Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten. Krigen var på mange måder en borgerkrig. Treårskrigen og senere Krigen i 1864 er vigtige elementer i dansk selvforståelse. Revolutionen I Danmark ønskede et nationalliberalt flertal at gøre op med både enevælden og helstaten, mens et konservativt mindretal ønskede at bevare helstaten. I marts 1848 lykkedes det for de nationalliberale med Orla Lehmann i spidsen at opnå begge dele. Frederik 7. gik med til at give landet en fri forfatning (en grundlov). Han gjorde derved op med helstaten, da forfatningen kun skulle gælde for Danmark og Slesvig. Forfatningens sydgrænse skulle dermed være floden Ejderen, der udgjorde grænsen mellem Slesvig og Holsten. Forfatningen blev endeligt vedtaget den 5. juni 1849. Hertugdømmerne Slesvig var splittet i en dansksindet og tysksindet del, mens Holsten overvejende var tysk. Tilsammen var der dog et tysk flertal i hertugdømmerne. Det tyske flertal i hertugdømmerne ønskede at løsrive sig fra Danmark og indgå i Det Tyske Forbund som en selvstændig stat (Slesvig-Holsten). Krigen bryder ud Forhandlinger mellem Danmark og slesvig-holstenske politikere kørte fast allerede i marts 1848, hvorfor krig var eneste udvej. I begyndelsen stod den danske hær kun over for den slesvigholstenske oprørshær. Hæren vandt en række sejre såsom slaget ved Bov i april og slaget ved Dybbøl i juni 1848. Preussen griber ind Oprørshæren blev forstærket af hjælpetropper fra Preussen. Dermed var oprørshæren talmæssigt den danske overlegen. Den danske hærledelse så derfor ingen anden udvej end at trække sig tilbage til Jylland og flere befæstede positioner langs den jyske østkyst. Derfra foretog man en række heldige udfald mod oprørshæren, fx slaget ved Fredericia i juli 1849. Slaget ved Isted Flere stormagter greb ind i krigen og tvang Preussen til at trække sig ud af krigen. Dermed stod den danske hær igen kun over for oprørshæren, som blev besejret den 25. juli 1850 i slaget ved Isted. Dette blev et af krigens blodigste slag. Fredsslutning Sejren banede vejen for en fredsslutning, som stormagterne England, Frankrig og Rusland dikterede. Resultatet blev status quo. Slesvig og Holsten skulle fastholde sin tilknytning til Danmark, men grundloven måtte kun gælde i Danmark. Af Mikael Kristian Hansen Opdateret 19. december 2012 Statuen af Den Tapre Landsoldat i Fredericia er udført af H.W. Bissen i 1858. Den er rejst som en hyldest til den [...] Erik Vestergaard, ukendt år. Fakta 18. marts 1848: Slesvig-Holsten vil have egen demokratisk forfatning og indlemmes i Det Tyske Forbund. 23. marts 1848: Treårskrigen begynder. 5. juni 1848: Slaget ved Dybbøl. 5. juni 1849: Grundloven vedtages. 25. juli 1850: Slaget ved Isted. 1850-1851: Fredsslutning ved Londonprotokollen. vidste Side 1 af 5
Ordforklaring forfatning - Forfatning kan betyde flere ting: 1. En grundlov, dvs. de grundlæggende regler for en stats organisation og styre. 2. En tilstand, dvs. den situation, som nogen eller noget befinder sig i. slesvig-holstenere - Vidste du, at... slesvig-holstenerne også udarbejdede en demokratisk grundlov, der skulle gælde i hertugdømmerne? Den blev vedtaget den 15. september 1848. Ordet har flere betydninger: 1. Som har at gøre med hertugdømmerne Slesvig og Holsten, der dækker området fra Kongeåen i Jylland til floden Elben i Nordtyskland. 2. Som i dag har at gøre med den tyske delstat, Slesvig-Holsten, der går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. helstaten - Betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki omfattende kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg, men ikke de nordatlantiske bilande eller tropekolonierne. borgerkrig - En krig inden for grænserne af en enkelt nationalstat. Borgerkrigen har sædvanligvis til formål at opnå regeringsmagten i landet eller danne en ny selvstændig stat inden for landets grænser. Borgerkrige kan næres af etniske, politiske eller religiøse forhold og er den hyppigst forekommende form for krig. Sidst vi havde borgerkrig i Danmark var under Grevens Fejde i perioden 1534-1536. enevælden - Enevælden er en styreform, hvor statsmagten er samlet hos én person, fx en konge eller en kejser. Enevælden bruges især om de monarkier, der prægede Europa fra midt i 1600-tallet til midt i 1800-tallet. I Danmark var der enevælde fra 1660-1849. konservativt - Konservativ kan betyde flere ting: 1. Som ønsker at bevare det bestående. 2. Som har at gøre med et borgerligt politisk parti. de nationalliberale - Side 2 af 5
Dansk parti, der ønskede en fri forfatning med individuel frihed til folket. Samtidig mente de også, det nationale, det danske, var vigtigt. De arbejdede derfor på at få Slesvig, som, de mente, var dansk territorium, til at blive en del af den danske nationalstat. grundlov - En grundlov er den lov, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stats organisation og styre. hertugdømmerne - Et hertugdømme er et landområde, der styres af en hertug, men denne hertug er underlagt en anden fyrste. Fx var hertugdømmet i Slesvig frem til 1864 underlagt den danske konge. Et hertugdømme er et land som har en hertug som overhoved. Hertug er en adelsmand af høj rang. Tyske Forbund - Forbundet var en sammenslutning af en masse små og mellemstore områder i især nutidens Tyskland. De to største medlemmer var Preussen og Østrig. I 1871 bliver de fleste af områderne samlet til Det tyske kejserige. Slesvig-Holsten - Ordet har flere betydninger: 1. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, som dækker området fra Kongeåen i Jylland til floden Elben i Nordtyskland. 2. I dag en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Dybbøl - Landsby ved Sønderborg. Dybbøl Mølle er et meget kendt dansk symbol. I april 1864 stod det afgørende slag ved Dybbøl. Den danske hær tabte slaget og efterfølgende krigen, som bevirkede tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Preussen - Delstat i Tyskland. Den samlende kraft i skabelsen af det tyske kejserrige i 1871. Danmark og Preussen førte krig med hinanden under de slesvigske krige 1848-50 og igen i 1863-64. Rusland - Side 3 af 5
Det tidligere kejserdømme (zardømme) Rusland hed fra 1922 til 1991 Sovjetunionen. Foruden republikken Rusland, der havde grænser som det nuværende Rusland, bestod Sovjetunionen af 14 andre republikker, som i dag alle er selvstændige stater, fx Ukraine, Letland m.fl. Slesvig - Før 1920 dækkede Slesvig området mellem Kongeåen i Jylland og floden Ejderen i Nordtyskland. I dag er det sammen med Holsten en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Holsten - Et hertugdømme, der lå mellem floden Elben i syd og floden Ejderen i nord. I dag er Holsten sammen med Slesvig en tysk delstat, som går fra den danske grænse i nord til Elben i syd. Side 4 af 5
Forbund - Ord med flere betydninger: Som navneord: Et forbund: Et forbund er en stor stat, som består af flere små stater, der er blevet enige om et fast samarbejde. USA og Tyskland er eksempler på moderne statsforbund. Som udsagnsord: at forbinde At binde sammen. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5