Caspar Olausson, klimachefforhandler
Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer Skarp opdeling mellem i- og ulande. Ilande skal gå forrest og yde støtte Ingen reduktionsmål 1997: Kyotoprotokollen vedtages Reduktionsmål for ilande 2009: COP15 i København Forsøg på en global klimaaftale mislykkes Men ny tilgang hvor alle lande kan melde forpligtelser ind Enighed om 2-gradersmålet Mål om at mobilisere 100 mia. USD klimafinansiering om året fra 2020 Oprettelse af Den Grønne Klimafond vedtages 2015: COP21 i Paris
Hvorfor behov for en global aftale? Kloden bliver varmere og varmere; det skyldes menneskelig aktivitet (>95 pct. sandsynlighed) Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7-4,8 C ift. førindustrielt niveau Øget risiko for voldsomme vejrfænomener, øget luftforurening og udryddelse af dyre- og plantearter Kilde: IPCC AR5
Hvorfor behov for en global aftale? Global udfordring => global løsning Positive sidegevinster: Mindre luftforurening Energisikkerhed og adgang til energi Energibesparelser Forbedret konkurrenceevne Efterspørgsel efter klimavenlige løsninger
Udfordringer Alle store spørgsmål var åbne før Paris Enighed om, at der skal gøres noget uenighed om alt andet Hvor meget skal der gøres? Globalt langsigtet reduktionsmål Hvem skal gøre noget (fordeling af forpligtelser)? Differentiering mellem i- og ulande Hvem skal betale og hvor meget? Klimafinansiering: 100 mia. USD om året fra 2020 og krav om nyt mål Differentiering som eksempel
Differentiering
Det kunne være endt sådan her
Optakt til COP21 2013: COP19: Beslutning om at alle parter skal indsende frivillige reduktionsbidrag (INDC). 2014: IPCC s femte hovedrapport konkluderer, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at der er behov for handling. FN s generalsekretær afholder klimatopmøde i New York for alle verdens statsledere. 2015: 187 lande fremlæger reduktionsbidrag. De dækker mere end 96 pct. af globale udledninger. Kyotoprotokollen dækker under 15 pct. Kilde: World Ressource Institute
Politisk momentum og diplomatisk håndværk COP21-åbning: 150 statsledere G2: Afgørende for aftale: Egeninteresser (eftermæle/ren luft) USA: Politisk engagement på højeste niveau også i Paris (Modi/Østaterne m.fl.) EU: Samlet EU langt større indflydelse end ventet. High Ambition Coalition mere end 100 lande Frankrig: Godt diplomatisk håndværk Gøre spoilere til medspillere (Venezuela/Bolivia) Spænding til det sidste: Nicaragua/Tyrkiet
Vigtigste resultater 1. Langsigtede mål 2/1,5 C Emissioner skal toppe hurtigst mulig Fald i emissioner hurtigst muligt derefter Dog ikke langsigtet kvantitativt mål 2. Ambitionsmekanisme 2018: Faciliterende dialog 2020: Parter med mål for 2025 fremsætter mål for 2030 andre genbekræfter/opdaterer 2023: Globalt stock-take 2025: Alle fremsætter mål for post-2030 Princip om at nye mål ikke må være mindre ambitiøse end tidligere 3. Finansiering 100 mia. genbekræftet Nyt mål inden 2025 Bredere donorbase? Bedre rammevilkår 4. Differentiering Opblødning på f.eks. rapportering og reduktionsbidrag 5. Juridisk form Rammeaftale vs. reduktionsbidrag 6. Øget reduktion før 2020 Tekniske ekspertmøder og højniveau-dialoger hvert år Lima-Paris Action Agenda
Men ikke nok til 2-gradersmålet 1. Baseline-scenarie 3,7-4,8 C (i år 2100) 65 Gt CO2e (i år 2030) 2. INDC-scenarie 3,0-3,5 C (i år 2100) 54 Gt CO2e (i år 2030) 3. 2 C-scenarie 42 Gt CO2e (i 2030) Gap et på 12 gitaton CO2e svarer til Kina og Brasiliens samlede udledninger Kilde: UNEP 2015
Efter Paris Mange knaster skudt til hjørne Færdigforhandling Politiske spørgsmål: Finansiering Ambitionsmekanisme Tekniske regelsæt: Markedsmekanismer Rapporteringsregler Udledninger fra skov- og jordbrug Implementering INDC erne implementeres gennem bilateralt og multilateralt samarbejde (GCF) Her kan Danmarks erfaringer spille en rolle Styrkepositioner Byrdefordeling af EU s 40 pct. mål for 2030 vil blive forhandlet de kommende år
Betydning for dansk energipolitik Reduktionsmål forhandles på plads internt i EU Stærkt signal om, at lavemission er fremtiden Øget efterspørgsel efter klimavenlige energiløsninger IEA: Behov for investeringer på 13.500 mia. USD før 2030 Fremvisning og eksport af danske løsninger og den danske model Konkrete løsninger (VE, EE, international søfart) Systemløsninger (fjernvarme, VE i el-nettet) Private klimainvesteringer Milepæle i 2016 Erhvervsarrangement i Marokko Tekniske ekspertmøder i Bonn COP22 i Marrakesh Danske myndighedssamarbejder med vækstøkonomier
En global klimaaftale, der er: 1. Ambitiøs 2. Fleksibel 3. Transparent 4. Fair Konklusion Næste skridt: 1. Alle lande skal implementere deres reduktionsmål (EU: 40 pct.) 2. Detaljerne skal på plads 1. Forhandlingssession i Bonn i maj 2. COP22 i Marrakesh i november
Spørgsmål?
Alle de store er med USA og Kina indgik bilateral aftale i november 2014 Begge har indsendt INDC USA: 26-28 pct. reduktion i 2025 ift. 2005 (15 pct. ift. 1990) Kina: Peak i udledninger i 2030 Et vigtigt skridt i rigtige retning Andre store udledere EU: 40 pct. reduktion i 2030 ift. 1990 Indien: 33-35 pct. reduktion i CO2/BNP-enhed i 2030 ift. 2005 Sydafrika: Peak i udledninger i 2025 Brasilien: 43 pct. reduktion i 2030 ift. 2005 (og 37 pct. i 2025 ift. 2005) Indonesien: 29-41 pct. reduktion i 2030 ift. business as usual
Klimaforhandlingerne i praksis