Når jeg bliver gammel, så. vil jeg sidde på en bænk, ja! og hvad så?

Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk, ja! og hvad så? 2016

Agenda Hvornår kan jeg gå på pension Udskydes pensionsalderen på grund af finanskrisen Efterløn Fratrædelsesgodtgørelse Dagpengeregler Hvad kan jeg få fra det offentlige o Folkepension o ATP o Lønmodtagernes Dyrtidsfond Private pensionsformer o Kapitalpension o Ratepension - Indekskontrakter o Livrentepension o Selvpension

Livet Tidligere tog det kun 78 år at leve I Danmark, men vi så gerne, at I bli r lidt længere. Og et godt bud er at mange bliver mere end 90 og på sigt over 100 år. Men, hvad bli r du?

For vi bli r ældre! Har pensionsbidraget betydning

Ok, vi bliver altså ældre p.t. ca.+ 0,3 mdr. pr. år og på sigt lige gamle!!!! Fyldt alder Gennemsnitlig restlevetid for mænd Gennemsnitlig restlevetid for kvinder 55 22,7 26,3 56 21,9 25,4 57 21,1 24,5 58 20,3 23,7 59 19,5 22,9 60 18,8 22,0 61 18,0 21,2 62 17,2 20,4 63 16,5 19,6 64 15,8 18,9 65 15,0 18,1 Anslås til om 20 år at være 19,8 år Anslås til om 20 år at være 20,6 år

Men hvad vil du? Vil du sove godt? Så køb obligationer Eller vil du spise godt og leve længe? Så køb aktier

Hvad er renten uden at gøre noget! Depotrente efter Pal skat - nytegnende bestand 3,1% 2,54% 2,54% 2,7% 2,33% 1,7% 2,12% 1,8% 2,0% 2,0% 1,52% 1,27% 1,4% 0,25% AP Flex Danica Nordea PFA SEB Skandia Topdanmark Aktuel 2016 Gennemsnit 2011-2015

Hvor landede vi så i 2015 Afkast 2015-50/50 profil 7,8% 7,0% 2,0% 4,0% 3,3% 3,7% 4,6% AP Active Danica Balance Nordea Vækstpension PFA Investerer SEB Markedspension Skandia Match Topdanmark Profilpension

Hvad med frie midler

Hvad med 2016 https://www.nordnet.dk/kampagner/udbytteaktier2 016.html http://www.sydinvest.dk/ominvestering/afkast.aspx?gclid=ckvp2sag_cwcfvyo 0wodrKILHg Mybanker.biz https://www.mybanker.biz/landingsside/?utm_sourc e=mybanker.biz+nyhedsbrev&utm_campaign=85ef ea0f67- Mybanker_biz_juni_2016&utm_medium=email&utm_ term=0_d46b815bff-85efea0f67-135141265

Er du på sporet C:\Users\jensenkx\Desktop\ontrack_pre.swf

Forvaltede fonde 2016

Faktorernes indflydelse på opsparingen 25,00% 20,00% 20,37% 20 år 25 år 30 år 16,21% 15,00% 12,40% 10,00% 6,09% 6,09% 6,09% 5,00% 3,47% 3,47% 3,47% 0,95% 0,98% 1,00% 0,23% 0,19% 0,17% 0,00% Omk. første 3 år 1,00% Omk. efter 3 år 1,00% Risikobonus 20% Risikopræmie 0,50% Forrentning 1%

Din alder og aktier

10 gyldne aktieråd 1) Sæt dig et mål! Sæt et mål for dine aktieinvesteringer. Hav realistiske forventninger. Aktier er et langsigtet opsparingsalternativ, som historisk set har givet et attraktivt afkast. 2) Tænk langsigtet! Aktiekurser svinger op og ned, men er altid steget til nye højder. Aktier egner sig derfor ikke til kortsigtede investeringer. 3) Invester regelmæssigt! Invester aldrig en stor del af din opsparing i aktier på en gang. Du risikerer at købe, mens aktierne er dyrest. Udbytter skal geninvesteres og lad være med at hoppe ind og ud af aktiemarkedet - det påfører dig blot en masse omkostninger. 4) Spred indkøbene! Sats ikke alt på én eller få aktier, men spred dine investeringer i flere selskaber og helst også i forskellige brancher. Så er du mindre sårbar over for svingninger i det enkelte selskab og branche. 5) Gør dit hjemmearbejde! Køb kun aktier i selskaber, som du har sat dig ordentlig ind i. Køb aktier i selskaber, som i flere år har vist fremgang i omsætning og indtjening - og hold dig velinformeret om dine aktier. 6) Invester i åbne og aktionærvenlige selskaber! Invester i selskaber, der har en åben og ærlig informationspolitik, og som tilstræber en ordentlig selskabsledelse (Corporate Governance). 7) Vær forsigtig med lån til aktieinvesteringer! Det kræver stor forsigtighed og erfaring med aktiemarkedet for at købe aktier for lånte penge. Går det ikke som forventet kan situationen blive meget svær at håndtere. 8) Bestem hvornår du vil sælge! Hold orden på dine investeringer og beslut inden køb, hvornår du vil sælge - f.eks. hvis en aktie er faldet med 15%, eller hvis én aktie er kommet til at udgøre for stor en andel af din samlede portefølje. 9) Tænk skat! Overvej de skattemæssige konsekvenser, hver gang du overvejer at hjemtage en gevinst eller minimere et tab gennem et aktiesalg. 10) Følg ikke råd ukritisk! Lyt til andres råd, men følg dem ikke ukritisk. Vær opmærksom på dine eventuelle rådgiveres motiver til at anbefale det ene eller det andet. Banken tjener mest på at sælge investeringsforeningsbeviser, og når du køber og sælger aktier.

Seniortilværelsen kræver altså økonomisk planlægning Arbejdsindtægt de sidste år på arbejdsmarkedet Formueforhold de sidste år på arbejdsmarkedet o Vil din indkomst være uforandret? o Uforandret forhold, bolig, gæld, opsparing m.m.? o Bliver din indkomst nedsat f.eks. pga. nedsat tid? o Pensionsbidragets størrelse - Er det stort nok? o Har du planlagt dit pensioneringstidspunkt? o Omlægning af formueforhold, realisation, nedbringelse af gæld m.m.? o Ekstra indbetaling på pension?

Planlæg tidspunkt for pensionering Fratrædelse 60+ - 62+ år A-dagpenge Efterløn (begrænset sats & modregning for pensioner) LD og private pensioner Fratrædelse 65+ år eller senere Skattefrit præmieringsbeløb Folkepension ATP og LD Private pensioner 60+ år 62+ år 65+ år Fratrædelse før 60+ år A-dagpenge Fratrædelse 62+ 65+ år A-dagpenge Efterløn (fuld sats hvis 2 års regel er opfyldt) LD og alle pensioner

Det sociale systems ydelser i 2016 Før pensionsalder Dødsfald Enlig forsøger Pension Børnetilskud 15.684 årligt* 10.816 årligt** 13.884 årligt*** (*en forældres død) (** reelt enlig forsørger) (*** en forældre er pensionist) (børn u. 18 år) Begravelseshjælp Under 18 år Over 18 år 8.850 sum 10.550 sum Førtidspension max. Samlevere/gifte Enlige 184.848 årligt 217.464 årligt Ved pensionsalder Dødsfald Invalid Pension Folkepension Pensionstillæg ATP Efterlevelsespension 0 kr. 0 0 72.756 årligt 37.632 årligt 24.200 årligt

Det går vores skattekroner til De 44 % går til: Folkepension og tjenestemandspension Førtidspension og revalidering.

Efterløn og delpensionsreglerne Efterløn/fleksydelse og Delpension som en forlængende ansættelsesfaktor og en vigtig medspiller i dagligdagen

Senere tilbagetrækningsalder Folkepensionsalderen er levetidsindekseret for personer under 44 år Fødselsdag Efterløn pension Folkepension Før 31.12.53 60 år 65 år 1.1.54-30.06.54 60,5 år 65,5 år 1.7.54-31.12.54 61 år 66 år 1.1.55-30.06.55 61,5 år 66,5 år 1.7.55-31.12.55 62 år fremover stiger alderen 67 år fremover stiger alderen Fra 1.1.65 - indtil videre* 65 år 68 år Baseret på en gennemsnitslevealder på 81,4 år. Stiger levetiden i fremtiden, vil førtidspensionsalderen stige tilsvarende. Første vurdering sker i 2014 med virkning samme år. Personer under 44 år kender derfor ikke deres tidligste pensions - eller folkepensionsalder, hvis aftalen er oprettet efter den 1 maj 2007.

Hvilke betingelser skal opfyldes? Opfylde krav til A-kassemedlemskab : Reglerne fra 2007 Indbetalt efterlønsbidrag i min. 30 år ( før 2007, min. 25 år indenfor 30 år ) Efterlønsbidraget udgør kr. 488,- pr. måned i 2016 deltid (325,-) Efterlønnens forløb Før 1992 automatisk omfattet af efterlønsordningen via betaling til A-kasse Fra 1992 til 1999 medlemskrav på 20 år. 01.04.1999 indføres bidrag til efterlønsordninger, det betyder at du p.t. kun har betalt i 16 år Reglerne afhænger af ens fødselsdato.

Hvilke betingelser skal min. opfyldes? 1. Være fyldt min 60+ år, og berettiget, men ikke være folkepensionist. 2. Ikke modtage social pension eller invaliditets-ydelse (dvs. man skal være rask) 3. Fortsat være medlem af A-kassen i efterlønsperioden (dog med nedsat kontingent) 4. Som udgangspunkt skal selvstændig virksomhed afvikles, dog mulighed for fortsat arbejde med fradrag i efterlønnen.

Hvordan får du efterlønsbeviset? A-kassen udsteder automatisk efterlønsbeviset Kort før din 60 års fødselsdag modtager du fra din A-kasse en blanket. Blanketten skal udfyldes og sendes til a-kassen sammen med de udbedte lønsedler Med efterlønsbeviset erklærer A-kassen, at du opfylder betingelserne for efterløn den dag, hvor beviset udstedes. Når efterløns-beviset er udstedt, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag. Vær opmærksom på, at efterlønsbeviset tidligst har virkning fra den dag, hvor A-kassen modtager din ansøgningsblanket retur. Hvis du først opfylder betingelserne for efterløn efter din 60 års fødselsdag, kan beviset udstedes med virkning fra den dag, hvor du opfylder betingelserne. OBS! Hvis du vælger at udskyde din overgang til efterløn, er det vigtigt, at du får udstedt efterlønsbeviset den dag, hvor du er berettiget til det..

Hvad gælder for din aldersgruppe Der er forskellige regler for efterløn, afhængig af hvornår du er født. På de følgende sider kan du finde din egen alder og dine regler, du kan fx. læse om hvornår du kan gå på efterløn og hvornår den slutter.

Modregning fra pensionsordninger På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen delt op på aldersgrupper. Altså den gamle efterlønsregel og den nye

Født før 1954 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60 år 65 år 5 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født jan. 1954 til juni 1954 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 60½ år 65½ år 5 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født juli 1954 til dec. 1954 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 61 år 66 år 5 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født jan. 1955 til juni 1955 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 61½ år 66½ år 5 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født juli 1955 til dec. 1955 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62 år 67 år 5 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 2 år og samtidig har 3120 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født jan. 1956 til juni 1956 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 62½ år 67 år 4½ år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016 tal er det 16.488. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 1½ år og samtidig har 2340 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 1872 arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født juli 1956 til dec. 1958 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 63 år 67 år 4 år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst 1 år og samtidig har 1560 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 1248 arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Født jan. 1959 til juni 1959 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 63½ år 67 år 3½ år Hvad kan du få i efterlønssats? 91% af max. dagpenge. I 2016-tal er det 16.488 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er det 10.985 kr. pr. måned. Hvis du får dit efterlønsbevis, og udskyder efterlønnen i mindst ½ år og samtidig har 780 arbejdstimer kan du få max. dagpengesats. Det vil sige 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er timekravet 624 arbejdstimer og satsen 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKATs indkomstregister.

Født juli 1959 til dec. 1962 Efterlønsalder: Folkepensionsalder: År med efterløn: 64 år 67 år 3 år Hvad kan du få i efterlønssats? Max dagpengesats i 2016-tal er 18.113 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister

Født jan. 1963 og frem Sådan bliver efterlønnen for dig Du skal mindst være 64 år, før du kan gå på efterløn. Her kan du se, hvad din efterlønsalder forventes at blive, hvis danskernes levealder ikke falder. Er du født i perioden Jan. 1963 til dec. 1966: Den forventede efterlønsalder er 65 år Den forventede folkepensionsalder er 68 år Du kan få 3 år med efterløn Er du født i perioden Jan. 1967 til dec. 1970: Den forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med efterløn Er du født i perioden Jan. 1971 eller senere: Den forventede efterlønsalder er 66 år Den forventede folkepensionsalder er 69 år Du kan få 3 år med efterløn Hvad kan du få i efterlønssats? Max. dagpengesats. I 2016-tal er det 18.113 pr. måned. For deltidsforsikrede er det 12.068 kr. pr. måned. Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger der findes i SKAT,s indkomstregister.

Modregning fra pensionsordninger På de næster sidder er der en kort beskrivelse af modregningen delt op på aldersgrupper. Altså den gamle efterlønsregel og den nye

Hvis du er født før 1. januar 1956 = gamle regler Hvis du har pensioner, skal der ske fradrag for dem i din efterlønssats. Vi skelner mellem 3 typer af pensioner: Pensioner som du har optjent som led i et ansættelsesforhold, og som du får udbetalt løbende i efterlønsperioden. Her bliver din efterløn nedsat med 50 % af den udbetalte pension. Kapitalpensioner og ratepensioner - vi tager udgangspunkt i 5 % af depotet Pensioner med mulighed for livsvarig udbetaling - vi tager udgangspunkt i 80 % af det årlige tilsagn. Beløbet fra pensionerne under punkt 2 og 3 lægger vi sammen. Herefter får du et fradrag på 15.100 kr. Af det beløb der er tilbage, bliver du modregnet 60 % pr. år. Hvis du opfylder 2 års-reglen / udskydelsesreglen, skal du udelukkende modregnes for pensioner, som beskrevet under punkt 1. Din efterløn bliver dog nedsat med 55% af den udbetalte pension.

Hvis du er født 1. januar 1956 eller senere = nye regler Hvis du har pensioner, bliver din efterløn mindre, uanset om du får pensionerne udbetalt i efterlønsperioden eller ej. Livsvarige pensioner: Din efterløn bliver reduceret med 64% af det beløb, som du er stillet i udsigt, at du kan få pr. år i pension. Kapitalpensioner og ratepensioner: Din efterløn bliver reduceret med 4% af din pensionsopsparing. Får du i efterlønsperioden udbetalt en ratepension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, bliver din efterløn nedsat med 64% af den udbetalte pension. Beregning af din pension På pensionsinfo kan du få en oversigt over dine pensioner. På beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du lave en vejledende beregning. Du kan selv ændre i forudsætningerne og se, hvordan ændringer påvirker resultatet. To måneder før din efterlønsalder får vi elektronisk oplyst, hvilke pensioner du har, og værdien af dem. Først på det tidspunkt kan vi beregne hvilken betydning, dine pensioner får for din efterløn.

Eksempler på fradrag for pensionsopsparinger. Født før 1.1.1956 Kapital- og ratepensioner: Disse pensioner opgøres med en depotværdi. 4 pct. af depotværdien udgør det årlige fradrag i efterlønnen. Eksempel: Du har en ratepension med 500.000 kr. i depotværdi ved efterlønsalderen. Pensionen reducerer årligt efterlønnen med 20.000 kr. Livrenter: Disse pensioner opgøres som en årlig livsvarig ydelse fra efterlønsalderen. 64 pct. af denne årlige ydelse udgør det årlige fradrag i efterlønnen. Eksempel: Du har opsparet en årlig livrente på 100.000 kr. ved efterlønsalderen. Denne pension fradrages i efterlønnen med 64.000 kr. om året. Arbejdsgiverindbetalt pension, som bliver løbende udbetalt i efterlønsperioden: Disse pensioner fradrages med 64 pct. af det udbetalte beløb. Gælder både livrenter og ratepensioner. Eksempel: Du har en tjenestemandspension, som du vælger at få udbetalt samtidigt med, at du overgår til efterløn. Du får 60.000 kr. udbetalt om året. Pensionen skal fradrages efterlønnen med 38.400 kr. om året (64 pct.).

Modregning efterløn født efter 1.1.1956

PENSIONER, DER UDBETALES FØR EFTERLØNSALDEREN PAS PÅ Hvis dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for at lade dem komme til udbetaling allerede fra du er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn. Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen. Det pensionsbeløb, som du samlet har fået løbende udbetalt fra din 60-årsalder, til du nåede efterlønsalderen, divideres nemlig med det maksimale antal år, du kan være på efterløn. Det dividerede beløb lægges oven i pensionsværdien ved efterlønsalderen. Det kan altså få store konsekvenser for din efterløn at få livsvarig pension udbetalt før efterlønsalderen. Se nedenstående eksempel. Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før efterlønsalderen, bør du derfor få din A-kasse eller Willis Towers Watson til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn.

Hvornår bortfalder efterlønnen p.g.a. modregning? Udbetalt Udskudt Årlig ydelse Depot størrelse Efterlønnen bortfaldet ved 320.125 5.122.000 Indbetaling i 35 år incl. amb. 114.000 Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 10 år 66.000 Indbetaling i 35 år incl. amb. Ydelsen 320.125 i 15 år 95.000

Seniorjobloven, del af efterlønnen Ny vejledning til seniorjobloven Ny vejledning til seniorjobloven kan være med til at skabe klarhed over, hvordan kommunerne skal håndtere sygemeldte seniorjobbere. Seniorjobloven blev vedtaget som en del af Velfærdsaftalen fra 2006, hvor blandt andet retten til forlængede dagpenge blev ophævet. Tanken var at indføre en ordning, hvorefter borgere, som har maksimalt 5 år til efterlønsalderen, og som står over for at miste retten til dagpenge, sikres beskæftigelse i et såkaldt seniorjob, som hjemkommunen har pligt til at tilbyde borgeren under visse betingelser. Kommunen skal senest 2 måneder efter, at borgeren har ansøgt om et seniorjob, og vedkommendes dagpengeperiode udløber, ansætte borgeren i et seniorjob. Overskrider kommunen fristen, har borgeren ret til kompensation. Kommunen har adgang til at afskedige en seniorjobber efter almindelige ansættelsesretlige regler, hvis seniorjobberen misligholder ansættelsesaftalen. Loven har givet anledning til en del tvivl blandt kommuner og borgere om, hvornår det er sagligt at afskedige en seniorjobber, herunder om der kan ske afskedigelse af en seniorjobber som følge af sygdom. Derudover har det været uklart, hvor langt kommunens kompensationspligt rækker, hvis en seniorjobber ikke kan starte i et seniorjob som følge af sygdom. Syg i seniorjob og hvad så? Beskæftigelsesministeriet har nu skrevet en ny vejledning til loven, som præciserer kommunernes pligter i forhold til syge seniorjobbere og dermed præciserer nogle af de uklarheder, loven har givet anledning til. Blandt andet står der i vejledningen, at kommunen ikke har pligt til at ansætte en sygemeldt borger i et seniorjob, hvis borgerens sygeperiode overskrider lovens frister for, hvornår kommunen skal tilbyde et seniorjob. I det tilfælde må borgeren indgive en ny ansøgning om et nyt seniorjob, når borgeren er raskmeldt. Derudover står der i vejledningen, at sygemeldte seniorjobbere kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler, men at seniorjobberen kan have ret til at søge om et nyt seniorjob, når seniorjobberen er raskmeldt. I forhold til lovens kompensationsregler er det i den nye vejledning præciseret, at der ikke er ret til kompensation, hvis seniorjobberens ledighed skyldes seniorjobberens egne forhold. Hvis kommunen i den forbindelse har gjort sig rimelige bestræbelser på at ansætte en borger i et seniorjob, som borgeren blandt andet på grund af sygdom ikke kan tiltræde, er der ikke krav på kompensation.

Efterlønsregler afhængig af alder Fratrædelse 60+ - 62+ år A-dagpenge Efterløn (begrænset sats & modregning for pensioner) LD og private pensioner 60+ år 62+ år 65+ år Fratrædelse 62+ - 65+ år A-dagpenge Efterløn (fuld sats hvis 2 års regel er opfyldt) LD og alle pensioner

Efterløn 2-års reglen opfyldes IKKE Efterlønssats: 91% af lønnen - max. 91% af højeste dagpengesats = max. kr.197.856 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = max. kr.131.820 (2016) årligt for deltidsforsikrede Desuden vil der ske modregning for alle pensioner (undtagen ATP) og evt. arbejdsindkomst Muligheden for optjening af skattefri præmie bortfalder

Efterløn fra 60+ 65+ år Kr./årligt 2-års reglen opfyldes ikke 91% af lønnen - max. 91% af højeste dagpengesats: max. kr. 197.856 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede max. kr. 131.820 (2016) årligt for deltidsforsikrede Årlig bruttoindkomst kr. 300.000 Efterløn kr. 197.856 fra 60-65 år Alder 50 60 65 ATP ATP/SP - kr. 5.000 Folkepension kr. 92.688 67 75 Kr. 20.000

Regler for modregning af pension. Personer født før 1.1.1956 Regler som anvendes ved overgang til efterløn, når 2-års reglen ikke er opfyldt : o Alle pensioner, opgjort ved det 60. år, modregnes i hele perioden, uanset om du hæver pensionen eller ej (dog ikke ATP). o Dog beregnes modregningen først efter, at bundfradrag er fratrukket, som udgør kr. 15.100 årligt i 2016:

Eksempel 1 - modregning for pensioner født før 1.1.1956 Kapitalpension/aldersopsparing, sum,½ år før efterlønsalder : Depot. Privat livrente årligt, ½ år før efterlønsalder: Ydelse. 1.200.000 kr. 30.000 kr. Ydelser til grund for modregning: 5% af 1.200.000 60.000 kr. årligt 80% af 30.000 24.000 kr. årligt Pension i alt 84.000 kr. årligt - Bundfradrag 15.100 kr. årligt Beløb til grund for modregning 68.900 kr. årligt Modregning (68.900 x 60%) 41.340 kr. årligt Reduceret efterløn (197.856 kr. 41.340 kr.) 156.516 kr. årligt

Eksempel 2 - modregning for pensioner født før 1.1.1956 Kapitalpension/Aldersopsparing, sum,½ år før efterlønsalder: 350.000 kr. Privat ratepension, årligt (15.000 kr.), ½ år før efterlønsalder : 150.000 kr. Opgjort på depot. Ydelser til grund for modregning: 5% af 350.000 17.500 kr. årligt 5% af 150.000 7.500 kr. årligt Pension i alt 25.000 kr. årligt - Bundfradrag 15.100 kr. årligt Beløb til grund for modregning 9.900 kr. årligt Modregning ( 9.900 x 60%) 5.940 kr. årligt Reduceret efterløn (197.856 kr. 5.940 kr.) 191.916 kr. årligt

Hvad kan modregnes i efterløn Løbende alderspension (altid) Alderssum - Kapitalpension Livrente Kapital- og ratepension Indefrosne dyrtidsportioner Indexkontrakter borgerligt ombud (bestyrelser, menighedsråd) Feriegodtgørelse m.fl.

Indtægter som er uden betydning for efterløn ægtefællepension invalidepension invaliditetsydelse overskud af egen bolig, udlejningsindtægt indtægt ved salg af ejendom og virksomhed renter, arv, gaver, gevinster, aktieudbytte m.m. erstatninger ex. arbejdsskader efterlevelseshjælp underholdsbidrag fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven.

Efterlønsregler afhængig af alder 60+ år 62+ år 65+ år Fratrædelse 62+ - 65+ år A-dagpenge Efterløn (fuld sats hvis 2 års regel er opfyldt) LD og private pensioner

Hvad er 2-års reglen? 2-års reglen regnes tidligst fra det 60. år og betyder, at man får nogle fordele vedr. efterløn, hvis følgende betingelser er opfyldt: Efterløn udskydes i mindst 2 år, efter man har ansøgt om sit efterlønsbevis OG Man har arbejde i mindst 3.120 timer (2.496 timer for deltidsforsikrede) efter det 60. år Disse fordele er : o o o Mulighed for efterløn svarende til den maksimale dagpengesats hele perioden (fuldtidsforsikret) Lempeligere modregningsregler for pensioner Mulighed for at optjene timer til brug for skattefri præmie

Efterløn 2-års reglen opfyldes Når 2-års reglen er opfyldt, udgør efterlønnen 91% af lønnen - max. højeste dagpengesats : = kr. 217.360 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede = kr. 144.820 (2016) for deltidsforsikrede

Regler for modregning af pensioner Regler som anvendes ved overgang til efterløn, når 2-års reglen er opfyldt : Modregningen (med 55% af udbetalt beløb) sker KUN hvis: Pensionstypen er ratepension eller livrente og Ordningen er etableret som led i et ansættelsesforhold og Den kommer til udbetaling i efterlønsperioden Der sker således ikke fradrag for kapitalpensioner eller privat-tegnede ratepensioner/livrenter. Dette gælder, uanset om du hæver pensionen eller ej.

Efterløn 62 65 år født før 1.1.1956 Kr./årligt 2-års reglen er opfyldt: Efterlønnen udgør 91% af lønnen - max. højeste dagpengesats : kr. 217.360 (2016) årligt for fuldtidsforsikrede kr. 144.820 (2016) for deltidsforsikrede Årlig bruttoindkomst kr. 300.000 Alder Efterløn kr. 217.360 fra 62-65 år 50 62 65 ATP ATP/SP - kr. 5.000 Folkepension kr. 92.688 67 75 Kr. 20.000

Præmiering ved senere pensionering For hver gang der arbejdes 481 timer og du ikke benytter efterlønsordningen, efter efterlønsbeviset er udstedt, optjenes et skattefrit beløb på: kr. 13.042 (2016) som fuldtidsforsikret kr. 8.689 (2016) som deltidsforsikret Man kan højest optjene en præmie på kr. 156.504/104.268 (12 kvartaler) udbetales, som skattefri sum tidligst ved alder 65 år stigende med aldersgrænsen.

Skattefri præmie Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter på arbejdsmarkedet i en vis periode, har du mulighed for at optjene en skattefri præmie. Hvis du opfylder kravene, optjener du en præmie, hver gang du arbejder 481 timer. En præmieportion udgør i 2016: kr. 13.042 (2016) som fuldtidsforsikret = for 12 portioner kr. 156.504,- kr. 8.689 (2016) som deltidsforsikret eller hvis du ikke har ret til efterløn som fuldtidsforsikret. Du kan højst få 12 præmier. Hvis du får dagpenge eller efterløn, kan din præmie blive nedsat, hvis dine arbejdstimer og timer med udbetalte dagpenge/efterløn tilsammen overstiger 5.772 timer. Hvornår kan jeg få præmien? Du kan få udbetalt din skattefri præmie, når du når folkepensionsalderen. Du skal selv søge om at få den udbetalt. Det gør du ved at udfylde skemaet, som du kan se nedenfor. Du skal bruge dit NemID. Hvilke krav skal jeg opfylde for at få den skattefri præmie? Hvor længe du skal vente, og hvor mange timer du skal arbejde, kommer an på din fødselsdato. Læs om, hvilke krav du skal opfylde ved at klikke på din aldersgruppe herunder. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag, og at du ikke har modtaget delpension. For at optjene præmie skal du vente med at gå på efterløn i mindst 2 år fra den dato, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Samtidig skal du i den periode have mindst 3.120 (fuldtidsforsikret) og 2.496 (deltidsforsikret) løntimer. Du kan godt være mere end 2 år om at opnå disse timer, men du skal så vente tilsvarende længere med at gå på efterløn. Fra den dato, du opfylder disse krav, optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer.

Skattefri præmie Jeg er født i perioden 1. januar 1956-30 juni 1956 For at begynde at optjene præmie, skal du vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. I de 1½ år skal du mindst have haft 2.340 (fuldtidsforsikret) og 1.872 (deltidsforsikret) løntimer. Du kan godt være mere end 1½ år om at opnå disse timer, men så skal du vente tilsvarende længere med at gå på efterløn. Fra den dato, du opfylder disse krav, optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer og ikke er gået på efterløn. Kan jeg få skattefri præmie, hvis jeg arbejder, mens jeg er på efterløn? Går du på efterløn efter de 1½ år, men inden 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, stopper din optjening af skattefri præmie. Du kan optjene præmie, efter du er gået på efterløn, hvis du udsætter din efterløn i mindst 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Du skal i de 2 år have haft mindst 3.120 (fuldtidsforsikret) og 2.496 (deltidsforsikret) løntimer. Venter du, til du opfylder denne betingelse, optjener du også præmie af arbejde i efterlønsperioden.

Skattefri præmie Jeg er født i perioden 1. juli 1956-31. december 1958 For at begynde at optjene præmie, skal du vente med at gå på efterløn i mindst 1 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. I det år skal du mindst have haft 1.560 (fuldtidsforsikret) og 1.248 (deltidsforsikret) løntimer. Du kan godt være mere end 1 år om at opnå disse timer, men skal så vente tilsvarende længe med at gå på efterløn. Fra den dato, du opfylder disse krav, optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer og ikke er gået på efterløn. Kan jeg få skattefri præmie, hvis jeg arbejder, mens jeg er på efterløn? Går du på efterløn efter 1 år, men inden 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, stopper din optjening af skattefri præmie. Du kan optjene præmie, efter du er gået på efterløn, hvis du udsætter din efterløn i mindst 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Du skal i de 2 år have haft mindst 3.120 (fuldtidsforsikret) og 2.496 (deltidsforsikret) løntimer. Venter du, til du opfylder denne betingelse, optjener du også præmie af arbejde i efterlønsperioden.

Skattefri præmie Jeg er født i perioden 1. januar 1959-30. juni 1959 For at begynde at optjene præmie, skal du vente med at gå på efterløn i mindst ½ år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. I det halve år skal du mindst have haft 780 (fuldtidsforsikret) og 624 (deltidsforsikret) løntimer. Du kan godt være mere end ½ år om at opnå disse timer, men du skal så vente tilsvarende længere med at gå på efterløn. Fra den dato, du opfylder disse krav, optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer og ikke er gået på efterløn. Kan jeg få skattefri præmie, hvis jeg arbejder, mens jeg er på efterløn? Går du på efterløn efter ½ år, men inden 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, stopper din optjening af skattefri præmie. Du kan optjene præmie, efter du er gået på efterløn, hvis du udsætter din efterløn i mindst 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Du skal i de 2 år have haft mindst 3.120 (fuldtidsforsikret) og 2.496 (deltidsforsikret) løntimer. Venter du, til du opfylder denne betingelse, optjener du også præmie af arbejde i efterlønsperioden.

Skattefri præmie Jeg er født i perioden 1. juli 1959 og frem Du kan begynde at optjene skattefri præmie fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Fra den dato optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har haft 481 løntimer og ikke er gået på efterløn. Kan jeg få skattefri præmie, hvis jeg arbejder, mens jeg er på efterløn? Går du på efterløn inden 2 år efter den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, stopper din optjening af skattefri præmie. Du kan optjene præmie, efter du er gået på efterløn, hvis du udsætter din efterløn i mindst 2 år fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Du skal i de 2 år have haft mindst 3.120 (fuldtidsforsikret) og 2.496 (deltidsforsikret) løntimer. Du kan godt være mere end 2 år om at opnå disse timer, men du skal så vente tilsvarende længere med at gå på efterløn. Venter du, til du opfylder denne betingelse, optjener du også præmie af arbejde i efterlønsperioden.

Efterløn og arbejde 1

Speciel regel for fleksjobbere Fleksydelse efterlønslignende ordning Er man i fleksjob/visiteret til fleksjob, kan man ikke overgå til efterløn. Man kan i stedet overgå til fleksydelse, der administreres af kommunen. Man bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen fra den 1. i måneden, efter man er visiteret til fleksjob. Fleksydelsen er på maks. 217.360 kr. pr. år, svarende til dagpengenes højeste beløb. Fleksydelsen kan dog ikke overstige den indtægt, man havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse. For ansatte i fleksjob efter regler pr. 1. januar 2013 er indtægten løn i fleksjobbet + leksløntilskuddet. Personer, der er født før den 1. januar 1956, får dog udbetalt et beløb, der svarer til 91pct. af sygedagpengenes højeste beløb, 197.796 kr. pr. år.

Hvem kan få Delpension Lønmodtagere Selvstændige Medhjælpende ægtefæller

Delpension er en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Delpensionen for lønmodtagere beregnes på baggrund af et basisbeløb, der udgør 178.235 kr. i 2016. For hver time, den ugentlige arbejdstid nedsættes, udbetales 92,64 kr. i delpension (1/37 del af basisbeløbet). Delpensionen omregnes, hvis den fastsatte arbejdstid ændres med mere end to timer ugentligt. Er man selvstændig skal man have haft indtægt som selvstændig på mindst 59.412 kr. det seneste år, nedsætte arbejdstiden til 18,5 time pr. uge. Delpension for selvstændige udgør hermed 89.112 kr. pr. år (2016), svarende til halvdelen af basisbeløbet. Alle pensionsordninger medfører fradrag i delpensionen efter regler, der svarer til efterlønsreglerne. Man skal derfor have opgjort værdien af sin pensionsformue, ½ år før man opnår retten til delpension. Delpension tidligere end 3 år før folkepensionsalderen Går man på delpension, tidligere end 3 år før folkepensionsalderen, sker der modregning i delpensionen, hvis man har pensionsopsparing af en vis størrelse uanset om pensionerne udbetales eller ej. Man har dog et bundfradrag, før der modregnes i delpensionen. Modregningen svarer til efterlønsreglerne.

Fælles betingelser Du skal være mellem 60 og 65 år og født før den 1. januar 1959 for at få delpension. Lov 1541 1, stk. 1, affattes således:»lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, der er født før den 1. januar 1959, kan få delpension, hvis de nedsætter deres arbejdstid. Delpension kan udbetales til personer i alderen 60 til 65 år.«arbejde i Danmark og have fast bopæl i Danmark Aflevere en opgørelse over sine pensionsforhold Ingen ret til efterløn Ingen krav om dansk statsborgerskab

Betingelser for lønmodtagere Gns. ugentlige arbejdstid skal nedsættes med mindst 7 timer ell. mindst ¼ af den gns. ugentlige arbejdstid indenfor de sidste 9 mdr. Arbejde mellem 12 og 30 timer om ugen i gns. om året, men mindst 20 arbejdsdage i hvert kvartal. Arbejdet gns. 30 timer pr. uge i mindst 18 ud af de sidste 24 mdr. Betalt til ATP i mindst 10 år ud af de sidste 20 år

Hvor meget 1/37 af basisbeløbet for hver hele time den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes

Hvor meget fortsat 82% af højeste dagpengesats (208.260 x 0,82 % = 178.235 årligt i 2016) Eller 217.356 x 0,82 % = 3.427 pr. uge i 2016)

Sker der modregning ved andre pensioner Samme modregningsregler som ved efterlønnen

Skattenedslag til 64 årige i arbejde! Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance har den 28. februar 2008 indgået aftale om en jobplan, som skaffer mere arbejdskraft i Danmark. Aftalen indeholder bl.a. et forslag om et særligt skattenedslag på op til 100.000 kroner for 64-årige i arbejde, hvis de har arbejdet fuld tid, siden de var 60 år og har haft en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst under 550.000 kr. fra 57 til 59 års alderen. Ordningen bliver midlertidig. Skattenedslaget gælder for personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen. I skemaet nedenfor er angivet hvilke årgange, der vil blive omfattet af ordningen. Det drejer sig om de syv personårgangene, der er født i 1946 til 1952. De første, der omfattes, er årgangene 1946 til 1948, der fylder hhv. 62 år, 61 år og 60 år i 2008. Hvis personer, der fylder 62 år i 2008, opfylder betingelserne for tilbagebetaling, vil de som den første årgang få tilbagebetalt en del af deres betalte arbejdsmarkedsbidrag i 2011 i forbindelse med udsendelsen af deres årsopgørelse for indkomståret 2010. I skemaet er endvidere for hver årgang, ordningen omfatter, angivet de tre indkomstår, hvor den gennemsnitlige indkomst ikke må overstige en indkomst på 550.000 kr. (2008- niveau), for at der kan opnås nedslag. Indkomsten udgøres af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget inkl. indskud på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Hvem kan få skattenedslaget? Hvem kan få skattenedslaget? Der er en række krav og betingelser, der skal opfyldes, for at man kan få nedslaget. Overordnet drejer det sig om følgende krav og betingelser: Man må i gennemsnit højst have tjent 550.000 kr. (2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor man fylder 57 år, 58 år og 59 år. Fra det 60. år til og med det indkomstår, hvor man fylder 64 år, skal man i hvert år tjene mindst ca. 159.000 kr. (2008-niveau). Er man lønmodtager, skal man tillige hvert år have arbejdet 27 timer eller mere pr. uge, dvs. at der bliver indbetalt fuldt ATP-bidrag for beskæftigelsen. Hvor meget kan man få i skattenedsættelse? Skattenedslaget er som udgangspunkt 100.000 kr. i 2008-niveau, dvs. størrelsen af nedslaget følger den almindelige prisudvikling. Personer født i 1946 og 1947 kan dog maksimum få udbetalt henholdsvis 60.000 kr. og 80.000 kr. (2008- niveau). Grunden til, at disse to årgange ikke kan opnå det fulde skattenedslag, er, at de ved lovens vedtagelse i 2008 allerede var fyldt henholdsvis 61 og 60 år, og derfor ikke har kunnet optjene "nedslag" før lovens ikrafttrædelse. (Nedslaget "optjenes" som 60-64-årig med 20.000 kr. årligt). Hvornår og hvordan får man udbetalt pengene? Den første del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 64 år, og den anden del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 65 år. Kopi af informationen fra Skat

Skattenedslag til 64 årige i arbejde! Skattenedslaget gælder for personer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016. Det betyder, at personer, der er fyldt 60 år 1. januar 2006 eller senere, har mulighed for at, blive berettiget til skattenedslaget. Personer, der fylder 60 år i 2012, er sidste årgang, der er omfattet af ordningen og det maksimale beløb er kr. 100.000 skattefrit

Fratrædelsesgodtgørelse Per 1. februar 2015 indførtes en lovændring i funktionærloven, således at der fremover skal udbetales fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere, som har bestredet deres job i minimum 12 år ved samme arbejdsgiver. Dette uanset, hvorvidt medarbejderen overgår til pension, eller fortsat ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. For minimum 12 års anciennitet opnår medarbejderen ret til 1 måneds fratrædelsesgodtgørelse. For minimum 17 års anciennitet opnår medarbejderen ret til 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

Fratrædelsesgodtgørelser Fratrædelsesgodtgørelser modregnes ikke i efterlønnen ved oprettelse efter alder 60 år. Beskattes af fratrædelsesgodtgørelser: o o o o Særlig beskatning Arbejdsmarkedsbidrag på otte procent af hele beløbet fragår inden beregning af det skattepligtige beløb. Indkomstskat betales af det beløb der overstiger 8.000 kr. pr. kalenderår. Den skattepligtige del af en fratrædelsesgodtgørelse kan af arbejdsgiveren indbetales uden beskatning på såvel en pensionsordning med løbende udbetaling samt på rate- og kapitalpension. Fratrædelsesgodtgørelser kan indskydes på en livrente, og modregnes ikke i efterlønnen, hvis det først sker efter det fyldte 60. år. Livrenten kan etableres med en kort løbetid frem til normalt pensioneringstidspunkt (65/68 år)

Regel om bundfradrag etc. B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse Reglerne om fratrædelsesgodtgørelse findes i LL 7 U. Efter reglerne er bundfradraget for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser - og gaver i den anledning - 8.000 kr. Bundfradraget reguleres ikke. Beløb ud over 8.000 kr. beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år, kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL 46 herom. Hvis konkret aftale om fratræden er indgået inden 1. jan. 2000 se tidligere udgave af vejledningen. Se også SKM2007.213.LSR, hvor det præciseres, at overgangsreglen kun gælder, hvor der er tale om aftaler indgået under ansættelsen.

A-dagpenge

A-dagpenge nye regler For at du kan få udbetalt dagpenge, skal du: Fuldtidsforsikret: have været medlem i en a-kasse i det sidste år, inden du søger om dagpenge kunne dokumentere et års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år (normalt 1.924 timer). Deltidsforsikrede dog kun 1.258 timer. Du skal dog have været medlem af en A-kasse i de perioder som arbejdstimerne stammer fra. tilmelde dig Jobcenteret og søge om dagpenge. stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge ophører senest ved udgangen af den måned, hvor man fylder 65 år. 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 217.360 (2016) Deltidsforsikret: 90% af hidtidige arbejdsindkomst (de seneste 3 måneder) efter AMB, dog max. 2/3 af 217.360 svarende til kr. 144.820 årligt. Dagpengeret max. 2 år

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 De vigtigste ændringer i det nye dagpengesystem fra 1. januar 2017. Fire dage efter at dagpengekommissionen fremlagde sine forslag til et nyt dagpengesystem, indgik Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en politisk aftale om et kommende dagpengesystem. De fleste af ændringerne skal træde i kraft 1. januar 2017, efter at lovgivningen har været gennem Folketinget. Enkelte ændringer træder først i kraft i løbet af 2017, fordi der først skal udvikles itredskaber Her er et foreløbigt overblik: Optjening til forlængelse af dagpengeperioden Nu: 1.924 timers arbejde giver ret til en ny dagpengeperiode. Færre timer kan ikke bruges til noget. 2017: Alle arbejdstimer kan bruges, enten til at optjene forlængelse af dagpengene, eller til genoptjening af en ny dagpengeperiode. (En ny periode kræver fortsat 1.924 timers arbejde). I forhold til forlængelse af perioden er princippet, at en times arbejde giver to timers dagpenge, dog højst et år. Forbrug af dagpenge Nu: Forbruget regnes i uger, uanset hvor mange dage i ugen, man har fået dagpenge. 2017: Retten til dagpenge skal gøres op i timer, så forbruget stemmer med det, der udbetales. Karensdage Nu: Ingen karensdage (dage uden dagpenge). 2017: En karensdag hver fjerde måned. Karensdagen kan undgås, hvis man indenfor de fire måneder har mindst 20 dages fuldtidsarbejde.

Nye dagpengeregler fra 1. januar 2017 Dimittender (nyuddannede) Nu: Dimittender får 82 procent af højeste dagpengesats. 2017: Satsen sættes ned til 71,5 procent af højeste sats. Forsørgere beholder 82 procent. Dagpengesatsen Nu: Satsen beregnes efter indtægten de sidste tre måneder. 2017: Satsen beregnes efter indtægten de bedste 12 måneder ud af de sidste 24 måneder. Flere får en højere sats. G-dage Nu: Ingen G-dage. 2017: Arbejdsgiveren skal betale G-dage til den ledige de første to dage. Det kommer til at gælde alle ansættelser, også kortvarige. Optjening i indkomst Nu: Dagpengeret optjenes via arbejdstimer. 2017: Dagpengeret optjenes i indkomst, hvor op til 17.700 kr. kan tælle med hver måned. 12 gange dette beløb (212.400 kr.) berettiger til dagpenge. Supplerende dagpenge og overskydende timer Uafklaret: Dagpengekommissionen havde flere forslag om supplerende dagpenge og overskydende timer. De forslag er ikke umiddelbart med i den politiske aftale, men det er aftalt at se nærmere på reglerne.

Agenda Hvornår kan jeg gå på pension Efterløn Fratrædelsesgodtgørelse Dagpengeregler Hvad kan jeg få fra det offentlige o Folkepension o ATP o Lønmodtagernes Dyrtidsfond Private pensionsformer o Kapitalpension o Ratepension o Livrentepension o Selvpension

Meldepligt for førtids- og folkepensionister Der har været en række tilfælde hvor nydanskere er rejst til deres hjemland og der så har tjent en mindre formue på at være parlamentsmedlem, for eksempel i Irak, og derfor er der nu indført en meldepligt for førtidspensionister og pensionister generelt. Meldepligten omfatter pensionister, som rejser mere end to måneder, uden for EU-landene, uden for EØS -landene, som omfatter Island, Liechtenstein og Norge og uden for Schweiz.. Meldepligten træder i kraft fra den 1. juli 2010 og skal foretages til kommunen. Også hvis rejsen forlænges, så den varer mere end to måneder.

Oversigt over EU-lande, EØS - lande mv. Gamle EU-lande Belgien, Luxembourg, Finland, Frankrig, Portugal, Grækenland, Spanien, Holland, Storbritannien, Irland, Sverige, Tyskland, Italien og Østrig. Nye EU-lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Bortset fra Cypern og Malta er de nye lande omfattet af tiltrædelsestraktatens overgangsordning i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed. EØS-lande Liechtenstein, Norge og Island. Aftalen mellem EU og Schweiz Statsborgere i Schweiz er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i henhold til aftalen mellem EU og Schweiz

Folkepension En ret til personer, der er fyldt 65 år under ændring til 69 + år Det er et krav, at man har indfødsret og fast bopæl i Danmark og for at få fuld ydelse boet 40 år i DK Kan dog søges fra og udbetales til udlandet, men beskattes i DK Retten til pension er som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark. Desuden skal man have boet mindst 3 år i Danmark mellem det fyldte 15 år og indtil folkepensionsalderen, se særlige regler for udstationerede og søfolk. Folkepensionen består af: Grundbeløb Pensionstillæg Alle beløbene er skattepligtige som personlig indkomst; Der betales dog ikke AMB Husk meldepligt til din kommune, hvis du rejser væk mere end 2. mdr. udenfor Europa og EØS området fra 01. juli 2010. http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-03-01-sa-meget-vilarbejdsgiverne-nu-haeve-pensionsalderen

Meldepligt for førtids- og folkepensionister Der har været en række tilfælde hvor nydanskere er rejst til deres hjemland og der så har tjent en mindre formue på at være parlamentsmedlem, for eksempel i Irak, og derfor er der nu indført en meldepligt for førtidspensionister og pensionister generelt. Meldepligten omfatter pensionister, som rejser mere end to måneder, uden for EU-landene, uden for EØS -landene, som omfatter Island, Liechtenstein og Norge og uden for Schweiz.. Meldepligten træder i kraft fra den 1. juli 2010 og skal foretages til kommunen. Også hvis rejsen forlænges, så den varer mere end to måneder.

Oversigt over EU-lande, EØS - lande mv. Gamle EU-lande Belgien, Luxembourg, Finland, Frankrig, Portugal, Grækenland, Spanien, Holland, Storbritannien, Irland, Sverige, Tyskland, Italien og Østrig. Nye EU-lande Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta. Bortset fra Cypern og Malta er de nye lande omfattet af tiltrædelsestraktatens overgangsordning i forhold til arbejdskraftens frie bevægelighed. EØS-lande Liechtenstein, Norge og Island. Aftalen mellem EU og Schweiz Statsborgere i Schweiz er omfattet af reglerne om fri bevægelighed i henhold til aftalen mellem EU og Schweiz

Folkepension Pr. 01.01.2016 Grundbeløb Pensionstillæg Pension Reelt enlige 72.756 76.788 Gifte/samlevende 72.756 37.632 Indtægtsreguleres Nej*) Ja Skattepligtigt Ja Ja *) Grundbeløbet indtægtsreguleres kun, hvis folkepensionisten har en arbejdsindtægt ved personligt arbejde. Honorarer og mødediæter anses for indtægt af personligt arbejde.

Folkepension Grænser for modregning af arbejdsindkomst i grundbeløbet (kun egen indtægt): Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse 310.000 546.400 Modregning i grundbeløbet sker med 30 % af den indtægt, der ligger ud over fradragsbeløbet.

Folkepension Fradragsbeløb ved beregning af pensionstillæg Fradragsbeløb Bortfaldsgrænse Enlig reelt 68.400 310.600 Andre gifte 137.300 254.900 Samgifte/samle 137.300 372.500 Enlige * 68.400 181.600 For hver 100 kr. indkomsten overstiger fradragsbeløbet, nedsættes pensionstillægget med satsen nedenfor. For ægtepar, hvor begge modtager pension (samgifte), nedsættes tillægget hver for sig *Pensionister i ægteskabslignende forhold etab. før marts 1999 og hvor egen eller saml. er tilkendt før marts 1999 Såvel egen som ægtefællens indtægt medregnes. Enlig pensionister 30,9 % Pensionist gift med ikke pensionist 32,0 % Pensionist gift med pensionist 16,0 % Samlevende pensionister, der betragtes som enlige 32, 0%

Pensionstillæg eller ej

Ved senere brug af folkepension Hvornår og hvor længe kan pensionen opsættes!? Folkepensionen kan opsættes på det tidspunkt du opnår folkepensionsalderen. En person, der allerede har modtaget folkepension i en periode, kan også vælge at opsætte pensionen. Det er muligt at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat én gang tidligere. Man kan altså opsætte sin folkepension 2 gange. Folkepensionen kan opsættes op til i alt 10 år. Du skal dog mindst have 1.000 arbejdstimer pr. kalenderår for at kunne opsætte folkepensionen, ændres fra 2014 til 750 timer.

Supplerende pensionsydelse Ældrecheck på max. 16.600,- (2016) ved en tillægsprocent på 100 % max. formue Bortfaldsgrænse Enlig 82.600 67.500 Andre 82.600 135.400 Samgifte 82.600 135.400 Likvid formue er penge i banken / værdipapirer og ikke hus, bil og sommerhus. Er formuen over kr. 82.600 udløses der ingen ældrecheck og størrelsen af ældrechecken er endvidere afhængig af den personlige indtægt og hvis indtægten overstiger kr. 19.100 for enlige eller 37.900 for gifte/samlevende nedsættes den personlige tillægsprocent. Såvel egen som ægtefællens/samlevers formue/indtægt medregnes. Ældrechecken påvirker ikke Folkepensionen eller evt. boligstøtte.

ATP 1964-ordning Egenpension o Udbetales fra det 65 år (gældende folkepensionsalder) o Udbetalingen kan udskydes, længst til alder 75 år. o Udbetales som en livsvarig pension i månedlige ydelser og udgør p.t. kr. 23.600 årligt fra alder 65 år, hvis der er betalt fuldt ATP-bidrag siden 1964 o Det er muligt at udsætte udbetalingen længst til man fylder 75 år. o Pensionen forhøjes for hver måned udbetalingen udskydes. o Beskattes som personlig indkomst; der betales dog ikke AMB o Husk at fortsætte med at betale til ATP ved overgang efterløn

ATP dækning ved dødsfald efter opstart Aftrapningen starter ved alder 65 og slutter ved alder 70 uanset udsættelse. Reglerne vil formentlig blive ændret ved nærmeste lejlighed, så aftrapningen starter ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder og slutter fem år senere. Der er ingen konkrete planer om at lade aftrapningen forsinke ved udsættelse. Hvis man gjorde noget sådant og bevarede de nuværende optjeningsregler som vi mener er gode henset til ydelsens formål så er en risiko, at det vil skabe mulighed for spekulation mod ordningen for personer med meget små ATP-pensioner. Engangsbeløb på op til 50.000 kr. før afgift. Beløbet til ægtefælle eller samlever aftrappes fra afdødes 66. år og bortfalder når afdøde ville være fyldt 70 år.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond Indefrosne dyrtidsportioner fra perioden 01.09.77 til 31.08.1979 Beløbet udbetales, hvis et af nedenstående kriterier er opfyldt: o Du er fyldt 60 år o Du er tilkendt førtidspension o Du er tilkendt tjenestemandspension eller tjenestemandslignende pension i form af egenpension o Du overgår til efterløn o Du er tilkendt alders- eller invalidepension fra en godkendt pensionsordning o Du er tilkendt udenlandsk pension (svarende til ovenstående) o Du er flyttet til udlandet for at tage varig bopæl dér

Lønmodtagernes Dyrtidsfond Beløbets størrelse afhænger af puljevalg, som foretages 2 gange årligt. Valgkort fremsendes fra LD. Dyrtidsbeløbet udbetales som et engangsbeløb. Beløbet kan blive stående til efter det 70. år, hvis man ønsker det. Afgiften beregnes med 25% af det beløb, som staten har indbetalt med tillæg af renter til 31. december 1979. Af rentebeløb, som er tilskrevet efter 31. december 1979, beregnes afgiften med 40%.

Agenda Hvornår kan jeg gå på pension Efterløn Fratrædelsesgodtgørelse Dagpengeregler Hvad kan jeg få fra det offentlige o Folkepension o ATP o Lønmodtagernes Dyrtidsfond Private pensionsformer o Kapitalpension o Ratepension o Livrentepension o Selvpension

Private pensionsformer I den 3. alder: o Har man brug for en kapitaludbetaling til at realisere ønsker om f.eks. nedbringelse af gæld, rejser m.m.? o Hvad skal man have af løbende indtægt for at have et tilstrækkeligt økonomisk råderum for den planlagte tilværelse? o Hvordan hænger de eksisterende pensionsindtægter sammen med behovene i den 3. alder?

Kapitalpension - Alderdomsforsikring Kapitalpension med fradragsret ophørte 1/1/13 Kapitalpension uden fradragsret nyt produkt Alderdomsopsparing Skattefri indbetaling og skattefri udbetaling - PAL skat 15,3 % i 2013 og 2014 og nu også i 2015 Indbetalingsgrænse 28.600 kr. i 2015

Kapitalpension - Alderdomsforsikring Alle der indbetalte til kapitalpension overgik automatisk til ratepension i 2013 og indbetalinger der oversiger kr. 52.400 til ratepension går til livsvarig livrente

Skatteformen 2013 I 2013 og 2014 er der mulighed for at betale afgiften på kapitalpensionen med 37,3% Rabatten på de 2,7 % gælder i 2013/14 og nyt lovforslag for 2015 med rabat også på LD Afgiftsberigtiget ordninger kan ikke overføres til rate eller livrente De 37,3% i afgift vil også gælde for normale udbetalinger i 2013/14 samt nyt lovforslag for 2015

Rabatten gælder også LD fra 1.3.2015, hvis man er fyldt 60 år

Kapitalpension ophævelse i utide Normalt er afgiften 60 %* * utide = før opnået pensionsalder

Grænsen for topskat Topskatten er uændret 15% Indtægtsgrænsen for, hvornår der skal betales topskat hæves fra 2013 og frem mod 2022: Finansministeriet har nu offentliggjort aftaleteksten til den endelige aftale om den nye skattereform 2012. Heraf fremgår det, at topskattegrænsen gradvis hæves hvert år i årene 2013-2022: efter AMB på 8 % Topskattegrænse 2013 421.000 kr. Topskattegrænse 2014 441.000 kr. Topskattegrænse 2015 444.500 kr. Topskattegrænse 2016 446.300 kr. Topskattegrænse 2017 448.200 kr. Topskattegrænse 2018 456.000 kr. Topskattegrænse 2019 459.200 kr. Topskattegrænse 2020 464.500 kr. Topskattegrænse 2021 466.000 kr. Topskattegrænse 2022 467.000 kr.

Opsparingsformer Opsparingsformer : Kapitalpension Engangssum Ratepension Løbende afkortet periode Indekskontrakter Løbende afkortet periode, min, 10 max. 15 år Kan i særlige aftaler være livsvarige Kan hæves ved alder 65 år mod et nedslag i Statens indekstillæg på 17 % Livrentepension Løbende livsvarig periode Løbende afkortet periode

Udfordringen

Værd at vide om kapitalpension 1 Du kan tidligst få din kapitalpension udbetalt, på det tidspunkt du når efterlønsalderen. Du skal være fratrådt for at du kan få pensionen fra en arbejdsgiver medmindre din arbejdsgiver accepterer udbetalingen Du kan indbetale til kapitalpension senest til 15 år fra efterlønsalderen Du kunne maksimalt indbetale kr. 46.000,- årligt ekskl. AMB indtil 2012, som var sidste år med denne regel) se næste side. Indbetaling til kapitalpension kan ikke fratrækkes i topskatten Afgiften på de 40% skal betales senest 15 år fra efterlønsalderen Der kan ikke indbetales mere når først der har været hævet af kontoen

Værd at vide om kapitalpension-aldersopsparing 2 Skattereformen i DK er vedtaget og ét af punkterne i reformen åbner mulighed for, at man i løbet af år 2013 til og med 2015, for Kapitalpensioner, kan afregne afgiften til staten med en lavere sats på 37,3% i stedet for den nugældende sats på 40%. Der kan ikke længere iondbetalæes til Kapitapension, men der kan indbetales til Aldersopsparing Indbetaling uden fradrag på Aldersopsparing indbetalings max. kr. 28.900 i 2016 Der betales alene Pal skat af afkastet og det er kun på 15,3% afkastskat til staten. På udbetalingstidspunktet skal der ikke betales skat eller afgift og så længe opsparingen står på kontoen indgår de ikke i formueopgørelsen.

Værd at vide om ratepension Du kan tidligst få ratepension udbetalt, fra du fylder 60/62 år Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning Indbetaling til ratepension kan fratrækkes i topskatten Beskattes som personlig indkomst uden AMB ved udbetalingen Kan udbetales over 10 til 25 år og skal være afsluttet senest 25 år efter du har nået efterlønsalderen 85/87 år Udbetalingen er garanteret i udbetalingsperioden Ved dødsfald kan den/de begunstigede kapitalisere de resterende ydelser og få udbetalt dem som en sum fratrukket en afgift på 40 % Loft over indbetalinger til ratepensioner på 52.400 kr. i 2016 Selvstændige erhvervsdrivende som bruger 30 % reglen til livrenter, og kan benytte indbetalingen på ratepension på 52.400 kr. oveni.

Værd at vide om livrentepension Du kan tidligst få livrentepension udbetalt, fra du fylder 60 år Du skal være fratrådt for at få pension fra en arbejdsgiverordning Ingen alderskrav for oprettelse og indbetaling Indbetaling til livrentepension kan fratrækkes i topskatten (ophørende livrenter går under indbetalingen på de 52.400 kr. på raten) Kan udbetales livsvarigt eller tidsbegrænset Udbetalingen beskattes som personlig indkomst uden AMB Kan omfatte ægtefællepension og garanti Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning Ubegrænset indbetaling til Livrenter med livsvarige ydelser.

Indekskontrakter Kunne oprettes indtil 1971 Maksimalt 6 kontrakter pr. person Nødvendig præmie skal betales og reguleres til det fyldte 65 eller 67. år Indekskontrakter bortfalder ved din død Staten betaler et indekstillæg til pensionen Årligt indekstillæg for 6 kontrakter ligger i spændet o 65 år: 12.585 kr. 14.868 kr. o 67 år: 15.255 kr. 22.893 kr.

Værd at vide om Selvpension Kunne oprettes frem til 1985 i et pengeinstitut Skattefordel på indbetalingerne frem til 1987 Indbetaling på max. 2.000 årligt med fradrag Bindingsperiode mindst 15 år dog tidligst udbetalt ved det 60 år eller ved død/invaliditet Udbetalingen er skattefri Finansloven for 2010 giver nu mulighed for at få udbetalt selvpensionen uanset alder og bindingsperiode Forventet mulig forøgelse af danskernes disponible indkomst ca. 2 mia. kr.

Udligningsskatten

Hvem og hvornår omfattes man af evt. af udligningsskatten. Link regnemaskine Pensionsudbetalinger i tidsrummet fra 2011 og 2020 Den årlige pensionsudbetalingen skal være på mindst kr. 297.424 ex. folkepension og 379.000 incl. folkepension o Uudnyttet indtægt fra ægtefælle kan overføres Ægtefælle Indtægt under 362.800 kan overføres og løfte grænsen for udligningsskatten maks. kan overføres 126.700 Udbetaling fra kapitalpension og invalidepension omfattes ikke af udligningsskatten

Alt for mange pensionister dør for rige! Jensen står med kr. 2.000.000 på pensionskontoen o De kan bruges med forskellig hast: 10 år 12 år 15 år 17 år 18 år 20 år 223.000 190.000. 157.500 142.500 136.000 125.000 http://ssl.director.dk/skagenfondene/formuelisten/

En million rækker så langt! 1 million rækker over 10 eller 20 år til: Udbetalt over 10 år fra alder 65 år til 75 år: 9.235,- pr. måned før skat eller netto: kr. 7.084,- årligt kr. 85.088,- Udbetalt over 20 år fra alder 65 år til 75 år: 5.174,- pr. måned før skat eller netto: kr. 4.566,- årligt kr. 54.797,- Hertil kommer folkepensionens grundbeløb og ATP, som udgør i alt 8.038 pr. måned før skat (2015-satser) netto kr. 5.063,- årligt kr. 60.077,-

Design af pensionsudbetaling Design din egen pension ved pensionsalder og fokuser ikke på det antal år policerne foreskriver - eks. 10 år o o Dog skal udbetaling fra Livrenter og Ratepensioner være min. 10 år Kapitalpensionsordninger kan altid ændres til Rate eller Livrente Udbetaling start 10 - år Forlæng evt. med 5 eller 10 år til i alt 15 eller 20 år Udbetaling start Afkortes med 5 år -til i alt 10 år 15 års udbetaling Afkortede livrenter Udbetaling start 10 - år Forlænges livsvarigt Livsvarige livrenter kan afkortes til eks. 10 eller 15 år mod helbredsoplysninger

Vigtige valg Hvad skal man overveje? Hvad kan Willis gøre? o Behovet for kapitaludbetaling - hvor meget? o Behovet for løbende udbetaling - hvor meget/hvor længe? o Behovet for fortsat dækning ved dødsfald - hvor meget/hvor længe? o Udregne hvor meget man allerede har, inkl. evt. formue o Udregne hvor meget man mangler i forhold til behov i netto kr. o Tilpasse dækningerne og udbetalingsforløbet

Legenden Jeanne Louise Calment 1875-1997

Lidt data Verdens ældste kvinde, Jeanne Louise Calment Verdens ældste kvinde Jeanne Louise Calment døde i august 1997 på et Rekreationshjem i Los Angeles. Hun den længst levende nogensinde. Hun levede 122 år og 164 dage (44724 dage i alt). Jeanne Louise Calment, levede mere end hendes datter, og hun var den sidste person som så Vincent Van Gogh i live. Hun overgik den gamle ældste person indtil da, en japansk kvinde døde i 1987 og kom i Guinness Book of World Recoed i 1988. Som 85 årig startede hun med at fægte og som 100 årig brugte hun stadig sin cykel. I en alder af 85 overdrog sin formue og ejendom til en advokat*. og aftalte at han skulle betale alle hendes udgifter til hun døde, men han gik fallit undervejs og døde inden Jeanne døde. *Det var en dårlig forretning!! Hun var efter sigende hverken atletisk eller fanatisk omkring sit helbred.

Hvorfor er det lige Rig? Hvorfor er det lige, at. vi kvinder sparer væsentlig mindre op om året, selvom vi lever 5 år længere end mændene? Kilde: ATP 2010 126

Tommelfingerregel: Du skal have en investeringseller pensionskonto i eget navn, hvorpå der mindst står din alder x 20.000*,- før skat. *Kr. 20.000 som kvinde *Kr. 18.000 som mand (Brutto giver det ca. kr. 65.000,- årligt i pension i 20 år + folkepension/tillæg og ATP) Kilde: Suzan Orman (2007): Women & Money: Owning the Power to Control Your Destiny og Kai Jensen, Willis Women Pension & Balance (nov. 2010).

Willis Seniorservice Vi kan hjælpe dig med ægtepagt og testamente og generalfuldmagter! Skriv en kort mail til senior@willis.dk med dine ønsker og behov, så bliver du kontaktet af Willis med henblik på nærmere rådgivning. Ydelsen består af rådgivning af kunden, og hjælp til at finde den rigtige løsning og evt. en advokat i lokalområdet hvis dette ønskes Prisen for at oprette et testamente eller en ægtepagt Udarbejdelsen af et standardtestamente koster 2.000 kr. inkl. moms. Yderligere rådgivning koster 1.200 kr. pr. time. Herudover skal der betales 300 kr. direkte til notaren i forbindelse med underskrivelse af testamentet og for digital tingslysning af en ægtepagt skal der betales stempelafgift til staten. (1.660 kr.) Prisen for udarbejdelse af en standard generalfuldmagt koster 750 kr. pr. stk. inkl. moms...\..\..\..\kj\seniorøkonomiske skriv\information om juridisk assistance - testamente.pdf KONTAKT Seniorafdelingen Tlf.: 88 13 96 00 E-mail: senior@willis.dk

Willis Seniorservice Vi kan hjælpe også dig med udvidet seniorøkonomisk overblik KONTAKT Seniorafdelingen Tlf.: 88 13 96 00 E-mail: senior@willis.dk Personligt møde hvor alle aspekter drøftes: Dine og din partners forventninger til pensionstilværelsen. Hvilke elementer der skal indregnes i seniorøkonomien. Et detaljeret udbetalingsbudget baseret på dine og din partners pensionsordninger samt eventuel friværdi og frie midler, som du ønsker medregnet. Nuværende indbetalinger til pensionsordninger er de optimale i forhold til skatteregler og offentlige ydelser? Reglerne i forbindelse med folkepension hvad kan du forvente at få udbetalt? Efterløn beregning efter eventuelt fradrag på grund af pensionsopsparinger. Forrentning og omkostninger af pensionsopsparing under udbetaling. Begunstigelse og arveregler (fællesbørn, egne børn, særbørn). Testamente, gaver til børn og generalfuldmagt. Muligheder for forskellige tilskudsmuligheder i pensionstilværelsen Hvad koster rådgivningen? En udvidet seniorøkonomisk rådgivning koster 6.000 kr. (2016) ( der kan foreligge andre aftaler i virksomheden Er du ikke kunde i Willis, koster en udvidet rådgivning 7.000 kroner. (2016)..\..\..\..\kj\Seniorøkonomiske skriv\information til medarbejdere om seniorøkonomisk rådgivning 2016.pdf

Pris for juridiske dokumenter, som vi laver i Willis (gældende fra 1.7.2014.) Testamenter Prisen for standard testamente er 1.600,- ex. Moms = 2.000,- inkl. Moms Udgift til notarpåtegnelse 300,- inkl. moms til staten Ægtepagter Prisen for en standard ægtepagt er 1.600,- ex moms = 2.000,- inkl. moms + 1.660,- i tinglysningsafgift til staten Generalfuldmagter Prisen for General fuldmagt (lille som kunden selv udfylder og laver) pr. styk 300,- ex moms 375,- inkl. moms Prisen for General fuldmagt (stor, hvor vi laver arbejdet og noterer så notarudgiften spares) pr. styk 600,- ex moms 750,- inkl. moms Timepris ved udvidet og særlig rådgivning Fast timepris er kr. 1.250,- inkl. moms.

Nyttige links www.borger.dk borger.dk er din genvej til offentlig selvbetjening. Med Borger får du er en let og brugervenlig indgang til offentlig selvbetjening, hvor du kan gøre meget af det, du ellers ville gøre på kommunekontoret. www.aeldresagen.dk Bøgernes bog om den tredje alders nødvendige oplysninger. http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-og-stoette/vaerdatvide/sider/default.aspx www.pensionsinfo.dk På siden kan du bestille et password, som sendes til dig. Herefter kan du logge dig på og se dine pensionstal fra de pensionsinstitutioner, der har tilsluttet sig faciliteten. www.ld.dk På siden kan du se din opsparing i Lønmodtagernes dyrtidsfond Besøg Willis på disse adresser: http://website.willis.dk/kompetencer-i-willis/people-risk/seniorservice/ http://www.willisnews.dk/nyhedsbrev/willis-living-juni-2014 131

Når dette opstår... så gå på pension...

Willis Seniorservice Vi kan hjælpe dig med ægtepagt og testamente og generalfuldmagter! Skriv en kort mail til senior@willis.dk med dine ønsker og behov, så bliver du kontaktet af Willis med henblik på nærmere rådgivning. Ydelsen består af rådgivning af kunden, og hjælp til at finde den rigtige løsning og evt. en advokat i lokalområdet hvis dette ønskes Prisen for at oprette et testamente eller en ægtepagt Udarbejdelsen af et standardtestamente koster 2.000 kr. inkl. moms. Yderligere rådgivning koster 1.200 kr. pr. time. Herudover skal der betales 300 kr. direkte til notaren i forbindelse med underskrivelse af testamentet og for digital tingslysning af en ægtepagt skal der betales stempelafgift til staten. (1.660 kr.) Prisen for udarbejdelse af en standard generalfuldmagt koster 750 kr. pr. stk. inkl. moms...\..\..\..\kj\seniorøkonomiske skriv\information om juridisk assistance - testamente.pdf KONTAKT Seniorafdelingen Tlf.: 88 13 96 00 E-mail: senior@willis.dk

Foredragsholder Kai Jensen tlf. 8813 9600 E-mail senior@willis.dk