Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Resultater fra monitorering (NIRAS)... 2 2.1 Startmåling... 2 2.2 Udvikling over tid... 2.2.1 Ernæring... 2.2.2 Motion/Kondition... 2.2.3 Fysisk tilstand (sygdomme, smerter mv.)... 11 2.2. Tandpleje... 12 2.2. Stofmisbrug... 13 2.2. Alkoholmisbrug... 1 2.2. Rygning... 1 2.2. Kontakt til sundhedsvæsnet... 1 2.2. Generel sundhedstilstand (brugerens egenvurdering)... 1 2.2. Sundhedstilstand (gadesygeplejerskens professionelle vurdering)... 1 3. Resultater fra sundhedssamtaler (Sundhedsafdelingen, Herlev Kommune)... 20 3.1 Sundhedsprofiler... 20 3.2 Kontakt til det etablerede sundhedssystem... 20 3.3 Egenomsorg / handlekompetence... 20 3.3.1 Egenomsorg... 21 3.3.2 Handlekompetence... 22 3. Sundhedstilstand... 23 3..1 Fysisk sundhedstilstand... 23 3..2 Psykisk sundhedstilstand... 2 3. Kontakt til det etablerede social- og sundhedssystem... 2 3. KRAM - faktorerne... 2 3..1 Kost... 2 3..2 Rygning... 2 3..3 Alkohol / (stoffer)... 2 3.. Motion (mgl. motion)... 2 NIRAS i
1. Indledning Denne rapport skal ses som bilag til rapporten Slutevaluering af Sundhed på Gadeplan. Bilaget beskriver resultaterne fra de registreringer, der er gennemført gennem hele projektperioden i hhv. NIRAS monitoreringssystem og i forbindelse med Herlev Kommunes egne sundhedssamtaler. Kapitel 2 beskriver resultaterne fra den løbende monitorering af modelprojekternes brugergruppe, som er blevet gennemført i forbindelse med den tværgående puljeevaluering for Sundhedsstyrelsen. Monitoreringen blev igangsat i januar 200 og afsluttet i december 20. Registreringerne har skullet foretages hvert kvartal gennem den to-årige periode, og der er således gennemført maksimalt otte registreringer pr. bruger. Første del af kapitlet giver et overblik over baselinemålingerne med 2 brugere fra projektets kernemålgruppe, mens anden del giver et overblik over, hvordan kernemålgruppens tilstand, viden og handlekompetencer har udviklet sig i løbet af projektperioden både ift. deres generelle sundhed og ift. mere specifikke emner som fx. ernæring, tandpleje og misbrug. Kapitel 3 gennemgår resultaterne fra Herlev Kommunes sundhedssamtaler, der som udgangspunkt er gennemført tre gange for alle borgerne i kernemålgruppen. Gennemgangen har fokus på målopfyldelsen af projektets oprindelige mål. Resultatgennemgang i kapitel 3 er udarbejdet af Sundhedsafdelingen i Herlev Kommune. NIRAS 1
2. Resultater fra monitorering (NIRAS) I dette afsnit beskrives resultaterne fra den løbende monitorering af modelprojekternes brugergruppe, som er blevet gennemført i forbindelse med den tværgående puljeevaluering for Sundhedsstyrelsen. Monitoreringen blev igangsat i januar 200 og afsluttet i december 20. Registreringerne er foretaget af projektmedarbejderne i Herlev Kommune i samarbejde med eller i forlængelse af samtaler med brugerne. Registreringerne har skullet foretages hvert kvartal gennem den to-årige periode, og der er således gennemført maksimalt otte registreringer pr. bruger. Da målgruppen er karakteriseret ved en vis ustabilitet i fremmøde og involvering i projektet, er det ikke alle brugere fra kernemålgruppen, som indgår i moniteringen i forbindelse med alle otte målepunkter. Der er gennemført baselinemålinger med 2 brugere fra projektets kernemålgruppe. I fire tilfælde er der dog aldrig gennemført opfølgende målinger, da brugerne af den ene eller anden grund ikke har indgået i projektet efterfølgende. For de resterende 23 brugere er der gennemført minimum fire registreringer, og for ni brugere er der gennemført alle otte registreringer. De projektspecifikke resultater nedenfor er lavet med udgangspunkt i særkørsler fra NIRAS monitoreringssystem på puljeniveau. 2.1 Startmåling Nedenfor gives et overblik over kernemålgruppen til projektet. Tabellerne viser status for bl.a. sundhedstilstand, viden om sundhed, egenkompetencer, kontakt til sundhedsvæsen for de brugere, som har været en del af kernemålgruppen på det tidspunkt, hvor de indgik i projektet. Hvad er deltagerens køn? Procent Mand Kvinde 11 I alt 0 (n = 2) Hvad er deltagerens primære indtægtskilde? Procent Kontanthjælp 2 Førtidspension 2 Lønnet job Anden indtægtskilde 1 I alt 0 (n = 2) NIRAS 2
Er deltageren hjemløs? Procent Ja 1 Nej I alt 0 (n = 2) Har deltageren... Ja Nej I alt et misbrug af alkohol (n = 2) 11 0 et misbrug af hash (n = 2) 0 0 0 et misbrug af andre stoffer (n = 2) 1 0 Ernæring. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for ernæring (f.eks sammensætning og mængder af mad)? (n = 2) deltagerens viden om ernæring (f.eks sammensætning og mængder af mad)? (n = 2)... deltagerens handlekompetencer i forhold til ernæring (f.eks sammensætning og mængder af mad)? (n = 2) 0 11 2 22 11 11 0 0 11 30 30 0 0 2 1 1 1 1 0 0 0 Motion/kondition. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for motion/kondition? (n = 2) 1 22 22 1 0 0 0 deltagerens viden om motion/kondition? (n = 2) 0 0 11 22 1 22 0... deltagerens handlekompetencer i forhold til motion/kondition? (n = 2) 0 1 11 11 2 11 1 0 0 NIRAS 3
Fysisk tilstand. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens fysiske tilstand (kroniske og midlertidige sygdomme, sårpleje, smerter, forbindinger m.m.)? (n = 2) deltagerens viden om fysisk tilstand (kroniske og midlertidige sygdomme, sårpleje, smerter, forbindinger m.m.)? (n = 2)... deltagerens handlekompetencer i forhold til fysisk tilstand (kroniske og midlertidige sygdomme, sårpleje, smerter, forbindinger m.m.)? (n = 2) 0 1 3 11 1 0 0 0 0 0 22 22 11 22 0 0 1 2 1 1 0 Tandpleje. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for tandpleje? (n = 2) 23 1 23 0 12 0 0 deltagerens viden om tandpleje? (n = 2) 0 0 0 12 1 1 2 0... deltagerens handlekompetencer i forhold til tandpleje? (n = 2) 12 1 12 12 1 0 0 1 0 Stofmisbrug. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for stofmisbrug? (n = 2) 0 0 0 0 0 deltagerens viden om stofmisbrug? (n = 2) 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0... deltagerens handlekompetencer i forhold til stofmisbrug? (n = 2) 0 0 0 0 0 1 0 0 NIRAS
Alkoholmisbrug. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for alkoholmisbrug? (n = 2) 22 1 11 0 1 0 deltagerens viden om alkoholmisbrug? (n = 2) 0 0 0 11 0... deltagerens handlekompetencer i forhold til alkoholmisbrug? (n = 2) 0 11 1 11 11 2 11 0 Rygning. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for rygning? (n = 2) 1 1 30 1 11 0 0 0 deltagerens viden om rygning? (n = 2) 0 0 0 11 1 0... deltagerens handlekompetencer i forhold til rygning? (n = 2) 11 1 1 22 1 0 0 Kontakt til sundhedsvæsenet. Hvordan vurderes... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... deltagerens tilstand inden for kontakt til sundhedsvæsenet? (n = 2) deltagerens viden om kontakt til sundhedsvæsenet? (n = 2)... deltagerens handlekompetencer i forhold til kontakt til sundhedsvæsenet? (n = 2) 11 11 11 1 11 1 0 1 0 0 0 11 22 0 0 11 11 11 1 11 1 1 0 NIRAS
Hvordan vurderer deltageren selv sin Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3... generelle sundhedsmæssige tilstand? (n = 2) 0 0 33 22 1 1 0 0 0 viden om egen generelle sundhedsmæssige tilstand? (n = 2)... handlekompetence i forhold til egen generelle sundhedsmæssige tilstand? (n = 2) 0 0 0 11 22 2 22 0 0 1 22 1 11 11 0 0 I hvor høj grad mener du, at man selv kan gøre noget for at bevare et godt helbred? Procent Jeg tror at egen indsats er særdeles vigtig. Jeg tror at egen indsats er vigtig. 1 Jeg tror at egen indsats er af nogen betydning. 11 Jeg tror at egen indsats er af ringe betydning. 0 Jeg tror ikke, at egen indsats har betydning. 0 I alt 0 (n = 2) Hvordan vurderer du som professionel deltagerens... Meget dårlig tilstand Meget god tilstand I alt 1 2 3 generelle sundhedsmæssige tilstand? (n = 2) 0 33 1 22 11 0 0 0 viden om sin egen sundhedstilstand? (n = 2) 0 0 0 22 11 2 1 1 0 handlekompetencer i forhold til sin egen sundhedstilstand? (n = 2) 0 1 1 2 1 0 0 NIRAS
Hvilke forventninger har du som professionel til deltagerens udbytte af modelprojektet i løbet af det næste halve år? Procent En markant forbedring af sundhedstilstanden En mindre forbedring af sundhedstilstanden En uændret sundhedstilstand 1 En mindre forværring i sundhedstilstanden 0 En markant forværring af sundhedstilstanden 0 I alt 0 (n = 2) Angiv hvilke sundhedsfaglige personer, deltageren indenfor de sidste tre måneder været i kontakt med: Procent Sin egen praktiserende læge (n = 2) 0 Tandlægen (n = 2) 22 Vagtlægen (n = 2) Skadestuen (n = 2) 1 Psykolog (n = 2) Indlagt på somatisk hospitalet (n = 2) 1 Indlagt på psykiatrisk hospital (n = 2) 2 Praktiserende speciallæge (n = 2) Hospitalets ambulatorium (n = 2) Fysioterapeut (n = 2) Kiropraktor (n = 2) 0 Hjemmesygepleje (n = 2) 0 Stofmisbrugsbehandling (n = 2) Alkoholmisbrugsbehandling (n = 2) 22 NIRAS
De næste udsagn omhandler deltagerens kontakt til sundhedsvæsenet. Angiv venligst hvor meget følgende udsagn passer til deltageren: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I alt Deltageren har for lidt kontakt til sin praktiserende læge (n = 2) Deltageren har mange, afbrudte behandlingsforløb bag sig (n = 2) Deltageren har en god kontakt til sin praktiserende læge (n = 2) Deltageren har en god kontakt til relevante misbrugsbehandling (n = 2) Deltageren har god kontakt til andre sundhedsfaglige personer end sin læge og misbrugsbehandling (n = 2) Deltageren har for megen kontakt til som praktiserende læge (n = 2) Deltageren har generelt set ikke tillid til sundhedsvæsenet (dvs. læge, hospitaler, misbrugsbehandling m.m.). (n = 2) 1 11 30 22 1 0 0 1 31 1 31 0 1 12 2 12 31 0 11 11 0 0 1 2 12 1 0 0 0 3 0 0 3 33 22 0 Andet, der er væsentligt, angiv venligst: (n = 1) 0 0 0 0 0 0 2.2 Udvikling over tid Nedenfor gives et overblik over, hvordan kernemålgruppens tilstand, viden og handlekompetencer har udviklet sig i løbet af projektperioden både ift. deres generelle sundhed og ift. mere specifikke emner som fx. ernæring, tandpleje og misbrug. Under hvert emne er der vist to figurer, som hhv. viser gennemsnittet for kernemålgruppen for de otte målinger i monitoreringen og forskellen mellem startmålingen og den nyeste registrering, der er gennemført af brugerne. Årsagen til, at sidstnævnte kobling mellem startmåling og seneste måling er medtaget, er det store frafald undervejs i monitoreringen. Kun ni deltagere fra kernemålgruppen har fået gennemført alle otte registreringer, og gennemsnittet for måling er - er derfor ikke nødvendigvis fuldt ud retvisende for den udvikling hele kernemålgruppen har gennemgået. Figuren, der viser forskellen mellem startmålingen og den seneste måling, giver derfor det mest rene billede af, hvordan brugerne i kernemålgruppen har udviklet sig i den periode, de har været en del af Sundhed på Gadeplan. NIRAS
2.2.1 Ernæring 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS
2.2.2 Motion/Kondition 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS
2.2.3 Fysisk tilstand (sygdomme, smerter mv.) 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 11
2.2. Tandpleje 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 12
2.2. Stofmisbrug 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 13
2.2. Alkoholmisbrug 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 1
2.2. Rygning 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 1
2.2. Kontakt til sundhedsvæsnet 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 1
2.2. Generel sundhedstilstand (brugerens egenvurdering) 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 1
2.2. Sundhedstilstand (gadesygeplejerskens professionelle vurdering) 2. måling (n=23) 3. måling (n=23). måling (n=23). måling (n=21). måling (n=1). måling (n=11). måling (n=) Nyeste måling (n=23) NIRAS 1
I hvor høj grad mener du, at man selv kan gøre noget for at bevare et godt helbred? Procent Jeg tror at egen indsats er særdeles vigtig (n = 1) Jeg tror at egen indsats er vigtig (n = ) 3 Jeg tror at egen indsats er af nogen betydning (n = 0) 0 Jeg tror at egen indsats er af ringe betydning (n = 0) 0 Jeg tror ikke, at egen indsats har betydning (n = 0) 0 Ved ikke (n = 0) 0 I alt (n = 23) 0 Med udgangspunkt i deltagerens udvikling det sidste stykke tid, hvilke forventninger har du som professionel til deltagerens udbytte af modelprojektet i løbet af det næste halve år? Procent En markant forbedring af sundhedstilstanden (n = 1) En mindre forbedring af sundhedstilstanden (n = ) 3 En uændret sundhedstilstand (n = 1) 1 I alt 0 Angiv hvilke sundhedsfaglige personer, deltageren har været i kontakt med? Inden for de seneste måneder før startmåling Gennem hele projektperioden (slutmåling Sin egen praktiserende læge (n = 23) 0 Tandlæge (n = 23) 22 3 Vagtlægen (n = 23) 13 Skadestuen (n = 23) 1 Psykolog (n = 23) 13 Indlagt på somatisk hospitalet (n = 23) 1 2 Indlagt på psykiatrisk hospital (n = 23) 2 3 Praktiserende læge (n = 23) Hospitalets ambulatorium (n = 23) 2 Fysioterapeut (n = 23) 22 Kiropraktor (n = 23) 0 0 Hjemmesygeplejen (n = 23) 0 22 Stofmisbrugsbehandling (n = 23) 13 Alkoholmisbrugsbehandling (n = 23) 22 2 NIRAS 1
3. Resultater fra sundhedssamtaler (Sundhedsafdelingen, Herlev Kommune) Dette kapitel gennemgår resultaterne fra Herlev Kommunes sundhedssamtaler, der som udgangspunkt er gennemført tre gange for alle borgerne i kernemålgruppen. Lige som det er tilfældet med monitoreringsresultaterne, har der dog været en vis ustabilitet i fremmødet undervejs, hvorfor ikke alle har fået gennemført alle tre målinger. Nedenstående resultatgennemgang er udarbejdet af Sundhedsafdelingen i Herlev Kommune. 3.1 Sundhedsprofiler Af midtvejsrapporten fremgår det, at gadesygeplejerskerne har været i kontakt med 2 borgere. 20 borgere har fået udarbejdet sundhedsprofiler, dvs. 20 / 2 22 af målgruppen. Dog har der kun været meget perifer kontakt til de fleste af de 2 borgere, og kun 22 personer, kan siges rigtigt at tilhøre kernegruppen (af målgruppen). Dermed har 20 ud af 22 ( 1 ), tilhørende kernegruppen, fået udarbejdet sundhedsprofiler. I det følgende vil antal og procenter blive opgivet/beregnet med udgangspunkt i den del af kernegruppen, som har fået udarbejdet sundhedsprofiler (20 personer). 3.2 Kontakt til det etablerede sundhedssystem De første sundhedssamtaler er ikke nødvendigvis et udtryk for en baseline. Desuden blev der ved den første samtale ikke blev spurgt ind til, hvorvidt man har fået hjælp fra projektet til at kontakte en læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelse. Det kan derfor ikke direkte vurderes, om det er på eget initiativ, eller om det er normal praksis for deltageren at tage kontakt, hvis det ved første samtale angives at have været til læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelser. Dog er det af Gadesygeplejerskerne blevet oplyst, at det i langt de fleste tilfælde var på initiativ/med støtte fra Gadeplan, at brugerne i kernegruppen i første omgang kom til læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelser. Ved sundhedssamtale 2 og 3 angiver 12 ( 0 ) at have fået hjælp til at kontakte læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelser via projektet. Samtlige i kernegruppen har på mindst ét tidspunkt i løbet af projektet været i kontakt med det etablerede system (læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelser). 3.3 Egenomsorg / handlekompetence Hvorvidt der er tale om en højere grad af egenomsorg, kan vurderes ud fra spørgsmålene under temaet egenomsorg, som omfatter spørgsmålet: Beder du om hjælp, hvis du får brug for det?, samt spørgsmålene vedrørende Hvor ofte man kommer i bad/ børster tænder/får rent tøj på/vasker tøj?. Handlekompetence (eller følelse heraf) kan vurderes ud fra spørgsmålene: Tror du, at du kan gøre noget selv for at dit helbred bliver bevaret eller bedre? (følelse af egenkontrol), Slår pengene til? (evne til at styre økonomi, flere får dog i perioden hjælp hertil), Hvad bruger du dine penge på?, og Kan du klare de praktiske ting vedrørende boligen i hverdagen?. NIRAS 20
3.3.1 Egenomsorg Herunder ses fordelingen af svarene på spørgsmålet om, hvorvidt man beder om hjælp, hvis man har brug for det. Tabel 1: evne til at bede om hjælp Beder du om hjælp hvis du får brug for det? ja, altid ja, ind imellem nej, aldrig 1. samtale (n=20) 1 () 13 (2) (22) 1 0 2. samtale (n=1) 0 1 (3) 1 () 1 3. samtale (n=13) 0 () 3 (2) 12 2 Det ses, at hovedparten ind imellem beder om hjælp. Ved den 2. samtale ses der en procentvis stigning hos dem, som svarer ja ind imellem, og et fald i dem, som svarer nej, aldrig. Dette falder dog tilbage i de gamle folder ved 3. samtale, så samlet set tyder det ikke på, at der er sket nogen egentlig ændring. P-værdien er i øvrigt 0,23, hvilket ligeledes indikerer, at der er meget lille sandsynlighed for, at der er forskel mellem på svarene mellem de tre samtaler, som ikke kan forklares ved statistisk tilfældighed (dog er data meget småt, hvilket gør beregningen usikker). Generelt er p-værdierne usikre, så der er ikke opgivet flere p-værdier i det følgende. Vedrørende spørgsmålene om, hvor ofte man kommer i bad/børster tænder/får rent tøj på/vasker tøj, så gælder det for de flestes vedkommende, at denne egenomsorg afhænger meget af, om de er inde i en hård drukperiode/periode med aktiv psykisk sygdom. rapporterer at komme oftere i bad ved projektslut sammenlignet med ved projektstart (3 rapporterer at komme mindre ofte i bad). angiver ved projektslut at børste oftere tænder end ved projektstart. angiver ved projektslut at få rent tøj på ofte end ved projektstart. 1 angiver at vaske tøj oftere ved projektslut end projektstart. Flere er i projektperioden begyndt at modtage støtte fra kommunens vaskeordning/støtteperson fra Kagshuset (Kagshuset er et kommunalt tilbud til folk med misbrug). Dermed har 12 ud af de 20 deltagere forbedret sig inden for mindst ét af de fire områder i løbet af projektperioden. Da der er 1 deltagere, som har gennemført sundhedssamtale 2, og som dermed kan vurderes over tid, er det 12/1 ( 1 ) som har fået en højere grad af egenomsorg i løbet af projektperioden. NIRAS 21
3.3.2 Handlekompetence Spørgsmålet om, hvorvidt man mener at kunne gøre noget for at bevare/forbedre sit helbred har følgende fordeling på de tre sundhedssamtaler. Tabel 2: tro på at have indflydelse på eget helbred Tror du, at du kan gøre noget selv for at dit helbred bliver bevaret eller bedre? ja, jeg tror, at min egen indsats er særdeles vigtig ja, jeg tror, at min indsats er vigtig ja, jeg tror, at min indsats er af nogen betydning nej, jeg tror ikke på egen indsats 1. samtale (n=20) 11 () () 0 0 20=0 2. samtale (n=1) (3) (31) 1 () 0 1= 3. samtale (n=13) (2) (31) 1 () 0 13=0 2 deltagere har i projektperioden fået en større tro på selv at kunne gøre noget for at bevare/forbedre helbredet, 1 har fået en mindre tro på dette. Spørgsmålet om, hvorvidt pengene slår til kan være et udtryk for evnen til at styre sin økonomi (flere begynder i projektperioden at modtage hjælp hertil). Tabel 3: slår pengene til? Slår pengene til? ja, for det meste ja, en gang imellem nej, aldrig 1. samtale (n=20) () (20) (3) 20=0 2. samtale (n=1) (0) (31) 3 (1) 1= 3. samtale (n=13) () 2 (1) (3) 13=0 Ligesom det gælder for fordelingen for spørgsmålet omkring evne til at bede om hjælp, lader det til, at der er en forskel imellem sundhedssamtale 1 og 2, men at denne forskel udlignes igen ved samtale 3. Og hvad bliver pengene så brugt på? Der nævnes i høj grad cigaretter, alkohol, mad, hash.. Flere er i projektperioden begyndt at spare op, og én bruger penge på at tage kørekort mhp mulighed for at kunne få arbejde, og én er begyndt at bruge penge på sig selv (til tøj, frisør ) Kan du klare de praktiske ting vedr. boligen i hverdagen? For første samtale gælder det, at, svarende til, af de der har svaret på spørgsmålet, rydder op regelmæssigt, svarende til 0 gør regelmæssigt rent osv. Tabel : overkomme praktiske ting i boligen Kan du klare de praktiske ting vedr. boligen i hverdagen? ja, jeg rydder regelmæssigt op jeg gør rent regelmæssigt jeg vasker regelmæssigt nej 1. samtale (n=20) () (0) 12 () (2) 1=0 2. samtale (n=1) 11 () () (1) 3 (21) 1 3& 3. samtale (n=13) () () () 3 (2) 12 2 NIRAS 22
3. Sundhedstilstand Gennemgangen af sundhedstilstanden er opdelt i hhv. fysisk og psykisk sundhedstilstand. 3..1 Fysisk sundhedstilstand Selvvurderet helbred er associeret med fremtidig død (Medicinsk Sociologi - Iversen et al 2002: 1) og er dermed et godt mål for sundhedstilstanden. I nedenstående tabel ses en fordeling over deltagernes selvvurderede helbred. Tabel : Selvvurderet helbred Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? fremragende vældig godt godt mindre godt dårligt 1. samtale (n=20) 0 1 () (2) (0) (30) 20 0 2. samtale (n=1) 1 () 3 (1) (2) (1) 1 () 1 0 3. samtale (n=13) 0 3 (2) 3 (2) (2) 1 () 12 2 Både i absolutte og relative værdier, er der færre, som synes at have et dårligt helbred efter at være startet i projektet, og samtidig er der flere som synes at have et vældig godt helbred. Der er 11 deltagere som i projektperioden har fået et bedre selvvurderet helbred, hvorimod 3 har fået et dårligere selvvurderet helbred i projektperioden. I nedenstående tabel ses fordelingen for variablen føler du dig frisk nok til at gennemføre det du har lyst til? Tabel : frisk nok til at gennemføre det du har lyst til? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det du har lyst til? ja, for det meste ja, af og til nej (næsten aldrig) ved ikke 1. samtale (n=20) (30) (30) (0) 0 20=0 2. samtale (n=1) (3) (3) (2) 0 1= 3. samtale (n=13) (0) 1 () (0) 0 = Der ses en tendens til, at der i løbet af projektperioden procentvis er færre, som svarer ja, af og til og flere som svarer ja, for det meste. har fået en stigende følelse af at føle sig frisk nok til at gennemføre det de har lyst til. NIRAS 23
Ved sundhedsamtale 1 var tandstatus/tandsundheden blandt de 20 deltagere følgende. Tabel : tandstatus ved projektstart fuldt tandsæt mere end 20 tænder færre end 20 tænder Tabel : tandsundhed ved projektstart tandsmerter bylder huller 0 har i løbet af projektet modtaget tandlægeydelser fra projektet og ved projektslut var tandsundheden, som det ses i tabel. Tabel : tandsundhed ved projektslut tandsmerter bylder huller 2 0 1 deltagerne har i projektperioden fået en bedre klinisk ernæringstilstand. Derudover var en deltager, som er undervægtig, begyndt at tage på, men har tabt kiloene igen.. 3..2 Psykisk sundhedstilstand har fået en øget følelse af mening med livet, og kun 1 har fået følelse af en lavere mening med livet i projektperioden. angiver en øget følelse af at have noget at stå op til i løbet af projektperioden. angiver i løbet af projektperioden en øget følelse af at vågne og føle sig frisk og udhvilet, kun 1 oplever en formindsket følelse heraf. Samtidig angiver generelt at føle en mindre grad af træthed og uoplagthed. rapporterer at være kommet til at opleve mindre pres og stress i hverdagen i løbet af projektperioden. NIRAS 2
3. Kontakt til det etablerede social- og sundhedssystem Projektet har som mål, at 30 af deltagerne har forsøgt sig med, på egen hånd, at møde det etablerede social og sundhedssystem Det at kontakte det etablerede system på egen hånd er ligeledes et udtryk for handlekompetence jf tidligere afsnit om handlekompetence. For sundhedssamtale 1 er det, som tidligere nævnt, ikke angivet, om man har fået hjælp eller ej til at kontakte det etablerede system. Ved sundhedssamtale 2 og 3 er der, som angiver at have været til en læge/andre behandlere/forebyggende undersøgelser, og ikke have fået hjælp hertil. /20 = 20 har dermed på egen hånd mødt det etablerede social sundhedssystem. Der kan dog være tale om flere, da der er en del ubesvarede og desuden har flere haft en version sundhedssamtale 2, hvor der ikke indgår spørgsmål om, hvorvidt man har fået hjælp til kontakten. 3. KRAM - faktorerne 3..1 Kost Der er for kernegruppen tale om, at de ofte får for lidt eller for dårlig mad/er fejlernæret. Flere er ligeledes enten under eller overvægtige. I sundhedssamtalerne spørges der ind til, hvad deltagerne får at spise, og der er i høj grad ofte tale om ensidig, nem mad og for få grøntsager. Tilsyneladende har et par stykker fået mere fokus på sund mad, men for mange er det med at lave ordentlig mad til sig selv ikke nemt. Gennem projektet har der dog været mulighed for at deltage i en madordning og derved få et ordentligt måltid mad. Desuden har der været mulighed for at få ernæringsdrikke gennem projektet. I nedenstående tabel ses fordelingen af svarene på, hvor ofte man får mad, fordelt på de tre sundhedssamtaler. Tabel : mad(frekvens) Hvor ofte får du mad? dagligt ikke hver dag 1. samtale (n=20) 1 (0) (30) 20=0 2. samtale (n=1) 13 (1) 3 (1) 1= 3. samtale (n=13) 12 (0) 0 12 2 Ved den sidste samtale angiver alle at få mad dagligt! Af de som ved første samtale angav ikke at få mad dagligt er der 2, som der ikke eksisterer data på vedr. deltagelse i madordningen (én udgik af projektet, og én har ikke angivet svar), men de fire øvrige har alle svaret ja til at indgå i madordningen! Ved den 3. Sundhedssamtale angav (periodevis) at være tilknyttet madordningen, omkring har (periodevis) fået ernæringsdrikke. Én måtte dog stoppe hermed, da det denne i perioder ikke indtog andet end ernæringsdrikke, fordi det var nemt. 3..2 Rygning Deltagerne ryger alle på nær én, og heraf er 13 storrygere, dvs. ryger mindst 1 cigaretter dagligt (definition fra Statens Institut for Folkesundhed). I perioden har 3 været på rygestopkursus og 1 har efter rygestopkursus fået sit forbrug ned på et par cigaretter om dagen. Omkring lader generelt til at have nedsat deres forbrug i projektperioden. Ingen er stoppet med at ryge. NIRAS 2
3..3 Alkohol / (stoffer) I nedenstående tabel ses fordelingen over rapporteret alkoholindtag på de tre sundhedssamtaler. Tabel : alkoholforbrug Hvor ofte drikker du? dagligt 3- gange om ugen 1-2 gange om ugen sjældnere er stoppet 1. samtale (n=20) 12 (3) 2 (11) 0 1 () (21) 1 2. samtale (n=1) (33) 2 (13) 0 1 () () 1 3. samtale (n=13) 3 (30) 0 0 1 () (0) Der er flere som i projektperioden har holdt pause/nedsat deres forbrug med motivation/støtte fra Projekt Gadeplan. Cirka er stoppet/har holdt pause i projektperioden dvs. 3.. Motion (mgl. motion) Det er mærkeligt med motion, for der er i projektperioden færre og færre som svarer ja til at dyrke motion: (1. samtale) (2. samtale) og 3 (3. samtale). Dette kan måske skyldes, at deltagerne i løbet af projektperioden har fået en anden opfattelse af, hvad det at dyrke motion er, eks. At det ikke er tilstrækkeligt at gå ned til købmanden og hente øl. Det kan i hvert fald umuligt være et udtryk for, at det reelle motionsniveau er faldende - tværtimod - en del deltager nemlig i projektets fysiske aktiviteter. Hvis det til det at bryde et selvdestruktivt mønster også medregnes at nedsætte frekvens/mængde (af alkohol/rygning), og der ses bort fra eventuelle tilbagefald, så er der 11=, som har brudt ét eller flere selvdestruktive ryge/alkohol-relaterede vaner i projektperioden. NIRAS 2