Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Relaterede dokumenter
Forside. Johannes Åbenbaring

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

SATANS TIME OUT - TUSINDÅRSRIGET

Undergang eller. Overgang

Alting bliver nyt! Og han, der sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt! Og han sagde: Skriv! For disse ord er troværdige og sande (Åb 21,5).

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

opslugt og Guds børn lever i hellighed og vandrer i evig retfærd. Og det er noget helt andet. Den nye jord, som Esajas profeterer om, er stadig den

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Guds forsyn Har Gud forudbestemt alt i livet? I forbindelse med en temadag i NV-kirken (2015) holdt jeg følgende foredrag om forskellen på reformert

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Lad dig fylde med Guds Ord!

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

I medgang og modgang

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Se, jeg gør alting nyt!

Frelse. Ugens vers. Introduktion

HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Den første dimension: RÆK OP

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Satan, en besejret fjende

Guds segl eller dyrets mærke

Kristi rige og loven. Ugens vers. Introduktion

Guds segl eller dyrets mærke?

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

Hvem var Jesus? Lektion 8

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Kolossenserbrevet del -1

Lammet er værdigt. Ugens vers. Græd ikke! For Løven af Judas stamme, Davids rodskud, har sejret, så han kan åbne bogen og dens syv segl (Åb 5,5).

#13 Hvordan ondskaben blev til

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

De 5 mosebøger

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

#22 Guds advarsel dyrets mærke!

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

En ny skabning. En ny skabning

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Han er den kommende verdenshersker der optræder i endetiden, d.v.s. tiden umiddelbart før Jesu genkomst og bortrykkelsen af de troende.

Den besejrede fjende. Åb 12

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

25. søndag efter Trinitatis


Åbenbaringen Jesu vidnesbyrd

Ingen fordømmelse. Ugens vers. Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom 8,1).

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Englenes rolle på dommedag i Kristendom og Islam

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

Jesus og Johannes Åbenbaring

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/ Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Hvordan Gud frelser os

Guds evige evangelium

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Trænger evangeliet til en opgradering?

Guds beseglede folk. Ugens vers

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Bedrag i de sidste tider

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Babylon og Harmagedon

Tro og ritualer i Folkekirken

Lovens forandring. Ugens vers

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Palmesøndag 20. marts 2016

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Prædiken til Palmesøndag, Matt. 21, tekstrække

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Epistelprædiken. af Stine Munch. Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til korintherne: Fordi døden kom ved et menneske,

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Den kosmiske strid. Ugens vers

Oprettelsen af mennesker og inkarnationen af Kristus

Transkript:

De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget som kirkens tid. Dette kalder man den kirkehistoriske tolkning, og i denne artikel vil jeg gøre op med den tolkning (afsnit 1) og beskrive, hvordan de tusind år skal forstås i Åbenbaringsbogens egen sammenhæng (afsnit 2). 1. De tusind år er kirkens tid Ifølge denne tolkning strækker de tusind år sig fra Jesu første komme og næsten helt frem til Jesu andet komme. De tusind år afsluttes kort før Jesu genkomst på det tidspunkt, hvor Satan løslades, og Åb 20,7-10 beskriver det sidste oprør mod Kristus kort før genkomsten. Åb 20,11ff fortæller om genkomsten. Denne tolkning har tre karakteristiske kendetegn. a) Bindingen af Satan Åb 20,1-3 fortæller, at Satan bindes, og i den kirkehistoriske tolkning mener man, at denne binding finder sted ved Jesu første komme. Man henviser til, at Jesus i en lignelse omtaler, at den stærke (= Satan) er bundet (Matt 12,29 og Mark 3,27), og at Satan led det afgørende nederlag ved Jesu død (Joh 12,31-32 og Kol 2,14-15). Efter Jesu død er Satan dog fortsat aktiv i denne verden. Han er nu kastet ned på jorden (Åb 12,12) og går rundt som en brølende løve (1 Pet 5,8). Han er herskeren over de ulydige (Ef 2,1-2), og han er fristeren og modstanderen, der forsøger at hindre Guds riges udbredelse. Denne beskrivelse af Satans binding ved Jesu død er korrekt, men identifikationen med Satans binding i Åb 20,1-3 er falsk, for de to bindinger er vidt forskellige. Satans binding ved Jesu død: Satans binding i de tusind år: Satan kastes ned på jorden Satan kastes i afgrunden går frit omkring sidder indespærret er aktiv er inaktiv har magt og indflydelse er magtesløs og uden indflydelse Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene 1

Åbenbaringsbogen fortæller, at Satan i kirkens tid har forført folkene (Åb 13,14 og jf. 12,9), 1 og at Satan i de tusind år ikke mere skal forføre folkene. I den kirkehistoriske tolkning må man afsvække det sidste. At Satan ikke mere forfører betyder, at han ikke mere forfører på den samme måde, eller at han ikke mere kan forhindre udbredelsen af Guds rige blandt folkene. Men det er ikke, hvad der står. Der står, at Satan ikke forfører mere. Han er ophørt med dette. Han sidder nu indespærret. I åbenbaringsbogen er mønsteret helt entydigt: i kirkens tid: Satan forfører folkene (Åb 12,9; 13,14 og 19,20) i de tusind år: Satan forfører ikke folkene (Åb 20,3) efter de tusind år: Satan forfører folkene (Åb 207-8) De tusind år kan derfor ikke være kirkens tid. c) En åndelig levendegørelse I den kirkehistoriske tolkning må man tolke den første opstandelse (Åb 20,5) som en åndelig levendegørelse. Johannes fortæller om døde kristne, der kom til live (Åb 20,4), og det betyder i denne tolkning, at deres sjæle går hjem til Herren. Denne tolkning er umulig. 1) Johannes beskriver døde kristne, der altså bliver åndeligt levende, men de er allerede åndeligt levende. Tolkningen forudsætter, at den troendes liv med Kristus brydes i døden, men dette er ubibelsk (Joh 11,25). 2) Når ordet de kom til live betyder at gå hjem til Kristus, skriver Johannes nødvendigvis, at alle mennesker en dag vil blive frelst. For han skriver, at de andre døde (og det er ikke-troende døde) kommer til live, når de tusind år er forbi. De må vente på deres frelse til genkomsten. Dette er ubibelsk. 3) Tolkningen forudsætter, at Johannes beskriver, hvad der kontinuerligt finder sted gennem de tusind år. Hver gang en troende dør, bliver han taget hjem til Kristus. Men det er ikke det, der står i teksten. Johannes beskriver én samlet gruppe, der ved de tusind års begyndelse kom til live. De tusind år kan derfor ikke være kirkens tid. 2. De tusind år er tiden efter genkomsten Vi har set, at den kirkehistoriske tolkning ikke stemmer med tekstens oplysninger, og jeg går over til at beskrive Åb 20,1-6 i Åbenbaringsbogens egen sammenhæng. De tusind år beskriver da en periode fra Jesu genkomst og frem til kort før dommedag. Åb 20,7-10 fortæller, at Satan efter de tusind år slippes løs, forfører folkene til at føre krig mod Guds folk. Folkene tilintetgøres, og Satan kastes i ildsøen. Derefter følger dommedag (Åb 20,11ff). Åb 20,1-3: Fængslingen af Satan 1 I den kirkehistoriske tolkning mener man, at Åb19,20 beskriver perioden efter de tusind år, men pga. Åb 20,4 og 20,10 beskriver Åb 19,11-21 perioden før de tusind år. Åb 19,11-21 beskriver da en del af kirkens tid og fortæller, at Satan forførte folkene i kirkens tid. 2

I en vision ser Johannes en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden (jf. Åb 9,1) og en stor lænke i hånden (Åb 20,1). Nøglen står for magt og kontrol. Lænken er et symbol på Guds magt. Ligesom en lænke binder en person fast, således lænker Gud Satan fast. Dragen (Satan) er ved Jesu første komme blevet styrtet ned fra himlen og har derefter fået jorden som sit operationsområde (Åb 12,9-10+12-13). Det skete som en konsekvens af Jesu soningsdød. Satan herskede i kraft af synden. Den er nu sonet ved Jesu død, og Satans magtbasis er brudt (Åb 12,10-11). Sejren over Satan ved Jesu død skal forstås som en retsstrid, som Satan taber. Han har intet mere at anklage os for. Anklagerne er forsvundet. Han har ikke længere retten til os. Synden er sonet. Derfor hører vi netop, at Satan som anklageren styrtes ned fra himlen (Åb 12,10). Nu har han kun magt over dem, der bliver i synden. Ved Jesu genkomst gribes dragen (Satan) og bindes for tusind år (Åb 20,2). De tusind år er sandsynligvis et symbolsk tal, der betegner en længere ubestemt og fuldkommen tidsperiode. Englen styrter den lænkede Satan i afgrunden. Det skal være hans midlertidige opholdssted i tusind år. Englen sætter lås for, og med låsen lukker englen for afgrunden. Satan er nu spærret inde. Englen sætter segl for, og med seglet sikrer englen, at afgrunden ikke kan åbnes før de tusind år. Seglet beskytter dette fængsel mod indbrud og flugt. Afgrunden er et fængsel (Åb 20,7). Her sidder Satan uvirksom. Her er han uden indflydelse. Satan har ikke mere adgang til folkene og kan ikke mere friste, bedrage og derved forføre dem. Hvornår sker denne fængsling? Åbenbaringsbogen giver os tre oplysninger. a) Vi har allerede set, at Satan forfører folkene i kirkens tid, mens han ikke kan forføre folkene i de tusind år. De tusind år er da en periode efter kirkens tid. b) Johannes fortæller om, at alle de, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på dets pande og hånd (Åb 20,4), kom til live og blev konger sammen med Kristus i tusind år. De troendes afvisning af dyret hører til i fortiden. Dyret træder da frem på historiens scene før de tusind år. Da Åb 19,11-21 fortæller om dyret og dets samling af konger og hære og om dets forførelse af dem, der tog dyrets mærke, ligger Åb 19,11-21 før de tusind år. Åb 19,11-21 fortæller om genkomsten, og de tusind år er en periode efter genkomsten. c) Samtidig med denne indespærring finder en opstandelse sted. Ifølge det samlede nytestamentlige vidnesbyrd finder de troendes opstandelse sted i forbindelse med Jesu genkomst. De tusind år indleder da en periode efter genkomsten. 3

Formålet med fængslingen af Satan er, at Satan ikke mere skal forføre folkene. Omtalen af folkene i Åb 20,3 viser, at det kun er kongerne og deres hære, som dræbes ved genkomsten (Åb 19,17-21). Det er altså kun dem, der direkte har været involveret i en forfølgelse af Guds folk, der dør ved genkomsten. Folkene lever videre efter genkomsten i de tusind år. Åb 20,4-6: Konger og præster med Kristus Johannes fortæller i vers 4, at han så troner og nogle, der sætter sig på tronerne. Vers 6 fortæller, at disse personer skal være konger med Kristus i tusind år. Nogle mener, at Johannes kun omtaler martyrerne. Det er de halshuggede og de, der ikke har tilbedt dyret. Men det er ikke rigtigt. Johannes omtaler alle døde troende. Johannes skriver, at de, der bliver levende, har del i den første opstandelse, og at den anden død (Helvedet) ikke har magt over dem. Hvis Johannes kun beskriver martyrerne, betyder det, at det kun er martyrerne, der bliver frelst og undslipper den anden død (Helvedet). Dette strider mod det samlede budskab i NT. Alle troende vil undslippe den anden død. Desuden lover Jesus, at alle troende skal være konger med Kristus (Åb 2,26-27; Åb 3,21; Åb 5,9-10). De døde troende Johannes fortæller i vers 4 om alle døde troende, der opstår ved genkomsten og tusindårigets begyndelse. Blandt dem fremhæves martyrerne. Johannes fortæller, at han så sjælene af de halshuggede på grund af Jesu vidnesbyrd og på grund af Guds ord. Ordet sjæl kan bruges om levende mennesker, men når det står sammen med halshuggede, anvendes sjælene om døde. De andre døde i vers 5 fortæller entydigt, at sjælene af de halshuggede er døde kristne. Det er martyrerne, der gik i døden på grund af troen. Blandt de døde troende fremhæves også de kristne, der blev udsat for den antikristelige forfølgelse, og som holdt fast ved deres tro og vidnesbyrd, og som døde en naturlig død. Igen viser vers 5 ( de andre døde ), at det er afdøde kristne. Den første opstandelse Johannes fortæller, at de døde troende kom til live, og det beskriver en opstandelse. a) Johannes omtaler døde kristne i vers 4, og dette bekræftes i vers 5 ( de andre døde ). Når fysisk døde personer bliver levende, er der tale om en fysisk opstandelse. b) Johannes anvender den første opstandelse, og ordet opstandelse anvendes altid (over 40 gange) med én mulig undtagelse om en fysisk opstandelse. c) Johannes beskriver de ikke-troende opstandelse i vers 5. De andre døde, som ikke kom til live før om tusind år, er de ikke-troende, og deres levendegørelse sammenlignes med de døde troendes levendegørelse. Det må da nødvendigvis være den samme form for levendegørelse altså en fysisk opstandelse. Johannes beskriver i vers 4, hvad der sker ved 4

Jesu genkomst og oprettelsen af tusindårsriget. De døde kristne opstår legemligt, og de skal herske sammen med Kristus. De andre døde Johannes fortæller i vers 5, hvad der sker med de andre døde. Formuleringen de andre døde fortæller, hvad der sker med resten af de døde ved genkomsten. Resten af de døde er de ikke-kristne døde. De kom ikke til live. Her anvender Johannes det samme ord som i vers 4d. Når vi har det samme ord, og når de to ord er bundet sammen med ordet de andre, har det den samme betydning: vers 4d: en del af de døde (de troende) de opstod vers 5: resten af de døde (de ikke-troende) de opstod ikke De ikke-troende opstår ikke ved Jesu genkomst. De opstår først ved dommen, og den finder først sted efter de tusind år og det sidste oprør mod Gud (Åb 20,7-10). Johannes kalder de troendes opstandelse ved genkomsten for den første opstandelse. Den har kun de døde troende del i. Den anden opstandelse finder sted ved dommen, og den har de ikke-troende del i. I vers 6 udtaler Johannes en saligprisning om dem, der har del i den første opstandelse. Det er den legemlige opstandelse (vers 5). Johannes skriver, at den anden død ingen magt over dem. Den anden død er den evige død i ildsøen (Åb 20,14 og 21,8). I de tusind år skal de kristne være præster og konger med Kristus. De tusind år (Åb 20,1-6) Johannes fortæller om genkomsten i Åb 19,11-21. Dér knuser Jesus folkenes magt, undertvinger dem og vil i tusind år vogte dem med et jernscepter (Åb 19,15). Kongerne og hærene, der gik i krig mod Lammet dvs. mod Guds folk, vil blive dræbt, og dyret og den falske profet blive kastet i ildsøen (Åb 19,19-21). Ved genkomsten opstår alle døde troende, og de skal være præster og konger sammen med Jesus. I de tusind år lever de gudløse folk videre. Deres natur er uforandret ond, men de er underkastede Jesu jernscepter og kan ikke leve deres ondskab ud. I de tusind år er Satan uvirksom og kan ikke friste, forføre og tilskynde til oprør. I de tusind år vil Jesus herske med retfærdighed, og de tusind år vil være en tid med en ydre fred og retfærdighed. Det vil være en tid, hvor Guds folk vil leve i tryghed. Det vil være en tid, hvor mange kommer til tro, for Åb 20,7-10 fortæller, at Guds folk er på jorden, og at Satan og folkene vil vende sig mod det, når Satan løslades. Efter de tusind år kommer et sidste oprør, som Gud slår ned (Åb 20,7-10), og da kommer dommen og det evige liv (Åb 20,11ff). Torben Kjær 5

6