PERSONALE 20 ARBEJDSULYKKER ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET I 20 var antallet af arbejdsulykker 25,1 pr. 1 million arbejdstimer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor frekvensen var 31,8. Ulykkesfrekvensen er således det laveste de seneste 10 år, jf. figuren nedenfor. Fraværet som følge af arbejdsulykker var 3,0 fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer i 20 inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 27, hvor fraværet var på 3,7 fraværs-timer pr. 1.0 arbejdstimer. Fraværet i 20 er på niveau med fraværet i årene 20-20, jf. figuren nedenfor. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 20 var 12,1 dage pr. ulykke. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 1,0 dag kortere i forhold til 27, hvor den gennemsnitlige varighed var 13,1 dage pr. ulykke. Statistikken er en frivillig statistik, der alene omfatter arbejdere ansat på virksomheder, der har tilmeldt sig statistikken. Statistikken omfatter ca. 61.5 fuldtidsansatte svarende til ca. 13 pct. af arbejderne på DA området. 50 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million arbejdstimer ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer 4,5 40 30 20 10 4,0 3,5 3,0 0 2,5
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 2 NØGLETAL Deltagende virksomheder Deltagende arbejdssteder Præsterede timer Helårsbeskæftigede Ulykker Tabte arbejdsdage Ulykker de sidste 5 år Antal 27 20 2 311 560 378 92.144.559 1.341.388 54.845 61.509 2.872 2.591 46.153 38.276 17.891 16.739 BRANCHER Ulykkesfrekvensen steg lidt inden for hovedbranchen handel, transport- og servicevirksomhed, mens den faldt inden for de to øvrige hovedbrancher fra 27 til 20, jf. figur side 3. For fremstillingsvirksomheder faldt ulykkesfrekvensen fra 32,7 i 27 til 25,7 i 20, og for bygge- og anlægsvirksomheder faldt ulykkesfrekvensen fra 33,3 i 27 til 23,2 i 20. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed viser tallene et lille stigning i ulykkesfrekvensen fra 24,7 i 27 til 24,8 i 20. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen for de enkelte delbrancher fremgår af nedenstående tabel. Variationenen inden for de enkelte delbrancher kan i væsentlig grad skyldes varierende deltagelse af virksomheder/arbejdssteder i de enkelte år. Fraværsfrekvensen faldt inden for alle tre hovedbrancher fra 27 til 20. For fremstillingsvirksomheder var der et fald fra BRANCHER Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten-, ler- og glasindustri Metalfremstilling Jern- og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed Antal fuldtids personer i statistikken Ulykkesfrekvens Ulykkesfravær ' 180 5.. 3,3 0,8.. 0 3.669 43,7 42,9 44,3 27,4 4,2 4,1 6,1 3,3 330 8,6 12,9 10,8 1,5. 0,4 1,9 2.0 27,3 30,2 41,7 24,7 3 3,8 3,6 4,7 1.524 17,6 18,3 29,3 17,6 4,3 2,5 2 2,4 78 3,9 37,9 22,4 45,5 0,1 10,3 10,4 7,2 4.589 17,2 29,3 27,7 18,4 1,3 3 3,4 1,9 3.590 46 40,4 35,3 25,5 4,1 3,3 2,8 3,2 1.094 49 69 36,9 43,5 5 12,7 5,7 3,5 2.810 42 50,2 49,5 39,8 4 5,2 5,9 5,1 10.185 21,3 20,2 24,9 23,4 1,9 2,4 2,4 2,3 4.626 13,2 13,8 19,1 13,1 1,3 1,6 2 1,1 2.781 59,2 54,8 57,5 55,6 4,6 6,5 4,1 5,4 2.878 18,5 19,4 23,3 21,1 2 1,9 3,7 3,6 74 27,2 19,1. 16,2 3,4 5,1. 1 10.854 33,6 29,2 33,3 23,2 2,7 3,2 4,8 2,9 2.330 4 7,9 18,9 5,6 1,2 0,9 0,8 2,8 257 15,7 16,5 6,6 13,9 3 4,3 0,4 0,7 1.689 32,4 28,7 25,3 35,6 5,2 6,3 4,4 3,9 5.9 31,7 32,9 26 29,7 4,8 3,8 3,6 3,5 61.519 30,6 29,1 31,8 25,1 3,1 3,2 3,7 3,0
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 3 ULYKKESFREKVENS - HOVEDBRANCHER ULYKKESFRAVÆR - HOVEDBRANCHER 50 Ulykker pr. 1 million arbejdstimer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed 6 Fraværstimer pr. 1.0 arbejdstimer Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, transportog servicevirksomhed 45 40 5 35 4 30 25 3 20 2 ARBEJDSFUNKTION De sidste 5 år ' ' ' De sidste 5 år ' ' ' Håndværkspræget arbejde Bygningsarbejde (Basis) Bygningsarbejde (Finish) Svejsearbejde m.m. Grovsmede-, værktøjsmagerarb. o.l. Mekaniker- og montørarbejde Træindustriarbejde Process- og maskinoperatørarbejde Jern-, metalværks- og støberianlægsarbejde Kemisk procesanlægsarbejde Betj. af maskiner, metal- og mineraler Betj. af maskiner, gummi- og plastik Betjening af maskiner, træindustrien Betj. af mask., næringsmiddelind. m.m. Monterings- og samlebåndsarbejde Betj. af andre mask., kvalitetskontrol Last- og bustransportarbejde Andre mobile maskiner og køretøjer Andet arbejde Medhjælp i bygge- og anlægssektoren Manuelt arbejde, fremstillingsvirksomhed Manuelt transport- og lagerarbejde 31,6 29,1 37,0 37,2 9,4 11,9 12,1 11,0 13,3 14,7 10,9 14,1 9,0 10,5 8,5 13,3 21,2 24,1 19,9 22,1 10,2 14,4 19,9 11,4 21,7 13,8 27,5 25,0 9,2 10,4 10,0 9,2 14,0 16,8 11,3 11,4 8,4 9,7 11,8 7,6 15,5 19,5 14,9 16,5 9,9 10,5 11,2 13,3 5,1. 8,3 9,2. 9,9. 45,5 48,3 41,2 41,3 8,7 13,3 12,6 11,7 4,7 4,9 8,1 9,4 12,7 31,5 10,9 6,5... 5,6... 7,9 16,8 23,7 18,5 19,5 9,4 11,2 9,7 9,2 5,8 8,0 8,9 9,2 11,2 13,3 12,0 12,3 6,2 9,6 6,7 5,2 11,3 12,1 11,6 14,4 25,6 9,5 7,3 8,0 4,6 14,1 10,6 14,9 11,6 14,3 19,6 13,8 10,2 10,6 17,7 11,9 6,1 9,2 7,0 8,4 10,1 12,1 15,3 12,4 8,1. 5,2 10,5 8,5. 11,3 15,0 4,4 5,7 5,6 4,6 13,5 12,5 15,8 18,6 22,9 22,6 21,8 21,5 11,3 13,2 13,7 13,6 42,0 43,4 50,2 50,8 11,9 13,5 14,2 15,3 23,2 29,7 25,3 29,0 9,7 13,2 12,1 10,8 13,2 10,9 14,1 11,6 13,3 11,6 17,5 17,0 1,0 1,0 1,0 1,0 9,5 13,0 13,1 12,1
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 4 HVORDAN SKADEN SKETE De sidste 5 år ' ' ' De sidste 5 år ' ' ' Stødt imod gods o.lign Klemt af eller fanget i maskindele o.lign Fald i samme niveau Fald til lavere niveau Trådt på skarpe genstande Overbelastning Kontakt med høj eller lav temperatur Kontakt med el-spænding Kontakt med kemikaler Færdsel i arbejdstiden uden for fast arbejdssted Andet 22,1 18,0 18,9 17,0 9,6 10,4 11,6 10,4 12,3 12,8 11,4 11,6 13,6 15,0 12,9 12,0 11,6 12,7 10,4 11,8 12,8 13,1 12,5 13,1 11,6 12,8 13,0 12,8 17,0 16,0 23,0 14,5 5,9 6,9 7,2 5,5 8,3 8,7 8,5 10,6 18,1 20,3 17,4 21,4 14,5 15,0 12,6 14,4 2,2 1,7 2,1 2,0 9,7 9,9 8,3 11,0 0,7 0,4 1,0 0,9 5,6 14,0 3,9 8,7 1,3 1,4 1,4 0,9 5,5 6,4 3,6 3,3 0,7 0,3 0,3 0,4 22,1 26,9 6,9 0,0 13,6 12,6 16,9 15,7 10,4 11,5 12,2 9,2 1,0 1,0 1,0 1,0 12,3 13,0 13,1 12,1 SKADET DEL AF LEGEMET Hoved, undtagen øjne Øjne Hals Ryg, rygrad Brystkasse, brystorganer Bug, bugorganer Skulder, overarm, albueled Underarm, håndled Hånd, håndrod Fingre Hofteled, lår, knæskal Knæled, underben, knyster Fod, ankel Tæer Omfattende dele af legemet Anden skade De sidste 5 år ' ' ' De sidste 5 år ' ' ' 5,9 5,7 6,4 6,7 7,9 9,2 8,1 8,1 5,3 4,1 6,1 6,3 3,9 5,1 3,2 4,8 0,8 1,3 0,8 1,0 14,2 11,6 11,7 18,5 15,4 15,6 13,1 15,1 14,3 13,1 15,7 15,5 2,3 2,1 2,5 2,5 12,0 9,9 12,1 13,6 0,4 0,3 0,2 0,9 15,0 16,3 3,5 18,9 8,4 11,6 8,5 9,3 16,9 18,9 16,2 15,4 3,1 2,6 2,0 2,6 15,1 15,2 13,2 13,8 8,5 7,1 8,6 7,9 11,1 11,2 11,8 9,7 21,4 22,5 21,8 19,1 10,4 13,1 10,0 9,6 1,8 1,4 0,9 0,9 14,8 12,0 25,8 10,4 8,5 9,5 9,2 9,1 15,4 13,3 17,1 16,7 13,1 10,5 13,0 13,5 11,4 12,3 13,0 10,3 1,1 1,5 1,0 1,0 15,8 17,4 22,5 9,7 1,8 2,7 2,8 2,7 20,7 12,5 28,8 21,1 2,4 1,5 3,0 1,5 11,7 12,7 19,6 11,5 1,0 1,0 1,0 1,0 12,2 13,0 13,1 12,1
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 5 SKADENS ART SKADET DEL AF LEGEMET Bløddelsskade 12,8 Knoglebrud 8,7 Forstuvning o.lign. 40,3 Hoved 13,9 Andet 4,2 Arm/hånd 38,9 Andet 14,3 Krop 18,4 Sårskade 23,9 Ben 24,6 SKADENS ART Bløddelsskade Hjernerystelse, indre kvæstelser Sårskade Mistet legemesdel Åbent knoglebrud Lukket knoglebrud Forskydning af led Forstuvning o.lign. Truende kvælning, drukning Forgiftning Varme og kuldeskade Ætsning Strålepåvirkning El-chock Kvæstelse ikke konstateret Andet De sidste 5 år ' ' ' De sidste 5 år ' ' ' 13,4 10,8 12,6 12,8 7,4 7,0 8,9 6,3 1,9 1,8 2,5 1,7 12,5 13,9 14,6 12,9 23,6 24,0 24,3 23,9 8,0 9,3 8,1 7,7 0,4 0,4 0,3 0,2 32,3 51,2 28,4 23,4 0,9 0,8 0,9 1,1 42,0 28,4 47,5 47,0 7,4 9,2 8,3 7,6 29,5 28,6 30,0 25,5 2,8 3,0 2,0 2,5 21,7 16,9 27,1 23,2 37,8 38,8 37,5 40,3 12,5 13,0 13,2 12,8 0,1 0,0 0,0 0,0 3,8-0,0 0,0 0,6 0,6 0,6 0,4 7,2 9,4 2,7 6,4 2,6 2,6 3,0 3,0 9,5 8,8 8,1 11,5 0,7 0,7 0,7 0,3 7,5 10,8 6,3 3,2 0,0 0,0 0,1 0,0 1,0 0,0 0,0-0,2 0,0 0,0 0,0 2,1-0,0 0,0 0,6 0,9 0,8 0,6 6,7 5,1 9,7 8,9 7,0 6,4 6,4 5,5 10,3 12,2 12,2 10,4 1,0 1,0 1,0 1,0 12,3 13,0 13,1 12,1 3,4 i 27 til 2,9 i 20. For bygge- og anlægsvirksomheder faldt fraværsfrekvensen fra 4,8 i 27 til 2,9 i 20, mens fraværet inden for handel, transport- og servicevirksomhed faldt fra 3,4 i 27 til 3,3 i 20. I tabellen Brancher på side 2 kan man se, at udviklingen i fraværsfrekvensen inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år. FORSKYDNINGER MELLEM BRANCHER De præsterede timer for arbejdere på de virksomheder, som har deltaget i statistikken over arbejdsulykker i årene 20-20, fordelt efter branche, fremgår af tabellen Procentvis fordeling af præsterede timer, arbejdere, på side 7. Til sammenligning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer for arbejdere i DA s StrukturStatistik for året 20. Det fremgår af tabellen, at forde-
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 6 FRAVÆRETS LÆNGDE ALDER 0 dage 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage 8 dage 9 dage 10 dage 11 15 dage 16 20 dage 21 25 dage 26 65 dage 66 dage eller flere Antal ulykkestilfælde Relativ, pct. Kummuleret, pct. Relativ, pct. Kummuleret, pct. 0,0 0,0 0,0 0,0 16,5 16,5 1,4 1,4 15,2 31,7 2,5 3,9 10,9 42,6 2,7 6,6 7,8 50,3 2,6 9,1 6,0 56,3 2,5 11,6 4,1 60,4 2,0 13,6 3,4 63,8 2,0 15,6 3,5 67,3 2,3 17,9 2,8 70,0 2,1 19,9 3,6 73,7 3,0 22,9 8,0 81,6 8,5 31,4 3,5 85,2 5,3 36,6 3,1 88,3 5,7 42,4 8,6 96,8 27,9 70,2 3,2 1,0 29,8 1,0 1,0 1,0 0 19 20 24 25 29 30 34 35 39 40 44 45 49 50 54 55 59 60 64 65 eller mere De sidste 5 år ' De sidste 5 år ' 1,7 2,3 6,6 5,0 8,8 8,9 8,1 9,4 10,0 9,9 10,2 10,9 12,0 10,9 10,2 10,2 14,3 13,7 11,5 13,4 14,7 15,0 12,4 13,0 13,2 13,8 13,0 13,3 10,4 10,3 13,5 16,2 9,8 9,2 14,0 15,6 4,7 5,4 16,3 17,7 0,4 0,6 19,8 5,9 1,0 1,0 12,3 12,1 ledes en varierende deltagelse i statistikken inden for de enkelte brancher, idet deltagelse i ulykkesstatistikken er frivillig. lingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 20 afviger en del fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik for året 20. Samtidig fremgår det af tabellen, at den relative andel af præsterede arbejdstimer for arbejdere ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i 20-20. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder dvs. som har deltaget i statistikken i både 27 og 20. Tendensen i ulykkesfrekvensen for de identiske virksomheder i de tre hovedbrancher er stort set i overensstemmelse med figuren på side 3, dog med en h øjere ulykkesfrekvens for handel, transportog servicevirksomhed. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvenserne hhv. 26,6 for fremstilllingsvirksomhed, 24,2 for bygge- og anlægsvirksomhed og 29,0 for handel, transport- og servicevirksomhed. En del af ændringerne fra år til år skyldes så- GENBRUG AF DATA Med henblik på at mindske virksomhedernes indberetningsbyrde til statistikken, benyttes fra og med 20 virksomhedernes lovpligtige indberetning til EASY-systemet hos Arbejdstilsynet. I forbindelse med brugen af EASY-oplysningerne er der fundet en række forskelle i registreringen af personers arbejdsfunktionen (DISCO) i EASY og den tilsvarende i DA s lønstatistik, - derfor anbefales det at virksomhederne indberetter en DISCO-kode frem for en arbejdsfunktionstekst. En anden EASY-oplysning, der kan afvige væsentligt, er oplysningen om Skadens følger, som angiver en forventet fraværsperiode, og her ses ofte afvigelser i forhold til de fraværsdage, der indberettes særskilt til DA s ulykkesstatistik - afvigelser der går i begge retninger. Det vil derfor være af stor betydning, at virksomheden nøje vurderer det forventede fravær ved registreringen af ulykken i EASY. DA STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer - benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. Redaktion: Fini Beilin (ansv.) og Bettina Holst. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, e-mail: DAForlag@da.dk eller tlf. 33 38 92 24.
PERSONALE ARBEJDSULYKKER SIDE 7 PROCENTVIS FORDELING AF PRÆSTEREDE TIMER, ARBEJDERE BRANCHER Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Træindustri Papirindustri Grafisk industri Kemisk industri Sten-, ler- og glasindustri Fremstilling af metal Jern- og metalvareindustri Maskinindustri Elektronikindustri Transportmiddelindustri Møbelindustri og anden fremstillingsvirksomhed El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel og reparationsvirksomhed Hotel- og restaurantvirksomhed Transportvirksomhed mv. Anden servicevirksomhed StrukturStatistik Statistik for ArbejdsUlykker 20 20 27 20 0,6 0,0 0,3 0,3 5,9 5,5 3,8 6,0 0,6 0,0 0,5 0,5 1,4 3,2 3,9 3,3 0,8 3,6 2,3 2,5 2,4 0,2 0,1 0,1 4,5 6,2 5,6 7,5 2,3 6,7 4,2 5,8 0,7 1,4 1,6 1,8 3,2 6,4 6,0 4,6 7,0 20,2 19,3 16,6 3,3 5,2 5,4 7,5 1,4 1,3 6,3 4,5 3,0 7,8 7,7 4,7 1,0 0,2 0,2 0,1 12,8 16,8 20,5 17,6 19,3 2,2 0,8 3,8 2,2 0,6 0,5 0,4 13,2 0,1 1,6 2,7 14,2 12,5 9,4 9,7 1,0 1,0 1,0 1,0 METODE OG BEGREBER Statistikken omfatter alene arbejdere. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.0 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 20 samt tabte timer i 20 på grund af ulykker indtruffet i 27. Tabte arbejdsdage i 20 som følge af ulykker indtruffet i 27 indgår dog udelukkende i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner er en god indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst 1.0 præsterede timer. I tabellen Arbejdsfunktion er kun vist tal for arbejdsfunktioner, hvor der har været mindst 50 ulykkestilfælde.