Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi
Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. I den regionale udviklingsplan for er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning. På forebyggelsessiden er det målet at reducere udledningen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi. Et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen. Sammenfatning / side 3 Begrebsafklaring / side 4 Energiforbrug / side 5 Drivhusgasser / side 11 Global Warming Potential / side 23 Vedvarende energi / side 29 Appendiks - metode / side 29 I rapporten her vises resultatet af CO 2 - kortlægningsinitiativet i den regionale udviklingsplan for. Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne. Statistikken med regional- og kommunalfordelt energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi er udført af Danmarks Statistik for Region og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af Region. Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel. Klimakommissionen, 2010 Redaktion: Foto: Regional Udvikling / Strategi & analyse December 2011 Hyldager fotografi (s.5, s.29) Colourbox (forside, s.11, s.23) Side 2 Fakta Energi
Energiregnskaber Energiforbrug...og udledning af drivhusgasser For første gang er energiforbrug og CO 2 -udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervslivet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en klimavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes adfærd. De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO 2 -udledningen i alle landets kommuner og regioner. Rigtig udvikling Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 1 procent. Men mere væsentligt er, at CO 2 -udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi og samtidig påvirkede forbruget CO 2 -udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 procent. Udvikling i energiforbrug og CO 2 udledning 105 100 95 90 85 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Energiforbrug: Energiforbrug - Energiforbrug - CO2 - CO2 - CO 2 -udledning: Energi og CO2 Side 1 Af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden. 11% I perioden 2000-2009 faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%. Et bedre grundlag Mere interessant end den indbyrdes regionale og kommunale positionering, så kan tallene bruges til at vise udviklingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategierne, målrette og følge indsatsen. Tallene er i sig selv interessante. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag. Afkobling Et andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO 2 - udledning. Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO 2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den samlede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i CO 2 -udledning. Fakta Energi Side 3
Faktisk Energiforbrug Anvendte Begreber En forbrugsopgørelse Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Energiforbrug Forbruget af energi i erhvervene energiog vandforsyning og i mineralolieindustrien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter. En stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget her i rapporten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. Beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Udledning af drivhusgasser Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget. Altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer. I afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer: Kuldioxid (CO 2 ), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof. Lattergas (N 2 0), der udledes af oceanerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, afbrændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter. Metan (CH 4 ), som primært er af organisk oprindelse. Udledning kommer fra naturlige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. Ikke-naturlige kilder er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrsproduktion. Drivhuseffekt - Global Warming Potential Drivhuseffekten måles i Global Warming Potential (GWP), der angiver opvarmningspotentialet for de forskellige drivhusgasser. For at vurdere virkningen af de forskellige drivhusgasser beregnes et Global Warming Potential (GWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (CO 2 - ækvivalenter). Fakta Bag TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget. De nye tal giver det solide grundlag. Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk. Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten. Omregning af energi-enheder: 1 kilo joule [KJ] = 1.000 J 1 mega joule [MJ] = 1.000 KJ 1 giga joule [GJ] = 1.000 MJ 1 tera joule [TJ] = 1.000 GJ 1 peta joule [PJ] = 1.000 TJ Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : CO 2 udledning Energiforbrug Produktion af vedvarende energi...kan findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank Side 4 Fakta Energi
Energiregnskaber energiforbrug 41 pct. af energiforbruget i forbruges af husholdningerne Udviklingen i viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens husholdningerne ikke har fulgt samme tendens Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 38 pct. af de syddanske virksomheders energiforbrug stammer fra fremstillingssektoren Fakta Energi Side 5
Energiforbrug energiforbrug - hele landet Kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule. Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct. Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit energiforbrug i regioner - pr. indbygger 159,3 150 Intensitet: Gigajoule Intensitet:Giga joulepr. pr.indbygger indbygger...nordjylland har det højeste energiforbrug pr. indbygger Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i 2009. 144,7 140,9 143,3 138,9 110,2 100 50 0 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Udvikling i energiforbrug 2000-2009 200 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Peta joule 150 Nordjylland 100 Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden 2000-2009. 50 0 2000 Side 6 2001 Fakta Energi 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Energiregnskaber energiregnskaber energiforbrug - fordelt på husholdninger og erhverv - 2009 Alle regioner 38% 62% 41% Brancher i alt 9 Husholdninger 59% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden 38% 62% 42% Brancher i alt 9 Husholdninger 58% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden Erhverv Husholdninger Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i regionerne. I tallene for hele landet indgår forbrug i forbindelse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret uden for region. Udvikling i 110...Stigningen for erhverv skyldes den økonomiske krise 100 90 - hushold - brancher Husholdninger Erhverv Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Region 2000 = indeks 100 80 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fakta Energi Side 7
Energiforbrug Branchernes andel af energiforbruget Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Fremstilling 30% Fremstilling 38% Energi- og vandforsyning 2% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 13% Transport, post og tele 16% Transport, post og tele 9% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 17% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 21% Fremstilling 34% Fremstilling 41% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 1% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 10% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 7% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Nordjylland Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3% Fremstilling 44% Fremstilling 16% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 6% Handel, hotel- og restauration 11% Handel, hotel- og restauration 22% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 20% Finansiering og forretningsservice 3% Finansiering og forretningsservice 10% Offentlige og personlige tjenester 12% Offentlige og personlige tjenester 20% Sjælland Hovedstaden Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i 2009. Side 8 Fakta Energi
Energiregnskaber energiforbrug pr. indbygger - top ti kommuner Intensitet:Giga joule pr. indbygger Gigajoule pr. indbygger 308 280 200 196 192 192 184 183 182...Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 401 Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (GJ) pr. indbygger i 2009. energiforbrug pr. indbygger - syddanske kommuner Tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i 2009. Område Energiforbrug pr. indbygger, GJ Fredericia 307,7 Tønder 183,2 Billund 180,4 Aabenraa 164,1 Nordfyns 162,4 Faaborg-Midtfyn 154,4 Kerteminde 153,7 Vejen 144,4 Haderslev 143,3 Kolding 139,2 Varde 138,5 Assens 138,4 Langeland 134,8 Vejle 134,7 Nyborg 127,9 Odense 126,4 Esbjerg 124,8 Sønderborg 124,8 Middelfart 124,4 Ærø 122,5 Svendborg 107,4 Fanø 97,8 144,7 143,3 Fakta Energi Side 9
Energiforbrug udvikling i kommunerne - erhverv -20% -21% -24% -24% -26% -31% -3% -4% -5% -8% -8% -11% -11% 7% 6% 4% 2% 2% 11% 23% 22% 29% Aabenraa Ærø Nordfyns Fanø Langeland Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Haderslev Assens Kerteminde Nyborg Billund Vejle Esbjerg Varde Kolding Fredericia Tønder -40% -20% 0% 20% 40% Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. udvikling i kommunerne - husholdninger -3,4% 0,4% 4,4% 4,3% 4,2% 4,1% 3,7% 3,3% 2,6% 8,7% 8,0% 7,7% 7,6% 7,5% 7,4% 7,2% 7,0% 7,0% 6,5% 6,3% 5,5% 5,5% Fredericia Kerteminde Assens Billund Vejle Vejen Fanø Nordfyns Kolding Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Varde Tønder Esbjerg Haderslev Svendborg Odense Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø -5% 0% 5% 10% Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Side 10 Fakta Energi
Energiregnskaber drivhusgasser De syddanske husstande står for en relativ større andel af CO 2 -udledningen end i hele landet Udledning af CO 2 og lattergas (N 2 O) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH 4 ) og har været forholdsvis stabil Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både N 2 O- og CH 4 -udledningen Tønder, Varde og Vejen Kommuner har den største udledning af CH 4 pr. indbygger i hele landet Fakta Energi Side 11
drivhusgasser energiregnskaber CO 2 udledning pr. indbygger, ton Figuren viser udledning af CO 2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 8,6 7,0 8,7 8,5 10,5 8,8 Sjælland Hovedstaden Nordjylland udvikling i CO 2 udledning 2000-2009 13.000.000 11.000.000 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton Ton CO C0 2 9.000.000 Hovedstaden Sjælland Nordjylland 7.000.000 Figuren viser udvikling i udledning af CO 2 (ton) i regionerne i perioden 2000-2009. 5.000.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 co 2 udledning i erhverv og husholdninger Alle regioner Erhverv Husholdninger 16.718.368 ton 34% 32.580.032 66% 3.872.183 ton 1 37% 2 6.508.463 ton 63% Figurerne 1 viser, hvor stor en andel af CO 2-2 udledningen der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i, samt hvor meget dette udgør i ton. Side 12 Fakta Energi
Energiregnskaber co 2 udledning i syddanmark 12.000.000 Offentlige og personlige tjenesteydelser Transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Husholdninger Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning (ton) i perioden 2000-2009 fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i. Ton CO 2 10.000.000 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser 6 Transportvirks., post og telekommunikati on 5 Handel, hotelog restaurationvirk s. mv. 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Fremstillingsvirk somhed 9 Husholdninger 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 co 2 udledning, brancher Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling 2000-2009 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 1.145.912 11,0% 124,0-16,6% Fremstillingsvirksomhed 2.419.739 23,3% 62,1-32,4% Energi- og vandforsyning 126.374 1,2% 28,7 54,8% Bygge- og anlægsvirksomhed 328.464 3,2% 26,6 14,7% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 827.776 8,0% 27,4 3,7% Transportvirks., post og telekommunikation 682.035 6,6% 41,6-0,8% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 197.887 1,9% 3,9 7,3% Offentlige og personlige tjenesteydelser 780.276 7,5% 12,7 0,7% Husholdninger 3.872.183 37,3% 3,2-11,5% I alt 10.380.645 100% - -14,5% Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling 2000-2009 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5.489.859 11,1% 105,3-14,2% Fremstillingsvirksomhed 9.745.012 19,8% 55,8-30,5% Energi- og vandforsyning 510.701 1,0% 23,3 50,7% Bygge- og anlægsvirksomhed 1.670.856 3,4% 33,5 36,1% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 4.117.961 8,4% 28,0 8,3% Transportvirks., post og telekommunikation 5.742.300 11,6% 62,4-3,2% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 1.418.031 2,9% 4,4 23,1% Offentlige og personlige tjenesteydelser 3.885.311 7,9% 12,5 6,2% Husholdninger 16.718.368 33,9% 3,0-11,0% I alt 49.298.399 100% - -10,9% Tabellerne viser CO 2 -udledning i og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden 2000-2009. Relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort således at den enkelte branches CO 2 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Fakta Energi Side 13
drivhusgasser Fremstillingsvirksomheder 110 Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO 2 100 2004 = Indeks 100 CO2 bruttoenergiforb Index BVT Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvækst, energiforbrug og C0 2 -udledning for fremstillingsvirksomheder i. 90 og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik 80 2004 2005 2006 2007 2008 23,1 18,2 17,6 top ti kommuner, CO 2 udledning 13,6 13,4 13,2 12,7 12,5 11,6 11,2 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CO 2 - udledning i ton pr. indbygger i 2009. Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. CO 2 udledning i syddanske kommuner CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009 Figuren viser CO 2 -udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i. Landsgennemsnit Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. 5,8 6,6 6,9 7,2 7,4 7,5 8,1 8,1 8,4 8,5 8,5 8,6 8,6 8,6 8,7 9,1 9,2 9,3 10,4 10,7 10,9 18,2 Side 14 Fakta Energi
Energiregnskaber co 2 -udledning og bruttoværditilvækst CO 2 -udledning (ton) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst 50 40 30 20 Alle regioner Nordjylland Hovedstaden Sjælland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden 2000-2009. 10 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fakta Energi Side 15
drivhusgasser energiregnskaber Lattergas (N 2 O) udledning pr. indbygger, 2009 5,6 4,7 4,5 4,5 3,5 Figuren viser udledning af N 2 O (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. 0,6 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Lattergas-udledning 2000-2009 8.800 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton N 2 O Ton N 2 O 6.800 4.800 Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af N 2 O (ton) i de fem regioner i perioden 2000-2009. 2.800 800 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Alle regioner Lattergas-udledere 108 ton 2% 434 ton 2% Figurerne viser udledning af N 2 O fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i 2009. Erhverv Husholdninger 5.281 ton 98% 1 Hele 2 landet 18.864 ton 98% 1 2 RSD 170 ton 3% 872 ton 5% Figurerne viser erhvervenes udledning af N 2 O fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i og i hele landet i 2009. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv 5.111 ton 97% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv 17.992 ton 95% Landbrug, fiskeri og råsto Andre erhverv Side 16 Fakta Energi
Energiregnskaber lattergas-udledning, brancher Udledning (ton N 2 O) Udvikling 2000-2009 Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5.111-11,3% 552,86 Fremstillingsvirksomhed 37-98,8% 0,96 Energi- og vandforsyning 2 22,9% 0,43 Bygge- og anlægsvirksomhed 12 0,2% 0,96 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 16-5,2% 0,54 Transportvirks., post og telekommunikation 16-19,0% 0,98 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 4 5,5% 0,09 Offentlige og personlige tjenesteydelser 82-4,4% 1,34 Erhverv i alt 5.281-41,9% 23,66 Husholdninger 108 0,3% *0,09 Udledning (ton N 2 O) Udvikling 2000-2009 Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 17.992-12,7% 345,21 Fremstillingsvirksomhed 162-95,3% 0,93 Energi- og vandforsyning 8 38,5% 0,35 Bygge- og anlægsvirksomhed 65 29,4% 1,30 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 87 7,6% 0,59 Transportvirks., post og telekommunikation 175-12,4% 1,90 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 32 25,1% 0,10 Offentlige og personlige tjenesteydelser 344-11,0% 1,11 Erhverv i alt 18.864-24,0% 16,13 Husholdninger 434-2,1% *0,08 Tabellerne viser N 2 O-udledning i og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra 2000-2009. Relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches N 2 O-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Lattergas-udledning i syddanske kommuner 8,1 8,0 10,0 9,4 6,9 6,8 6,6 5,8 5,5 5,4 5,4 4,5 4,3 4,0 3,6 3,4 9,0 13,1 Figuren viser udledning af N 2 O i kilo pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009. 1,4 0,8 0,1 2,2 Fakta Energi Side 17
drivhusgasser Lattergas-udledning 2000-2009 2,8% Haderslev -1,7% Nordfyns -2,7% Langeland -3,8% Assens -3,9% Kerteminde -6,0% Billund -6,4% Ærø -8,1% Vejen -8,3% Sønderborg -10,4% Middelfart -13,5% Varde -14,5% Aabenraa -14,9% Faaborg-Midtfyn -18,4% Svendborg -19,4% Kolding -22,1% Odense -22,2% Tønder -22,3% Esbjerg -41,3% Nyborg -54,7% Vejle -69,3% Fanø -97,4% Fredericia -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af N 2 O i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Lattergas-udledning - top ti kommuner 13,1 11,3 10,7 10,5 10,4 10,0 9,7 9,7 9,4 9,4 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale N 2 O-udledning (kilo) pr. indbygger i 2009. Side 18 Fakta Energi
ERHVERVSFORHOLD Energiregnskaber energiregnskaber Methan (CH 4 ) udledning pr. indbygger, 2009 100 79 60 31 50 Figuren viser udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 12 Nordjylland Sjælland Hovedstaden methan udledning 2000-2009 105.000 90.000 Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton CH 4 Ton CH 4 75.000 60.000 45.000 Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af CH 4 (ton) i regionerne. 30.000 15.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 methan udledere 2.963 3% Alle regioner 11.722 4% Figurerne viser udledning af CH 4 fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i 2009. Erhverv Husholdninger 91.222 97% 1 Hele 2 landet 260.927 96% 1 2 RSD Figurerne viser erhvervenes udledning af CH 4 fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjenesteydelser og andre erhverv i og i hele landet i 2009. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv 3.204 10.684 3% 12% 77.334 85% 54.744 21% 9.659 4% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv 196.524 75% Landbrug, fiskeri og råstofud Offentlige og personlige tjen Andre erhverv Fakta Energi Side 19
drivhusgasser Methan udledning, brancher Udledning (ton CH 4 ) Udvikling 2000-2009 Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 77.334 6,9% 8365,9 Fremstillingsvirksomhed 2.707 13,0% 69,5 Energi- og vandforsyning 26-8,6% 6,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 26-21,5% 2,1 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 284-34,9% 9,4 Transportvirks., post og telekommunikation 74-43,5% 4,5 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 87-23,4% 1,7 Offentlige og personlige tjenesteydelser 10.684-17,7% 173,9 Erhverv i alt 91.222 3,1% 408,7 Husholdninger 2.963-10,7% *2,5 Udledning (ton CH 4 ) Udvikling 2000-2009 Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 196.524 1,9% 3770,6 Fremstillingsvirksomhed 7.089-5,1% 40,6 Energi- og vandforsyning 107-17,0% 4,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 118-20,1% 2,4 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 1.301-36,4% 8,8 Transportvirks., post og telekommunikation 477-37,1% 5,2 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 567-18,3% 1,8 Offentlige og personlige tjenesteydelser 54.744-3,4% 176,2 Erhverv i alt 260.927 0,0% 223,1 Husholdninger 11.722-15,4% *2,1 Tabellerne viser CH 4 -udledning i og hele landet i 2009. Udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden 2000-2009 og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er beregnet så den enkelte branches CH 4 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. methan udledning - top ti kommuner Tre syddanske kommuner har de største udledning. 274 229 224 203 187 179 176 176 168 307 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH 4 -udledning målt i kilo pr. indbygger i 2009. Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Side 20 Fakta Energi
Energiregnskaber methan udledning i kommunerne 308,7 276,3 228,4 Figuren viser det samlede udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i 2009. 185,8 159,9 99,7 93,8 93,7 82,5 82,2 67,0 59,6 51,5 44,8 44,7 39,1 33,9 32,1 18,3 16,9 14,9 6,2 udvikling i Methan udledning 2000-2009 42% Fredericia 30% Vejen 28% Aabenraa 25% Esbjerg 24% Varde 9% Tønder 7% Svendborg 0% Nyborg -1% Nordfyns -2% Assens -5% Vejle -8% Ærø -10% Langeland -13% Billund -19% Kolding -24% Kerteminde -25% Fanø -34% Haderslev -38% Faaborg-Midtfyn -44% Middelfart -48% Sønderborg -67% Odense -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH 4 i de syddanske kommuner i perioden 2000-2009. Fakta Energi Side 21
drivhusgasser drivhusgasser og bruttoværditilvækst Region CO 2 Lattergas (N 2 O) Methan (CH 4 ) Bruttoværditilvækst 110 100...Det markante fald i udledning af lattergas i skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i 2004 90 80 70 60 50 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 CO2 N2O CH4 BVT 110 100 Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne CO 2, N 2 O og CH 4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis og i hele landet i perioden 2000-2009. 2000 = Indeks 100 90 80 70 60 50 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 CO2 N2O CH4 BVT Side 22 Fakta Energi
Energiregnskaber Drivhuseffekt global warming potential har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og Global Warming Potential (GWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet Udviklingen i GWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i siden 2000 Der udledes 11,1 ton GWP pr. indbygger i Danmark, hvilket er mere end gennemsnittet i EU Fakta Energi Side 23
Global warming potential Drivhuseffekt - udledning pr. indbygger 14,4 11,7 11,2 10,7 11,1...den høje drivhuseffekt i Nordjylland skyldes primært fremstilling af cement. 7,4 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i CO 2 - ækvivalenter (GWP - Global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. Drivhuseffekt og bruttoværditilvækst 2000-2009 80 GWP GWP pr. pr. mio. mill. kr. kr. bruttoværditilvækst 60 40 20 Hovedstaden Sjælland Nordjylland 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra 2000-2009. Side 24 Fakta Energi
Energiregnskaber energiregnskaber Drivhuseffekt og BruttOværditilvækst - syddanmark 110 105 Bruttoværditilvækst GWP 100 95 90 85 80 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af GWP (Global Warming Potential) for, for perioden 2000-2009. 2000 = Indeks 100 Drivhuseffekt - husholdninger og erhverv 3,11 ton 28% 3,32 ton 28% Erhverv Husholdninger 7,98 ton 72% 8,41 ton 72% 1 2 1 2 Figurerne viser, hvor stor en andel af GWP (Global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i og i hele landet i 2009. Fakta Energi Side 25
Global warming potential Udvikling i Drivhuseffekt - erhverv og husholdninger 100 Erhverv Husholdninger 2000 = index 100 85 Serie1 Serie2 Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i i perioden 2000-2009. 70 2000 2002 2004 2006 2008 Drivhuseffekt, brancher Udledning (ton GWP) Udledning (ton GWP) Udvikling 2000-2009 Udvikling 2000-2009 Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4.354.208-6,9% 471,0 Fremstillingsvirksomhed 2.488.151-46,1% 63,8 Energi- og vandforsyning 127.514 54,1% 29,0 Bygge og anlæg 332.679 14,4% 27,0 Handel, hotel- og restauration 838.827 3,2% 27,7 Transport, post og tele 688.591-1,1% 42,1 Finansiering og forretningsservice 201.063 6,9% 4,0 Offentlige og personlige tjenester 1.030.102-4,1% 16,8 Erhverv i alt 10.061.136-19,1% 45,1 Husholdninger 3.967.749-11,4% 3316,5 Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 15.194.484-9,8% 291,5 Fremstillingsvirksomhed 9.944.177-34,8% 57,0 Energi- og vandforsyning 515.313 50,1% 23,5 Bygge og anlæg 1.693.423 35,8% 33,9 Handel, hotel- og restauration 4.172.218 7,8% 28,4 Transport, post og tele 5.806.566-3,4% 63,1 Finansiering og forretningsservice 1.439.699 22,6% 4,5 Offentlige og personlige tjenester 5.141.546 3,5% 16,5 Erhverv i alt 43.907.426-11,7% 37,5 Husholdninger 17.098.996-11,0% 3105,8 Tabellerne viser GWP-udledning i og hele landet i 2009. Udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling 2000-2009 og relativ udledning. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort, så den enkelte branches GWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger. Side 26 Fakta Energi