branchestatistik Vagt og sikkerhed 2011 Vagt- og sikkerhedsbranchen omfatter vagttjenester og patruljering, værdihåndtering, personbeskyttelse, overvågning og kontrolcentraler. Branchens samlede omsætning ifølge Danmarks Statistik var i 2010 på 3,1 mia. kr. Branchen har siden 2002 haft en samlet vækst på 245 pct., hvilket i gennemsnit svarer til en omsætningsvækst på 31 pct. om året. Fra 2008 til 2009 blev væksten dog afløst af et mindre fald i omsætningen. Dette skal dog ses i lyset af, at mange andre brancher i samme periode har oplevet en markant tilbagegang på grund af finanskrisen. Omsætningen rettede sig igen i 2010. På trods af de seneste års stagnation forventer virksomhederne en vækst i omsætningen i 2011 på 4,5 pct., hvilket vil bringe den samlede omsætning på mere end 3,2 mia. kr. ved årets udgang. Hele vagt- og alarmbranchen beskæftiger ca. 10.000 personer, hvoraf godt halvdelen er godkendte vagter, fordelt på godt 470 autoriserede vagtvirksomheder. Ca. 85 pct. af branchens ansatte er fuldtidsansatte og godt 15 pct. er deltidsansatte. Figur 1: Omsætning for vagt og sikkerhed 2002-2011 Millioner kroner, løbende priser 4000 3500 3000 2500 01 VAGT og SIKKERHED I i DAnmark 04 BRANCHENS KUNDER 09 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND 14 VÆKSTDRIVERE OG VÆKST- BARRIERER 17 BRANCHENS UDFORDRINGER 20 VAGT- OG ALARMBRANCHEN INTERNATIONALT 23 Om publikationens DATA < Kilde: Danmarks Statistik. Omsætningen for 2011 er beregnet af DI Service på grundlag virksomhedernes vækstforventninger. 2000 1500 1000 500 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Udgivet af DI Service Redaktion: Patrick Christian Laraignou og Thomas Hauge Berg Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7353-902-6 200.5.11
SIDE 1 branchestatistik 2011 DI ANALYSE VAGT- OG SIKKERHED I DANMARK BRANCHENS AKTIVITETER Vagt- og sikkerhedsbranchen består af en række forskellige delbrancher, som hver især varetager forskellige sikkerhedsopgaver og som tilsammen udgør hele vagt- og sikkerhedsbranchen. Branchens omsætning kan opdeles i de hovedgrupper, der fremgår af figuren nedenfor. Det er dem som hovedsageligt udgør medlemmernes aktiviteter i Vagt- og SikkerhedsIndustrien (VSI). Omsætningstallene er indhentet fra en rundspørge blandet DI s medlemmer i branchen og ifølge analysen er de to største delbrancher således teknik (installation, drift og service af alarmer, kontrolsystemer, kameraer o. lign.) som i 2010 tæller 49 pct. af branchens omsætning, samt vagttjenester og patruljering (fast og mobil vagt), som til sammen tæller 28 pct. af branchens omsætning. Figur 2: Omsætningen fordelt på aktiviteter 2010 Andet 0 pct. Kontrolcentraler 11 pct. < Kilde: DI Service 2011. Værdihåndtering 12 pct. 49 pct. Teknik Fast vagt 13 pct. Mobil vagt 15 pct.
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 2 TEKNIK Delbranchen for teknik dækker i vagt- og sikkerhedsbranchen over en række aktiviteter, der knytter sig til installation, drift og servicering af tekniske sikkerhedsinstallationer. Disse er typisk overvågningsudstyr, alarmer, adgangskontrolsystemer o. lign. Som delbranche indenfor vagt- og sikkerhedsbranchen er dette område det største, og har i 2010 stået for omkring 49 pct. af omsætningen, eller hvad der svarer til godt 907 mio. kr. Forventet vækst i omsætningen inden for teknik fra 2010 til 2011 er ca. 0,6 pct., svarende til en forventet samlet omsætning i 2011 på ca. 912 mio. kr. VAGTTJENESTER OG PATRULJERING Vagttjenester og patruljering er den næstestørste delbranche på området og tæller sammenlagt ca. 28 pct. af omsætningen, som yderligere kan deles op i fast vagt og mobil vagt. Fast vagt er vagtaktiviteter, som finder sted på et bestemt sted. Det kan eksempelvis være vagter i storcentre, på større virksomheder eller andre steder, hvor vagterne overvåger et begrænset område. Omsætningen for denne del af branchen tæller ca. 13 pct., som svarer til ca. 234 mio. kr. Mobile vagttjenester dækker over patruljering af større områder, som samler flere kunder samt kørsel på alarmer, som kommer ind til landets kontrolcentraler. Omsætningen for mobile vagttjenester udgør 15 pct., som svarer til ca. 280 mio. kr. af omsætningen. VÆRDIHÅNDTERING Markedet for værdihåndtering er ganske anderledes i Danmark end i mange af de lande vi normalt sammenligner os med, idet hovedparten af opgaverne varetages internt i virksomhederne. Dette gælder især pengeinstitutter, som i stor stil driver egen værdihåndtering. Det vurderes således at godt 80 pct. af pengene i den finansielle sektor, håndteres i eget regi og derfor er utilgængeligt for de private værdihåndteringsvirksomheder. Dette udgør en markant forskel fra andre europæiske og skandinaviske lande. Værdihåndteringsvirksomhedernes største kunder i Danmark er således ikke banksektoren, men detailhandelen. Dog er det langtfra hele detailhandelen, som får dagens omsætning håndteret af de private vær-
SIDE 3 branchestatistik 2011 DI ANALYSE dihåndteringsvirksomheder. Langt hovedparten af landets forretninger, butikker og lignende deponerer selv dagens omsætning i bankernes døgnbokse med de risici det indebærer. Således er det primært større supermarkeder, discountforretninger, varehuse og stormagasiner, som får deres kapital transporteret af værdihåndteringsselskaber. Der er omtrent 100 mio. kr. om ugen i kontanter i detailhandelen, som håndteres af værdihåndteringsselskaberne. Dertil kommer så byttepenge, som også jævnligt bliver udskiftet. Dog er der en generel tendens mod at byttepengebeholdningen bliver mindre, både for at undgå tab i tilfælde af røveri samt for at reducere kapitalbindingen i form af byttepenge. Virksomhederne har opgivet en samlet omsætning i værdihåndtering på ca. 212 mio. kr. og forventer en stigning i omsætningen inden for værdihåndtering fra 2010 til 2011 på ca. 7,6 pct. Dette svarer til en forventet omsætning på ca. 228 mio. kr. i 2011. KONTROLCENTRALER Kontrolcentraler modtager og behandler alarmopkald fra alle vagtbranchens kunder. Der er 12 godkendte kontrolcentraler i Danmark og delbranchen tæller i 2010 ca. 10,7 pct. af den samlede omsætning på området, eller hvad der svarer til ca. 197 mio. kr. Virksomhederne, som har deltaget i analysen, forventer en vækst i omsætningen på 9,1 pct. i det næste år, svarende til et omsætning i 2011 på ca. 215 mio. kr. ANDET (PERSONBESKYTTELSE OG LIVVAGTER) Markedet for personbeskyttelse og livvagter i Danmark er forholdsvis beskedent og vurderes til at være ca. 100-200 mio. kr. Området har således næsten altid haft svære kår, idet trusselsbilledet sjældent har nødvendiggjort livvagter selv for personer i højtstående embeder. Dette har dog ændret sig siden 11. september 2001 og krigen mod terror, som i høj grad har ændret på vores opfattelse af trusselsbilledet. Virksomhederne, som har deltaget i denne analyse, har opgivet en samlet omsætning i delbranchen andet på 4,3 mio. kr. Væksten i omsætningen inden for denne delbranche fra 2010 til 2011 forventes at blive 15,7 pct., svarende til en forventet samlet omsætning i 2011 på ca. 5 mio. kr.
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 4 BRANCHENS KUNDER Vagt- og sikkerhedsbranchens to største enkelte kundegrupper er handels- og detailvirksomheder samt det offentlige. Tilsammen dækker disse to kundegrupper 33 pct. af branchens samlede omsætning, eller hvad der svarer til ca. 1 mia. kr. Når kun otte pct. af omsætningen i vagt- og alarmbranchen hidrører fra finanssektoren (pengeinstitutter, finans- og forsikringshuse), så skyldes det især, at man i høj grad varetager de fleste sikkerhedsopgaver selv. Således håndterer bankerne selv værdihåndteringen og har selv interne sikkerhedsorganisationer, som varetager overvågning og kontrolcentralaktiviteter. Kategorien "Andet" dækker over de private kunder og over en lang række småbrancher, som hver især tæller for cirka 0-4 procent af den samlede omsætning. Omsætningen i kategorien "Andet" er her forholdsvis høj, da de mange småbrancher og det private marked tilsammen tegner et stor del af markedet. Småbrancherne er eksempelvis råstofudvinding, hotelvirksomhed og andre typer servicevirksomhed. > Kilde: DI Service 2011. Figur 3: Vagt og sikkerheds omsætning fordelt på kundetyper 2010 21pct. Handel og detailvirksomhed Andet 42 pct. 12 pct. Offentlig forvaltning, skoler og sundhed 11 pct. Fremstilling Liberale, vidensk. og tekn. tjenester 3 pct. Pengeinst., finans, forsikring 8 pct. 4 pct. Transport, forsyning og byggeri
SIDE 5 branchestatistik 2011 DI ANALYSE HVAD LÆGGER KUNDERNE VÆGT PÅ? Det er nogenlunde ens faktorer, som offentlige og private kunder ligger vægt på, når de skal vælge en leverandør. Samlet set er pris og leveringssikkerhed ifølge virksomhedernes oplysninger de mest afgørende faktorer for de offentlige og private kunder. De private kunder vægter fleksibilitet og eksisterende relationer til leverandøren som de næstvigtigste faktorer, mens det offentlige vægter leverandørens image og fleksibilitet, som de næstvigtigste faktorer. Figur 4: Mest betydningsfulde faktorer, når private og offentlige kunder skal vælge leverandør 2011 Pris Leveringssikkerhed Leverandørens image/størrelse Fleksibilitet Eksisterende relationer til kunden Erfaring fra lignende virksomheder Rette kandidat første gang Kvalitet/kontrolsystem Lokalkendskab/lokalt kontor Andet CSR-politik (miljø, diversitet mv.) Certificering International tilstedeværelse < Kilde: DI Service 2011. Pct. 0 20 40 60 80 100
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 6 HVAD PRIORITERER KUNDERNE? Ifølge virksomheders besvarelser, som fremgår af figuren herunder, er de to vigtigste prioriteter i de kommende år overvågning og alarmløsninger. Herefter kommer vagtydelser og sikring af inventar, som er de næstvigtigste prioriteter. Højt på kundernes ønskeliste står også mere serviceorienterede og beredskabsorienterede ydelser. Denne udvikling vil over de kommende år betyde, at branchens aktiviteter bliver mere og mere avancerede og specialiserede. Den traditionelle sikkerhedsfokuserede vægter vil formentlig i højere grad blive afløst enten af sikkerhedspersonale, som er trænet til også at være servicepersonale, eller af elektroniske alarm- og sikkerhedssystemer. Ligeledes kan man forvente, at virksomhederne i fremtiden vil sælge mere fokuserede risikoanalyser og specialiseret sikkerhedsrådgivning til de enkelte kunder. > Kilde: DI Service 2011. Figur 5: Kundernes prioriteter i 2011 og i de kommende år Alarmløsninger, herunder fjernbetjente Overvågning Sikring af bygninger og inventar Vagtydelser Mere beredskabsorienterede ydelser Mere serviceorienterede ydelser Sikkerhedsreceptioner Dokument- og datasikkerhed Adgangskontrol Personbeskyttelse Sikkerhed på faciliteter for pleje/omsorg, psykiatriske fængsler o.l. Sikring og håndtering af værdier, kontanter o.lign. Andet, hvilket?: insourcing Detektivarbejde Egen kontrolcentral Sikkerhedsrådgivning og risikoanalyse Terrorsikring Trænings- og kursusfaciliteter Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80
SIDE 7 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS PERSONALE Med 57 pct. af arbejdstimerne i perioden mellem kl. 06-17 ligger hovedparten af vagt- og sikkerhedsbranchens aktiviteter i dagtimerne, jfr. besvarelserne i figuren nedenfor. Herudover kommer 28 pct. af branchens arbejdstimer, som ligger i aften- og nattetimerne (mellem kl. 17-06). 8 pct. ligger på lørdage, og 7 pct. på søndage. Andelen af weekendarbejde lå i 2009 på 14 pct., så denne andel er praktisk taget uændret til sammenligning med tidligere år. Det er typisk mobil vagt og kontrolcentraler, som har natarbejde, mens arbejdet for værdihåndtering, fast vagt og teknik foregår i dagstimerne. Figur 6: Vagt og sikkerhedsansattes arbejdstid fordeling på ugen 2010 Søn- og helligdage < Kilde: DI Service 2011. Lørdag 8 pct. 7 pct. 57pct. Man-fre kl. 06-17 Man-fre kl. 17-06 28 pct. Der har været en stigning i sygefraværet for vagtpersonale, som lå lavt i 2007 på ca. 1,7 pct. Ifølge DA s fraværsstatistik var dette tal i 2008 steget til 3,9 pct. Det gennemsnitlige sygefravær i henhold til virksomhedernes svar indikerer et sygefravær på cirka 3 pct. i 2010.
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 8 > Kilde: DI Service 2011. Figur 7: Medarbejdernes fordeling på fuldtidsog deltidsansættelse 2010 Deltidsansatte 16 pct. 84 pct. Fuldtidsansatte Ud af branchens godt 10.000 ansatte er 5 ud af 6 ansat på fuldtid mens 1 ud af 6 er ansat på deltid. Branchen er således atypisk i forhold til mange andre servicefag, hvor andelen af de deltidsansatte typisk er højere. Ifølge virksomhedernes indberetninger kommer personalet med en relativ lav grad af uddannelse i bagagen, da næsten halvdelen er ufaglærte inden de bliver vægtere. Ca. 26 pct. af personalet var i 2010 faglærte, mens kun 4 pct. havde enten en gymnasial eller en videregående uddannelse. Ca. 80 pct. af branchens ansatte er mænd og godt 20 pct. er kvinder. > Kilde: DI Service 2011. Figur 8: Personalets uddannelsesbaggrund 2010 Ved ikke 20 pct. 49 pct. Ufaglærte Videregående Gymnasial 2 pct. 2 pct. Faglærte 26 pct.
SIDE 9 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND I de senere år har den økonomiske sundhedstilstand i vagt- og sikkerhedsbranchen generelt været lidt bedre, end hvis man ser på alle brancher i dansk økonomi, men udviklingen viser desværre også, at selvom branchen har holdt de dårligere tider fra døren, så nærmer den økonomiske sundhedstilstand sig resten af økonomien. Det betyder, at underskud og andel af virksomheder med angrebet egenkapital og andel af virksomheder med konkursretning for vagt- og sikkerhedsbranchen, især efter finanskrisen indtog, har været stigende i de seneste par år. Andelen af selskaber i branchen med underskud har i perioden fra 2006 til 2008 ligget stabilt, men har været markant stigende siden finanskrisen i 2009. Selskaber med angrebet egenkapital dvs. andelen af selskaber, som har haft lavere egenkapital end lovens mindstekrav, var faldende i årene fra 2005 til 2008. Herefter er der en klar stigning af selskaber med angrebet egenkapital, som ligger på niveau med resten af virksomhederne i dansk økonomi. Det samme billede tegner sig for andelen af virksomheder med konkursretning. Perioden fra 2005 frem til 2008 tegner et stabilt billede, men situationen forværres kraftigt efter 2009 i takt med finanskrisens indtog. Figur 9: Andel af virksomheder med underskud i vagt og sikkerhedsbranchen 2005-10 Pct. 50 40 < Kilde: Experian for DI Service 2011. Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher 30 20 10 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 10 Figur 10: andel af virksomheder med angrebet egenkapital i vagt- og sikkerhedsbranchen 2005-10 > Kilde: Experian for DI Service 2011. Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher Pct. 30 25 20 15 10 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 Samlet set kan man sige om vagt- og sikkerhedsbranchen, at den har klaret sig på niveau med resten af økonomien indtil 2009. Tendensen peger dog på, at branchens sundhedstilstand er på vej til at blive forværret i det kommende år. Figur 11: Andel af virksomheder med konkursretning i vagt- og sikkerhedsbranchen 2005-10 > Kilde: Experian for DI Service 2011. Alle vagt og sikkerhedsbranchen Alle brancher Pct. 20 15 10 5 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010
SIDE 11 branchestatistik 2011 DI ANALYSE DEN ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND FOR DEL-BRANCHERNE Danmarks Statistik inddeler sikkerhedsbranchen i to delbrancher. Værdihåndtering samt fast og mobil vagter (tilhørende branchekode 80.10.00) og teknik og kontrolcentraler (tilhørende branchekode 80.20.00). Denne opdeling giver et mere detaljeret billede af sundhedstilstanden inden for de enkelte delbrancher. For værdihåndtering samt fast og mobil vagt er andelen af virksomheder med underskud placeret på niveau med alle brancher. Andelen ligger på ca. 43 pct. i 2009-2010, jfr. figur 12 nedenfor, mens andelen for teknik og kontrolcentraler er lidt højere på ca. 45 pct. Figur 12: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsberanchens delbrancher med underskud 2008-10 Pct. 50 40 < Kilde: Experian for DI Service 2011. Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher 30 20 2008-2009 2009-2010
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 12 I perioden 2008 til 2010 er der sket en forværring for begge delbrancher vedrørende andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Delbranchen teknik og kontrolcentraler er med 28 pct. placeret væsentligt bedre end virksomheder i delbranchen værdihåndtering, fast og mobil vagter, som ligger på 37 pct., jfr. figur 13 nedenfor. > Kilde: Experian for DI Service 2011. Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher Figur 13: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsbranchens delbrancher med angrebet egenkapital 2008-10 Pct. 40 35 30 25 20 2008-2009 2009-2010
SIDE 13 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Siden regnskabsåret 2008-2009 er der sket en væsentlig forværring for delbranchen værdihåndtering, fast og mobil vagter, hvoraf andelen af virksomheder med konkursretning er steget fra 16 pct. til 31 pct., mens andelen er steget knap så meget for delbranchen teknik og kontrolcentraler. Andelen af virksomheder med konkursretning er for begge delbrancher på landsplan væsentligt højere end for alle virksomheder i landet. Figur 14: Andel af virksomheder i vagt- og sikkerhedsbranchens delbrancher med konkursretning 2008-10 Pct. 35 30 25 < Kilde: Experian for DI Service 2011. Værdihåndtering, fast & mobil vagt Teknik og kontrolcentraler Alle brancher 20 15 10 2008-2009 2009-2010
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 14 VÆKSTDRIVERE OG VÆKST- BARRIERER DRIVERE Ifølge virksomhedernes svar er de vigtigste drivere for vækst, for både de offentlige og private kunder, outsourcing, tillid til virksomheden og let adgang til kvalificeret arbejdskraft. Branchen peger på, at de offentlige kunder i højere grad efterspørger nye koncepter og løsninger samt tiltag indenfor miljø og klima i forhold til de private kunder. > Kilde: DI Service 2011. Offentlige kunder Private kunder Figur 15: Vækstdrivere for vagt- og sikkerhedsindustrien 2011 Udlicitering / outsourcing Tillid til min virksomhed som leverandør Let adgang til kvalificeret arbejdskraft Nye koncepter og løsninger Klima/miljø Flere opgaver generelt (på vej ud af krisen) Innovation hos kunden Nye markedsområder / nye brancher Opkøb og fusioner Ekspansion i udlandet Andet Fair konkurrence Pct. 0 5 10 15 20
SIDE 15 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BARRIERER Fokusering på pris for både de offentlige og private kunder er den væsentligste vækstbarriere. Mangel på udlicitering for de offentlige kunder vægter meget højt, mens færre opgaver fra det private marked grundet bl.a. finanskrise kan sætte en dæmper på væksten i fremtiden. Ulige konkurrencevilkår er også en væsentlig vækstbarriere. Det skyldes blandt andet, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed er fritaget for at leve op til vagtloven. Dvs. at vagttjenester, der udføres i eget regi eller i offentligt regi, ikke behøver at efterleve de samme krav, som vagtloven foreskriver det overfor de erhvervsmæssige vagtvirksomheder. Figur 16: Vækstbarrierer for vagt- og sikkerhedsindustrien 2011 Insourcing /mangel på udlicitering Ensidigt fokus på laveste pris Manglende innovation hos kunden Unfair konkurrence (f.eks. prisdumping mv.) Manglende ekspansionsmuligheder Færre opgaver generelt (finanskrise) Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på kapital (f.eks. høje udlånsrenter) Opkøb og fusioner Arbejdsmiljøkrav Andet Miljøkrav Lav tillid til min virksomhed som leverandør < Kilde: DI Service 2011. Offentlige kunder Private kunder Pct. 0 5 10 15 20
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 16 TID TIL NØDVENDIGE LOVÆNDRINGER Indgangsbarriererne for at etablere et vagtselskab i Danmark er forholdsvis lav og koncentrationen af vagt og sikkerhedsselskaber har været stigende siden vagtloven trådte i kraft i 1986. Rigspolitiets autorisationer til at drive vagtselskab har fra slutningen af 80 erne indtil i dag været stærkt stigende. Ved indgangen til 1990 var der ca. 50 vagtselskaber i Danmark og ti år efter dvs. omkring 2000 var antallet steget til over 350 autorisationer. Der er ca. udstedt 470 vagtautorisationer i Danmark i 2010. Grundet de små adgangsbarrierer og den høje koncentration af selskaber er markedet kendetegnet ved stærk konkurrence. Det medfører, at priserne for vagtydelser er nedadgående. Ifølge Danmarks Statistik faldt prisen for vagt- og sikkerhedstjenester med 1,3 procent fra tredje til fjerde kvartal i 2010, og flere private og især offentlige kunder er meget fokuseret på pris, når der skal vælges leverandør af en sikkerhedsløsning. I oktober 2009 nedsatte Rigspolitiet en arbejdsgruppe, der skulle kigge vagtloven nærmere efter i sømmene. Gruppen bl.a. bestående af erhvervsorganisationer og fagforbund kom frem til den konklusion, at det var hensigtsmæssigt at stramme reglerne for at drive vagtselskab i Danmark. På baggrund af rapporten fra 2009 har Justitsministeriet taget initiativ til at gennemføre lovrevision, herunder en ændring af vagtbekendtgørelsen, som skal være med til at øge krav til autorisation og uddannelse. De ændrede krav kan medføre, at færre vagtselskaber ser dagens lys og at de mindre seriøse vagtselskaber i branchen ikke længere ønsker at operere på markedet, da øgede krav giver mere administration og øgede omkostninger. Om det vil have nævneværdig betydning for antallet af selskaber, eller om det vil påvirke konkurrencen i den ene eller den anden retning, vil tiden vise, men det er vigtigt for borgernes retssikkerhed og for konkurrencen i markedet, at ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed også bliver omfattet af vagtloven på lige fod med de almindelige vagtselskaber.
SIDE 17 branchestatistik 2011 DI ANALYSE BRANCHENS UDFORDRINGER Branchens tre største udfordringer i de kommende år er, ifølge branchen selv, prispres, opdyrkning af nye markeder og den ulige konkurrence, der er på markedet. Desuden vil nye sikkerheds-koncepter og løsninger, kompetenceudvikling af personalet og branchens image i befolkningen komme til at spille en stor rolle som de største udfordringer for vagtog sikkerhedsbranchen i de kommende år, jfr. figur 17 nedenfor. Som imageanalysen viser i næste afsnit, så betegner kunderne branchen som professionel, men branchen har en udfordring i at pleje sit image i den brede befolkning. Figur 17: De største udfordringer i de kommende år Opdyrkning af nye markeder (i Danmark) Prispres Ulige konkurrencevilkår ift. egenvagter Nye sikkerhedskoncepter og løsninger Branchens image hos befolkningen Kompetenceudvikling for personalet Bedre samarbejde med politiet og off. myndigheder Stigende kriminalitet Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft Manglende innovation hos kunderne Konsolidering i branchen Øget professionalisering Tilpasning til internationale standarder Antal selskaber uden overenskomst, manglende udd. Den teknologiske udvikling Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 < Kilde: DI Service 2011. Branchen peger også på et bedre samarbejde mellem politiet og de offentlige myndigheder, som en kerneudfordring i de kommende år. Det daglige samarbejde mellem betjente og vagter eksisterer i en lang række politikredse, men et mere formelt forankret samarbejde mangler endnu at blive formaliseret. Vagtbranchen råder over betydelige ressourcer, som kan komme politiet til gavn og et øget samarbejde kan være med til at skabe fornyede opgaver og samtidig komme kunderne til gavn.
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 18 BRANCHENS IMAGE Epinion har for DI Service gennemført en undersøgelse af holdninger hos et repræsentativt udsnit af servicebranchens kunder. I februar 2011 er der gennemført 351 interviews med række private virksomheder og offentlige institutioner. Resultaterne vedrørende vagt- og sikkerhedsbranchen fremgår af de næste to figurer. Ifølge kundeundersøgelsen mener 42 pct. af kunderne, at vagt- og sikkerhedsbranchen har et godt image, mens kun 8 pct. mener, at branchen har et dårligt image. > Kilde: Epinion for DI Service 2011. Figur 18: Kundernes indtryk af vagt- og sikkerhedsbranchens image 2011 Anm: Epinion har indhentet svar fra ledere i 350 private virksomheder og offentlige institutioner. Ved ikke 20 pct. 28 pct. 42 pct. Godt 2 pct. Dårligt 8 pct. Hverken eller 22 pct.
SIDE 19 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Når kunderne bliver spurgt om, hvilke ord de forbinder med vagt- og sikkerhedsbranchen, peger de primært på ordene professionel og pålidelig, kvalitetsbevidst og moderne, jf. figur 19 nedenfor. Kun en lille del af de adspurgte kunder peger på, at branchen er gammeldags og ufleksibel. Figur 19: Hvilke ord forbinder du med vagt- og sikkerhedsbranchen? Professionel Ved ikke/ingen af disse ord Pålidelig Kvalitet < Kilde: Epinion for DI Service 2011. Anm: Epinion har indhentet svar fra ledere i 350 private virksomheder og offentlige institutioner. Moderne Gammeldags Innovativ Dynamisk Spændende Kedelig Ufleksibel Pct. 0 10 20 30 40 50
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 20 VAGT- OG ALARMBRANCHEN INTERNATIONALT Vagt- og sikkerhedsbranchen i Europa er kendetegnet ved enorme forskelle landene imellem. Stort set alle lande i Europa regulerer deres nationale vagt- og sikkerhedsbranche gennem lovgivning og der er betragtelige forskelle på, hvad man kan og må i det ene land i forhold til det andet. I nogle lande såsom Spanien, Portugal, Belgien og Sverige er vagtlovgivningen særdeles stram. Her er stort set ethvert forhold defineret og reguleret ned til mindste detalje. I Spanien har man sågar indført en minimumshøjde for både mandlige og kvindelige vagter. Forskellene i den nationale lovgivning for vagt- og sikkerhedsindustrien spænder således over hele spektret til lande, som Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Cypern, hvor lovgivningen anses for at være mindst restriktiv eller nærmest ikke-eksisterende. Samtidig er der stor forskel på, hvilke beføjelser vagterne har i de forskellige lande. I Danmark har man tradition for, at vagter ikke skal have flere beføjelser end enhver anden borger i landet. I en række andre lande har vagter adgang til både våben og pansrede køretøjer. Det skaber helt naturligt en stor udfordring i det indre marked, når der er vidt forskellige krav til vagter og virksomheder i hvert enkelt land. Det betyder også, at der trods besværlighederne med at finde fælles fodslag, er et stort behov for at harmonisere reglerne i branchen på tværs af landegrænser. Som følge af denne udfordring er vagtbranchen også en af de få brancher, der indtil videre er undtaget fra Servicedirektivet, som har til formål at skabe fælles rammer for serviceerhvervene i Europa. Forskellene i lovgivningen har en betydelig indflydelse på adgangsforholdene til branchen og dermed også på antallet af virksomheder, der opererer i branchen. I de fire lande med den mest restriktive lovgivning, og derfor også de største adgangsbarrierer til branchen, har sikkerhedsvirksomhederne en gennemsnitlig omsætning på mere end 20 mio. kr. Omvendt er den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed i de fire lande med den mindst restriktive lovgivning mindre end 10 mio. kr. I Danmark, som også ligger i den mindre restriktive ende af skalaen ligger den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed omkring 7 mio. kr.
SIDE 21 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Den samlede omsætning for vagt- og sikkerhedsindustrien i EU-landene lå i 2009 omkring 180-200 mia. kr. Den europæiske samarbejde for sikkerhedsydelser CoESS (Confederation of European Security Services) udarbejder løbende statistik om en række sikkerhedsparametre for alle lande i Europa, bl.a. vedrørende antallet af vagter og betjente pr. 10.000 indbyggere, jfr. figuren nedenfor. Figur 20: Vagter og betjente pr. 10.000 indbyggere i Danmark og nabolande 2010 35 30 25 < Kilde: CoESS, december 2010. Vagter pr. 10.000 indbyggere Betjente pr. 10.000 indbyggere 20 15 10 5 0 Tyskland UK Sverige Norge Danmark Af CoESS s statistik fra december 2010 frem går det bl.a., at antallet af private vagter pr. indbygger er væsentligt højere i de fleste af Danmarks nabolande end i Danmark. I Tyskland var der i 2010 21 vagter pr. 10.000 indbyggere, Storbritannien havde 19, og Sverige og Norge havde begge 14 vagter pr. 10.000 indbyggere. I sammenligning med vores nabolande ligger Danmark ligger absolut lavest med kun 10 vagter pr. 10.000 indbyggere.
DI ANALYSE branchestatistik 2011 SIDE 22 Vedrørende antal betjente fra det statslige politi er antallet af betjente pr. 10.000 indbyggere i alle lande højere end antallet af private vagter pr. 10.000 indbyggere. Forskellen mellem udbredelsen af private vagter sammenlignet med betjente er størst i Danmark, hvor der er 10 vagter pr. 10.000 indbyggere, mens der er hele 18 betjente pr. 10.000 indbyggere. I Tyskland en stor forskel mellem udbredelsen af vagter og politi også stor med hhv. 21 og 31 pr. 10.000 indbyggere. Forskellen mellem udbredelsen af private vagter sammenlignet med betjente er mindst i Storbritannien og Norge. Generelt er der en tendens til, at Sydeuropa typisk har langt flere politibetjente i forhold til antallet af indbyggere end de Nordeuropæiske lande. Ligeledes er der ofte flere vagter end politibetjente pr. indbygger i de Østeuropæiske lande i forhold til de Vesteuropæiske lande, hvor det forholder sig omvendt. I flere lande er der endda et meget omfattende samarbejde mellem vagt- og sikkerhedsbranchen og politiet.
SIDE 23 branchestatistik 2011 DI ANALYSE Om publikationens data: Denne branchestatistik er baseret på en række forskellige kilder. Der er i februar gennemført en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne af Vagt og Sikkerhedsindustrien (VSI) i DI. Hertil kommer omsætningstal for indenlandsk omsætning fra Danmarks Statistik vedrørende DB07- branchekoderne 80.10.00, 80.20.00 og 80.30.00. Omsætningstallene i figur 1 bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, mens omsætningstallene fra branchens aktiviteter bygger på tal fra DI s medlemsundersøgelse. Det statsgodkendte kreditoplysningsbureau Experian har for DI Service udarbejdet regnskabstal på baggrund af virksomhedernes regnskaber for at belyse branchens økonomiske sundhedstilstand. Disse tal oprinder fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Analyseinstituttet Epinion har spurgt ledere i 200 private virksomheder og organisationer samt 150 offentlige institutioner, fordelt på både små, mellemstore og store, om deres syn på branchen. Her er medtaget svarene vedrørende image og hvilke ord de forbinder med branchen. Endelig er der anvendt tal fra den internationale vagtorganisation, CoESS, fra december 2010.