspunkt i den skønnede udvikling for Sverige og Finland og sammenholder det med Finansministeriets skøn for udviklingen i Danmark i samme periode, så fremkommer imidlertid samme konklusion, som når man tager udgangspunkt i tallene for DI s målsætninger for arbejdsudbuddet betyder, at vi skal arbejde lidt mere end finnerne og en anelse mindre end svenskerne. Øget arbejdsudbud skal gå hånd i hånd med et øget uddannelsesniveau DI's mål er, at den danske folkeskole performer lige så godt som den finske i PISA-testen 3. Folkeskole Kvantitet gør det ikke alene. Det er lige så væsentligt, at kvaliteten af arbejdskraften er i top. Det kræver bedre uddannelser på alle niveauer. Grundskolen er fundamentet for al videre uddannelse. Det er derfor afgørende, at børn, der forlader folkeskolen, er godt rustede til videre uddannelse. DI har sat os det mål, at den danske folkeskole i 2020 skal være rustet til at undervise elever, så de kan opnå samme PISAscore, målt på læsefærdigheder samt matematiske og naturvidenskabelige kompetencer, som det bedste sammenlignelige land (Finland) havde i Det kræver et pænt løft. 2 Løftet i den reelle arbejdsstyrke omfatter både, at personer på pa s- siv forsørgelse løftes ind i arbejdsstyrken, og at den strukturelle l e- dighed reduceres. 4

5 Den danske folkeskole halter langt efter den finske Resultater fra PISA-2010, Tal i parantes angiver placering blandt OECD-landene Point 560 (1) (2) (2) Point (13) (19) (20) Kilde: PISA-2010 Matematik Læsning Naturfag Danmark Finland 460 Produktivitetsvæksten må og skal øges 4. Produktivitetsvækst Hvis vi skal overleve i den fortsat skærpede internationale konkurrence og løfte væksten i Danmark kræver det, at vi er blandt de mest produktive og innovative i verden. Det har desværre ikke været tilfældet de sidste år, hvor Danmark har været det OECD med den næstlaveste produktivitetsvækst. Den placering skal vi have rettet kraftigt op på i de kommende 10 år. Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Svag dansk produktivitetsudvikling Gns. årlig vækst i BNP. pr. arbejdstime , pct. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD DI's mål er et løft svarende til, hvad de har præsteret i Holland og Tyskland DI har derfor opstillet den målsætning, at den årlige produktivitetsvækst (i de private byerhverv) skal løftes med mindst ½ pct. i gennemsnit frem mod Og der skal være tale om et merløft i Danmark i forhold til udlandet. Hvis vi i de sidste 15 år havde været i stand til at opnå et sådant ekstra løft i produktivitetsvæksten, ville vi have bragt os 5

6 op omkring den udvikling, der har været i lande som Holland eller Tyskland. Investeringerne går lige nu uden om Danmark. Det kan ikke fortsætte. 5. Investeringer Evnen til at kunne tiltrække investeringer fra udlandet er vigtig for den økonomiske vækst på både kort og langt sigt. Når investorer går uden om Danmark, er resultatet lavere vækst og et mindre dynamisk samfund. Omvendt kan flere danske investeringer i udlandet også bidrage til, at danske virksomheder får del i væksten på særligt de mere fjerntliggende markeder, hvor lokal aktivitet ofte er en betingelse for at være med. Det er derfor et vigtigt mål for DI, at både investeringer ind og ud af Danmark som andel af BNP skal op på EU15-niveau. Danmark halter efter på både ind- og udgående investeringer Indgående og udgående investeringer som andel af BNP, gennemsnit Pct. af BNP 6 Pct. af BNP Danmark EU15 EU OECD Danmark EU15 EU OECD Inflow Outflow 0 Kilde: OECD.stat og DI-beregninger DI's mål er at vi er ligeså gode som EU15-landene i gennemsnit Danmark er det land i Nordeuropa, der har tiltrukket færrest udenlandske investeringer i løbet af de sidste fem år. Tilstrømningen af investeringer til Danmark, som andel af BNP, var under det halve af gennemsnittet for EU15-landene. Tilsvarende var udstrømningen af investeringer også væsentligt lavere. Lavere lønstigningstakt end i vores nabolande er nødvendigt for at sikre et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau 6. Lønstigningstakt Siden 1995 er de danske arbejdsomkostninger inden for fremstillingsindustrien steget med næsten 80 pct., mens den tilsvarende udvikling i eurolandene har været på under 50 pct. Lavere lønstigningstakt end i vores nabolande i en periode er derfor en helt central del af at sikre et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau. DI har opstillet det mål, at lønstigningstakten skal være lavere end i vore primære samhandelslande på kort sigt og på længere sigt afspejle produktiviteten og sikre fuld beskæftigelse. 6

7 Den danske lønstigningstakt har været højere end i nabolandene Lønstiningstakt i fremstillingserhverv, gns Japan Tyskland Belgien Frankrig USA Sverige Italien Holland Storbritannien Danmark Spanien Finland Norge Polen Pct. Kilde: DA's lønstatistik. Lønstigningstakten i Danmark har de sidste ti år ligget hhv. ½ og 1½ procentpoint højere end i Sverige og Tyskland. 7