stilladsinformation nr. 119 juni 2016

Relaterede dokumenter
Alder: 44 Start i branchen: 1979 Nuværende firma: NSU - Nordjysk Stilladsudlejning

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: martin Neess

side 9 manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden StilladsInformation nr september 1015 Øgenavn / Kælenavn:

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: Stilladsudd.: ERFA 1

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

John And eller John Anderledes. Fik bæltet på ERFA-linjen

25-års jubilarer i københavn Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn Af: Arne Iversen, StilladsInformation

side 9 manden StilladsInformation nr juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

Side 9-manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation

Side 9 manden Navn: Bjarne Holm

Tillidshverv: TR og formand for Stilladsklubben Offshore

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

Stilladsarbejdernes Landsklub. Nyhedsbrev oktober 2014

Side 9 manden. Alder: 67. Start i branchen: Stilladsarbejdernes Brancheklub af

side 9 manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, som stadig er særdeles aktiv

side 9 manden jungmand jønsson - 28 år i brancen

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

side 9 manden flemming Dupont StilladsInformation nr november et jubilæumsportræt Alder: 53 Start i branchen: 1974 Solrød Stilladser

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Referat af Stilladsarbejdernes Landsklubs Generalforsamling på landsmødet d. 1. februar 2014 kl , Langsøhus Silkeborg.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Tversted Borger- og Turistforening Nyhedsbrev Oktober 2015

Jeugdtour van Assen 1996

Gør jeg det godt nok?

stilladsinformation nr. 118 marts 2016

UNDERSØGELSE AF ARBEJDSFORHOLD I BYGGERIET

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Landsbrancheklubben for murerarbejdsmænd

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Københavnerdrengen 1

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Waw for en weekend lige ved og langt fra

Det, som aviserne ikke skriver om

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

side 9 manden Navn: Peter Ymer Henrich Brink Nielsen

stilladsinformation nr. 120 september 2016

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Historien om en håndværksvirksomhed

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Generalforsamling d. 23. april 2013

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Bilag 4: Elevinterview 3

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Bilag 6. Interview med Emil

stilladsinformation nr. 115 juni 2015

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Transkript:

stilladsinformation nr. 119 juni 2016 Klubben i Nordjylland har 25 års jubilæum i år Læs i dette nummer blandt andet om: - Side 9 manden Tom Iversen, Nordjylland side 9-13 - Focus på Nordjylland side 14-21 - Alvorlig faldulykke på Rytmekon side 30-33 - Nye svende i Esbjerg side 38-40

StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub. Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, 4700 Næstved e-mail: arneogkama@iversen.mail.dk Sidste frist for indlevering af artikler, billeder, tegninger m.m. til nr. 120 er onsdag den 31. august Nummer 120 udkommer september 2016. Indhold: 3-4: Leder v/ Jacob Jespersen 5-7: Tak og farvel til Ole Christensen v/ John E. Jakobsen 8: Side 9 mænd i Nordjylland v/ Arne Iversen 9-13: Side 9 Tom Iversen, Nordjylland Interview 14-19: Focus på klubben i Nordjylland v/ Arne Iversen 20-21: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 22-23: ESG spøger stadig v/ Jacob Jespersen 24: Nyt fra Vestsjælland v/ Thomas Ravn 25: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 26-27: Amager Bakke v/ John E. Jakobsen 28-29: Nyt fra værkudvalget v/ Jacob Jespersen 30-33: Faldulykke på Rytmekon v/ John E. Jakobsen 34-37: Nyt fra Aarhus v/ Peter Ymme 38-40: Nye svende i Esbjerg v/ Thomas Strømsholt 41-43: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 44-47: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 48-49: Feriebilleder efterlyses v/ Arne Iversen 50-51: Flygtninge i stilladsen v/ Jacob Jespersen 52-53: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 54-55: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 56: Nyt fra Nordvestjylland v/ Per Nielsen 57-59: Læserbrevkasse v/ John E. Jakobsen 60-63: Hva så, hr. BS-formand? Interview 64: Anker og stilladsen v/ John E. Jakobsen 65-67: Fanen på tur - Ankers bisættelse v/ Jan Skytte 68: Sudoku v/ Arne Iversen 69-71: Skole- og landsklubadresser 2

Leder Af: Jacob Jespersen, landsklubformand. Vi har i den seneste tid set et par eksempler på, at tømrere selv har bygget træ-overdækninger ovenpå stilladser, som er sat op af uddannede stilladsfolk. I enkelte tilfælde har både stilladsfolkene og stilladsfirmaet vidst dette. Stilladset er bygget op over tagrenden, lige klar til at bygge videre på. Vi har også set eksempler på, at stilladsfirmaer - der burde være seriøse firmaer - giver tilbud på overdækninger, hvor håndværkerne selv skal åbne og lukke overdækningerne efterfølgende. Så kan smede, nedbrydere, tømrere og andre selv styre, hvornår de skal have grej ned på taget. Sikkert meget praktisk, men helt forkert! De stilladsarbejdere, som har bygget stilladset og overdækningen, underskriver det grønne godkendelsesskilt på stilladset, og de står derved inde for, at det samlede stillads er bygget ordentligt og kan holde til vind og vejr. Så kan det godt være at smede, tømrere, nedbrydere, murer eller andre kan finde ud af, hvordan man fjerner nogle rør og koblinger, og sætte det hele sammen igen. Men hvis det nu ikke bliver samlet ordentligt igen, der kommer blæst og overdækningen braser sammen, så er det ikke håndværkerne, som går på stilladset, som har et problem. Nej, det er stilladsarbejderne, som har bygget stilladset, og i særdeleshed det stilladsfirma som har solgt sit eget arbejde for at få en opgave. 3

AT s regler på området er blevet så stramme, at det faktisk er utroligt, at firmaerne overhovedet tør lade andre end deres ansatte udføre stilladsarbejdet, når stilladsfirmaet samtidig står med ansvaret for det udførte arbejde. I stilladsarbejdernes landsklub går vi ind for at respektere og forsvare folks fag og faggrænser. Selvom vi traditionelt har delt noget stilladsarbejde med murerarbejdsmænd og murere, så er der grænser, og det er blandt andet, når der er tale om overdækninger. Dette arbejde kræver stilladsuddannelse, og det har Arbejdstilsynet efterhånden slået fast en del gange. Om der er tale om en tømrer, som bygger en træ-overdækning på et stillads eller en nedbryder, som åbner og lukker en overdækning, så er de altså - bevidst eller ubevidst - helt forkerte på den. Dette er vores arbejde, og vi bliver nødt til at forsvare dette arbejde. Vi skal også forsvare de andre fags arbejde. Selvom mange af stilladsgutterne også har en anden håndværksmæssig uddannelse (eksempelvis som tømrer) og lige så godt kunne skifte et ovenlysvindue eller et par tagsten, når de nu alligevel har bygget stilladset, så gør de det ikke. Det er nemlig ikke deres arbejde! Derfor skal vi fortælle vores kollegaer om dette problem, vi skal fortælle vores arbejdsgivere om dette, og vi skal huske at få snakket med alle de håndværkere, som vi møder ude på pladserne om dette. Vi er stilladsarbejderne, og det er os som bygger stilladserne! 4

tak og Farvel til Ole Christensen Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Vores forhandlingssekretær gennem mere end 11 år er gået på pension. Da SID og KAD den første januar 2005 blev slået sammen til 3F - Fagligt Fælles Forbund - rykkede stilladsbranchen fra Transportgruppen til Byggegruppen. Det gav god mening, idet Byggegruppen jo forhandler vores overenskomst, Bygge- og Anlægsoverenskomsten. Vi mødtes med Ole, som skulle være vores forhandlingssekretær og sagde pænt goddag. Vi havde en god snak, og vi blev enige om at fortsætte det faglige arbejde, som der var tradition for i stilladsbranchen. Det betød, at Ole ikke ville blande sig i Priskurantudvalget, hvor vores priskuranter bliver forhandlet - det var vi nok selv de bedste til at klare. Mæglingsmøder (når vi ikke kan blive enige lokalt), fællesmøder (når der er arbejdsnedlæggelser eller bortgang i akkord) og Arbejdsretten (når det var virkelig alvorligt) skulle Ole så tage sig af - sammen med en fra landsklubben. Ole har været ansat i Byggegruppen i mange år og har en kæmpeviden og et stort overblik, og det har vi haft gavn af i mange sager. 5

Før Ole kom til Byggegruppen var han faglig sekretær i Jordog Betonarbejdernes forbund og før det jord- og betonarbejder. Desuden har han været politisk aktiv internationalt, blandt andet i Nicaragua. Det har været et super godt samarbejde. Ole forstod vores branche fra første dag og har haft stor respekt for de mange typer, som vi har i branchen og for de mange mærkelige sager, vi har rejst gennem tiden. Der har ikke været nogen tvivl om, at han har kæmpet for vores kolleger, når de har haft problemer, som borgerstuen og landsklubben ikke selv kunne løse. Jeg havde egentlig forberedt en lille tale til Ole i forbindelse med hans afskedsreception, men af forskellige grunde kom jeg ikke til at holde den dér. Til gengæld kan jeg så levere noget af den her og måske er det i grunden også det naturligste sted at gøre det: Kære Ole Der er ingen, der er i tvivl om din store indsats, men på stilladsbranchens vegne vil jeg fremhæve følgende: Dit store overblik Når vi har haft mere specielle og måske lidt mærkelige sager i stilladsen, så har du en fantastisk hukommelse. Du er god til at sætte sammenhæng mellem de mere principielle sager og vores brancheorienterede sager, så vi finder en løsning. Dit faglige ståsted Det kan jeg illustrere med en lille historie. På et tidspunkt havde byggebranchen en større, principiel blokade et sted i provinsen. Der var ingen udvikling i sagen fanerne blafrede, men ingen resultater. Stilladsgutterne valgte at gå ind en tidlig morgen og fjerne stilladset. Dette gav anledning til en større debat, og en af de lokale 3F-ledere ringede til Byggegruppen og krævede, at stillads- 6

gutterne skulle ekskluderes af 3F. Du ringede til mig og sagde, at det selvfølgelig aldrig kunne komme på tale, og at der var brug for vores handlekraft... Ansvaret som faglig aktiv Samtidig har du hele vejen igennem været bevidst om mål og midler! Ovenstående aktion var nødvendig og gav resultater, men når nogen af mine kolleger træder over stregen og går for langt, så har du altid været mand for at sige, at det var noget lort hvordan laver vi damagecontrol på den her situation? Så har vi fundet løsninger i stedet for skabe problemer!! Solidariteten med kollegerne Til mæglingsmøder har vi mange gange oplevet, at Dansk Byggeri og arbejdsgiverne pludselig har prøvet at presse de kolleger, der har et fagligt problem. Din reaktion har altid været 100 % solidarisk kollegerne har ikke været i tvivl om, at du bakkede dem op og kæmpede deres sag. Så derfor skal du have en kæmpe tak for din store indsats. Tak Ole, tak tillidsmand! Et godt grin til et landsmøde i Stilladsarbejdernes Landsklub PS. I næste nummer af bladet vil vi i et interview præsentere André Breindahl, som skal afløse Ole på vores område. 7

side 9 mænd fra nordjylland Af: Arne Iversen, StilladsInformation I snart 20 år har side 9-manden været en trofast tilbagevendene artikel i StilladsInformation. Den første side 9 mand så dagens lys i 1997 - i nr. 50 - og det var landsklubbens daværende formand Michael Drachmann. Alle side 9 mændene kan findes på klubbens hjemmeside, og blandt dem vil man kunne finde disse gæve nordjyder: Claus Swing Side 9 mand i nr. 68 Jens Pedersen Side 9 mand i nr. 76 Jan Strand Side 9 mand i nr. 74 Peter Fisker Side 9 mand i nr. 90 Tim Vinter Sørensen Henrik Nielsen Morten Olesen Side 9 i nr. 100 Side 9 i nr. 106 Side 9 i nr. 116 8

StilladsInformation nr. 119 - juni 1016 side 9 manden Navn: Bopæl: Alder: Øgenavn / Kælenavn: Firma: Start i branchen: Stilladsuddannelse: Tillidshverv: tom Iversen aalborg 52 år Vist bare Iversen Aalborg Stilladser 1984 - sådan cirka Erfa 1 og 2 i 90 erne Klubbestyrelsesmedlem i Nordjylland igennem snart mange år StilladsInformation: - Allerførst Tom - Stilladsklubben i Nordjylland kan jo - som man kan læse andetsteds i dette blad - fejre 25 års jubilæum i år, og det er jo en fin anledning til at have en garvet nordjyde som side 9-mand. Så her forlods skal der lyde et tillykke med klubjubilæet, som jeg kan forstå skal festligholdes i starten af september - det bliver sikkert en gevaldig fest... Tom: Tak for det - og ja, der skal nok drikkes en øl eller to... 9

StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Tom: - Ja, det var jo sådan, at nogle af de kammerater, som jeg kørte motorcykel sammen med, arbejdede hos Bera, og de mente, at det kunne jeg da også bare gøre. Og sådan blev det så...jeg startede i Bera. Jeg var ikke så meget for det der med højder, men det gik jo over efter lidt tid. StilladsInformation: - Det er jo rigtig mange år du har været i gang i branchen. Har du så været i samtlige stilladsfirmaer i Nordjylland, eller hvordan ser det ud med det? Tom: - Nej, det har jeg ikke. Jeg var vel i Bera i et par år, og derefter var jeg i et lille firma, der hed Cimber Stillads. Og det var vel også noget, der ligner et par år. Det lukkede senere. Siden sidst i firserne har jeg så faktisk været i Aalborg Stilladser, og det bliver jo til en hel del år... I starten byggede vi med +8, men på et tidspunkt gik firmaet over til at arbejde med Layhers AllRound. 10

StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder har det bare været et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Tom: - Ja, hvad får i grunden een til at hænge på...det er jo nok fordi, at der er meget frihed i jobbet, at det er alsidigt, og så kommer man rundt og møder mange forskellige mennesker - der sker hele tiden noget nyt. Og man tjener jo til dagen og vejen - i gamle dage tjente vi rigtig godt i forhold til andre håndværkergrupper. Det er nok mere jævnt i dag, men man kan da stadig leve af lønnen... StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Tom: - De bedste oplevelser, jeg har haft gennem tiden med stillads, er nok de mange scener, som vi har lavet til musikarrangementer og festivaler. Her er et helt særligt miljø, rigtig mange spændende mennesker - og god forplejning... StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Tom: - Den værste oplevelse, jeg har haft med stillads, ligger mange år tilbage. Vi skulle montere hængestillads i kedlen på Nordjyllandsværket. Stilladset skulle laves fra en Skyclimber. På vej op går den ene motor ud, mens den anden fortsætter med at køre. Der går lidt tid, før vi får den anden motor stoppet, og til sidst hænger vi i 45 grader, mens grejet rutsjer ned i den ene ende. Da det rammer enden af kurven, får vi en ordentlig svingtur! Vi får kurven rettet op og kan kravle ud af et mandehul. Så var der forlænget middag...!! 11

StilladsInformation: - Kan du fortælle om det bedste stillads, du har lavet? Tom: - Igennem årene har der jo været udfordringer nok. Et eksempel var, da vi skulle pakke kranerne på Aalborg Værft ind. Vi byggede en del op fra jorden - så byggede vi sektioner på jorden, som blev hejst op og monteret - og så byggede vi videre op derfra. Der var lidt at se til - og tænke over... Et andet eksempel var, da vi lavede en skihopbakke i stillads nede ved Silkeborg. Her skulle Eddie the Eagle, som nogle nok husker som en noget alternativ deltager ved et Vinter-OL, hoppe over seks Toyotaer. StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i din tid som stilladsarbejder? 12

Tom: - Heldigvis er der sket rigtig meget med tekniske hjælpemidler - trucks, kraner på bilerne, elhejs, elvatorer og sådan. Da jeg startede, læssede vi alt med hånden! Lokalt synes jeg, at der nu om stunder er væsentligt mere sammenhold i klubben. Flere firmaer er tilknyttet, og vi får snakket sammen om tingene. StilladsInformation: - Hvilken udfordring er efter din mening den største, som branchen står overfor i de kommende år lokalt og for landsklubben? Tom: - At fastholde klubånden vil altid være meget vigtigt. At fastholde uddannelsen og arbejdet ligeså - altså at sørge for at stoppe uorganiseret og uuddannet arbejdskraft. Tak for interviewet - og rigtig god fest til september! 13

klub-jubilæum i nordjylland Af: Arne Iversen, StilladsInformation På landsmødet i starten af marts annoncerede klubben i Nordjylland, at det var jubilæumsår i år, og at der i den anledning ville blive noget festligholdelse senere på året. Jeg tog derfor kontakt til Nordjyllands faste skribent i bladet, Henrik Terminator Nielsen. Han lovede at vende tilbage med svar på mine spørgsmål, så vi kunne få lavet et lille portræt af landets nordligste stilladsklub. Det kommer her: Stilladsarbejdernes Brancheklub Nordjylland Stiftet: 1991 Antal medlemmer: 90 På spørgsmål om klubbens forholdsvis unge alder svarer Terminator: Det er jo sandt, at der faktisk har været klub i Nordjylland i mere end 25 år. Den første klub blev dannet først i 80 erne, ingen kan vist mere helt præcist huske hvornår. Flere konflikter og en kasserer, der mente at han havde mere brug for pengene end klubben, gjorde at klubben lukkede ned. Og så blev den nuværende klub dannet i 1991. 14

Tilknyttede firmaer Hjørring Stilladsudlejning, Hjørring. Her er der i skrivende stund 12 stilladsarbejdere ansat. Man arbejder med +8 og kører både på akkord og på timeløn. Delta, Frederikshavn. Her er der otte stilladsarbejdere ansat. Man arbejder med Delta alu-grej og kører på timeløn. Viva Stillads, Frederikshavn, har seks stilladsarbejdere ansat. De kører med Haki og Jumbo rammer og kører på timeløn. Dansk Rigger & Stillads ligger i Brønderslev. Man har fire mand ansat, arbejder med Haki stillads og kører på timeløn. Nordjysk Stilladsudlejning (NSU), Aalborg. 24 stilladsarbejdere slår deres folder her, hvor man arbejder med Bosta og Haki. Arbejdet udføres såvel på akkord som på timeløn. Aalborg Stilladser, Aalborg, har 18 stilladsarbejdere ansat. Firmaet kører med Layher Allround og arbejdet udføres på timeløn. Bera Stilladser, Aalborg. Her er der ligeledes ansat 18 stilladsarbejdere. Stilladsgrejet er +8, og der køres såvel på akkord som på timeløn. 15

Klubbens bestyrelse består af disse gode kolleger: formand: Morten Olesen Nordjysk Stilladsudlejning (NSU) 12 år i branchen næstformand: Henrik Terminator Nielsen Bera Stilladser 18 år i branchen Kasserer: Henning Christensen Bera Stilladser 18 år i branchen Bestyrelsesmedlem: Tom Iversen Aalborg Stilladser 32 år i branchen Bestyrelsesmedlem: Per Kirch Q Stilladsservice, Aarhus (lige skiftet) 10 år i branchen 16

Bestyrelsesmedlem: Mathias Svendsen Bera Stilladser 6 år i branchen Bestyrelsesmedlem: Peter Meisner (Fisker) Hjørring Stilladsudlejning 32 år i branchen Bestyrelsesmedlem: Shachar Yablonka Bera Stilladser 11 år i branchen Bestyrelsesmedlem: Erik Seehausen Bera Stilladser 31 år i branchen Klubben holder generalforsamling en gang om året i februar/ marts, og bestyrelsemøder afholdes efter behov, som regel hver anden måned. En egentlig mærkesag har klubben ikke, men som Terminator siger: Vi arbejder for at varetage stilladsarbejdernes interesser! 17

Gamle dage i Nordjylland... Igennem en ca. 10-års periode i 80 erne og 90 erne forsynede tidligere stilladsarbejder Tim Winter Sørensen fra Aalborg dette blad med en masse dejlige tegninger, som ramte stilladsarbejderne og stilladsarbejdet lige på kornet. Tegningerne har vi stadig stor glæde af, og et par af de nordjyske bringes her - med kommentarer af Tims daværende makker Claus Swing. Claus: - I en periode skulle man tro, at Tim var et yndet offer for AT. I hvert fald blev han taget uden hjelm tre gange ret hurtigt efter hinanden, både berettiget men også uberettiget. Tim var helt sikker på, at de jagtede ham, og uanset hvor han var og hvad han lavede, så skulle de nok få ram på ham. Om så han sad på lo. 18

Claus: - Ja, det er jo mig på den tegning der... Det var dengang Hünnebeck lukkede, og NSU tog over. Materialerne skulle tælles op og noget skulle returneres til Hünnebeck. Der stod jeg så på pladsen med en barelle fyldt med ryglæn, men kun barellen skulle af sted. Den stod ellers pænt på sin plads, men alternativet var at flytte alle ryglænene over i en anden, og så vild med at arbejde har jeg aldrig været. Så ind til en af chaufførerne for lige at få ham til at løfte den ud med sin kran.efter en del ventetid slap min tålmodighed op, og jeg overbeviste mig selv om, at sådan en kranbil kunne jeg sagtens klare.efter flere minutters hektisk kamp med alle håndtagene opgav jeg. Jeg havde ikke fået ryglænene ud, men det var lykkedes mig at få dem til at stå i 45 grader op ad en væg. Slukøret pakkede jeg kranen sammen, og mens kollegerne hyggede sig på min bekostning, flyttede jeg dem med håndkraft. Da vi senere sad i stuen og hyggede os med en øl, sad Tim som sædvanligt med papir og pen, og frem dukkede tegningen. 19

nyt fra Nordjylland Af: Henrik Nielsen, næstformand Så er foråret og sommeren over os i det nordligste Danmark, og det er noget stilladsgutterne kan bruge. Arbejdsmængden er samlet set vel det, man kalder normal til småtravlt. Flere firmaer har virkelig travlt, mens andre har gået lidt ned i omdrejninger, efter at have færdiggjort store ordre. 1. maj faldt i år på en søndag, og det gjorde nok at fremmødet blandt stilladsbisserne var lidt begrænset. Den sædvanlige flok var dog samlet, og det gode vejr blev nydt med et par kolde ved 3F s arrangement. Ellers er bestyrelsesarbejdet den sidste tid mest gået i retning af at få stablet en jubilæumsfest på benene. Vi håber virkelig at se venner fra hele landet d. 3/9 2016! Go sommer! Højhuset på Vesterbro - med stillads... 20

21

ESG spøger stadig Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Selvom vi tidligere har fortalt om ESG s farvel fra Studstrupværket i Aarhus, og selvom vi også har omtalt DONG s egne ord om, at ESG ikke havde nogen fremtid hos DONG, så fortsætter dette cirkus. Vi har hele tiden vidst, at ESG stadig var i gang på Skærbækværket i Fredericia, men vi har måske også lagt lidt for meget vægt på, hvad DONG fortalte os om det fremtidige arbejde hos DONG. Her havde ESG ikke nogen fremtid. De skulle bare lige gøre de opgaver færdige, som de var i gang med... Forleden ankom der så en stor trækker til Skærbækværket, fyldt med stilladsgrej fra ESG, så hvad vi troede var enden på komedien, ser i stedet ud til at være fortsættelsen på en langtrukken traver. Vi har nu ikke tænkt os at opgive at få ESG ind på det rette spor. Firmaet er jo medlem af Dansk Byggeri, hvilket betyder, at de nok overholder mindstelønnen på 120,15 kr. i timen, men heller ikke en øre mere. Det er den samme overenskomst, som vi andre arbejder under, men forskellen på ESG og de fleste andre stilladsfirmaer i Danmark er, at i de danske stilladsfirmaer ved folk godt, at de har ret til at forhandle mindstelønnen i firmaet op. Det tror jeg ikke, at tyskerne ved ESG ved, men når de en gang finder ud af det, kender vi godt fortsættelsen. I husker sikkert, dengang ESG blev medlem af Dansk Byggeri, og da de så 22

skulle bevise, at de også overholdt overenskomsten, så var der pludselig kommet et nyt firma på banen - Kaefer UAB. Vores overenskomst er en minimalløns-overenskomst, som sikrer os en mindsteløn, pension og en del andre gode ting, men det er ikke meningen, at man skal arbejde for mindstelønnen. I stedet er det meningen, at man ved den årlige forhandling, som man har ret til, skal prøve at lave forbedringer på lønnen og andre områder. Det er, hvad der foregår i de danske stilladsfirmaer, men ikke hos ESG og der har det aldrig været meningen. Hvad der startede som løndumpning, fortsætter som løndumpning. Næste år skal vores overenskomst fornys, og her ville det pynte på resultatet, hvis mindstelønnen fik et ordentligt hak opad. Så meget at firmaer som ESG ville genoverveje, om det kan betale sig at komme til landet og arbejde. Vi er altså stadig presset på nogle af værkerne rundt omkring, hvilket historien om strejken i marts måned på Statoil i Kalundborg også viste, men her viste kollegaerne fra flere forskellige stilladsfirmaer til gengæld, at de kunne modstå presset og stod sammen. Hos Bilfinger havde man ikke fået lønforhøjelse i flere år, så folkene havde fået nok. De ville have lønforhøjelse, og den skulle også gælde de firmaer, som Bilfinger havde lejet ind på værket. Resultatet blev 12 kr. mere i timen - også selvom Bilfinger forsøgte at få arbejdet lavet om natten af billige polakker fra Bilfingers afdeling i Polen. Dette beviser endnu engang, at sammenholdet er det stærkeste våben vi har. Hvad angår ESG, DONG og Skærbækværket, så fortsætter legen åbenbart, men hvem siger, at de skal lege alene... 23

nyt fra vestsjælland Af. Thomas Ravn, klubformand Der har været gang i den, men midt i marts lå det hele meget stille, og de fleste firmaer varslede fyringer på grund af nedgang i arbejdet. Stjerne Stilladser i Kalundborg afskedigede fra den ene dag til den anden Jan, som længe har stået for afdelingen i Kalundborg. Årsagen ligger stadig hen i det uvisse. De skulle være ca. seks mand, og de er flyttet til Kaefer`s gamle plads i Kalundborg. Bilfingers lønforhandlinger på Statoil, som ledelsen trak i langdrag endte i blokade, og strejkeledelsen holdt på, at de nok skulle finde en løsning. Den kom dog aldrig, og endte med flere dages forhandlinger og blokade foran Statoil. En stor kamp var startet - flere firmaer på samme sted var indblandet. Folkene holdt sammen og kæmpede for deres krav om lige løn og lige lønstigning mellem de forskellige stilladsfirmaer, som er indlejet til at arbejde for Bilfinger. Faktisk endte det med mere, end de gik efter. FEDT! Endnu en gang kunne vi sejre på grund afsammenholdet. Bilfinger begyndte så med polakker på natarbejde, som skulle bygge stilladser, men det bliv hurtig stoppet. Vi var jo klar... En rundtur på Statoil med AT og klubberne fra Vestsjælland og København for at se, om alt stod rigtig til. Der blev stillet krav om de rette folk til det rette arbejde. Endnu en Statoil-sag, der ikke hænger sammen trods deres store virksomhed.. Hold øje med dem der ude! 24

nyt fra sydøstjylland Af: Henrik Ommen, klubformand Her i området er der travlt for tiden, og alle mand er i gang, og firmaerne har det meste grej ude. Altså et typisk forår i stilladsbranchen. G+H er eller var (?) et nyt firma i området, men de har valgt at lukke deres afdeling, og vil være helt lukket med udgangen af 2016. Det vides ikke, hvorfor det skulle gå sådan, da der var arbejde nok til de fire - fem mand, der var ansat. Persolit s afdeling, der ligger i Vejle, har ansat rigtig mange den seneste tid og mangler stadig folk. De har opgaver i hele landet, og det er primært værker. Firmaet er blevet områdets største med ca. 60 ansatte. I Sydøstjyllands område er vi stadigvæk i gang med at få udenbys firmaer, heriblandt Stjerne Stilladser, til at indgå en aftale om arbejde i vores område,. I skrivende stund er ESG/Kaefer lige dukket op endnu en gang i vores område. Dem har vi jo haft fat i af flere omgange. Sidste gang havde de dog styr på papirerne - altså Rut-register og overenskomst. Så mangler der bare en lokalaftale, så deres løn kan matche vi andres! God sommer! 25

Amager Bakke ordnede forhold Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Amager Bakke - det nye forbrændingsanlæg, som er en kæmpe byggeplads - var i starten af året årsag til en del polemik på grund af udenlandske isoleringsfolk, som byggede stilladser og som ikke var særligt gode til det. Det finske isoleringsfirma, Kymppi, var ansvarlig for dette og havde hyret tre gange underentreprenører ind til stilladsarbejde. De danske stilladsfolk nedlagde arbejdet, og kollegerne ude fra byen blokerede byggepladsen. Det resulterede i en del presseomtale, og byggeledelsen brød sig ikke om hverken dårlig presse eller blokade af deres byggeplads. Amager Bakke opføres af ARC, et kommunalt affaldskonsortium, og kommunalpolitikerne i bestyrelsen krævede, at der skulle være ordnede forhold. Byggeledelsen reagerede hurtigt. De fik sendt de udenlandske stilladsfolk hjem, og de lavede en skriftlig aftale med 1920-klubben om ordnede forhold og uddannelse for alle stilladsfolk på pladsen danske, såvel som udenlandske, og endeligt blev der aftalt en tilsynsordning med Esbjerg-skolen, som med mellemrum skulle sende en lærer over og gennemgå alle stilladser. 26

Denne aftale er blevet overholdt. Indtil nu har der kun været danske stilladsfirmaer på pladsen, stilladserne er blevet gennemgået af Esbjerg-skolen, og der har været god dialog mellem stilladsfolkene derude og byggeledelsen. Vi er nu blevet kontaktet af et svensk stilladsfirma, som skal på Amager Bakke og arbejde for Kymppi. De har fået godkendt fem stilladsmontører til arbejde på uddannelsesniveau 3 (det er værkarbejde og stilladser, som ikke er i standardopstilling). Firmaet har selv kontaktet klubben og fagforeningen for at få en tiltrædelsesaftale og for at de fem stilladsmontører kan blive meldt i klub og fagforening. Vi har meddelt dem, at de selvfølgelig er velkomne under disse betingelser, og vi har aftalt, at de får samme timeløn som Persolit-folkene. De er klar over, at deres stilladser bliver kontrolleret, og at der er store krav til stilladserne i Danmark også strengere krav end i Sverige. Der er ingen tvivl om, at byggeledelsen på Amager Bakke har fortalt det svenske firma, at alle regler og aftaler skal overholdes, og det lover jo godt for det videre samarbejde. Faktabox Arbejdstilsynet godkender folk til stilladsarbejde til et af følgende fire niveauer: Niveau 1: Svarer til kurset Rulle- og bukkestilladser Niveau 2: Svarer til kurset Systemstilladser Niveau 3: Betyder at man må bygge værkstilladser og stilladser, som ikke er en standardopstilling Niveau 4: Svarer til vores uddannelse - overdækning og det hele 27

Nyt fra værkudvalget Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Efter et par år, hvor landsklubbens værkudvalg ikke rigtigt er kommet i gang, ser det nu ud til, at der sker noget. Set i lyset af de seneste par års udfordringer med udenlandsk arbejdskraft på værkerne, har vi besluttet at prøve at kortlægge, hvem der arbejder på landets værker og at prøveskabe et netværk værkfolk imellem. Det er ikke nogen nem opgave, men vi er gået i gang, og har lavet vores første testrunde på Statoil i Kalundborg. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken, men det har Google og Tømrer-Snedker-klubben i København. Vi har lånt deres model til at lave pladskontakt blandt tømrerne på de forskellige byggepladser i København. Øvelsen går ud på, at vi kommer ud og snakker med vores kollegaer på værkerne og får dem registreret i vores system ved at udfylde en lille formular på telefonen. Herefter vil vi sende spørgeskemaer ud nogle gange om året om relevante emner. Dette foregår også på telefonen og tager ikke mere end et par minutter. Tanken er, at det kan ordnes i frokostpausen, når man alligevel sider og snakker sammen. I forsøgsrunden på Statoil i Kalundborg sendte vi spørgeskemaet ud til 34 personer og vi fik 16 besvarelser retur. Der deltog folk fra fem forskellige firmaer. Vi spurgte blandt andet om timelønnen på værket, og fik nogle forskellige tal alt efter hvilket firma folk er ansat i. Vi spurgte om, hvilken uddannelse folk har, og fik også her nogle meget forskellige svar. 28

Derudover spurgte vi blandt andet om, hvorvidt der er lærlinge på værket, og om der er ordnede forehold på værket - altså om arbejdsmiljøet er i orden. Øvelsen går ud på ikke at lave for mange spørgsmål, men samtidig lave spørgsmålene så relevante, at vi kan bruge dem til noget. Et stykke tid efter at svarerne kom retur, blev der samlet op på svarerne, og der blev sendt en mail retur til alle kontakterne på listen, hvori svarerne blev uddybet og sammenlignet. Når vi laver den næste runde, skal den helst være rimelig landsdækkende. Selvfølgelig får vi ikke alle værkerne med endnu, og vi får nok heller ikke alle folkene med endnu, men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi er kommet ordentligt fra start og langsomt bygger på for hver gang. I sidste ende giver det de kollegaer, som arbejder på værkerne, en masse oplysninger om forholdene på andre værker rundt omkring i landet. Løn, uddannelse, arbejdsmiljø, hvilke firmaer som arbejder der og meget andet. Har du lyst til at være med, så skriv en mail til værkudvalget på: vaerk2015udvalget@ gmail.com 29

Faldulykke på Rytmisk MusikKonservatorium Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Onsdag den 23. marts ved 12-tiden - dagen før påske - sker der en alvorlig faldulykke i forbindelse med demontage af et stillads på Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen i København. Stilladsklubben bliver kaldt ud til ulykkesstedet senere på eftermiddagen og får at vide, at det ikke var stilladsarbejdere, men et vikarbureau som udførte arbejdet. På det tidspunkt er politi, ambulance, Arbejdstilsyn og vikarbureau forsvundet. Vi kan se dækket, som er hoppet ud af rammen, og vi kan se at manden er faldet fem meter ned. Stilladsfirmaet, som havde opstillet stilladset, vidste ikke at deres stillads var ved at blive fjernet og var ret rystede over, at en mand var kommet til skade på deres stillads. De var blevet bedt om at fjerne stilladset inden påske, men kunne ikke nå det. De havde ikke givet nogen lov til at røre deres stillads. Bygningen på Holmen, som huser Rytmisk Musikkonservatorium, er blevet renoveret og har fået nyt tag. Byggesagen var, som det så ofte sker, blevet forsinket. Rytmisk Musikkonservatorium skulle have fint besøg i påsken, og bygherren krævede, at stilladsfirmaet fjernede stilladset inden påske. Det havde de ikke tid til, men lovede at det ville blive fjernet i løbet af påsken. Bygherren satte derfor et vikarbureau til at demontere stillads tirsdag og onsdag, uden at stilladsfirmaet fik noget at vide. Det var tydeligt at se på byggepladsen, at vikarfolkene ikke havde stilladsuddannelse. 30

Onsdag middag skete så den uhyggelige faldulykke. En af vikarerne demonterede stilladset uden at kende stilladssystemet, uden lovpligtig uddannelse og uden opstillingsvejledning på stilladset. Arbejdsdækket, han gik på, blev rykket skævt, og da han trådte ud på det, faldt det ned og den unge mand røg ned. På det tidspunkt forlød det, at han var kvæstet på ryg og nakke, men vi vidste vi ikke, hvor alvorligt det var og heller ikke, hvem der havde ansat ham. Desværre slutter historien ikke her. Et nyt vikarbureau blev ringet op onsdag eftermiddag efter fyraften. De får at vide, at et andet firma har haft en alvorlig arbejdsulykke og ikke må være på byggepladsen. De bliver presset til at tage opgaven med at demontere resten af stilladset Skærtorsdag, idet nogen fine herrer skal til arrangement på konservatoriet, og det er grimt med en byggeplads... Det nye vikarfirma skaffer så fire mand, som har et en-dags stilladskursus. Imidlertid kræver den slags stilladsarbejde minimum tre ugers stilladskursus, nemlig Systemstillads. Den manglende uddannelse ses da også tydeligt, da stilladsklubben kontrollerer byggepladsen Skærtorsdag kl. 9.00. De nye vikarer mangler grundlæggende viden om stilladser. De mangler rækværker, de går på længdebjælker - uden montagedæk og de bruger ikke sikkerhedsudstyr som hjælme og lignende. 31

Stilladsklubben stopper arbejdet og får tilkaldt stilladsfirmaet, som igen er uvidende om, at nye folk - uden uddannelse - er i gang med at demontere deres stillads. Det nye vikarbureau erkender, at folkene ikke er uddannet, at de er blevet snydt af bygherren (???) og at de selvfølgelig sender folkene hjem. Stilladsfirmaet nedtager resten af stilladset torsdag og fredag i påsken, og der resterer nu en tvist mellem stilladsfirma og hovedentreprenør om, hvem der skal betale for alle de praktiske problemer! Efter påske blev vi ringet op af Metal Holbæk, som har læst vores pressemeddelelse om sagen. De fortalte, at det var en smedelærling - organiseret hos dem - som var faldet ned. De fortalte, at han ved faldet fik følgende skader: Flækket brystben, revne i bækkenbunden, tre brækkede ryghvirvler, brækket skulderblad, sammenklappet lunge, nogle brækkede ribben og var blevet syet i hovede. Han skal være sygemeldt i lang tid, men slipper måske for varige mén. Vikarbureauet sætter folks helbred på spil Vi begærede aktindsigt i sagen hos Arbejdstilsynet og det viste sig, at det var et jysk smede- og industriservicefirma, SP Entreprise fra Støvring i Nordjylland, som havde påtaget sig at tage stilladset ned. De udfører vikararbejde af alle slags over hele landet. De erkender overfor Arbejdstilsynet, at deres folk ikke har stilladsuddannelse, at de ikke er instrueret i stilladsarbejde, og at de ikke aner, at stilladsarbejde kræver uddannelse. Der er ingen tvivl om, at firmaet står til en kæmpebøde fra Arbejdstilsynet, da det helt og aldeles er deres ansvar, at smedelærlingen er faldet ned. 32

Efterfølgende hører vi fra Bygningsstyrelsen, som står for byggepladsen, at de har indskærpet overfor hovedentreprenør og rådgiver, at det er i strid med kontrakten at bruge ufaglærte til stilladsarbejde. Vi er i kontakt med både smedelærlingen og Metal i Holbæk, hvor han er medlem. Vi hjælper selvfølgelig Metal med arbejdsskadesagen, hvis der er brug for det. Vi har snakket med smedelærlingen kort før deadline på bladet - han er fortsat sygemeldt, men regner med at færdiggøre sin uddannelse som kleinsmed, når han bliver raskmeldt. Endelig har vi også henvendt os til Byggegruppen i 3F for at få fokus på stilladsuddannelse. Tømrerne i det andet vikarbureau troede, at de måtte arbejde med alle typer stillads op til otte meters højde (og ikke kun rulle- og bukkestilladser, som en-dagskurset giver kompetence til). Vi synes, at Byggegruppen bør orientere de øvrige håndværksgrupper grundigt om, hvilke stilladser de er uddannet til og især hvad de ikke er uddannet til vi behøver vel ikke nævne overdækninger og håndværkere i Aarhus og Esbjerg 33

nyt fra aarhus Af: Peter Ymer Nielsen, klubkasserer Her i Aarhus går det okay med arbejde, men det skifter lidt fra firma til firma omkring det at ha travlt. Der er noget bytten rundt af folk, som skifter fra et firma til et andet, så nogle firmaer har fuld skrue på, og andre har folk hjemsendt lige nu, men vi håber på, at de også snart er på fulde omdrejninger - med max gas på over hele byen. Det skal nævnes, at der er et nyt firma på vej til byen: Stjerne Stilladser skal lave en Aarhus-afdeling, og vi er i dialog med firmaet omkring dette. Vi hilser klart et nyt firma velkommen i byen. Det er til alles fordel. Så længe de kører på akkord efter vores priskurant som alle de andre firmaer i byen, så kan det kun blive ren win win for alle parter at få et nyt firma til byen, som er godt med på spørgsmål om hjælpemidler og sikkerhed. Så fra stilladsklubbens side byder vi gerne Stjerne Stilladser velkommen i Aarhus. Angående vores priskurant. Den er vi superglade for. Den skal vi værne om, da det er den, der holder branchen skarp og sørger for, at vi her i Danmark rent faktisk får en ordentlig løn for stilladsarbejde. Så i Aarhus arbejder vi i øjeblikket hen imod, at akkord er det, man kører på i Aarhusfirmaerne, da vi ikke vil være med til at undergrave vores egen branche. Jeg er sikker på, at mestrene ude i firmaerne er helt enige med os stilladsarbejdere om dette. 34

Her i Aarhus er vi begyndt at anmelde ulovlige stilladser til AT, både almindelige og bukkestilladser, og især noget vi ser som et kæmpe problem, nemlig at flere og flere tømrere bygger træoverdækninger oven på vores stilladser. Det er ulovligt, og vi kan og vil ikke apceptere det, så derfor anmeldes disse hver gang. Teksten er klokkeklar: rører du ved overdækninger, skal du have den 2-årige stilladsuddannelse eller de gamle erfa 1 og 2! Dette spørgsmål er vi fast besluttet på at følge til dørs, da vi ikke vil stå med en træoverdækning, der blæser ned i hovedet på folk og måske slår nogen ihjel. Vi tager også problemet op i vores byggegruppe, og tømrerne bakker os op omkring dette problem og er enige i, at overdækninger er stilladsarbejde og ikke tømrerarbejde. Vi har i Aarhus besluttet, at vi skal holde hånden lidt under AT og ikke jagte dem, da de er rigelig pressede på grund af alle de nedskæringer, de udsættes for fra politikernes side. Derfor vil vi hellere samarbejde og belyse problemerne. Når vi anmelder noget, så er det med fyldestgørende forklaringer på, hvad der er galt, og hvilke paragraffer det står i, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der skal slås ned på i de enkelte sager. 3F afdelingen her på Sommervej har haft sin generalforsamlingen, og det er mig en glæde at kunne fortælle, at Thorkil Jansen - vores tidligere landsklubformand og tidligere klubformand her i Aarhus - blev valgt ind i afdelingen som faglig sekretær. Thorkil får organisering som omdrejningspunkt. Tillykke til Thorkil med valget! 35

Vi ved, at der er folk ude omkring på arbejdspladserne i de forskellige brancher, der glæder sig til at nyde godt af Thorkils store erfaring på dette område, så han bliver på alle måder en kæmpe gevinst for hele afdelingen på Sommervej. Hva så??? Har der været Marsmænd på besøg på Aarhus Domkirke? 36

Vi har haft fanerne afsted til første maj, og der var mange folk, som hyggede med morgenmad i afdelingen. Vi var en tur nede og støtte de dejlige havnearbejdere med åbningen af deres nye totalt fede og helt eget hus på havnen. Kæmpe tillykke med huset og tak for velsmagende helstegt pattegris - det var sgu for lækkert. Som altid til 1. maj havde vi vores folk afsted og sætte scene op, og som altid gjorde gutterne en kæmpe og grundig indsats, i godt samarbejde med Yvonne fra LO og til LO s tilfredshed. Det spillede, som det skulle... Tak til alle for indsatsen - den sætter vi sgu pris på, drenge! Og så vil vi ønske alle vores dejlige kollegaer rundt om i landet en super god sommer. Kan I nu nyde de bare damer ude omkring i landet, når nu varmen kommer! Husk at vi har verdens bedste job, drenge! Personligt er jeg stolt af at være i en branche, hvor sammenholdet er så stærkt - respekt herfra til jer alle. Hygge her fra den tykke - vi ses derude 37

nye svende i esbjerg Af: Thomas Strømsholt, skuemester Det blev uge 11, det begyndte at lugte lidt af sommer, og det blev tid til kordineret stilladsmontage på AMU-Vest. På AMU-Vest var hold 30 klar til at vise, hvad de igennem to år havde knoklet og slidt for at kunne mestre. Der var denne gang 12 lærlinge, der var fast besluttet på, at denne uge skulle være deres sidste som lærlinge og næste uge deres første som stilladssvende Alle 12 kom vel igennem den skriftlige prøve om mandagen, og var klar i arbejdstøjet til praktisk prøve om tirsdagen. Alle grupperne kom - med god holdånd og samarbejde i højsædet - flot igennem den praktiske del. Ved den mundtlige prøve var der også flotte præstationer. Tre hoppede helt ud af udført, to over i veludført og en helt op i toppen af skalaen og op i særdeles veludført meget flot. Det var en sand fornøjelse igen at eksaminere kollegaer, der i den grad har deres faglighed på plads!! Samlet endte holdet med ni mand med bedømmelsen Udført og tre mand med Veludført - alle kom flot igennem. Tillykke til jer alle på AMU-Vest Hold 30 - det er velfortjent! Vi ses derude 38

Praktisk og teoretisk eksamen... 39

Stilladsarbejderuddannelsen - Esbjerg - marts 2016 Bagerst fra venstre: Ib Løyche Trekantens Stilladser, Fredericia Zander Ingerdahl Byens Stilladser, Aarhus Ole Østergaard Nielsen Faglærer AMU-Vest I midten fra venstre: Dag Vilhelmsen Hm Stilladser, Græsted Niels Hansen Stjerne Stilladser, Odense Per Lynggaard Trekantens Stilladser, Fredericia Thomas Jensen Norisol, Fredericia Rasmus Jørgensen Trekantens Stilladser, Fredericia Steen Adolfsen Byens Stilladser, Aarhus Rune Busch Fyns Stillads Co. Odense Siddende fra venstre: Jesper Hansen Stjerne Stilladser, Odense Kim Madsen Scaffco, Aarhus Mikkel Rodam Fyns Stillads Co. Odense 40

Nyt fra landsklubben Af: Jacob Jespersen, landsklubformand En historie om manglende kommunikation Fagforeningen: I har sat stillads op for et firma, som vi har sympatikonflikt imod. Folkene: Hvor skulle vi vide det fra? Det er der ikke nogen, som har fortalt os. Fagforeningen: Nå nej, det har vi glemt... Mester: Det er der sgu heller ikke nogen, som har fortalt mig. Dansk Byggeri: Dyb tavshed... Jeg blev for nylig kontaktet af en kollega fra vores nye klub, Nordvestjysk Stilladsklub. De havde sat et stillads op for et firma, som der var sympatikonflikt imod. Der var bare ikke nogen, som havde sagt til dem, at der var problemer med dette firma. Denne sag er hverken den første eller sidste af denne slags, og det er nok i virkeligheden meget almindeligt. Der findes et utal af tømrer-, murer- og malerfirmaer i Danmark, og en hel del af disse har ikke nogen overenskomst. Det er først og fremmest en opgave for de ansatte i disse firmaer og for deres fagforeninger at få overenskomstsikret disse firmaer. Hvorfor så egentlig skrive om dem nu? 41

Det sker jævnligt, at vi kommer til at bygge et stillads for et firma, som 3F eller et andet forbund har en lovlig sympatikonflikt kørende imod. En lovlig sympatikonflikt er varslet efter alle de gældende regler og betyder, at organiserede firmaer - altså firmaer som er medlemmer af Dansk Byggeri eller andre arbejdsgiverforeninger under DA - ikke må udføre arbejde for det pågældende firma. Det samme gælder for 3F medlemmer eller medlemmer af andre LO forbund. Problemet er bare ofte, at der ikke er nogen, som har fortalt hverken stilladsfirmaet eller folkene, at de ikke må arbejde for det konfliktramte firma. Derved opstår den situation, hvor der står et perfekt lavet stillads til for eksempel tagudskiftning, og først når fagforeningen tilfældigt ser, at der er kommet stillads op, kontakter de den lokale klub eller det pågældende stilladsfirma og brokker sig over, hvorfor fanden man har sat stillads op hos et konfliktramt firma. Dette er en meget beklagelig situation, både for firmaet og folkene, men når først stilladset er sat op, er det nok de færreste mestre, som gider at betale for at det bliver pillet ned igen, og derved skulle betale løn - både op og ned - uden at få pengene hjem fra det firma, som har bestilt stilladset. 42

Hvis det bliver en offentlig kendt konflikt med presse og det hele, kan det ligefrem være, at stilladsfirmaet, helt uden skyld, bliver kendt som det firma, som har bygget for det konfliktramte firma. Det er selvfølgeligt klart, at der ikke bliver lavet omforandringer på stilladset, når først man er blevet klar over, at det er konfliktramt arbejde, men måske skal der ikke laves omforandringer, eller måske ordner håndværkerne selv denne sag. Så kan det uorganiserede firma altså arbejde videre, selvom det er konfliktramt og stilladset bliver stående, indtil håndværkerne er færdige for denne gang. I en sag fra Aarhus glemte fagforeningen at fortælle om konflikten, så da først stilladset stod der, var det for sent for stilladsfirmaet. Derfor blev det Bygma, der nægtede at levere materialer, som i sidste ende blev garant for, at firmaet indgik overenskomst med 3F. Jeg vil opfordre de lokale klubber og de lokale 3F afdelinger til at få styr på dette, så vi undgår at komme i disse situationer. En måde at gøre det på kunne være, at fagforeningen hver måned sender en liste med de 30 mest presserende lokale konflikter ud til den lokale klub, de lokale tillidsfolk og selvfølgelig ud til alle stilladsfirmaerne i området. På den måde vil man altid vide, om det firma, som skal have sat stillads op, er konfliktramt eller har overenskomst. 43

nyt om uddannelse Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Stilladsuddannelsen Der er fuld fart på uddannelsen. Både i Esbjerg og i Glostrup bliver holdene fyldt lige så hurtigt, som de bliver annonceret. Glostrup har måttet oprette et ekstra hold her i 2016 for at nedbringe ventelisterne. Det giver behov for yderligere lærerkræfter, og vi håber at finde en fra branchen, som kunne tænke sig at undervise på den 2-årige uddannelse - gerne een som har lidt undervisningserfaring. Nyt modul Som nævnt i de to sidste blade, så skal man nu tage Systemstillads hurtigst muligt, og helst inden man starter i branchen. Vi har ansøgt Ministeriet om at lave et nyt modul 1, idet Arbejdstilsynet stiller følgende krav til uddannelse: 1. Nye folk må ikke bygge stillads eller være oppe i stilladset, før de har gennemført Systemstillads. 2. Rygnings og skorstensstilladser Modul 9 skal være bestået, før de må være med oppe og bygge disse. 3. Overdækninger Modul 13 skal være bestået, før de må være med oppe og bygge overdækning. Det nye modul 1 skal gøre lærlingene i stand til at arbejde som føl/lærling sammen med en uddannet. De skal have gennemgået minimums -teori og sikkerhedsregler for henholdsvis hængestilladser, skorstens- og rygningsstilladser og overdækninger. 44

De vil ikke være i stand til at udføre disse opgaver selvstændigt, men vil sikkerhedsmæssigt forsvarligt kunne deltage i arbejdet sammen med den uddannede svend. Efterhånden som de gennemfører modul 3, 5, 7, 9 og 13 vil de kunne arbejde selvstændigt og lovligt med opgaverne. Indtil alle lærlinge har haft det nye modul 1 - der vil gå to, højst tre år før dette er tilfældet - skal arbejdsgiverne søge dispensation for hver enkelt lærling, så de kan få lov at bygge stilladser sammen med en erfaren altså blive sidemandsoplært. For at få denne dispensation skal der vedlægges en kontrakt på den 2-årige uddannelse. Det betyder, at vi sikrer at alle får den 2-årige hurtigst muligt. Arbejdsgiverne har allerede indsendt masser af ansøgninger om dispensationer, og det har jo betydet, at næsten alle nye får en kontrakt hurtigst muligt. Enkelte mestre prøver dog stadig at snyde sig igennem sommeren uden at give en kontrakt til de nye folk. Vi håber, at Arbejdstilsynet vil have større fokus på de firmaer, som snyder med uddannelsen. 45

Stilladselever løber af pladsen Gennem det sidste halve års tid har vi haft nogle enkelte tilfælde, hvor et firma har fyret en elev på den 2-årige uddannelse uden at inddrage uddannelsesudvalget for den 2-årige stilladsuddannelse. Den går ikke og vi har fået disse firmaer til at rette ind! Desværre har der også været flere tilfælde, hvor en stilladselev er smuttet over til et andet firma, uden at det har været taget op i udvalget. Den går heller ikke! Vi har en aftale om, at folk på den 2-årige stilladsuddannelse ikke kan fyres, uden at uddannelsesudvalget har været inde over, og denne aftale gælder naturligvis også den anden vej. Vi oplever at mange firmaer har travlt, og så går de ud og spørger stilladssjak ude i byen, om de vil skifte firma. Hvis den ene i sjakket er under uddannelse, så stjæler det nye firma jo faktisk eleven fra det firma, hvor han har kontrakt. Det må Stilladssektionen og arbejdsgiverne se at afklare indbyrdes. Men vores kollega, som er i lære, har jo også underskrevet en kontrakt og er ansvarlig for at overholde denne. Det betyder at hvis man smutter, så vil man blive trukket en månedsløn altså stilladstimeløn. Det er det beløb, som vi kræver af mester, hvis han bryder kontrakten, og så gælder det selvfølgelig også den anden vej. Samtidig ryger man jo faktisk ud af uddannelsen, idet man jo er løbet af pladsen! Hvis der er problemer i firmaet, skal man ringe til sin lokale klub eller direkte til uddannelsesudvalget. Så kommer vi ud og forsøger at løse problemet. 46

Det lykkes i de fleste tilfælde det hjælper jo ofte, at der kommer folk udefra, som ser med nye øjne på eventuelle problemer. I de få tilfælde, hvor problemerne mellem mester og elev slet ikke kan løses, så finder vi i fællesskab et nyt firma. Men at nabofirmaets konduktør lover en god akkord er altså ikke en fornuftig begrundelse for at skifte læreplads! Systemstillads på engelsk Arbejdstilsynet er begyndt at gå hårdere til arbejdsgiverne i forhold til stilladsuddannelse. De københavnske stilladsfirmaer har nu både svenske, tyske, polske, og engelske stilladsfolk ansat - oven i købet har vi en fra USA og en fra Irland. Disse stilladsfolk har kortere eller længere stilladserfaring med hjemmefra, men blandt andet på Amager Bakke kræver byggeledelsen, at de kan dokumentere deres uddannelse. Kan de ikke det, skal de have et Systemstillads og senere uddannes på den 2 årige. Flere af vores polakker har gennemført eller er i gang med den 2-årige uddannelse, men en del af de ovennævnte kan ikke dansk nok endnu til at gennemføre et Systemstillads. Vi har derfor aftalt med Roskilde Tekniske Skole, at de skal lave et Systemstillads på engelsk. De laver ekstra undervisningsmateriale på engelsk og putter lidt ekstra lærertimer på. Kurset kører i slutningen af juni. I 2008 havde vi stor succes med at give vores tyske kolleger et Systemstillads på tysk Olaf underviste oppe på Audebo. Vi fortsætter linien med, at alle vores kolleger skal uddannes og arbejde under ordnede forhold. Samtidig skal de selvfølgelig lægge sig i selen for at lære dansk, så de hurtigst muligt kan komme på den 2-årige stilladsuddannelse. 47

feriebilleder efterlyses Af: Arne Iversen, StilladsInformation I lighed med tidligere år vil StilladsInformation meget gerne beriges med stilladsbilleder fra læsernes ferieture rundt i lille Danmark og det store udland. Med smartphones og anden fin teknologi er der næsten ingen undskyldning for ikke at bidrage til denne fælles fornøjelse... Flotte stilladser, knap så flotte stilladser, sjove stilladser, kolleger på job, mulighederne er mange, så hop med på spøgen og send nogle gode skud til bladet...(i god opløsning) Indsendte billeder, der bruges i septembernummeret, honoreres med stilladstrøjer. En tjekkisk kollega på arbejde Prag.. 48

Redaktørens eget skud fra Magdeburg i Tyskland - 2016 49

Flygtninge i stilladsbranchen? Af: Jacob Jespersen, landsklubformand For et stykke tid siden var arbejdsgiverne i stilladsbranchen til konference i Nyborg. Konferencen handlede om, hvordan stilladsbranchen kunne være med til at tage et ansvar i forhold til at få integreret nogle af de mange flygtninge og få dem ind på det danske arbejdsmarkedet. Hvor seriøst arbejdsgiverne mener det, er tvivlsomt. Hvor mange af dem vil i virkeligheden bare benytte sig af trepartsforhandlingernes nye muligheder for lidt billigere arbejdskraft? Men når snakken falder på at få folk i arbejde til en lavere løn end de sædvanlige vilkår, kommer det tit til at lugte af løndumpning... Landsklubbens holdning til sagen er meget enkelt. Det kan godt være, at arbejdsgiverne har fået nye muligheder, men reglerne er de samme som før. De arbejdsgivere, som i dag udnytter folk på støtte fra kommunen og bruger dem ude i stilladset, - i stedet for folk ansat på overenskomstmæssige vilkår - vil helt sikkert også udnytte flygtningene, hvis de får mulighed for det. Det er nok de lidt mere tvivlsomme firmaer i branchen, som vi kan få problemer med. Altså de firmaer som - udover at udnytte forskellige støtteformer fra det offentlige til at få bygget deres stilladser så billigt som muligt - også er dem som ikke bruger ret mange penge på arbejdsmiljø, nyt grej og uddannelse og som derved kan tillade sig at kræve noget mindre for stilladserne, end de firmaer som investerer og som betaler folk en ordentlig løn. Bestyrelsen i Stilladssektionen og bestyrelsen i Stilladarbejdernes Landsklub kan godt, sammen med de lokale stilladsklubber, få en ganske stor opgave med at sørge for, at disse firmaer ikke 50

udnytter reglerne og sender flygtninge ud og bygge stilladser på støttekroner. Når det er sagt, så er vi i landsklubben åbne for at folk på støtte fra kommunen kan få deres vej ind i branchen ved at starte på pladsen i en kortere periode på tre måneder. I denne periode kan man kigge hinanden an og se om vedkommende vil arbejde - men kun på pladsen og lignende opgaver. Han skal ikke med ud i stilladset, så længe han er i støttet job. Når perioden på pladsen er slut, trækker man en streg i sandet. Duer han, skal han blive og den tre måneders prøvetid starter. Her skal han have rigtig løn, have systemstilladskursus og ud og bygge stillads, og hvis man vurderer, at han kan og vil noget i stilladset efter tre måneders prøvetid, skal han have en lærlingekontrakt. Begge parter i stilladsbranchen praler tit med, at der er højt til loftet i branchen, og at der er plads til alle, som kan og vil arbejde. Også selv om man har lavet noget lort tidligere. I vores branche kan man komme videre med livet, bare man respektere sine kollegaer, passer sit arbejde og retter sig efter reglerne i branchen. Dette vil også komme til at gælde for de eventuelle flygtninge, som kommer ind i branchen - ligesom det gælder for de tyskere eller de polakker, som er kommet ind i branchen. Man er først og fremmest stilladsarbejder og kollega, og så er det sgu lige meget, om der er to forskellige hudfarver i lastbilen. 51

Nyt fra København Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Der er fuld fart på i København og vi mangler folk især erfarne sjak. Det betyder, at vi får flere nye folk, som skal i lære og Glostrup-skolen har derfor måttet oprette et ekstra hold igen det betyder jo heldigvis, at vi om et par år har endnu flere udlærte folk. Men nu og her må vi hente folk udefra vi får stilladsfolk fra provinsen, fra Sverige, Tyskland, Polen, Irland og England og sikkert mange andre steder fra De bliver alle sammen medlem af klubben, og vi tjekker om de har uddannelse. Nogen af dem får godkendt deres erfaring af Arbejdstilsynet, og andre kommer på Systemstillads hurtigst muligt. Faglige sager Der er rigtig mange diskussioner om priskuranten. Det virker som om, at firmaerne vil presse folkenes løn, og det er sgu da lidt dumt når, der er så travlt. Det betyder jo så bare, at de erfarne søger hen, hvor der er bedre aftaler. Det rigtige stillads til det rigtige arbejde Kampagnen for bedre og brugbare stilladser giver i den grad resultater. Snedker-tømrernes klub ringer fortsat til os hver gang, at et stillads ikke er bredt nok, lastklassen er for lav eller hvad der måtte være af problemer. Det betyder så, at der skal bygges nogle bedre stilladser. De stilladsfirmaer, som har givet tilbud på sparestilladser, begynder at tude. Kunderne kræver, at stilladserne lever op til kravene, og så mister stilladsfirmaet penge. Vi synes, at det er en god og rigtig kampagne. Kampagnen betyder jo, at vi stilladsmontører får lov at bygge større og bedre stilladser! 52

Metroen Det kører fint i Metroen efter en del uro kører det faktisk meget godt. I nogen af hullerne er der dog stadig lidt diskussioner med sitemanagerne, men det sker sjældnere og sjældnere. I flere af hullerne kører stilladsarbejderne i toholds-skift altså både et daghold og et lidt mindre aftenhold der er masser af arbejde. Amager Bakke Sagen om Amager Bakke har været god for sammenholdet i klubben og der kan læses mere om sagen andetsteds i bladet. Væltet stillads på Amager Den 19. april ved 12-tiden væltede der et stillads på Amager. Stilladset, som var 10 meter højt, var opsat til udkradsning af fuger og var inddækket med plast. Stilladset væltede ned over fortov, cykelsti og to kørebaner. Heldigvis gik det kun ud over en parkeret bil. Stilladsklubben var hurtigt derude og hjalp med at rydde op. Klubben kunne konstatere, at der ikke var tilstrækkelig med forankringer på stilladset. Det er simpelthen for dårligt - og pinligt - at firmaet ikke sætter tilstrækkeligt med forankringer på. Derudover så har vi følgende kommentarer; Der var kraftig blæst, med kraftige vindstød, både aftenen før og hele formiddagen. Stilladset bliver brugt til fugeudkrads, og der har vi aftalt, at der løbende skal føres tilsyn med forankringer. Det er for dårligt, at stilladsfirmaet ikke fører tilsyn med stilladset, når det blæser så voldsomt og det skal ske både om aftenen og om formiddagen. 53

Nyt fra Guldborgsund Af: Andy Andresen, klubformand Så er foråret kommet, og der er godt gang i stilladsarbejdet igen. Det er mange forskellige typer af stilladser, som der er brug for blandt andet til tagrenovering kirker m.v. Firmaerne er godt i gang med at ansætte nye medarbejdere. Det har desværre ikke været muligt for klubben at skaffe de ønskede folk fra egne rækker. Sidste gang skrev vi, at Norisol ikke længere var på vores sukkerfabrikker. Det var ikke helt korrekt - det var kun Nykøbing de ikke var på Norisol er stadigvæk på Nakskov Sukkerfabrik og har arbejde til fire mand hen over sommeren. BERA har den 1. april i år holdt 50 års jubilæum. Klubben var på pletten for at ønske tillykke med dagen. Vi havde en indgraveret nøgle med som gave - den samme som de nye svende får - da vi nok mente, at BERA også havde bestået deres svendeprøve. I den sammenhæng er det værd lige at gøre opmærksom på, at det er på samme CVR. nr. igennem alle årene! Arbejdsmæssigt ser det fornuftigt ud hos Bera. Der er lige ansat fem nye medarbejdere, og vi håber selvfølgelig, at de bliver i branchen og får deres svendebrev. Tillidsmanden er i gang med at forhandle en ny lokalaftale på plads, og aftalen vil så komme til at gælde for de to afdelinger i henholsvis Nykøbing og Næstved. 54

LF Stilladser har også travlt. Deres plads er tom for materialer, og der er derfor bestilt ekstra materialer hjem. De forventer at skulle bruge ekstra folk hen over sommeren. Hos Larsen Stilladser er der arbejde til et par mand. Ordrebogen ser fornuftigt ud hen over sommeren. På sidste klubmøde sagde vi tillykke til Flemming Rasmussen, som var blevet udlært stilladssvend. Vores lærlinge hos BERA gør meget for at være i form til deres arbejde... Jonas og Alex kørte Tour de Falster (på cykel), men var det nu på grund af motionen, eller var det mere fordi de så havde en undskyldning for at drikke guldbajere... 55

nyt fra nordvestjylland Af: Per Nielsen, klubformand I Nordvestjylland er der nu igen nok at rive i arbejdsmæssigt. Thy-drengene har været hjemsendt i længere perioder i løbet af foråret, men melder nu om klar fremgang i arbejdsmængden. I klub-regi har vi desværre ikke været skarpe nok til at motivere alle firmaer til at komme til vores møder. Derfor tager vi skeen i den anden hånd og prøver med at mødes hos hinandens firmaer - dels for at se hvordan tingende bliver gjort hos kollegaerne, og dels for at lave noget sammen socialt, det kan jo sagtens være at man kan lære noget af hinanden. Vi håber på den måde at blive rystet lidt bedre sammen, og det tror vi på bliver rigtig godt. Når man er den nye dreng i klassen skal man nok lige se de store drenge an. Men vi har i Nordvestjylland svært ved at forstå den konflikt, der har været mellem etablerede stilladsfirmaer i det sønderjyske. Det handler måske også i særdeleshed om mangel på fakta, men det man ser og læser på Facebook bliver man efter vores mening ikke meget klogere af. Tværtimod. Til sidst vil vi gerne ønske alle kollegaer en dejlig sommer - det er nu det er allerfedest at være stilladsarbejder! 56

Læserbrevkassen Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Godt med de mange spørgsmål. Denne gang har vi samlet en række om uddannelse. Hej brevkasse! I vores firma har vi to lærlinge, som kører sammen. Den ene har været i lære i et år og den anden har lige været på Systemstillads. De kører fast på en stor sag - rammestillads med konsoller til maling af vinduer. De tjener gode penge, men må to lærlinge godt køre sammen? Hilsen de bekymrede kolleger Hej med jer Det er godt, at I føler ansvar overfor jeres elever. I forhold til Arbejdstilsynets regler, så må de to elever godt køre sammen. De har begge gennemført Systemstillads, og så må de jo opstille stilladset i standardopstilling efter fabrikantens brugsanvisning. Det har vi ikke noget problem med. Men de skal jo uddannes, så derfor skal de selvfølgelig være med til at bygge andet end facadestilladser i løbet af uddannelsen. Så mester og borgerstuen skal kigge i logbogen og sikre sig, at de ude i virkeligheden prøver at bygge det samme, som de lærer på de forskellige moduler på skolen. John 57

Hej kloge brevkasse Vores lærlinge siger, at de ikke er lærlinge, men elever. Hvad er egentlig forskellen - hvis der er en? Hilsen den nysgerrige Hej nysgerrige Godt spørgsmål. Det er lidt et spørgsmål om ord. Men baggrunden er, at erhvervsskoleelever er lærlinge det drejer sig om tømrere, murere, malere og de andre traditionelle håndværkerfag. De starter deres uddannelse på en meget lav løn og må ikke arbejde selvstændigt. Vores uddannelse er modulopbygget under AMU-systemet, og efter bestået Systemstillads må vi arbejde selvstændigt med stillads. En af vores tidligere stilladslærere, Jackie Ørum, insisterede på at kalde sine stilladselever for kadetter, da det jo er voksne mennesker, som tager vores uddannelse. John Hej brevkasse Jeg er i gang med det første år på stilladsuddannelsen. Jeg arbejder sammen med en erfaren makker, som altid står i bunden, også når vi bygger overdækninger. Mester ved godt, at min makker altid står i bunden. Mester og kollegerne siger, at jeg er god, ansvarlig og grundig, når jeg bygger. Nu har jeg hørt, at elever ikke må bygge overdækninger. Kan jeg få en bøde af Arbejdstilsynet, når jeg ikke er uddannet til det arbejde, jeg udfører? Hilsen den bekymrede 58

Hej bekymrede Det er rigtigt, at Arbejdstilsynet har strammet op. Men du får ikke nogen bøde. Det er din arbejdsgiver, som leder og fordeler arbejdet, og det er ham som har ansvaret for, at I er uddannet til det arbejde, som I laver. Da han godt ved, at din makker står i bunden, så er der ingen tvivl om, at det er mesters ansvar. Men det kunne være en god ide, at I kører i 3-mands-sjak, så du kunne få en erfaren og uddannet kollega med op. John Hallo der, brevkasse Jeg er næsten færdig med stilladsuddannelsen, men har endnu ikke fået mit lastbilkørekort. Jeg sagde det til min mester forleden, men han sagde bare: Kig i din kontrakt der står at det er et tilbud, så det behøver jeg ikke give dig. Hilsen den næsten uddannede stilladsmand Hej med dig Du skal selvfølgelig have dit lastbilkørekort. Det er en del af uddannelsen. Når der står, at det er et tilbud, så skyldes det, at det ikke er alle, som kan tage kørekortet måske har de kørt for hurtigt og er frakendt kørekortet eller lignende. Det er et krav, at man har bestået kran og truck, hvis man vil have bælte og bevis for den 2-årige. Men hvis lastbilkørekort var et krav, så ville dem med fradømt kørekort jo ikke kunne få bælte og bevis. Du kan starte med at sige til din mester at: Eleven skal tilbydes 6 ugers køreteknisk kursus og henvise til uddannelsesaftalen mellem 3F og Dansk Byggeri. Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte din lokale klub eller uddannelsesudvalget, så skal vi nok sørge for, at du får dit lastbilkørekort. John 59

Hvordan går det med det nye hverv, hr. byggefagsformand? Af: Arne Iversen, StilladsInformation Den 7. marts blev københavnerklubbens formand, John Ekebjærg-Jakobsen, valgt til ny formand for Byggefagenes Samvirke i København, og i den anledning lavede jeg et lille interview med ham. Nu vil vi gerne vide, hvordan det så går? Nu har du været formand for Byggefagenes Samvirke i knap tre måneder. Hvordan er det gået? John: - Det er jo stadig nyt, men det er vist gået meget godt. Der er meget at lave, og kollegerne i stilladsfirmaet synes godt, at jeg kunne være noget mere på (stillads)arbejde, men jeg synes, at det hænger sammen. Hvad siger de øvrige fagforeninger i Byggefagenes Samvirke til, at du er blevet formand? John: - Vi kender jo hinanden i forvejen, så de siger ikke så meget. Men jeg er i gang med en runde, hvor jeg besøger bestyrelserne i de respektive fagforeninger, så de kan hilse på mig og komme med nogle ideer til, hvad Byggefagenes Samvirke også bør beskæftige sig med. Derefter håber jeg at kunne mødes med nogle af klubbestyrelserne i de enkelte fagforeninger til en snak om det samme. 60

Har der været nogen vigtige dagsordener? John: - Ja, i højeste grad - i hvert fald mindst tre: For det første: Byggeriets Dagblad - Licitationen - skrev en leder om, at der er brug for flere polakker på byggepladserne. De er mere fleksible og kan klare alle problemer med et bøjet søm og lidt fugemasse, mente lederskribenten... Det krævede et skarpt svar fra Byggefagene, og det kom promte: Vi vil have kvalitet og ordnede forhold på de danske byggepladser! For det andet: Regeringen, LO og DA har lavet en trepartsaftale om integration af flygtninge. I den aftale er der lagt op til, at flygtninge kan være i et integrations- og uddannelsesforløb i op til to år, og det til en meget lav løn, kaldet IGU. I Byggefagene har vi besluttet, at vi vil sige nej til IGU indenfor byggeriet. I stedet vil vi gerne hjælpe de flygtninge, som har en håndværkerbaggrund. De skal kompetencevurderes, lære noget dansk, og så skal de uddannes som regulære voksenlærlinge, have samme løn som andre voksenlærlinge altså lige vilkår og ordnede forhold. Der er jo ingen grund til, at en syrisk maler skal gå to år på integrationsydelse det lærer han ikke noget af, og det trykker lønnen for de danske malere. Han skal uddannes til dansk niveau og have en ordentlig løn. For det tredje: Endelig så er der jo den såkaldte dumpingfond, som Landsklubben diskuterede på landsmødet og lavede en udtalelse imod (læs udtalelsen i sidste nummer af bladet eller læs den på hjemmesiden). 61

Der er nu kommet et lovforslag, som skal hastes igennem. Byggefagenes Samvirke lavede et uopfordret høringssvar, og det samme gjorde Dansk Håndværk (arbejdsgiverforening for mindre håndværksmestre). Dem kontaktede vi og spurgte, om de ville være med på et fælles foretræde for Beskæftigelsesudvalget, hvor vi kunne fremføre vores kritik. Det ville de gerne, og den 18. maj var vi så inde og fortælle, hvorfor vi synes den fond er en nyttesløs og forkert løsning. Det er jo lidt usædvanligt, at fagforeninger og arbejdsgiverorganisation går sammen til Folketinget især når det drejer sig om overenskomstspørgsmål! Efterfølgende sendte vi i fællesskab nedenstående skrivelse til såvel Folketinget som til pressen: Drop hovsa-fondslov mod social dumping Kære folketingspolitikere, I behandler for tiden i huj-og-hast et LO/DA-inspireret lovforslag (L 177), som regeringen har fremsat. Det går ud på at oprette en stor fond. Den skal bekæmpe social dumping ved at dække løntab for udenlandske arbejdere, der bliver snydt af deres arbejdsgiver. Tanken om at sikre folk deres løn er indlysende rigtig. Det samme er, at det er dem, der forvolder løntabet, der skal betale. Men det gør dette lovforslag ikke. Det er et hovsa-initiativ, som desværre vil gøre større skade end gavn. Forslaget omfatter nemlig kun udenlandske ansatte i overenskomstdækkede virksomheder. De mange firmaer, som flyver under radaren, kan fortsat fuppe deres ansatte ved at smutte fra lønregningen. 62

Hertil kommer, at danske arbejdere i sådan et firma, efterlades på perronen, for de er ikke omfattet af lovforslaget. Pengene til fonden kommer fra en afgift, som alle arbejdsgivere skal betale. Det gælder også alle dem, der har orden og redelighed i deres virksomhed, betaler løn, skat, pension osv. Det er dybt krænkende for retsbevidstheden, at de gode på den måde skal betale for de onde. Hertil kommer, at når fonden er tømt, er der kun virksomhederne til at betale, og så bliver satserne hævet. Det er en glidebane, der ikke løser de udfordringer, vi har med unfair konkurrence fra udenlandske og kamuflerede virksomheder. I stedet for den foreslåede fondsmodel, mener vi, at alle sten bør vendes og at alle løsningsforslag skal diskuteres, herunder indførelsen af et kædeansvar i hele byggekæden og evt. også andre redskaber, som kan bekæmpe ulige vilkår og skæv konkurrence. Der må i stedet en fordomsfri indstilling til at sikre den danske model og befolkningens opbakning til den. Og her hjælper det ikke, at man ved første øjekast blot afviser forslag for eksempel et kædeansvar som værende i strid med den danske model. Efter vores opfattelse er det muligt at finde en holdbar løsning, som både virksomheder og medarbejdere har en forståelse for, og som kan indpasses i den danske model. Morten Frihage, direktør, Dansk Håndværk John Ekebjærg-Jakobsen, formand, Byggefagenes Samvirke 63

Anker og stilladsbranchen Af: John Ekebjærg-Jakobsen formand for 1920-klubben, København Stilladsklubben i København og Anker Jørgensen har haft en god historie sammen. Anker var næstformand for vores fagforening fra 1950 til 1956, hvorefter han var formand fra 1956 og frem til 1962. Vores fagforening hed dengang Lager- og Pakhusarbejdernes Forbund. I 1962 blev han forretningsfører i Dansk Arbejdsmands og Specialarbejderforbund (som senere hed SiD og nu er 3F), og fra 1968 til 1972 var han formand for forbundet. Fra 1972 til 1987 var han formand for Socialdemokratiet og i den periode statsminister i fire forskellige regeringer. Anker var meget stolt af de mange aktive brancher, som var med i Lager- og Pakhusarbejderne. Det gjaldt selvfølgelig også stilladsbranchen, som Anker omtalte på følgende måde: I kan godt være besværlige, men der har aldrig været tvivl om jeres faglige styrke og jeres stærke sammenhold! Anker var medlem af vores fagforening i 75 år, men det synes han var noget pjat at tale om. Han blev nemlig ungdomsmedlem som 14-årig, men kunne først melde sig ind som rigtigt medlem da han fyldte 18 år. Så i virkeligheden var han jo medlem i 79 år det er der vist ikke andre der når! Resten af Ankers historie er vist kendt af de fleste. 64

Fanen på tur Til bisættelse af Anker Jørgensen lørdag den 2. april 2016 Af: Jan Skytte, landsklubbens fanebærer Fredag den 1. april kom jeg hjem sidst på eftermiddagen - efter et par dage på camping. Som det første tjekkede jeg min mail, og som sædvanlig var dagens nyhedsbrev fra 3F kommet. Som jeg havde læst hele ugen var der en påmindelse om, at Anker Jørgensen skulle bisættes lørdag den 2. april, og det vidste jeg jo godt. Denne gang læste jeg artiklen grundigt igennem og læste, at han var en af dansk arbejderbevægelses helt store personligheder. Forretningsfører i Transportgruppen, formand for Dansk Arbejsmands- og Specialarbejderforbund (seneresid) og på et tidspunkt også redaktør for Fagbladet. 65

Som nyudnævnt fanebærer for Stilladsarbejdernes Landsklub stod det mig klart, at vores fane selvfølgelig skulle med. Der var bare et stort problem - klokken var 17.00 fredag eftermiddag, og der var ikke et øje i afdelingen, hvor fanerne står. Jeg tog min telefon og ringede til dem, der måske kunne hjælpe mig, og den sidste jeg havde i telefonbogen var Jan Sylvester, faglig sekretær i 3F Sommervej. Han sad tilfældigvis i kø nede ved havnen. Jeg fortalte han om mit problem, og han vendte straks bilen og satte kursen mod Sommervej - Tak for det Jan Sylle. Med landsklubbens og Aarhusklubbens faner i min varetægt, havde jeg kun et problem tilbage - jeg manglede en fanebærer til Aarhusklubbens Fane. Jeg ringede til Jens Flap fra Aarhusklubben, og han ville meget gerne deltage med Aarhusfanen. Lørdag klokken 10 var vi hos 3F København på Peter Ibsens allé, som havde planlagt et lille arrangement for at samle op på fanerne. Jeg vil skyde på, at vi var omkring en 25-30 faner, der var mødt op inde ved 3F København. Klokken 11 gik vi med fanerne i en ikke anmeldt demonstration til Grundtvigs Kirken, hvor vi ankom en halv time senere. Her mødtes vi af et et fantastisk syn - sikken en masse faner der allerede var kommet. 66

Vi blev dirigeret ind på rækker af Jens K. Jensen, faglig sekretær i 3F København, som var ansvarlig for arrangementet og for at fanebærerne stod på en flot og lige række. Der var over 100 faner til stede. Bisættelsen startede klokken 13.00 og varede en time. Da bagdøren på rustvognen var blevet lukket, startede de første faner oppe ved kirken med at gå ned af alléen, og herfra forsatte de faner (ca. 70 var det blevet til) der skulle tilbage til 3F København, hvor der ville være noget mad og drikke. Det var selvfølgelig en lang og hård formiddag og eftermiddag, men det var det hele værd. Det var et godt arrangement, som 3F København havde lavet, og det var godt at få at vide, hvordan man skulle gebærde sig i forhold til fanerne. Men det var ikke forbi endnu. Klokken 16.30 blev vi kørt i bus ind til Christiansborgs Slotsplads for at lave en faneborg derinde i forbindelse med et mindearrangement. Ved arrangementet blev der holdt taler og spillet musik med blandt andre Allan Olsen, Peter A.G. og Per Frost (Gnags). I starten var der ikke kommet ret mange og det var koldt, men pludselig stod vi som sild i en tønde, og der blev delt fakler ud, og så fik man pludselig varmen og tiden gik godt. Da klokken blev 19.30 sluttede det, og vi kunne vende snuden mod Aarhus. Godt trætte, da vi havde været oppe siden klokken fire, kørte vi den lange tur over Fyn, da den sidste færge var sejlet. Men hjem kom vi - efter en god bisættelse og efter en rigtig god og spændende dag. Æret være Ankers minde 67

sudoku Af: Arne Iversen, StilladsInformation Hej allesammen! Hermed lidt hovedbrud til en vejrligsstund... Reglerne er: Rækkerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kolonnerne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Kvadraterne skal indeholde fra 1-9, men kun een gang. Der skal ikke regnes - kun bruges noget logisk sans... 68 God fornøjelse!

Adresser På grund af den store mængde stof, som der til stadighed kommer til bladet, har vi valgt at indskrænke adressesiderne til tre sider: Stilladsskolerne og landsklubadresserne. Yderligere telefonnumre og e-mailadresser til kontaktfolk og lokalklubber findes på klubbens hjemmeside. Stilladsskoler På skolernes hjemmesider findes der oversigter over planlagte stilladskurser og andre relevante kurser såsom truckkurser m.m. Skole: amu-vest Adresse: Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø Telefon: 79 14 03 22 www: www.amu-vest.dk Kursussekretærer: Mette Juhl Elting Sisse Mensel (Off-shore, faldsikring m.m.) Skole: Københavns tekniske skole (Kts) Adresse: Lygten 16, 2400 København NV Telefon: 35 86 35 86 www: www.kts.dk Kursussekretær: Ulla Döpke Telefon: 35 86 71 21 Undervisningssted: Fabriksparken 31, 2600 Glostrup 69

Stilladsarbejdernes landsklubs bestyrelse Formand: Kasserer: Jacob Jespersen Jan Skytte 20 84 94 40 86 16 77 15 / 22 30 47 43 jl_jespersen@hotmail.com jan@skytte.info Næstformand: næstformand: John Ekebjærg-Jakobsen Jens P. Nielsen 40 18 63 84 20 92 81 87 clv8@get2net.dk jenspaugan@jubii.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Martin Helbo Henrik Nielsen Aarhus Nordjylland 22 39 11 18 22 12 83 25 helbo_50@hotmail.com terminator@stofanet.dk Andy Andresen Jørgen Møller Guldborgsund Bornholm 20 23 0291 21 44 64 36 storegade.13@gmail.com Henrik Ommen Hans Larsen Sydøstjylland Esbjerg 60 61 44 49 60 19 30 25 q.ommen@hotmail.com hansejner123@hotmail.com Thomas Strømsholt Per Nielsen 1920-klubben København Herning 21 60 31 50 28 72 74 36 stromsholt@me.com perrenenielsen@live.dk Johnny Mikkelsen Per Højeng-Carlson Vestsjælland Fyn 25 67 04 92 60 76 87 47 johnnymikkelsenlr@gmail.com hoejeng.carlson@gmail.com 70

Andre landsklubkontakter Revisor: fanebærer: Lars Emanuel Jan Skytte 28 15 65 57 22 30 47 43 lars.emanuel@kabelmail.dk jan@skytte.info Oplysningsudvalget: miljøudvalget: Arne Iversen Jens P. Nielsen 21 855 854 20 92 81 87 arneogkama@iversen.mail.dk jenspaugan@jubii.dk Uddannelsesudvalget: værkudvalget: Jeppe Weng Mikkelsen John Gustafsson 40 80 60 85 61 40 91 38 stilladsjeppe@hotmail.com johnson55003@msn.com Regneudvalget: trøjeboden: Thomas Strømsholt John Ekebjærg-Jakobsen 21 60 31 50 40 18 63 84 stromsholt@me.com clv8@get2net.dk Kontakter for uddannelse Øst: vest: John Ekebjærg-Jakobsen Jeppe Weng Mikkelsen 40 18 63 84 40 80 60 85 clv8@get2net.dk stilladsjeppe@hotmail.com Besøg klubbens hjemmeside, hvor der findes masser af nyttig information, tidligere numre af StilladsInformation og masser af gode historier: www.stilladsklubben.dk 71

Der er fest og farver, når 3F København fejrer 1.maj 72