Studieordning 2016 Professionsbachelor i Ergoterapi 1
Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål og opbygning... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold... 6 2.4 Prøver på uddannelsen... 7 2.5 Tidsmæssig placering af prøverne... 7 2.6 Temaer på hele uddannelsen... 9 2.7 ECTS fordeling... 10 3.0 Uddannelsens semestre... 11 3.1 Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis... 11 3.1.1 Indhold... 11 3.1.2 Mål for læringsudbytte... 11 3.1.3 Prøven... 12 3.1.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 12 3.2 Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering... 12 3.2.1 Indhold... 12 3.2.2 Mål for læringsudbytte... 12 3.2.3 Prøven... 13 3.2.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 13 3.3 Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering... 13 3.3.1 Indhold... 14 3.3.2 Mål for læringsudbytter... 14 3.3.3 Prøven... 14 3.3.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 15 3.4 Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed... 15 3.4.1 Indhold... 15 3.4.2 Mål for læringsudbytte... 15 3.4.3 Prøven... 16 3.4.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 16 3.5 Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde... 16
3.5.1 Indhold... 17 3.5.2 Mål for læringsudbytte... 17 3.5.3 Prøven... 18 3.5.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 18 3.6 Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis... 18 3.6.1 Indhold... 19 3.6.2 Mål for læringsudbytte... 19 3.6.3 Prøven... 20 3.6.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve... 20 3.7 Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklings-arbejde... 20 3.7.1 Indhold... 20 3.7.2 Mål for læringsudbytte... 21 3.8 Professionsbachelorprojektet... 22 3.8.1 Krav til professionsbachelorprojektet... 22 3.8.2 Prøven... 22 4.0 Klinisk undervisning... 22 4.1.1 Klinisk undervisning skal:... 22 4.1.2 Krav til gennemførsel af klinisk undervisning... 22 4.1.3 Det kliniske undervisningssteds ansvar... 23 4.1.4 Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder... 23 5.0 Undervisnings og arbejdsformer... 24 5.1 Retningslinjer for differentiering af undervisningen... 25 5.2 Studieaktivitet... 25 5.3 Studieaktivitetsmodellen... 25 5.4 Læsning af tekster på fremmedsprog... 25 6.0 Internationalisering... 26 6.1 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet... 26 7.0 Prøver på Ergoterapeutuddannelsen... 27 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve... 27 7.2 Til-/afmelding prøver... 27 7.3 Syge- og omprøver... 27 7.4 Hjælpemidler... 27 7.5 Særlige prøvevilkår... 27 7.6 Eksamenssnyd, plagiering m.v.... 27 7.7 Klager over prøver og anke af afgørelser... 28 3
8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter... 28 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov... 28 9.1 Merit... 28 9.2 Generelle forhold... 28 10.0 Ikrafttrædelse og overgangsordninger... 28 10.1 Ikrafttrædelse... 28 10.2 Overgangsordning... 29 11.0 Dispensation... 29 12.0 Hjemmel... 29 Bilag A, Fællesdel Ergoterapeut-uddannelsen... 30 4
1.0 Indledning Formålet med ergoterapi er at fremme deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og i samfundslivet for den enkelte borger og grupper af borgere. Ved hverdagslivets aktiviteter forstås gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relateres til omsorgsaktiviteter, arbejds- og fritidsaktiviteter, samt involvering og inklusion i samfundslivet. Ergoterapi medvirker til at fremme sundhed og livskvalitet for børn, unge, voksne og ældre, og retter sig mod såvel aktuelle som fremtidige aktivitets- og sundhedsproblematikker. I vores omverden efterspørges professionsbachelorer i ergoterapi der: Kan arbejde selvstændigt og på et veldokumenteret grundlag Har opdateret viden om praksis og forskning inden for professionen, som kan omsættes i en konkret praksis Evner at arbejde tværprofessionelt Kan tænke og agere innovativt og deltage i udvikling af professionen Derfor prioriterer Ergoterapeutuddannelsen på Metropol at integrere praksis i undervisningen samt fremme et stærkt samspil mellem forskning, praksis og uddannelsen. Undervisningen tilrettelægges på et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på at lære de studerende at anvende teoretisk viden i praksis. De studerende træner og øver praktiske færdigheder, og uddannelsen prioriterer, at de studerende bliver udfordret fagligt og metodisk. Uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er tilrettelagt med studieaktiviteter som kræver, at man som studerende engagerer sig på fuld tid i uddannelsen. 2.0 Uddannelsens formål og opbygning 2.1 Formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at kunne udøve, koordinere og lede ergoterapi med henblik på gennem evidensbaseret praksis at understøtte borgeres og patienters muligheder for at mestre aktivitetsproblemer i hverdagen. Den uddannede skal gennem uddannelsen opnå både teoretiske og kliniske kompetencer i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, habilitering og palliation og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for ergoterapeutens fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i ergoterapi. Den engelske titel er Bachelor of Occupational Therapy, og uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor Degree Programme of Occupational Therapy. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. 5
2.2 Dimittendprofil Ergoterapeuten varetager sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende opgaver, herunder behandling, genoptræning og kompensatoriske tiltag i overensstemmelse med samfundets krav. Ergoterapeutens kernekompetencer er: At identificere og analysere aktivitetsproblemer og ressourcer for at sikre relevant ergoterapeutisk intervention for borger og patient At udvikle aktivitet og deltagelse i dialog med borger og patient eller grupper af disse At iværksætte kompenserende tiltag i forhold til akutte og varige aktivitetsbegrænsninger ud fra borgerens og patientens ressourcer At udvikle og implementere teknologier i samarbejde med borgere og patienter og øvrige relevante aktører At udvikle og implementere kreative og innovative løsninger på borgeres og patienters aktivitetsproblemer i samarbejde med borgeren og patienten og relevante netværk i en given hverdagskontekst At varetage administrative, koordinerende og ledelsesmæssige opgaver At medvirke til forsknings- og udviklingsarbejde, herunder kvalitetssikring Konteksten for en ergoterapeuts virke er offentlige og private virksomheder, nationalt og internationalt. Ergoterapeuten indgår i mono- og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer med en række forskellige ansvarsområder, eksempelvis som behandler, myndighedsperson, vejleder og rådgiver, projektleder, leder, koordinator og iværksætter. Effekten af ergoterapeutens virke ses ved: At øge borgere og patienters funktionsevne (krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau) og styrke kontekstuelle faktorer (omgivelser og personlige forhold) At borgeres og patienters behov og ønsker om forandringer på de konkrete hverdagsfaktorer tilgodeses på relevant vis, og at borgere og patienter opnår øget livskvalitet Ergoterapeuten arbejder med afsæt i aktivitetsvidenskab med udviklings- og forskningsbaseret professionsudvikling. 2.3 Overblik over uddannelsens opbygning og indhold I forbindelse med revisionen af sundhedsprofessionsuddannelserne 2014-2016, opbygges studieordningerne af en institutionsspecifik del og en fællesdel. Fællesdelen er anført i bilag A sidst i studieordningen, og er en udfoldelse af 7 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Det er i et samarbejde mellem de udbydende uddannelsesinstitutioner, at fællesdelen er blevet udarbejdet, og den er nationalt gældende for alle Ergoterapeutuddannelser. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. 6
Ergoterapeutuddannelsen på Metropol er opbygget således: Overskrift Teoretisk undervisning Klinik undervisning Tværprof. elementer Valgfrie elementer 1. semester 2. semester Grundlæggende ergoterapi - teori og praksis Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering 30 ECTS 2 ECTS (teori) 24 ECTS 6 ECTS 3. semester Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering 30 ECTS 6 ECTS (teori) 2 ECTS (teori) 4. semester Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed 18 ECTS 12 ECTS 4 ECTS (teori) 6 ECTS (teori) 5. semester Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde 25,5 ECTS 4,5 ECTS 10 ECTS (teori) 6. semester Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis 10,5 ECTS 19,5 ECTS 7. semester Ergoterapeutisk udviklingsarbejde 30 ECTS 10 ECTS (teori/praksis) For studerende, som tilbydes individuelt tilrettelagt forløb som følge af perioder med sygdom, orlov eller andet, vil den progression, som er skitseret i skemaet ovenfor, ikke kunne fastholdes. Den studerendes holdtilknytning vil ligeledes ikke kunne garanteres ved individuelt tilrettelagte forløb. 2.4 Prøver på uddannelsen Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester. Der er mødepligt til den kliniske uddannelse. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at studerende kan gå til den kliniske prøve. I øvrigt gælder reglerne i Eksamensbekendtgørelsen. 2.5 Tidsmæssig placering af prøverne Prøver i uddannelsen er placeret sidst i semestret jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Semesterets prøver kan bestå af en samlet prøve eller to/tre delprøver, der tilsammen udgør semesterprøven. 7
Teoretisk/ klinisk Intern/ ekstern Mundtlig/ skriftlig Individuel/ gruppe ECTS point 1. semester Grundlæggende ergoterapi Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 30 2. semester Menneskets udvikling Teoretisk Ekstern Skriftlig Individuel 10 Biomekanik Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 10 Som/psyk. rehabilitering Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 10 3. semester Børn og rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 6 Somatisk rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 12 Psykiatrisk rehabilitering Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 12 4. semester Klinisk undervisning Klinisk Intern Mundtlig Individuel 12 Tilgængelighed og deltagelse Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 12 Valgfrie uddannelseselementer Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 6 5. semester Projektledelse og ledelse Teoretisk Intern Skriftlig Gruppe 6 Arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt forløb, Metropol Teoretisk Ekstern Skriftlig Gruppe 14 Teoretisk Intern Mundtlig Gruppe 10 6. semester Innovation og kvalitetsudvikling Teoretisk Intern Mundtlig Individuel 15 Klinisk undervisning Klinisk Ekstern Mundtlig Individuel 15 7. semester Valgfrit element Teoretisk Intern Skriftlig Individuel 10 BA projekt Teoretisk Ekstern Mundtlig Individuel 20 Alle prøver fremgår af eksamensbeviset. For øvrige forhold omkring prøver, se studieordningens kapitel 6. 8
2.6 Temaer på hele uddannelsen T1 T2 T3 T4 T5 T6 Temaer for uddannelsens første to år Tema: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Tema: Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske og mentale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Tema: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. Tema: Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse Temaet retter sig mod arbejdsmiljø, arbejdsfastholdelse og beskæftigelsesrehabilitering. Endvidere retter temaet sig mod levevilkårenes og arbejdets betydning for sundhed, aktivitet og deltagelse, herunder sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse inden for arbejdsmiljøområdet. Projektledelse er et selvstændigt forløb, som er integreret i temaets fokusområder. Tema: Tværprofessionelt arbejde Temaet retter sig mod ergoterapeutisk praksis i det tværprofessionelle samarbejde. Der er fokus på at lære at agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. Gennem teori og klinisk undervisning får man som studerende et bredt kendskab til kunne arbejde selvstændigt, fagprofessionelt og tværgående med afsæt i et borgerperspektiv og med borger- og patientcentrerede ydelser. Antal ECTS 30 30 30 30 15 15 9
T7 T8 T9 T10 Tema: Kvalitetsudvikling og innovation Temaet er rettet mod kvalitetsudvikling og innovation. Kvalitetsudvikling ses som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Dette tema inkluderer klinisk undervisning, hvor der arbejdes med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Tema: Ergoterapeutisk praksis og ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Temaet afsluttes et forløb, der leder frem til professionsbachelorprojektet. Tema. Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå at teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for selv at tilrettelægge et individuelt forløb i andre praksisfællesskaber. Tema: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Temaet er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab. I forbindelse med udarbejdelse af bachelorprojekt er der fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori, aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis. 12 18 10 20 I alt 210 2.7 ECTS fordeling Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsen, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point fremgår af nedenstående skema Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 147 Heraf ergoterapi* 123 Heraf sygdomslære* 14 Heraf videnskabsteori, forskningsmetodik, etik 10 Naturvidenskabelige fag i alt 21 Heraf anatomi* 9,5 Heraf fysiologi* 11,5 Humanistiske fag i alt 21 Heraf psykologi* 9 10
Heraf pædagogik/kommunikation/formidling 12 Samfundsvidenskabelige fag i alt 21 Heraf social- og sundhedspolitik og lovgivning 10 Heraf sociologi 11 I alt 210 Fag markeret med * fremgår af Ergoterapeutuddannelsens Fællesdel, Bilag A 3.0 Uddannelsens semestre Ergoterapeutuddannelsen er opbygget af syv semestre á 30 ECTS. Uddannelsen har udarbejdet detaljerede semesterbeskrivelser, hvor semesterets mål for læringsudbytte, indhold, pensum samt prøvekriterier fremgår. Semesterbeskrivelser er tilgængelige på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. Inden et nyt semester påbegyndes, skal prøver på forudgående semestre have været aflagt. 3.1 Første semester: Grundlæggende ergoterapi i teori og praksis Semestret indeholder: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (20 ECTS) Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser (10 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6 3.1.1 Indhold Semestret handler om grundlæggende forståelse af den ergoterapeutiske teori og tankegang, herunder aktiviteters betydning for menneskets sundhed og velbefindende. Til forståelse af sammenhæng mellem sundhed, aktivitet og deltagelse introduceres til kroppens opbygning og struktur, kommunikations- og gruppeprocesser samt de sociale og kulturelle omgivelsers betydning. Der introduceres til psykologiske modeller til at kunne forstå etablering og vedligeholdelse af en terapeutisk relation, og de studerende undervises i forskellige interviewredskaber til ergoterapeutisk intervention. Endvidere introduceres de studerende til forskellige forståelser af analyse og aktivitet samt lærer at udarbejde aktivitetsanalyser. 3.1.2 Mål for læringsudbytte Efter første semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan redegøre for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Kan beskrive kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses- og analysemetoder 11
Kan redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri Kan reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis Kan redegøre for anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan gengive videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan beskrive samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder Kan følge relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge teori Kompetencer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder 3.1.3 Prøven Prøven på 1. semester består af en intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på grundlæggende ergoterapi. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af semesterbeskrivelsen for første semester. 3.1.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve En skriftlig opgave En anatomi besvarelse Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.2 Andet Semester: Anvendelse af ergoterapiteori og analysemodeller i rehabilitering Semestret indeholder to temaer: Tema 1, Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: 10 ECTS Tema 2, Menneske, aktivitet og omgivelser: 20 ECTS Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6 3.2.1 Indhold Semestrets har fokus på anvendelse af ergoterapi, analysemodeller i rehabilitering. Der arbejdes med genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger i forhold til at muliggøre aktivitet og deltagelse for patienter med aktivitetsproblemer. Semestret indeholder indføring i menneskets almene udvikling i alle livsfaser. Der arbejdes med en ergoterapeutisk arbejdsproces med fokus på målsætning, planlægning, intervention. Her inddrages somatisk og psykiatrisk sygdomslære, samt viden til forståelse af sygdomme i forhold til funktionsevnenedsættelse og rehabilitering. Der indgår fire ugers klinisk undervisning med fokus på ergoterapeutiske kerneydelser. Forud for klinisk undervisning indgår ergonomi og forflytningskursus del I. 3.2.2 Mål for læringsudbytte Efter andet semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden 12
Kan argumentere for betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet Kan reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan redegøre for ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for habilitering og rehabilitering Kan redegøre for sundhedssystemer, og beskrive ergoterapeutens rolle heri Kan redegøre for borgerens/ patientens mål Kan reflektere over etiske problemstillinger i ergoterapeutisk praksis Kan redegøre for og reflektere over anvendelsen kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan beskrive standarder og metoder for patientsikkerhed Kan beskrive egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder Kan redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan undersøge samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge aktiviteters terapeutiske potentiale Kan undersøge aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet, samt planlægge indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, og analysemetoder Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og skelne empiri, teori og forskningsmetoder Kompetencer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder 3.2.3 Prøven Prøven på 2. semester består af tre delprøver. En intern, individuel, skriftlig delprøve med fokus på menneskets udvikling, samt to eksterne, individuelle, mundtlige delprøver med fokus på henholdsvis biomekanik og somatisk/psykiatrisk rehabilitering. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for andet semester. 3.2.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (148 timer) på andet semester Gennemførsel af ergonomi og forflytningskursus, del I Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav 3.3 Tredje Semester: Ergoterapeutisk intervention: Rehabilitering og habilitering Semestret indeholder: Tema 3, Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse, som muliggør aktivitet og deltagelse (30 ECTS) 13
Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6. 3.3.1 Indhold Semestret har fokus på rehabilitering og habilitering, herunder genoptræning, behandling og kompenserende foranstaltninger for borgere/patienter med nedsat funktionsevne. Der tages udgangspunkt i den fysiske, psykiske og sociale udvikling med henblik på at fremme sundhed og muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn, unge, voksne og ældre. Der arbejdes med ergoterapeutisk intervention herunder undersøgelses- og behandlingsmetoder, vejledning og rådgivning. Der undervises i neuroanatomi, neurofysiologi, neuro-plasticitet og generel neurologi, som en forudsætning for at kunne indgå i neuro-rehabilitering. Der undervises i recovery og psykosocial rehabilitering. Desuden undervises der i teori om og metoder til sanseintegration, og der introduceres til anvendelse af teknologi i en rehabiliterende sammenhæng. Forud for klinisk undervisning på fjerde semester indgår ergonomi og forflytningskursus del II. 3.3.2 Mål for læringsudbytter Efter tredje semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan redegøre for teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter Kan beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan reflektere over borgerens/ patientens mål Kan diskutere anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan beskrive den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationer Kan redegøre for videnskabsteori og forskningsmetode Færdigheder Kan forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, og interventionsmetoder inden for habilitering og rehabilitering Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og analysere empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 3.3.3 Prøven Prøven på 3. semester består af tre delprøver. Alle tre prøver er interne, individuelle, skriftlige delprøver med fokus på henholdsvis børn og rehabilitering, somatisk rehabilitering og psykiatrisk rehabilitering. 14
Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for tredje semester. 3.3.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve En besvarelse i neurologisk patologi En skriftlig opgave i psykiatri og psykologi Gennemførsel af ergonomi og forflytningskursus del II Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.4 Fjerde Semester: Ergoterapeutisk praksis, deltagelse og tilgængelighed Semestret indeholder: Tema 4, Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer (30 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6 3.4.1 Indhold Semestret indeholder otte ugers klinisk undervisning med fokus på udøvelse af ergoterapi, klinisk ræsonnering og grundlæggende ergoterapeutiske kompetencer, herunder at kunne etablere og vedligeholde en terapeutisk relation. Efter klinisk undervisning er fokus rettet mod bolig- og lokalmiljøer, hvor omdrejningspunktet er mennesker, der har begrænset mulighed for deltagelse i samfundet og mennesker, som er i risiko for at udvikle aktivitetsproblemer, som følge af sygdom, psykiske og/eller sociale problemer. Herefter følger et forløb om hjælpemiddelformidling og boligindretning, samt tilgængelighed i den enkelte borgers lokale miljø. Semestret afsluttes med valgfrie uddannelseselementer. 3.4.2 Mål for læringsudbytte Efter fjerde semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter, og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper Kan beskrive professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan redegøre for innovation og kreativitet som metode til forandring Kan redegøre for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Kan beskrive og reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv Færdigheder Kan forklare samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet Kan undersøge og forklare ergoterapeutiske indsatser og anvende metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske potentiale Kan organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg, 15
Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan undersøge og analysere aktivitetsbehov i samarbejde med borger og patient, set i relation til sundhed og livskvalitet samt gennemføre indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse Kan anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering Kan udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis Kan udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan redegøre for metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan strukturere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan identificere anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informationsog kommunikationsteknologi i den relevante kontekst 3.4.3 Prøven Prøven på 4. semester består af tre delprøver. En intern, individuel, mundtlig klinisk delprøve, en intern, gruppe, skriftlig delprøve med fokus på tilgængelighed og deltagelse og en intern, gruppe, skriftlig delprøve med fokus på valgfrie uddannelseselementer. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 4. semester. 3.4.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (296 timer) på fjerde semester En skriftlig opgave om hjælpemiddelformidling Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.5 Femte Semester: Projektledelse, arbejdsmiljø og tværprofessionelt samarbejde Semestret indeholder: 16
Tema 5, Sundhedsfremme og forebyggelse, arbejdsmiljø og arbejdsfastholdelse (15 ECTS) Tema 6, Tværprofessionelt arbejde (15 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6. 3.5.1 Indhold Semesteret indledes med forløbet: Projektledelse og ledelse, herunder innovation del I. Dernæst retter semestret sig mod ergoterapeutisk indsats inden for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde inden for arbejdsmiljøområdet. Der er fokus på sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer, ergonomi og rådgivning. Derudover arbejdes der med arbejdsfastholdelse, tilbagevenden til arbejde (TTA) samt beskæftigelsesrehabilitering for personer uden for arbejdsmarkedet. Klinisk undervisning har fokus på ergoterapeutisk intervention i det tværprofessionelle samarbejde. Semesteret afsluttes med et tværprofessionelt uddannelseselement i samarbejde med Metropols øvrige professionsuddannelser. Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at den studerende kan agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige skel i sammenhænge, hvor professionerne indgår i forskellige typer af samarbejdsformer. 3.5.2 Mål for læringsudbytte Efter femte semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan analysere kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom Kan begrunde anvendelsen af teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper Kan redegøre for sundhedssystemer og reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb Kan argumentere for professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning Kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan reflektere over professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Færdigheder Kan analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan anvende undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering og rehabilitering 17
Kan udføre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge Kan anvende/afprøve professionsrelevant informations-og kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker borgerens egne ressourcer Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge og vurdere empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende Kan vurdere rammer, muligheder og barriere i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan identificere udøvelsen af evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan udvikle kreative eller innovative løsninger på aktivitetsproblemer Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan strukturere tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning, og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar 3.5.3 Prøven Prøven på 5. semester består af tre delprøver. En intern, skriftlig gruppedelprøve med fokus på projektledelse og ledelse, en ekstern, skriftlig gruppedelprøve med fokus på arbejdsmiljø, beskæftigelsesrehabilitering og tværprofessionelt samarbejde samt en intern, mundtlig gruppedelprøve med fokus på tværprofessionelt samarbejde. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 5. semester. 3.5.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode (111 timer) på femte semester En opgave i ergonomisk undersøgelse og intervention En opgave inden for området arbejdsfastholdelse eller TTA Forudsætninger for at gå til den tværprofessionelle prøve afhænger at det enkelte tværprofessionelle temaforløb og er beskrevet i rammerne for dette Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.6 Sjette Semester: Innovation, kvalitetsudvikling og ergoterapeutisk praksis Semestret indeholder: Tema 7, Kvalitetsudvikling og innovation (12 ECTS) Tema 8, Ergoterapeutisk praksis og tværprofessionelle relationer (18 ECTS) 18
Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6. 3.6.1 Indhold Første del af semestret er rettet mod kvalitetsudvikling som grundlag for at vurdere behov for udvikling af praksis og for at udøve evidensbaseret praksis. Videnskabelig teori og metode anvendes til at opnå forståelse for dokumentation, kvalitetsudvikling og generel udvikling. Der sættes fokus på utraditionelle og nye arbejdsområder med baggrund i professionens udvikling, herunder innovation del II. I forbindelse med den kliniske undervisning arbejdes der med prejekter med henblik på at udvikle en innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for ergoterapeutens arbejdsområder. Semestrets anden del består af klinisk undervisning på 10 uger, og er rettet mod ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis med fokus på ergoterapeutiske kompetencer og kerneydelser. Efter klinisk undervisning afsluttes semesteret med optakt til bachelorforløbet på syvende semester. 3.6.2 Mål for læringsudbytte Efter sjette semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis samt planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan reflektere over metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling Kan argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Færdigheder Kan analysere og vurdere ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere aktiviteters terapeutiske potentiale Kan organisere samarbejde og udvikle partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster og kan forklare betydningen af kulturelle overbevisninger, værdier og valg Kan planlægge og udføre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster Kan anvende ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan udføre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis Kan anvende metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt planlægge og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer Kan indgå i samarbejde samt vurdere og prioritere ergoterapeutiske indsatser Kan identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster 19
Kan vurdere og strukturere anvendelse af ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan identificere og diskutere evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan udvikle kreative løsninger på aktivitetsproblemer samt udvikle og strukturere implementering af potentielle innovative løsninger i en given kontekst Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patients muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan ræsonnere over kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter Kan strukturere og udvikle tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb Kan argumentere for anvendelsen af professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov 3.6.3 Prøven Prøven på 6. semester består af to delprøver. En intern, individuel, mundtlig prøve med fokus på innovation og kvalitetsudvikling, og en ekstern, individuel, mundtlig klinisk prøve. Specifikke prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 6. semester. 3.6.4 Forudsætningskrav forud for semestrets prøve Fremmøde på minimum 90 procent af den første kliniske undervisningsperiode (111 timer) på sjette semester Fremmøde på minimum 90 procent af den anden kliniske undervisningsperiode (370 timer) på sjette semester En produkt på baggrund af forløb om innovation og kvalitetsudvikling Se endvidere afsnit 4.2 for regler for forudsætningskrav. 3.7 Syvende Semester: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Semestret indeholder to temaer: Tema 9, Valgfrie uddannelseselementer (10 ECTS) Tema 10, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde (20 ECTS) Beskrivelse af temaerne findes i afsnit 1.6. 3.7.1 Indhold Semestret indledes med valgfrie uddannelseselementer, hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig inden for et valgfrit område, og dermed tone sin uddannelse. Valgfrie elementer retter sig mod professionsfaglig virksomhed inden for innovation, teknologi, 20
forsknings og udviklingsarbejde nationalt og/eller internationalt. Det valgfrie uddannelseselement kan bestå af teoretiske, kliniske tværfaglige eller tværsektorielle forløb, der udbydes på egen, anden eller udenlandsk relevant uddannelse. Den studerende har tillige mulighed for at tilrettelægge et individuelt forløb. Dette skal godkendes af Ergoterapeutuddannelsen på Metropol. Anden del af semestret er rettet mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Der er fokus på udvikling af færdigheder i videnskabsteori og videnskabelig metodik. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab. Derudover skal bachelorprojektet være af relevans for ergoterapeutisk praksis. 3.7.2 Mål for læringsudbytte Efter syvende semester er målet for læringsudbytte, at den studerende: Viden Kan diskutere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan begrunde innovation og kreativitet som metode til forandring af praksis, og planlægge implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper Kan argumentere for professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsenet Kan reflektere over og diskutere videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder Kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions-, og evalueringsmetoder inden for sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Kan anvende relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder Kan anvende innovative løsninger på praksisrelevante problemstillinger Kompetencer Kan identificere og vurdere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster Kan identificere og diskutere evidensbaseret praksis Kan strukturere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med relevante målgrupper og øvrige aktører Kan identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder Kan identificere behov for samt indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for ergoterapi Kan udføre og ræsonnere over ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet for borgeres og patienters muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab Kan strukturere, lede og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst Kan vurdere teknologier i samarbejde med relevante aktører herunder kvalitetssikring i offentlige og private kontekster Kan forklare og reflektere over anvendelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, Kan holde sig fagligt ajour i forhold til evidensbaseret praksis og forskning og på den baggrund identificere og ræsonnere over egne læreprocesser og udviklingsbehov 21
3.8 Professionsbachelorprojektet 3.8.1 Krav til professionsbachelorprojektet Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder, og der skal inddrages resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Bachelorprøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives en samlet karakter. Bachelorprojektet kan udarbejdes monofagligt eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet kan først afsluttes, når alle andre prøver på uddannelsen er bestået, og den studerende har opnået 190 ECTS på uddannelsen. Der indgår ikke kliniske ECTS point i bachelorprojektet på Ergoterapeutuddannelsen på Metropol. 3.8.2 Prøven Prøven på 7. semester består to delprøver. En intern, individuel, skriftlig delprøve med fokus på det valgfrie uddannelseselement og en ekstern, individuel, mundtlig delprøve med fokus på bachelorprojektet, hvor grundlaget for den mundtlige prøve er bachelorprojektet. Det er en forudsætning for deltagelse i prøven, at bachelorprojektet er afleveret inden for den fastsatte frist. Øvrige prøvekriterier og formkrav fremgår af beskrivelsen for 7. semester. 4.0 Klinisk undervisning Undervisningsperioder med klinisk undervisning på uddannelsen er placeret således, at de understøtter den studerendes udvikling af læringsudbytte i de enkelte semestre. Det forventes, at den studerende arbejder i en progressiv læreproces, der går fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. Der arbejdes med en såkaldt portfolio, som anvendes som arbejdsredskab i den kliniske undervisning for at styrke den studerendes forståelse af sammenhængen mellem ergoterapeutuddannelsens teoretiske og praktiske dele. 4.1.1 Klinisk undervisning skal: Tilrettelægges på godkendte kliniske undervisningssteder (Kriterier for godkendelse fremgår i punkt 3.1.4) Varetages af kliniske vejledere, som har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst en 1/6 diplom, i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere Tilrettelægges i et forpligtende og tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk uddannelse, i overensstemmelse med det læringsudbytte, den viden, de færdigheder og de kompetencer, den studerende skal opnå. 4.1.2 Krav til gennemførsel af klinisk undervisning Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patient/borger forløb og autentiske ergoterapifaglige 22
situationer, som er relevante i forhold til semestrets tema og semestrets mål for læringsudbytte, herunder viden, færdigheder og kompetence. Den kliniske undervisning finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner samt andre relevante institutioner og foregår under vejledning. Den kliniske undervisning er obligatorisk med mødepligt, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer. For at kunne afslutte den kliniske undervisning på et semester, skal den studerende have et fremmøde på mindst 90 procent af den samlede kliniske undervisningsperiode på semesteret. Hvis der er fravær over 10 procent, skal den studerende søge dispensation hos uddannelseslederen for at få godkendt den kliniske undervisningsperiode og efterfølgende kunne gå til semestrets prøver. Det samlede fravær i den kliniske undervisning vil indgå i beslutningen om, hvorvidt den studerende lever op til semestrets forudsætningskrav. Inden kliniske undervisningsperioder påbegyndes, skal prøver på forudgående semestre være aflagt. For at gennemføre et klinisk undervisningsforløb, skal den studerende opnå mål for læringsudbytte for den pågældende kliniske undervisningsperiode og på 4. og 6. semester bestå den kliniske prøve. Ergoterapeutuddannelsen godkender eller afviser en klinisk undervisningsperiode efter indstilling fra det kliniske undervisningssted. I tilfælde af manglende godkendelse af en klinisk undervisningsperiode kan den studerende blive tilbudt en ny periode, som placeres i et tidsrum, der er administrativt og praktisk muligt. Manglende godkendelse kan således medføre studieforlængelse af det ordinære studieforløb. 4.1.3 Det kliniske undervisningssteds ansvar Det kliniske undervisningssted er den institution, der er vært for den studerendes klinikophold. Det er det kliniske undervisningssteds ansvar at sikre, at de nødvendige betingelser er opfyldt for, at en studerende i klinisk undervisning har mulighed for at opnå mål for læringsudbytte for den pågældende periode. Den kliniske underviser har ansvar for at vejlede den studerende, så den studerende arbejder mod opfyldelse af mål for læringsudbytte på en hensigtsmæssig måde. Hvis institutionen vurderer, at en studerende ikke vil kunne opnå mål for læringsudbytte, er det den kliniske undervisers ansvar at vejlede den studerende herom. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med uddannelsens kliniske koordinator. Det kliniske undervisningssted har ikke kompetence til at påse eller lade indgå i stedets indstilling til Ergoterapeutuddannelsen, hvorvidt en studerende i klinisk undervisning vurderes at være egnet til at virke som professionsbachelor i ergoterapi efter endt uddannelse. Det kliniske undervisningssteds indstilling til Ergoterapeutuddannelsen vedrørende en studerendes kliniske forløb på institutionen må alene være stedets vurdering af, hvorvidt og i hvilken grad de opstillede mål for læringsudbytte i klinisk undervisning er opfyldt. Det kliniske undervisningssted forpligter sig til ikke at afbryde en studerendes forløb på institutionen, før Ergoterapeutuddannelsen Metropol har været inddraget med henblik på løsningen af en konflikt eller et forhold mellem den studerende og det kliniske undervisningssted. 4.1.4 Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for det ergoterapeutiske ansvarsområde, der godkendes af Ergoterapeutuddannelsen på Metropol som undervisningssted for ergoterapeutstuderende. 23
Det kliniske undervisningssted forpligter sig til at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til som beskrevet nedenfor. En godkendelse af et klinisk undervisningssted er skriftlig og gældende i tre år. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder på baggrund af følgende kriterier og forudsætninger: At der foreligger et beskrevet grundlag for klinisk undervisning på konkrete semestre At der er tilknyttet kliniske undervisere, der er ergoterapeuter og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til den kliniske vejlederuddannelse, der svarer til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point på det kliniske undervisningssted At det kliniske undervisningssted kan redegøre for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling At de kliniske undervisere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige, daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted At der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning, så den kliniske underviser kan holde sig fagligt og pædagogisk ajour. Man skal, som klinisk undervisningssted, påregne følgende ressourceforbrug: To studerende svarer til 25 timer ugentlig, tre studerende svarer til 30 timer ugentligt og fire studerende svarer til 37 timer ugentligt 5.0 Undervisnings og arbejdsformer På uddannelsen arbejdes der ud fra en overordnet didaktisk og pædagogisk tilgang, som har sit fundament i Problembaseret Læring (PBL). Nedenstående fire grundprincipper er bærende i denne læringsforståelse og pædagogiske tilgang: Læring tager udgangspunkt i virkelige professionssituationer og sker i en tilnærmet praksiskontekst Studerende identificerer og arbejder med egne læringsbehov i forhold til studiets læringsudbytte Studerende udvikler færdigheder og kompetencer ved at søge viden og problemløse ud fra eksemplariske professionssituationer Læring er gruppebaseret, når det gælder udvikling af samarbejdskompetencer og sparring af vidensforståelse Gennem uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som ergoterapeut og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske ergoterapeutiske analyser og arbejdsområder. En udforskende indstilling til ergoterapi, ergoterapeutens andel og vigtighed i patientforløbet og sundhedsvæsenet samt i relation til andre arbejdsområder end sundhedsvæsenet er gennemgående og bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, kompetencer, holdninger og relationer. Ergoterapeutuddannelsen anvender simulation som metode til at skabe læring i en situation, der på væsentlige punkter ligner ergoterapeutens hverdag i praksis uden deltagelse af patienter eller borgere. Formålet med simulationsbaseret læring er at øge transfer af viden fra teoretiske uddannelseselementer til klinisk praksis, herunder træne og øve ergoterapeutstuderendes parathed til praksis gennem træning af og refleksion over ergoterapeutiske færdigheder og viden. Den kliniske parathed skal danne udgangspunkt for udvikling af ergoterapeutiske handlekompetencer i mødet med patienten/ borgeren i praksis. 24
På Ergoterapeutuddannelsen er de studerende organiseret i henholdsvis hold, klynger og grupper. Det er uddannelsen, der vurderer, hvornår undervisningen foregår på hold, klynge eller gruppeniveau. Grupperne kan være f.eks. være projektgrupper, studiegrupper, simulationsgrupper, PBL-grupper m.v. Den studerendes læringsudbytte opnås ved kombination af forskellige studieaktiviteter, eksempelvis ved projektarbejde, skriftlige opgaver, klinisk undervisning, kliniske tværfaglige studieenheder, forelæsninger, holdundervisning, case-arbejde, workshops, aktivitetsværksteder, simulation, studie- og læsegrupper, faglig/metodisk vejledning, portfolio og feedback. Det forventes, at den studerende er studieaktiv på fuld tid. 5.1 Retningslinjer for differentiering af undervisningen På uddannelsen differentieres undervisningen med udgangspunkt i, at variation i undervisnings- og arbejdsformer imødekommer forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil. 5.2 Studieaktivitet En studerende på Ergoterapeutuddannelsen anses for studieaktiv, så længe mødepligten/deltagelsespligten på uddannelsen er opfyldt. Ergoterapeutuddannelsen forventer, at de studerende deltager i uddannelsens studieaktiviteter og møder frem til undervisning i såvel teoretisk som klinisk undervisning. Manglende studieaktivitet kan have betydning for, hvorvidt en studerende er berettiget til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Har en studerende ikke bestået mindst én prøve på Ergoterapeutuddannelsen i en sammenhængende periode på mindst et år, udskrives den studerende af Ergoterapeutuddannelsen efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Den studerende orienteres om den manglende studieaktivitet inden udskrivningen. På Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol, kan man som studerende til enhver tid orientere sig om studieaktiviteten på det semester, man følger. 5.3 Studieaktivitetsmodellen Ergoterapeutuddannelsen anvender Studieaktivitetsmodellen til at tydeliggøre, hvordan de forskellige studieaktiviteter, som beskrevet i afsnit 4.0, tilsammen gør uddannelsen til et fuldtidsstudie. Studieaktivitetsmodellen skaber på den måde klarhed over, hvilke forventninger uddannelsen har til studerendes egen indsats med henblik på at opnå det forventede kompetenceniveau. Modellen gør det tydeligt for studerende, hvilke mangeartede typer af studieaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen, og hvilke krav det samtidig stiller til studerendes arbejdsindsats, både i forhold til studieaktiviteter med deltagelse af undervisere samt omfanget af selvstudier. Ved semesterstart introduceres holdets studerende til det pågældende semesters fordeling inden for Studieaktivitetsmodellen, som en del af den indledende forventningsafstemning på semesteret. Den aktuelle studieaktivitetsmodel for Ergoterapeutuddannelsen er at finde på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 5.4 Læsning af tekster på fremmedsprog Undervisningen på Ergoterapeutuddannelsen foregår på dansk. 25
Som en del af uddannelsen anvendes tekster på dansk, engelsk, norsk og svensk. Læsning af teksterne kræver B-niveau på engelsk og dansk på A-niveau. 6.0 Internationalisering Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i Ergoterapeutuddannelsen er at styrke den studerende fagligt og at uddanne den studerende til at agere professionelt inden for ergoterapeutens virksomhedsområde i en globaliseret verden. Internationalisering omhandler den fysiske mobilitet af studerende og adjunkter/lektorer/docenter med sigte på at højne fagligheden samt understøtte udviklingen af respekt, tolerance og forståelse for andre kulturer. Et studieophold i udlandet har til formål: At højne ergoterapeutstuderendes professionsspecifikke viden og faglige udvikling Skabe mulighed for dimittenders internationale mobilitet på arbejdsmarkedet At give studerende bedre forudsætninger for at kunne varetage ergoterapeutiske ydelser til mennesker i Danmark med anden etnisk baggrund. Uddannelserne indgår lokale aftaler og mobilitetsprogrammer med udenlandske uddannelser med henblik på mobilitet af studerende og adjunkter/lektorer/docenter. Uddannelsens internationale dimension vedrører desuden aktiviteter i forbindelse med Internationalisation at Home eksempelvis besøg af studerende eller gæsteforelæsere fra andre lande, eller opgaver og projektarbejde i samarbejde med udenlandske institutioner. 6.1 Dele af uddannelsen, som kan gennemføres i udlandet Studerende på Ergoterapeutuddannelsen har mulighed for at komme på studieophold i løbet af uddannelsen. Studieophold i udlandet kan placeres på 5., 6. semester eller på det valgfrie forløb på 7. semester. For studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, udarbejder Ergoterapeutuddannelsen i samarbejde med den udenlandske institution en læringsaftale for opholdet for at sikre, at den studerende lever op til mål for læringsudbytte for det pågældende forløb. Aftaler vedrørende eksamen indgår som en del af læringsaftalen. Den studerende kan efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit gennemføre et studieophold i udlandet. Ved forhåndsgodkendelse af studieophold udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieophold. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Studieopholdet anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne på uddannelsen. Der er mulighed for at rejse som free mover, hvor den studerende selv etablerer kontakt til institution med henblik på et studieophold ved den udenlandske institution. En freemover aftale skal godkendes og meritvurderes af den internationale koordinator på uddannelsen. Læs om øvrige forhold omkring internationalisering på Metropols hjemmeside. 26
7.0 Prøver på Ergoterapeutuddannelsen Prøver på Ergoterapeutuddannelsen afholdes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bekendtgørelser om eksamen og karakterer. 7.1 Kriterier for vurdering af forudsætningsgivende studieaktiviteter til en given prøve Ergoterapeutuddannelsen har følgende overordnede regler om forudsætningsgivende studieaktiviteter 90 procent fremmøde i klinisk undervisning I hvert semester indgår forudsætningskrav, som skal være opfyldt for at kunne aflægge semestrets prøve. Disse er beskrevet under hver enkelt semester i studieordningen, og uddybet i uddannelsens semesterbeskrivelser Opfyldelse af forudsætningskrav på et semester forud for deltagelse i semestrets prøver på Ergoterapeutuddannelsen skal være accepteret senest syv dage før prøvens afholdelse. 7.2 Til-/afmelding prøver Begyndelse på et semester er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Manglende opfyldelse af semestrets forudsætningskrav anses automatisk for framelding til prøven. 7.3 Syge- og omprøver Der er mulighed for at aflægge syge- og omprøver. Er man som studerende forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden dokumenteret grund, skal man snarest have mulighed for at aflægge prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Dog senest når den pågældende prøve igen afholdes på uddannelsen. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Læs mere om sygeog omprøver på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.4 Hjælpemidler Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i den enkelte beskrivelse af den enkelte prøve semesterbeskrivelsen er fastsat begrænsninger i anvendelsen heraf. 7.5 Særlige prøvevilkår Ergoterapeutuddannelsen kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med eksempelvis fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af det faglige niveau. For at være berettiget til særlige prøvevilkår skal der foreligge dokumentation herfor. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol 7.6 Eksamenssnyd, plagiering m.v. Ergoterapeutuddannelsen kan bortvise studerende fra prøver, hvis man som studerende under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden 27
henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Metropols ordensregler beskriver sanktioner i forbindelse med eksamenssnyd, plagiering m.m. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 7.7 Klager over prøver og anke af afgørelser Som studerende har man mulighed for at klage over eksamen. En eksamensklage kan vedrøre eksaminationsgrundlaget (eksempelvis prøvespørgsmål, opgave og forhold til uddannelsens mål og krav), selve eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Klagen skal stiles til institutchef og sendes til Studieservice, som skal have modtaget klagen senest to uger efter, bedømmelsen er offentliggjort. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 8.0 Krav til skriftlige opgaver og projekter Generelle krav til skriftlige prøver og projekter på Metropol er at finde på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol I, samt i de enkelte semesterbeskrivelser og prøvebeskrivelser for Ergoterapeutuddannelsen. 9.0 Merit, studieskift, overflytning og orlov 9.1 Merit Merit i teoretiske uddannelseselementer og klinisk undervisning tildeles efter en konkret faglig vurdering af, hvorvidt gennemført uddannelse, beskæftigelse m.v. står mål med indhold og niveau på et eller flere obligatoriske uddannelseselementer og/eller klinisk undervisning. Som udgangspunkt kan en studerende først overflyttes til anden ergoterapeutuddannelse i Danmark efter første studieår og efter at have bestået de to første semestre. Studerende, som har gennemført og bestået andet år på en anden uddannelsesinstitution på samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. 9.2 Generelle forhold Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, længerevarende sygdom, adoption, militærtjeneste samt FNtjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over seks år. Generelle forhold omkring studieskift, overflytning og orlov er at finde på Metropols hjemmeside. 10.0 Ikrafttrædelse og overgangsordninger 10.1 Ikrafttrædelse Ergoterapeutuddannelsens studieordning er godkendt den 24. juni 2016 og har virkning for optaget af nye studerende, som påbegynder uddannelsen 1. august 2016. 28
10.2 Overgangsordning Studerende, der er påbegyndt uddannelsen før 1.august 2016 overflyttes til studieordning af 24. juni 2016 fra 1. august 2017 på en overgangsordning, dog med undtagelse af studerende, som kun mangler sidste semester af deres uddannelse. Det vil sige, at studerende, der kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggør deres uddannelse efter studieordningen af august 2008. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 12 Stk. 3 skal studerende, der er påbegyndt Ergoterapeutuddannelsen før 1. august 2016 og som pr. 1.september 2017 kun mangler 7.semester/ modul 13 og 14, færdiggøre deres uddannelse efter studieordningen af august 2008 inden sommeren 2019. 11.0 Dispensation Ergoterapeutuddannelsen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Læs mere herom på Metropols intranet for studerende og ansatte, IntraPol. 12.0 Hjemmel Nærværende studieordning er fastsat med hjemmel i de til enhver tid gældende af nedenstående bekendtgørelser: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Ergoterapi nr. 501 af 30/05/2016 (Uddannelsesbekendtgørelsen) Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (Karakterbekendtgørelsen) Lov om professionshøjskoler 29
Bilag A, Fællesdel Ergoterapeut-uddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Antal ECTS* Sundhedsvidenskabelige fag i alt 79 Heraf ergoterapi 62 Heraf sygdomslære 14 Naturvidenskabelige fag i alt 17 Heraf anatomi 8,5 Heraf fysiologi 8 Humanistiske fag i alt 14 Heraf psykologi 8 Samfundsvidenskabelige fag i alt 10 Ingen fag >5 I alt 120 *Fagområderne skal til sammen give 120 ECTS. Teori og klinik/praktik på uddannelsens første to år Antal ECTS* Teori 102 Klinik/praktik 18 I alt 120 *Antal teoretiske og antal kliniske/praktiske ECTS skal til sammen give 120 ECTS 30
Prøver på uddannelsens første to år 1. semester udprøves internt, teoretisk prøve 2. semester udprøves eksternt, teoretisk prøve 3. semester udprøves internt, teoretisk prøve 4. semester udprøves internt, klinisk/praktisk prøve Alle prøver bedømmes efter 7 trin skalaen Temaer på uddannelsens første to år Navn på temaer og udfoldelse heraf Antal ECTS* T1 T2 T3 T4 Tema: Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Temaet orienteres mod aktivitet og deltagelse i hverdagslivet med fokus på grundlæggende ergoterapeutiske begreber i relation til menneskelig aktivitet. Aktivitetsanalyse anvendes som metode til at identificere aktiviteters terapeutiske potentiale. Der arbejdes med aktivitetsvidenskab, det ergoterapeutiske paradigme, professionsetik samt dannelse og ergoterapeutisk professionsidentitet. Temaet omfatter det ergoterapeutiske arbejds- og ansvarsområde. Vidensøgning og informationsteknologi anvendes på et grundlæggende niveau. Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser Temaet orienteres mod samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser med henblik på at optimere menneskets sundhed og livskvalitet. Der er fokus på aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutiske modeller, redskaber og metoder. Temaet omfatter sundhedsadfærd og sygdomsopfattelser med vægt på kroppens struktur og funktion samt menneskets fysiske, mentale, sociale og kulturelle forudsætninger og omgivelsernes betydning for aktivitet. Der arbejdes med borgerrettet kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi. Der anvendes grundlæggende videnskabelig metode. Tema: Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Temaet orienteres mod tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser i samarbejdet med borgere og patienter med aktivitetsproblemer. Der er fokus på ergoterapeutisk intervention med udgangspunkt i den ergoterapeutiske arbejdsproces. Der arbejdes med nationale og internationale klassifikationer med fokus på borgeres og patienters fysiske og mentale udvikling og sundhed. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på professionsidentitet, herunder ergoterapeuters roller i samarbejdsrelationer. Tema: Ergoterapeutisk praksis og professionelle relationer Temaet orienteres mod ergoterapeutisk praksis i samarbejde med borgere og patienter på individ og/eller gruppeniveau, herunder kommunikation og læring 30 30 30 30 31
som en del af en helhedsorienteret indsats. Der er fokus på evidensbaserede interventionsmetoder rettet mod borgeres og patienters funktionsevne og mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Der arbejdes med udvikling af faglige og personlige kompetencer med fokus på relationelle og kommunikative færdigheder. Der arbejdes med udvikling af tværprofessionelle kompetencer med henblik på koordinerede og sammenhængende forløb. I alt 120 *Temaerne for de første to år skal til sammen give 120 ECTS. Regler om merit Studerende som har gennemført andet år på en anden uddannelsesinstitution inden for samme uddannelse, vil ved overflytning få meriteret de første to år uden individuel vurdering. I øvrigt henvises til den gældende adgangsbekendtgørelse for bestemmelser om merit. Vedrørende merit for studieophold i udlandet henvises til studieordningens afsnit om internationalisering. Krav til professionsbachelorprojekt Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. I bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin selvstændige anvendelse af professionens arbejdsformer og undersøgelsesmetoder og skal inddrage resultater fra praksisrelaterede udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Bachelorprøven består af et projekt og en mundtlig del, hvor der gives en samlet karakter. Bachelorprojektet kan udarbejdes monofagligt eller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Mål for læringsudbytter afsluttet efter uddannelsens første to år: Læringsudbytter fordelt på viden V1. har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet, V8. kan reflektere over etiske problemstillinger, V10. har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og - metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, Læringsudbytter fordelt på færdigheder F1. vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet, 32
F5. i samarbejde med borger og patient vurdere aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse, Læringsudbytter fordelt på kompetencer 33
Bilag B ECTS fordeling 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester Ergoterapeut-uddannelsen 2016 Hele udd. Første 2 år 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS 30 ECTS Sundhedsvidenskab 147 79 15,5 17 21,5 25 15 27 26 Ergoterapi 14 10,5 13,5 24 14 26 21 Videnskabsteori 0,5 0,5 1 1 1 1 5 Psykiatrisk og somatisk sygdomslære 1 6 7 Naturvidenskab 21 17 6,5 7,5 3 2 2 Heraf anatomi 8,5 4.5 3 1 1 Heraf fysiologi 8,5 2 4,5 2 2 1 Humanistisk videnskab 21 14 4 3,5 3,5 3 3 1 3 Psykologi 2 2 3 1 1 Pædagogik/kommunikation/formidling 2 1,5 0,5 2 2 1 3 Samfundsvidenskab 21 10 4 2 2 2 10 1 Social- og sundhedspolitik og lovgivning 1 1 1 1 5 1 Sociologi 3 1 1 1 5 Total 210 137 30 30 30 30 30 30 30 Teoretisk undervisning 168 102 30 24 30 18 25,5 10,5 30 Klinisk undervisning 42 18 6 12 4,5 19,5 Total 210 120 30 30 30 30 30 30 30 Indlejret i ovenstående: Valgfri elementer 20 10 2 2 6 10 Tværprofessionelle elementer 20 10 6 4 10 Bacheloropgave 20 20 34