Sekretariatet Ligeværd Januar 2008 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2. Notat Notatet er udarbejdet for Foreningsfællesskabet Ligeværd af juristerne Jannie Dyring og Jens Meyhoff. NOTAT Nærværende notat er et supplement til notat af 28. oktober 2007, i hvilken Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er gennemgået, og hvortil nærværende notat knytter sig i forhold til mulighederne i beskæftigelseslovgivningen samt i Lov om specialundervisning til voksne. Med nærværende notat er det hensigten at tilvejebringe et billede af, hvilke muligheder der er for unge i henhold til de beskæftigelsesmæssige love, Lov om aktiv socialpolitik (fremover AKL) samt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (fremover LAB), når disse sammenholdes med Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (fremover LUU). Der sættes herudover fokus på skole- og uddannelseslovgivningen i form af Lov om specialundervisning af voksne (fremover LSV). Sidste del af notatet har som formål, at afklare relationen mellem Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og dels Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og dels til Lov om social service. Notatet er disponeret som følger og hvor passager i lovgivning og tekst er særligt relevant - er disse fremhævet med fed: 1. Beskæftigelseslovgivningens målgrupper og deres juridiske grundlag. 2. De forskellige forsørgelsesgrundlag, deres juridiske grundlag samt sammenhæng. 3. Kort gennemgang af forskellige forsørgelsesgrundlag, herunder: - kontanthjælp (starthjælp) - revalidering - fleksjob 4. Kort præsentation af de lovgivningsmæssige indsatsmuligheder i LAB, herunder: - vejledning og opkvalificering - virksomhedspraktik - ansættelse med løntilskud 5. Andre støttemuligheder, herunder: - hjælpemidler - mentorordning 6. Andre spørgsmål man skal være opmærksom på. 7. Lov om specialundervisning til voksne.
Ad 1: Beskæftigelseslovgivningens målgrupper. Af LAB 2 fremgår, at lovens målgrupper er: 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: 1) ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, 3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, 4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5, 5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne, 6) personer under 65 år personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, 7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, 8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, 9) særlig udsatte unge under 18 år, hvor de eksisterende tilbud til unge under 18 år efter lov om social service ikke er tilstrækkelige, og som efter kommunens vurdering har behov for et tilbud efter kapitel 11, 10)personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er af afgørende vigtighed, at det klart fremgår, hvilken målgruppe pågældende unge tilhører, idet indsatsmuligheder, sanktioner mv. er forskellige for de enkelte målgrupper. Ligeledes knyttes der til de enkelte målgrupper forskellige supplerende bestemmelser om fx kategorisering for så vidt angår kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Som udgangspunkt kan unge være omfattet af alle bestemmelsens målgrupper, men nogle af målgrupperne er mere relevante end andre, idet der tages udgangspunkt i unge, som antages at være omfattet af LUU. Således vil der efterfølgende sættes fokus på unges retsstilling i forhold til modtagelse af kontanthjælp (fremover inkluderer anvendelsen af ordet kontanthjælp tillige modtagelse af starthjælp) på grund af andre problemer end ledighed, revalidering samt fleksjob. De relevante målgrupper i bestemmelsen er således: 2.3: Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. 2.4: Revalidender.
2.7: Personer i fleksjob. Ad 2: De forskellige forsørgelsesgrundlag, deres juridiske grundlag samt sammenhæng. Som udgangspunkt forholder det sig således, at en borger med et forsørgelsesbehov kompenseres på forskellig vis afhængigt af pågældendes konkrete situation. Såfremt vi antager, at kontanthjælp er den første ydelse, så er denne tidsbegrænset, og har alene til hensigt at etablere et midlertidigt forsørgelsesgrundlag for pågældende person, idet forventningen er, at pågældende kommer (tilbage) på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Bliver pågældende ikke i stand til at blive selvforsørgende (igen), da er den næste mulighed revalidering. Revalidering er tilsvarende en midlertidig ydelse, der kan ydes med henblik på at genskabe arbejdsevnen helt eller delvist. Såfremt ingen af de to nævnte midlertidige ydelser kan medvirke til at skabe en forsørgelsessituation for pågældende, da er der mulighed for at etablere et fleksjob. Fleksjob er, modsat kontanthjælp og revalidering, betinget af et varighedskrav. På et slags tidsmæssig skala kan forløbet fx skitseres således: Kontanthjælp Revalidering Fleksjob De midlertidige ydelser De varige ydelser Ad 3: Kort gennemgang af de ovennævnte 3 forskellige forsørgelsesgrundlag. Kontanthjælp/starthjælp: Betingelserne for at oppebære kontanthjælp/starthjælp fremgår af Lov om aktiv socialpolitik, hvoraf følger: 1. Almindelige betingelser om statsborgerskab og bopæl mv. jf. 3-6 2. At pågældende har været ude for ændringer i sine forhold/udsat for en social begivenhed jf. 11 3. At pågældende ikke kan forsørge sig selv og sine og ej heller har formue jf. 11, 14-15 4. At pågældende (og dennes evt. ægtefælle) stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet jf. 13-13c Kommunen har pligt til at vurdere og følge op på den unges kontanthjælpssag i henhold til 7-10, og skal videre vurdere hvorvidt en sygemeldt kontanthjælpsmodtager har behov for en plan med henblik på at sikre at pågældende får den nødvendige hjælp, således at pågældende hjælpes til at opnå/genvinde tilknytningen til arbejdsmarkedet jf. 12b. Kommunerne er underlagt et rådighedstilsyn fra Arbejdsdirektoratet jf. 13.d-e. For så vidt angår modtagere af kontanthjælp/starthjælp fremgår det af Matchbekendtgørelsen - Bekendtgørelse 1692 af 18. december 2006 om visitation og det individuelle kontaktforløb 6: stk 6: Vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale angives på en skala fra 1-5 jf. dog 7 om matchplacering ved den første henvendelse i kommunen med ansøgning om hjælp: 1) Umiddelbar match. 2) Høj grad af match.
3) Delvis match. 4) Lav grad af match. 5) Ingen match. Det fremgår videre af stk. 7, at personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp ikke alene på grund af ledighed, placeres i matchkategori 4-5. Det må antages, at unge omfattet LUU i forhold til kontanthjælp vil blive vurderet som havende andre problemer end ledighed, og dermed blive omfattet af LAB 2.3 og matchkategori 4 og 5. Det er i denne forbindelse værd at være opmærksom på, at nævnte unge i langt højere grad vil kunne kompenseres for deres vanskeligheder efter reglerne om revalidering. Revalidering: Målgruppen af revalidender er omfattet af LAB 2.4, og dermed af loven i øvrigt. Adgangen til den uddannelsesmæssige revalidering findes i LAB kap. 10, og den virksomhedsrettede revalidering er hjemlet i kap. 11. Herudover reguleres revalideringsområdet i AKL kap. 6, hvoraf bla. følgende betingelser for revalidering fremgår: 1. At der skal være tale om en begrænsning i arbejdsevnen 2. At det er nødvendigt at revalidere for at pågældende kan blive selvforsørgende 3. At det er sandsynligt, at revalidenden via revalideringen bliver helt/delvist selvforsørgende Revalidering ydes fortsat ud fra det kortest mulige tidsperspektiv jf. 49, og kan maksimalt planlægges for et 5-årigt forløb dog med mulighed for forlængelse fx grundet sygdom jf. 56. Der er mulighed for at yde supplerende støtte til revalidender til fx uddannelsesbetingede udgifter jf. 63 hvilket tillige gælder under forrevalideringsforløb, hvor pågældende bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag fx kontanthjælp. Herudover evt. nødvendige merudgifter til bolig, såfremt revalidenden modtager halv revalideringsydelse grundet pågældende er under 25 år jf. 64-64a. En revalidend oppebærer enten revalideringsydelse, praktik/elev/lærlingeløn eller løn jf. 51, og yderligere regler for beregning af revalideringsydelsen fremgår af 52-55 samt 58-59. Om arbejde i forbindelse med et revalideringsforløb jf. 57. Man kan godt revalideres til selvstændig erhvervsdrivende jf. 65-67. I forbindelse med en revalidering skal der udarbejdes en jobplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret jf. 50. Frem til dette tidspunkt hvor det erhvervsmæssige sigte er afklaret - er der tale om forrevalidering dvs. erhvervsmodnende/afklarende forløb jf. 46.1, og forrevalidenden bevarer under dette forløb sit hidtidige forsørgelsesgrundlag jf. 47.5. Vær opmærksom på, at 5-års-fristen i 49 først regnes fra dette tidspunkt.
Væsentligt i forhold til revalideringspørgsmålet og ofte forekommende begrundelser for afslag herpå er, at personer der er tættere på arbejdsmarkedet (lettere sager) de som er modtagere af a- dagpenge, sygedagpenge samt kontanthjælp/starthjælp ofte får afslag på revalidering med henvisning til, at det ikke er nødvendigt at revalidere dvs. betingelse 2. Personer, som er længere fra arbejdsmarkedet dvs. tættere på fleksjob og/eller førtidspension modtager derimod ofte afslag på revalidering med henvisning til, at det ikke er sandsynligt, at de dermed bliver selvforsørgende dvs. betingelse 3. Vær opmærksom på sidstnævnte to forhold, idet det ofte vil være muligt sagligt at argumentere for et revalideringsforløb i en eller anden form. Fleksjob: Reglerne om fleksjob fremgår af LAB kap. 13. Dog er reglerne om ledighedsydelse (fleksjobberes arbejdsløshedsunderstøttelse) placeret i AKL kap. 7. Personkredsen der er omfattet af reglerne om fleksjob er personer med en varigt nedsat arbejdsevne jf. 69 stk. 1. Pågældende skal herudover opfylde følgende betingelser: 1. Ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår - 70 stk. 1 2. Alle relevante tilbud for at bringe eller fastholde pågældende i ordinær beskæftigelse har været afprøvet medmindre det er åbenbart formålsløst - 70 stk. 2. (Se hertil N-8-07) Kravene til indholdet af en afgørelse om fleksjob skal opfylde en række betingelser jf. i denne forbindelse LAB 70a. Arbejdsgiver betaler løn til den ansatte i fleksjob, og kommunen yder dernæst arbejdsgiveren løntilskud (1/2 eller 2/3), som beregnes på baggrund af 71. Arbejdsvilkår i øvrigt reguleres i 72-73. Omkring pågældendes vilkår i forbindelse med ledighed i fleksjob, se 73b-73c. Der er herudover er der mulighed for en mentorordning jf. 74-74a. En person i fleksjob kan få et fleksjobbevis jf. 74b. Regler for fleksjob til selvstændigt erhvervsdrivende jf. 75. Ad 4: Kort præsentation af de lovgivningsmæssige indsatsmuligheder i LAB. Indsatsen i forhold til samtlige målgrupper i LAB 2 er tillige reguleret i LAB. Således fremgår det af lovens afsnit IV, hvorledes de enkelte tilbudsmuligheder i redskabsviften er reguleret. Udgangspunktet for mulighederne tages dog i 22, hvoraf fremgår: 22. Staten og kommunen kan give tilbud om følgende: 1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10, 2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og 3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12. Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9. Stk. 3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 4. For de i 2, nr. 1-3, nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse. Det fremgår herefter af de enkelte kapitler, der regulerer det enkelte tilbud/redskab, fx hvilken tidsmæssig ramme mv. der gælder for den enkelte målgruppe i forbindelse med netop dette tilbud. Vær opmærksom på, at man stort set kan give de samme tilbud, som tidligere kunne tilbydes i henhold til AKL dog med en kortere ydelsesperiode i henhold til de i dag gældende regler. For så vidt angår vejledning og opkvalificering efter LAB kap. 10, så kan unge anvende disse regler, såfremt de modtager kontanthjælp/starthjælp eller er under revalidering. Tilbud i henhold til dette kapitel skal udvikle eller afdække den unges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet jf. 32 stk. 3. Kapitlet kan af unge med særlige behov anvendes i forbindelse med uddannelsesmæssig revalidering samt for kontanthjælpsmodtagere til SU-berettigende uddannelser, såfremt den unge har opbrugt retten til SU (de formodes dermed at have haft retten!) eller den unge har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn. Er den unge omfattet af kap. 10, da er der mulighed for at yde befordringsgodtgørelse eller godtgørelse efter 39, hvortil kommer yderligere støtte efter 40 (se nedenfor under punkt 5). For så vidt angår kap. 11 om virksomhedspraktik, så kan den unge anvende dette kapitel, såfremt pågældende modtager kontanthjælp/starthjælp eller er omfattet af revalidering. Tilbud i henhold til dette kapitel anvendes til at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt til at afklare beskæftigelsesmål jf. 42 stk. 3. For unge der modtager kontanthjælp/starthjælp på grund af andre problemer end ledighed, er under revalidering (i form af virksomhedsrevalidering) eller i fleksjob kan et tilbud efter dette kapitel som udgangspunkt vare op til 13 uger jf. 44 stk. 1, nr. 4. Denne periode kan dog forlænges op til 26 uger eller uden egentlig tidsbegrænsning efter stk. 2. Er pågældende under revalidering fastsættes varigheden i revalideringsplanen jf. stk. 3. Der kan ydes befordringsgodtgørelse eller godtgørelse efter 46 og tilsvarende yderligere støtte efter 47 (se nedenfor under punkt 5). Efter LAB kap. 12 kan en ung modtager af kontanthjælp/starthjælp eller revalidering ansættes i job med løntilskud jf. 51, og tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer jf. 52 stk. 2, nr. 1. Varigheden af tilbuddet er op til et år for personer under revalidering dog udover et år jf. 53.
Ad 5: Andre støttemuligheder. Af LAB 76 fremgår, at der kan ydes tilskud til hjælpemidler mv., og af 77 fremgår de supplerende betingelser for at opnå støtte til disse hjælpemidler: 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Stk. 3. Til personer, der er omfattet af 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance. 77. Det er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen. Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler Ovennævnte bestemmelser er gældende for alle lovens målgrupper og suppleres yderligere af Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Videre fremgår det af LAB 78-81, at der kan ydes støtte til en mentorfunktion. Denne mentorfunktions formål er, at styrke den pågældende borgers introduktion på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen (fx sidemandsoplæring ), og støtten kan gives til dækning af virksomhedens/uddannelsesinstitutionens lønomkostninger til mentoren samt køb af uddannelse til mentoren. 78. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet af 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Stk. 2. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage.
Stk. 3. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i en mindre virksomhed kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Stk. 4. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet. Udover ovennævnte to støttemuligheder ydes der i henhold til 82 befordringsgodtgørelse til følgende målgrupper: 2.1, 2.4, 2.5 (forsikrede, revalidender, sygedagpengemodtagere), når disse deltager i tilbud efter kap. 10-12. For så vidt angår målgrupperne: 2.2 og 2.3 (kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere), så har disse mulighed for at opnå godtgørelse i henhold til 83, dog max. kr. 1000/mdr. ved deltagelse i tilbud efter kap. 10-11. Ad 6: Andre spørgsmål man skal være opmærksom på. a) Forsikring af personen ved tilbud efter LAB kap. 10-11. Som udgangspunkt er en person, der modtager en overførselsindkomst fra kommunen ikke omfattet af Arbejdsskadesikringsloven jf. fx SM U 4-95 og SM U 21-02. Denne vurdering hviler på et nyttekriterium, idet pågældende ikke anses for at have udført et stykke selvstændigt arbejde af væsentligt nytte for pågældende virksomhed. Opfylder pågældende person nævnte nyttekriterum, da er det fx den konkrete arbejdsgiver, der har anmeldelsespligt, og det er den pågældende arbejdsgivers forsikringsselskab, der er erstatningspligtigt. For de som ikke opfylder omtalte nyttekriterium er der gennemført en særordning i LAB 113 jf. bekendtgørelse nr. 1474 af 14. december 2006. Det fremgår heraf, at det er staten (for LAB 2.1), og kommunen (for LAB 2.2-5, 2.7), der har pligt til at sikre de pågældende personer i forbindelse med deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering i henhold til LAB kap. 10-11 jf. nævnte bekendtgørelse 1-2. Anmeldelse foretages på blanketter, som kan hentes på www.jobnet.dk. Ad 7: Lov om specialundervisning til voksne. Lov om specialundervisning til voksne (LVU) er fra 3. juli 2000, og suppleres af en bekendtgørelse (Bkg) af 1. januar 2007. Nedenfor er der henvist til bestemmelser i Bkg., idet der i selve LVU indeholdes en række bemyndigelsesbestemmelser, som er udmøntet i Bkg.
Specialundervisningen i henhold til LVU er rettet mod voksne, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicap som følge af funktionsnedsættelsen og som ikke kan modtage tilbud med henblik herpå efter anden lovgivning. Tilbuddet skal medvirke til at forbedre deltagernes mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagernes mulighed for aktiv deltagelse i samfundet. Omfattet er både specialundervisning og specialpædagogisk bistand og fagundervisning kan indgå. For unge indenfor Ligeværds interesseområde er der centralt, at tilbud efter LVU kan tilrettelægges som særlige ungdomsuddannelsesforløb jf. 2 stk. 3. Tilbud skal gives af den unges opholdskommune, som forud for tilbuddet skal sørge for, at den unges forudsætninger og behov er afdækket jf. 3 stk.1. Selve afdækningen skal kommunen iagttage fx behovet for anvendelse af VISO jf. 6. Skal tilbud iværksættes skal kommunen udarbejde undervisningsplan i samråd med den unge, og under forløbet skal afholdes opfølgende samråd mellem kommunen og den unge, og planen revideres om nødvendigt jf. 3 stk. 2-4. Undervisningsmidler stilles gratis til rådighed jf. 4. Kommunen kan henvise den unge til regionen med en indstilling om, at den unges behov bedst kan varetages med et tilbud i form af en regional foranstaltning, hvorefter regionsrådet træffer en afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen jf. 5. Kommunens kan i øvrigt henlægge sine beføjelser i henhold til LVU til regionsrådet eller voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder private institutioner jf. 7. Befordringsbehov vurderes på baggrund af en lægeerklæring jf. 8, og fastsættes på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde jf. 9, og der kan ydes befordringsgodtgørelse til unge uden særligt befordringsbehov ved afstand på over 22 km jf. 10. Afgørelser af retlig karakter fra kommunalbestyrelse eller regionsråd kan påklages til Klagenævnte for vidtgående specialundervisning jf. 17 stk. 1 og 3.
Forholdet til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Det fremgår af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 1, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område, 1, stk. 2, hvilke love der omfattes af retssikkerhedslovens bestemmelser. Retssikkerhedsloven gælder, som lovens navn antyder, for den sociale lovgivning. At en lov er omfattet af retssikkerhedsloven medfører for bestemte forhold en række fordele såvel for for borgeren/den unge som for kommunerne. Det gælder eksempelvis - den kommune borgeren/den unge skal forholde sig til - mellemkommunale forhold om opholdskommune, handlekommune og refusion - sagsbehandlingsregler om dialogprincip m.v. - ankeregler LUU er ikke blandt de omfattede love. LUU og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 19.07.2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov henviser ikke til retssikkerhedsloven. Hvilken kommune Det fremgår af LUUs 2, stk. 1, 2. pkt., at pligten til at tilbyde den unge et LUU-forløb påhviler den kommune, i hvis folkeregister den unge er registreret. Afgørelse af, hvor den unge skal være registreret i folkeregisteret, sker således efter CPR-lovens regler. Det vil i praksis sige i den kommune, i hvilken den unge har sin bopæl. Det vil, om overhovedet muligt, kun undtagelsesvist kunne lade sig gøre, at den unge bevarer sin registrering i den hidtidige kommune. LUU pålægger i 1, stk. 3, kommunalbestyrelsen at sikre, at unge orienteres om uddannelsestilbuddet. LUU-bekendtgørelsen gentager denne forpligtelse i 2, stk. 1. I de tilfælde, i hvilke den kommune, der efter lovens 1 skal orientere den unge om LUU-tilbuddet, er den samme som den kommune, der efter lovens 2, stk. 1, 2. pkt., har pligt til at tilbyde den unge et LUU-forløb, vil der ikke opstå problemer om kommunetilhørsforholdet. I alle øvrige tilfælde vil kommunetilhørsforholdet kunne give anledning til problemer, idet i hvert fald 2 kommuner vil skulle involveres i den unges sag. For det første vil det forekomme, at den unges LUU-sag behandles af en kommune (den unges aktuelle bopælskommune), og at den unges øvrige forhold, herunder sociale forhold af servicemæssig og beskæftigelsesmæssig art behandles af en anden kommune, idet det er almindeligt forekommende, at beliggenhedskommunen for skolesteder m.v. indgår aftale med den unges oprindelige opholdskommune om, at denne kommune forbliver handlekommune for den unge. En sådan aftale kan ikke indgås efter LUU, dels fordi en myndigheds kompetence ikke uden for ganske særlige situationer kan delegeres til en anden myndighed, dels fordi hverken LUU eller LUUbekendtgørelsen indeholder en hjemmel til at delegere myndighedskompetencen efter LUU til en anden
kommune, heller ikke ved aftale, således som tilfældet er efter retssikkerhedsloven. For det andet kan det ikke påregnes, at den unge går i gang med en LUU-uddannelse umiddebart i fortsættelse af folkeskoleforløbets afslutning. LUU giver i 2, stk. 3, jf. LUU-bekendtgørelsens 2, stk. 2, således mulighed for, at den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. For det tredie kan der være tale om en ung, der indtil sit fyldte 18. år vil have ophold uden for hjemmet, og for hvilken der efter Lov om social service skal etableres efterværn efter lovens 76. Serviceloven stiller krav om, at den ungtes handleplan i så tilfælde revideres, og at revision påbegyndes senest 6 måneder før, at den unge fylder 18 år. Det synes relevant, jf. Lov om social service 140, om kravene til revisionens indhold, at uddannelsesplanen indskrives i den sociale handleplan eller dog i det mindste koordineres med den. Mellemkommunal refusion LUU er ikke omfattet af retssikkerhedslovens 9c om mellemkommunal refusion, og LUU indeholder ikke som f.eks. folkeskoleloven og lov om specialundervisning til voksne en særskilt hjemmel for bopælskommunen til at afkræve den kommune, som har iværksat et ophold i et uddannelsessted grundet den unges særlige behov, udgifterne ved den indsats, som LUU forpligter til. Dette forhold behøver ikke i sig selv at give problemer for den unge, men det kan ikke udelukkes, at der vil være en almindelig træghed i kommunerne med hensyn til tidligt at indgå i forløb af den her omhandlede karakter, så længe der ikke er et refusionsgrundlag svarende til folkeskolelovens 49 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006. Sagsbehandlingsreglerne Kommunens sagsbehandling vil skulle følge reglerne i forvaltningslove, offentlighedsloven og persondataloven samt følge de almindeligt gældende uskrevne forvaltningsprincipper og principper for god forvaltningsskik. Det er derfor positivt, at LUU i 3, stk. 2, indeholder en bestemmelse om, at indstilling om optagelse på ungdomsuddannelsen skal ske efter samråd med den unge og dennes forældre.