REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. REGISTRERING OG ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER M.V. I MEDFØR AF OFFSHORESIKKERHEDSLOVEN Rev. 1 September 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Dokumentkontrol... 6 1 Indledning... 7 2 Lovgivning... 7 3 Definitioner... 8 3.1 Offshoreanlæg... 8 3.1.1 Mobile offshoreanlæg... 9 3.1.2 Faste offshoreanlæg... 9 3.1.3 Permanent bemandede offshoreanlæg... 9 3.1.4 Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 10 3.1.5 FPSO (floating production, storage and offloading unit)... 10 3.1.6 FSO (floating storage and offloading unit)... 10 3.2 Rørledninger... 10 3.3 Specialfartøjer m.v.... 10 3.4 Indkvarteringsskibe... 10 3.5 Sikkerhedskritiske elementer... 11 3.6 Ulykke... 11 3.7 Erhvervssygdom... 12 3.8 Skadelig påvirkning... 12 3.9 Uarbejdsdygtig... 12 SIDE 2

3.10 Arbejdsskader... 13 3.11 Sikringspligtig arbejdsgiver... 14 3.12 Nærved hændelse... 14 3.13 Nærved situationer... 14 4 Anvendelsesområde... 14 4.1 Generelt... 14 4.2 Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg... 16 5 Målgruppe... 16 6 Registrering af ulykker, materielle skader, nærved hændelser og sygdomstilfælde.... 16 6.1 Hvad skal registreres?... 16 6.1.1 Ulykker eller dødsfald... 16 6.1.2 Nærved hændelser... 17 6.1.3 Materielle skader... 17 6.1.4 Nærved situationer... 17 6.2 Hvem skal registerere?... 17 6.2.1 Den driftsansvarlige virksomhed... 17 6.2.2 De ansattes medvirken ved registreringen... 17 6.3 Registreringens formål m.v.... 18 6.4 Brug af registreringen... 18 6.5 Registreringens form... 18 7 Anmeldelse af ulykker... 19 7.1 Hvem skal anmelde?... 19 7.2 Anmeldelse... 19 SIDE 3

7.3 Hvordan skal anmeldelse ske?... 22 7.3.1 Underretning af politiet... 22 7.3.2 EASY... 22 7.3.3 Anmeldeblanket... 22 7.4 Supplerende oplysninger... 23 8 Anmeldelse af nærved hændelser og skader på offshoreanlægget... 23 8.1 Hvem skal anmelde?... 23 8.2 Anmeldelse... 23 8.3 Hvordan skal anmeldelse ske?... 27 8.3.1 Underretning af politiet... 27 8.3.2 Underretning af Energistyrelsen... 27 8.3.3 EASY... 27 8.3.4 Anmeldeblanket... 27 8.4 Hvordan bruges anmeldelsen?... 27 9 Anmeldelse af formodede eller konstaterede erhvervssygdomme samt skadelige påvirkninger i øvrigt... 28 9.1 Anmeldelse... 28 9.2 Hvordan skal anmeldelse ske?... 29 9.2.1 EASY... 29 9.2.2 Anmeldeblanket... 29 9.2.3 Honorar... 29 9.2.4 Hvordan bruges anmeldelsen?... 29 10 Indgivelse af supplerende Oplysninger... 30 SIDE 4

Forkortelsesliste... 31 Bilag 1.... 32 Oplysninger i anmeldelse af ulykker, jf afsnit 7.3.3... 32 BILAG 2... 33 Alvorlige personskader, jf. 4, stk. 4, nr. 1, litra b, og 6, stk. 1, nr. 2.... 33 BILAG 3... 34 Eksempler på nærved hændelser, jf. afsnit 8... 34 BILAG 4... 37 Kategorisering af kulbrinteudslip... 37 SIDE 5

DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato Erstatter 1 Tilpasning til ny bekendtgørelse (nr. 1083 af 05/09/2013). 10. september 2013 Vejledning af juli 2008 SIDE 6

1 INDLEDNING Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om krav til registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. på offshoreanlæg, samt på andre konstruktioner omfattet af lovgivningen og hvordan anmeldelse kan finde sted. Vejledningen kan anvendes uden, at det er nødvendigt at læse de tilhørende regler. Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i lovgivningen, der er bindende. Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen skal. Det betyder, at det er krav fra love og regler, som virksomheden skal følge. Vejledningen udgives udelukkende elektronisk og kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk. Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter på offshoreområdet. 2 LOVGIVNING Vejledningen er baseret på følgende lovgivning: Offshoresikkerhedslovens 1 49, 52 og 52 a. Lov om arbejdsskadesikring (lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013). Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 1083 af 5. september 2013 om registrering og anmeldelse af arbejdsskader m.v. i medfør af offshoresikkerhedsloven. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010 om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 25. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. 1 Lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer. SIDE 7

Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1504 af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste offshoreanlæg med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1505 af 15. december 2010 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på mobile offshoreanlæg med senere ændringer. Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 399 af 15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg med senere ændringer. 3 DEFINITIONER 3.1 OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens 2, stk. 1. Omskrevet er definitionen således: 1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden. 2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer. 3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen. 4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg. Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg. Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg. SIDE 8

3.1.1 MOBILE OFFSHOREANLÆG Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse. I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge eller boreplatforme. 3.1.2 FASTE OFFSHOREANLÆG Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af anlæg til produktion af kulbrinter, anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige virksomhed, betragtes som ét anlæg. Et eksempel herpå er Halfdan A, som er et permanent bemandet anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Et andet permanent bemandet anlæg, Gorm, som også drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen. Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land. 3.1.3 PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også bemandede offshoreanlæg. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder. SIDE 9

3.1.4 IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes også ubemandede offshoreanlæg. 3.1.5 FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes kulbrinter. 3.1.6 FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform. 3.2 RØRLEDNINGER I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget. Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af rørledningen. 3.3 SPECIALFARTØJER M.V. Andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og 4, og som ikke er omfattet af definitionen på offshoreanlæg, i det omfang disse udfører aktiviteter, der er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, jf. 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Eksempler på specialfartøjer er kranfartøjer, fartøjer til brøndstimulering (stimuleringsfartøjer), brøndinterventionsfartøjer og rørlægningsfartøjer. 3.4 INDKVARTERINGSSKIBE Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af offshoresikkerhedslovens definition i 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, jf. 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. SIDE 10

3.5 SIKKERHEDSKRITISKE ELEMENTER Sikkerhedskritiske elementer er defineret i styringsbekendtgørelsens 2 2, nr. 12, som anlægsdele, udstyr eller komponenter (herunder edb-programmer), a) som ved svigt kan være årsag til eller bidrage væsentligt til større ulykker eller b) hvis formål er at hindre eller begrænse konsekvensen af sådanne ulykker. Eksempler på sikkerhedskritiske elementer: Flamme-, røg-, gas- og H2S-detektorer. Alarmer. Brandslukningsudstyr. Nødstrømsforsyning. ESD-udstyr (Emergency Shut Down). Redningsmidler. Bærende konstruktioner. Flugtveje. Mønstringsområde. 3.6 ULYKKE Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Definitionen svarer til den, der anvendes for arbejdsulykker i arbejdsskadesikringslovgivningen, idet ulykker på offshoreanlæg dog omfatter alle ulykker, der sker på offshoreanlægget eller indkvarteringen på de skibe, der er omfattet af bekendtgørelsen, dvs. ikke kun under arbejdet, men også i fritiden. 2 Bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. med senere ændringer. SIDE 11

Personskade omfatter både fysiske og psykiske skader. Et eksempel på, hvornår sidstnævnte kan opstå, er hvis en person er vidne til en alvorlig ulykke. Forgiftningstilfælde, som er nævnt i bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker efter arbejdsmiljøloven, er ikke særskilt nævnt i anmeldebekendtgørelsen, idet disse er omfattet af definitionen af ulykker. Forgiftningstilfælde medfører akut sygdom efter en kortvarig påvirkning ved indtagelse, indånding, absorption eller injektion af et sundhedsskadeligt stof eller materiale. Hvis påvirkningen sker over længere varighed, og der dermed ikke er tale om akut sygdom, taler man om en erhvervssygdom. 3.7 ERHVERVSSYGDOM Ved en erhvervssygdom forstås, jf. arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1: 1. Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Endvidere sygdomme hos et levendefødt barn, der er pådraget inden fødslen som følge af moderens arbejde under graviditeten. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter forhandling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. arbejdsskadesikringslovens 9, i en fortegnelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne karakter. 2. Andre sygdomme, hvis det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i litra a, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Erhvervssygdomme på offshoreanlæg omfatter også sygdomme, der er opstået efter påvirkning i fritiden på offshoreanlægget eller indkvarteringen på de skibe, der er omfattet af bekendtgørelsen, dvs. ikke kun efter påvirkning i forbindelse med arbejdet. Erhvervssygdomme kan omfatte både fysiske og psykiske lidelser. 3.8 SKADELIG PÅVIRKNING Påvirkning fra en agens, f.eks. stof, materiale, støj eller vibrationer, der kan medføre sygdom. 3.9 UARBEJDSDYGTIG Ved uarbejdsdygtig forstås, at den tilskadekomne ikke er i stand til i fuldt omfang at genoptage sit sædvanlige arbejde på offshoreanlægget. Hvad der forstås ved den pågældendes sædvanlige SIDE 12

arbejde vil være baseret på en konkret vurdering, men kan fremgå af en jobbeskrivelse, en ansættelseskontrakt, eller stillingsbetegnelse på anlægget (f.eks roughnecks ). I den situation kan den tilskadekomne enten blive sendt i land eller blive sat til andet arbejde på anlægget. Sidstnævnte tilfælde benævnes ofte i offshoreindustrien for Restricted Work Case (RWC) eller Restricted Work Day Case (RWDC). Den tid, der medgår til undersøgelse i land med henblik på behandling af skaden, hvor tilskadekomne efter behandlingen vender tilbage til sit sædvanlige arbejde, anses ikke for uarbejdsdygtighed. Evt. uarbejdsdygtighed fastsættes fra det tidspunkt hvor skaden konstateres og behøver således ikke være i umiddelbar forlængelse af ulykkestidspunktet. Der er tilfælde, hvor en skade først konstateres et stykke tid efter hændelsen, der forårsagede den. 3.10 ARBEJDSSKADER En fælles betegnelse for ulykker og erhvervssygdomme, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog arbejdsskadesikringslovens 10 a. Definitionen svarer til den, der anvendes i arbejdsskadesikringslovens 5. Arbejdsskadesikringslovens 10 a vedrører erstatning for følgerne af terrorhandlinger. I visse tilfælde er det vanskeligt at trække en skarp grænse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en erhvervssygdom. Praksis for offshoreanlæg følger praksis på land. Arbejdstilsynets hjemmeside nævner nogle eksempler: F.eks. er en høreskade forvoldt ved lang tids ophold i et kraftigt støjmiljø en erhvervssygdom, mens en høreskade forvoldt ved en eksplosion er en ulykke. Hvis slid på huden, kombineret med kontakt med eksemfremkaldende stoffer, medfører eksem, er det en erhvervssygdom. Et snitsår, der giver anledning til infektion med efterfølgende blodforgiftning, er en ulykke. En rygskade, opstået ved lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling, er en erhvervssygdom, mens en rygskade opstået ved et fald, er en ulykke. Mistanke om, at en sygdom er opstået som følge af en skadelig påvirkning på offshoreanlæg opstår som regel hos en læge efter undersøgelse af den sygdomsramte og er ofte arbejdsgiveren ubekendt. Ifølge offshoresikkerhedsloven gælder lægens anmeldepligt mistanke om enhver sundhedsskadelig påvirkning, jf. afsnit 9 i vejledningen. SIDE 13

3.11 SIKRINGSPLIGTIG ARBEJDSGIVER Enhver arbejdsgiver, der har sikringspligt efter arbejdsskadesikringslovens 48. Ifølge arbejdsskadesikringslovens 2 og 48 er den arbejdsgiver, der beskæftiger ansatte til at udføre arbejde for sig, sikringspligtig efter loven, dvs vedkommende skal bl.a. tegne en arbejdsskadeforsikring for disse ansatte. Denne arbejdsgiver er den, der betaler løn til de ansatte og dermed ikke nødvendigvis arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens forstand, idet arbejdsgiverbegrebet her er knyttet til instruktionsbeføjelserne overfor de ansatte, uanset hos hvem disse ansatte er beskæftiget. Omvendt betyder dette, at en arbejdsgiver i offshoresikkerhedslovens forstand ikke behøver at være sikringspligtig for alle de ansatte, som vedkommende har instruktionsbeføjelser for. 3.12 NÆRVED HÆNDELSE En hændelse, som kunne have ført til en ulykke eller en skade på offshoreanlægget af sikkerhedseller sundhedsmæssig betydning. Andre udtryk for nærved hændelser kan optræde, såsom tæt-på hændelser, near miss, uønskede hændelser og farlige hændelser. Eksempler på nærved hændelser er givet i bilag 2. 3.13 NÆRVED SITUATIONER Ved en nærved situation forstås en situation, hvor der ikke er sket en faktisk hændelse, men en situation, der umiddelbart kunne have ført til en hændelse, som kunne have forårsaget en ulykke eller skade på offshoreanlægget m.v. eller udstyr på dette. 4 ANVENDELSESOMRÅDE 4.1 GENERELT Reglerne, som denne vejledning refererer til, omfatter: Arbejde og ophold på faste og mobile offshoreanlæg. Arbejde i forbindelse med rørledninger omfattet af offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2, jf. 1, i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. Dette omfatter rørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter eller andre stoffer og SIDE 14

materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er ikke omfattet, jf. lov om kontinentalsoklen. Ophold i indkvarteringen på indkvarteringsskibe. Dog er kravet i anmeldebekendtgørelsens 7, stk. 2, om lægers pligt til at anmelde skadelige påvirkninger til Energistyrelsen, hvor det er konstateret, eller der er mistanke om, at påvirkningerne stammer fra ophold på disse indkvarteringsfaciliteter ikke omfattet. Arbejde og ophold på specialfartøjer, m.v. Gælder kun de personer, der udfører arbejde, der er forbundet med aktiviteter, der direkte eller indirekte er knyttet til efterforskning eller produktion af kulbrinter. Arbejde på offshoreanlæg, som ikke er nævnt i 2, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, og som er omfattet af undergrundsloven og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, jf. 4 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven. For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne aktiviteter i forbindelse med hele anlæggets eller rørledningens livscyklus: Bygning, hvis dette finder sted offshore. Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Installation offshore. Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring). Drift. Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske forhold. Demontering. For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun arbejde, der vedrører det kommende anlæg eller den kommende rørledning der er omfattet. Arbejde i forbindelse med løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen. For mobile offshoreanlæg omfatter reglerne alt arbejde og ophold i øvrigt i forbindelse med drift og arbejde med ændring af anlæggenes fysiske forhold. SIDE 15

Visse af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå af vejledningen. Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 4.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg. 5 MÅLGRUPPE Vejledningen henvender sig primært til de, der har pligter i forhold til reglerne, dvs.: Operatører. Driftsansvarlige virksomheder. Sikringspligtige arbejdsgivere Entreprenører. Læger og tandlæger. Syd- og Sønderjyllands Politi. Endvidere henvender vejledningen sig til faglige organisationer, sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg og øvrige ansatte, der skal udføre arbejde eller opholder sig på offshoreanlæg. 6 REGISTRERING AF ULYKKER, MATERIELLE SKADER, NÆRVED HÆNDELSER OG SYGDOMSTILFÆLDE. 6.1 HVAD SKAL REGISTRERES? 6.1.1 ULYKKER ELLER DØDSFALD Alle ulykker skal registreres. Endvidere skal alle dødsfald uanset årsag registreres, dvs. også dødsfald, der ikke skyldes en ulykke. SIDE 16

6.1.2 NÆRVED HÆNDELSER Alle nærved hændelser, herunder ethvert udslip af kulbrinter, skal registreres. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet af sikkerhedsmæssige årsager (f.eks. flaring). Udslip af kulbrinter, der medfører brand eller eksplosion hører under pkt. 6.1.1. 6.1.3 MATERIELLE SKADER Alle ikke ubetydelige skader skal registreres. Ved en ikke ubetydelig skade forstås enhver skade på offshoreanlæg, m.v. eller udstyr herpå, eller rørledninger, medmindre skaden er åbenbart uden betydning for sikkerhed og sundhed på offshoreanlægget m.v. eller åbenbart uden betydning for en rørlednings fysiske sikkerhed. 6.1.4 NÆRVED SITUATIONER Der er ikke krav i reglerne om, at nærved situationer skal registreres. Eftersom en nærved situation udgør en mulig risiko og dermed er omfattet af risikovurderingen for anlægget forudsættes det, at opfølgning på sådanne situationer inddrages af sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget, m.v. efter nærmere procedurer fastsat i den driftsansvarlige virksomheds ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. 6.2 HVEM SKAL REGISTERERE? 6.2.1 DEN DRIFTSANSVARLIGE VIRKSOMHED Det er den driftsansvarlige virksomhed, jf. definitionen heraf i offshoresikkerhedslovens 4, stk. 3, på offshoreanlæg og specialfartøjer, m.v. og for rørledninger, der skal foretage registreringen. På faste offshoreanlæg (produktionsanlæg) og for rørledninger vil det typisk være operatøren, mens det på mobile offshoreanlæg og specialfartøjer m.v., vil være den virksomhed, operatøren har indgået kontrakt om brug af offshoreanlægget eller fartøjet med. Sker hændelsen på indkvarteringen på et indkvarteringsskib, er det den driftsansvarlige virksomhed på det offshoreanlæg, hvor den tilskadekomne arbejder, der skal registrere hændelsen. 6.2.2 DE ANSATTES MEDVIRKEN VED REGISTRERINGEN Eftersom registreringen af ulykker m.v. har betydning for reduktion af de sikkerhedsmæssige risici bør de ansatte medvirke til, at f.eks. nærved hændelser bliver registreret. De nærmere regler for, hvordan dette opfyldes på det enkelte offshoreanlæg, skal fremgå af den driftsansvarlige SIDE 17

virksomheds ledelsessystem. Det kan ske ved, at de ansatte straks indberetter hændelser til den driftsansvarlige virksomhed gennem deres arbejdsleder eller anlægschefen. 6.3 REGISTRERINGENS FORMÅL M.V. Registreringens formål er at give virksomheden og sikkerhedsorganisationen på offshoreanlæg, m.v. viden om, hvor og hvorfor ulykker, materielle skader og nærved hændelser sker. Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget eller specialfartøjet m.v. skal have adgang til oplysningerne i registreringen i det omfang, de har betydning for sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, jf. anmeldebekendtgørelsens 3, stk.4. 6.4 BRUG AF REGISTRERINGEN Registreringen skal bruges af den driftsansvarlige virksomhed med inddragelse af sikkerhedsorganisationen i forbindelse med undersøgelsen af ulykken, den materielle skade eller nærved hændelsen. Ved undersøgelsen skal årsagen til ulykken, skader på anlægget og nærved hændelser søges klarlagt, og der skal foreslås forebyggende foranstaltninger. På de offshoreanlæg m.v., hvor der ikke findes en sikkerhedsorganisation, skal den driftsansvarlige virksomhed i samarbejde med eventuelle andre arbejdsgivere og de ansatte foretage undersøgelsen. 6.5 REGISTRERINGENS FORM Registreringen skal ske elektronisk eller på papir på en måde, der er tilgængelig for Energistyrelsen. Der er ikke krav om, hvordan og i hvilken form registreringen skal ske, blot at registreringen er tilgængelig for Energistyrelsen, som led i dennes tilsyn, f. eks. ved at styrelsen kan få adgang til at se skærmbilleder af den elektroniske registrering eller har adgang til de papirbaserede dokumenter, hvoraf registreringsoplysningerne fremgår. Registreringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at den driftsansvarlige virksomhed kan anvende disse til at imødegå gentagelse af ulykker, nærved hændelser m.v. Energistyrelsen forventer, at registreringen har et indhold og en form, der tilgodeser formålet med den. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt blot at have en liste over de indtrufne ulykker, nærved hændelser eller materielle skader. SIDE 18

7 ANMELDELSE AF ULYKKER 7.1 HVEM SKAL ANMELDE? Det er den sikringspligtige arbejdsgiver, der har pligt til at foretage anmeldelsen. I tilfælde af, at der straks skal ske underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi eller Energistyrelsen efter 6 i anmeldebekendtgørelsen (se også afsnit 7.2) er det den driftsansvarlige virksomhed, der har underretningspligten. Den driftsansvarlige virksomhed skal i samarbejde med den sikringspligtige arbejdsgiver indsende den efterfølgende redegørelse efter anmeldebekendtgørelsens 6, stk. 5. Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget m.v. skal gives adgang til anmeldelsen. Eventuelle tilskadekomne skal endvidere have en kopi af anmeldelsen. Udover pligt til anmeldelse efter anmeldebekendtgørelsens 4 og 6 har den sikringspligtige arbejdsgiver også pligt til at anmelde ulykker til forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen med henblik på erstatning til tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring. Reglerne fremgår af Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 733 af 25. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker med senere ændringer. 7.2 ANMELDELSE Tabellen giver en oversigt over, hvad der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Paragrafhenvisningerne, hvor ikke andet er nævnt, er til bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen. Konsekvens Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Dødsfald forårsaget af ulykke Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 1) Straks Driftsansvarlig virksomhed Arbejdsskadestyrelsen/Forsikringsselskab ( 3 i bek. 733/2010) Inden 48 timer Sikringspligtig arbejdsgiver Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 1, 4, stk. 5, og 6, stk. 5) Snarest muligt og inden 9 dage med uddybende redegørelse Sikringspligtig arbejdsgiver i samarbejde med driftsansvarlig SIDE 19

virksomhed Dødsfald, anden årsag Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk.1, nr. 3) Straks Driftsansvarlig virksomhed Arbejdsskadestyrelsen ( 3 i bek. 733/2010) Inden 48 timer Sikringspligtig arbejdsgiver Alvorlig personskade, jf. bilag 1 Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 2) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 2, 4, stk. 5, og 6, stk. 5). Snarest muligt og inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver i med uddybende redegørelse samarbejde med driftsansvarlig virksomhed Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Snarest muligt og Sikringspligtig inden 9 dage arbejdsgiver Øvrige, der medfører uarbejdsdygtighed i mere end 1 dag udover tilskadekomstdagen Energistyrelsen ( 4, stk. 1, nr. 2, og 4, stk. 5) Forsikringsselskab/Arbejdsskadestyrelsen Snarest muligt og inden 9 dage Snarest muligt og inden 9 dage Sikringspligtig arbejdsgiver Sikringspligtig arbejdsgiver Øvrige, der medfører akut ilandbringning, 5, stk. 1, nr. 4. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 4) Straks Driftsansvarlig virksomhed Bemærkninger til tabellen: Ved ulykker, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor ulykken skete efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller hensynet til at afværge en overhængende eller umiddelbar fare godtgør andet. Anlæggets sikkerhedsorganisation skal snarest efter ulykken er sket, underrettes herom. SIDE 20

Ulykker, der medfører uarbejdsdygtighed, jf. definitionen i afsnit 3.9, i 1 dag eller mere ud over den dag, hvor skaden blev konstateret, skal snarest og inden 9 dage herefter anmeldes til Energistyrelsen. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal snarest, og senest 9 dage efter skadens indtræden, efterfølges af en anmeldelse i henhold til 4, stk. 5 til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om den driftsansvarlige virksomheds eller andre arbejdsgiveres undersøgelse af ulykken eller skaden, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af virksomhedens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i undersøgelsen, jf. bekendtgørelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejde på henholdsvis faste og mobile offshoreanlæg. De anmeldte ulykker, der er indtruffet i den tilskadekomnes fritid ( fritidsulykker ), indgår ikke i Energistyrelsens ulykkesstatistik. Disse anmeldelser anvendes udelukkende i Energistyrelsens tilsyn med det forebyggende arbejde. For så vidt angår anmeldelse til den sikringspligtige arbejdsgivers forsikringsselskab, eller hvis et sådant ikke findes, til Arbejdsskadestyrelsen, gælder det, at anmeldelse skal ske for alle ulykker, der anses for at kunne berettige til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, eller hvor tilskadekomne ikke efter 5-ugers dagen efter skadens indtræden kan genoptage sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, Dødsfald skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen på 2042 6397 inden 48 timer. Er arbejdsgiver en selvforsikret statslig eller kommunal myndighed, skal anmeldelse ske til forsikringsenheden. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Nærmere oplysninger om anmeldelse og muligheder for skadeserstatning kan fås ved henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen på ask@ask.dk, på tlf. 72 20 60 00 eller på dennes hjemmeside www.ask.dk. Specielle regler om brilleskader uden personskade og tandskader sket ved en ulykke Brilleskader, samt tandskader, sket ved en ulykke, men som ikke har medført uarbejdsdygtighed ud over den dag, skaden skete, skal ikke anmeldes til Energistyrelsen, men alene til forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen, hvis erstatning ønskes. SIDE 21

7.3 HVORDAN SKAL ANMELDELSE SKE? 7.3.1 UNDERRETNING AF POLITIET Telefonisk på 7611 1448, alternativt ved personligt fremmøde. 7.3.2 EASY Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har oprettet et fælles digitalt anmeldelsessystem, EASY (Elektronisk Anmelde SYstem), som kan anvendes til anmeldelse af ulykker på offshoreanlæg, m.v. til Energistyrelsen og forsikringsselskab af arbejdsgivere med et dansk CVR-nummer. Adgang til EASY sker via www.easy.ask.dk. Nærmere oplysning om EASY samt link hertil findes også på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk (skriv EASY i søgefeltet). Angivelse af type af ulykke (arbejde, fritid) angives i fritekstfeltet under punktet ulykkesbeskrivelse. Yderligere vejledning om brug af EASY findes online i EASY. Vigtigt: Man skal huske at markere offshore i EASY. Hvis dette ikke gøres, vil Energistyrelsen ikke modtage anmeldelsen. Der er ikke krav om, at der skal ske anmeldelse digitalt, men Energistyrelsen henstiller til, at man anvender digital anmeldelse, hvor det er muligt. 7.3.3 ANMELDEBLANKET Energistyrelsen har udarbejdet en anmeldeblanket, der indeholder rubrikker til de samme oplysninger som ved anmeldelse i EASY. Blanketten kan anvendes i stedet for digital anmeldelse, jf. afsnit 7.3.2, Arbejdsgivere uden dansk CVR-nummer samt andre anmeldere, f. eks. tilskadekomne eller dennes fagforening kan kun anvende denne mulighed. I så fald skal blanketten anvendes både ved anmeldelse til Energistyrelsen og ved anmeldelse til forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen, når skadelidte ønsker at rejse erstatningssag i henhold til lov om arbejdsskadesikring. Anmeldeblanketten er enkeltlagsblanket, som kan hentes fra Energistyrelsen hjemmeside www.ens.dk (skriv anmeldeblanket i søgefeltet) eller rekvireres hos Energistyrelsen. Til blanketten er udarbejdet en vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Det skal fremgå af anmeldelsen, om ulykken er sket i forbindelse med arbejdet eller i fritiden. Energistyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen kan godkende arbejdsgiverens egne systemer (elektronisk eller papir) til anmeldelse i stedet for den ovenfor beskrevne anmeldeblanket. I så SIDE 22

tilfælde skal anmneldelsen indeholde de oplysninger, der er anført i anmeldebekendtgørelsens bilag 3 (bilag 1 til denne vejledning). Alle har ret til at anmelde en ulykke. Den driftsansvarlige virksomhed, skadelidte selv, skadelidtes læge eller en anden, som handler på skadelidtes vegne, kan anmelde ulykken til forsikringsselskabet og/eller Energistyrelsen. I så tilfælde vil den sikringspligtige arbejdsgiver blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på at afklare en eventuel manglende anmeldelse fra dennes side. Denne anmeldelse bør ske hurtigst muligt af hensyn til muligheden for at fastlægge årsagssammenhængen. 7.4 SUPPLERENDE OPLYSNINGER I henhold til anmeldebekendtgørelsens 4, stk. 3, skal den sikringspligtige arbejdsgiver efter anmodning fra Energistyrelsen indsende supplerende oplysning om, hvor længe den tilskadekomne var uarbejdsdygtig. I henhold til 8 skal den driftsansvarlige virksomhed og andre arbejdsgivere efter anmodning fra Energistyrelsen give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker. 8 ANMELDELSE AF NÆRVED HÆNDELSER OG SKADER PÅ OFFSHOREANLÆGGET 8.1 HVEM SKAL ANMELDE? Det er den driftsansvarlige virksomhed, der har pligt til at foretage anmeldelsen til Energistyrelsen og eventuel underretning af Syd- og Sønderjyllands Politi eller Energistyrelsen efter 6 i anmeldebekendtgørelsen (se også afsnit 7.2) Den driftsansvarlige virksomhed skal indsende den efterfølgende redegørelse efter anmeldebekendtgørelsens 6, stk. 5. Sikkerhedsorganisationen på offshoreanlægget m.v. skal gives adgang til anmeldelsen. 8.2 ANMELDELSE Tabellen giver en oversigt over hvilke nærved hændelser, der skal anmeldes, hvornår og til hvem. Paragrafhenvisningerne er til bestemmelser i anmeldebekendtgørelsen. SIDE 23

Hændelse Anmeldes til Frist Anmeldepligtig Hændelse, der kunne have medført dødsfald eller fare for offshoreanlæggets integritet ( 4, stk. 3, nr. 1, litra a eller c) Telefonisk til Energistyrelsen ( 6, stk. 2, nr. 1) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 6, stk. 5) Inden 9 dage med uddybende redegørelse Driftsansvarlig virksomhed Hændelse, der kunne have medført alvorlig personskade, jf. bilag 1 og 2 Energistyrelsen ( 4, stk.4, nr. 1, litra b) Inden 9 dage Driftsansvarlig virksomhed Enhver ulykke eller enhver hændelse i øvrigt som medfører, at en eller flere personer akut bringes i land. Telefonisk til Syd- og Sønderjyllands Politi ( 6, stk. 1, nr. 4) Straks Driftsansvarlig virksomhed Ethvert udslip af kulbrinter, der medfører brand eller eksplosion, eller større eller væsentligt udslip af kulbrinter, der ikke medfører brand eller eksplosion ( 4, stk. 3, nr. 2) Telefonisk til Energistyrelsen ( 6, stk. 2, nr. 2) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 6, stk. 5) Inden 9 dage med uddybende redegørelse Driftsansvarlig virksomhed Enhver hændelse, der kan have medført udslip af en biologisk agens, og som efter vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter bekendtgørelse om beskyttelse mod påvirkning fra Telefonisk til Energistyrelsen ( 6, stk. 2, nr. 3) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 6, stk. 5) Inden 9 dage med uddybende redegørelse Driftsansvarlig virksomhed SIDE 24

biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. vurderes at kunne forårsage sygdom hos mennesker ( 4, stk. 3, nr. 3) Enhver betydelig skade på offshoreanlæggets konstruktion eller udstyr af sikkerhedseller sundhedsmæssig betydning. Energistyrelsen ( 4, stk. 4, nr. 4) Inden 9 dage Driftsansvarlig virksomhed Enhver betydelig skade på offshoreanlæggets konstruktion eller udstyr af sikkerhedseller sundhedsmæssig betydning, der medfører, at offshoreanlægget eller væsentlige dele heraf ikke er funktionsdygtigt. Telefonisk til Energistyrelsen ( 6, stk. 2, nr. 4) Straks Driftsansvarlig virksomhed Energistyrelsen ( 6, stk. 5) Inden 9 dage med uddybende redegørelse Bemærkninger til tabellen: Ved hændelser, der kræver underretning af politiet, skal stedet, hvor hændelsen skete, efterlades urørt og afspærret, indtil politiet bestemmer andet, eller umiddelbare hensyn til sikkerhed eller sundhed godtgør andet. Uddybende redegørelse: Underretningen til politiet skal, med undtagelse af underretning om akut ilandbringning i øvrigt, snarest og senest 9 dage efter hændelsens indtræden, efterfølges af en anmeldelse til Energistyrelsen, ledsaget af en skriftlig redegørelse om virksomhedens undersøgelse af hændelsen, herunder klarlæggelse af bagvedliggende årsager. Redegørelsen skal bl.a. indeholde beskrivelse af virksomhedens undersøgelse af hændelsesforløbet samt beskrivelse af, hvilke forebyggende foranstaltninger, der er truffet, således at gentagelser undgås. SIDE 25

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i undersøgelsen, jf. bekendtgørelserne om sikkerheds- og sundhedsarbejde på henholdsvis faste og mobile offshoreanlæg 3 Grunden til, at politiet skal underrettes ved akut ilandbringning i øvrigt, er, at hændelsen der medførte ilandbringelsen, kan være genstand for strafferetlig efterforskning. Kulbrinteudslip inddeles i tre kategorier. Disse er anført i anmeldebekendtgørelsens bilag 2 og i denne vejlednings bilag 4 og svarer til den opdeling, der anvendes på britisk sokkel og som er tiltrådt af International Regulators Forum (IRF), som fælles grundlag for myndighedernes registrering af kulbrinteudslip. Større og signifikante udslip er omfattet af anmeldepligten. Ved anmeldelse bedes, om muligt, anført hvilken kategori, udslippet tilhørte. Ved udslip af kulbrinter forstås frigørelse af kulbrinter, der ikke er tilsigtet, og som ikke sker af sikkerhedsmæssige årsager, f. eks. flaring. Det fremgår af 5 i bekendtgørelse nr. 399 af 15. maj 2008 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling på offshoreanlæg med senere ændringer, hvornår det skal anmeldes, at en person har været udsat for ioniserende stråling. Anmeldelse af hændelser, der har eller kunne have medført udslip af biologiske agenser, fremgår af 19 i bekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2009 om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. Det er den driftsansvarlige virksomheds ansvar at foretage en kompetent vurdering af den enkelte nærved hændelse med henblik på, om den skal anmeldes. Det skal af virksomhedens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed fremgå, hvorledes denne vurdering foretages. Det er den driftsansvarlige virksomheds pligt at anmelde en nærved hændelse. Alle har dog ret til at anmelde en nærved hændelse; dvs. den involverede part kan selv anmelde en nærved hændelse til Energistyrelsen. I så tilfælde vil den driftsansvarlige virksomhed blive kontaktet af Energistyrelsen med henblik på at afklare en eventuel anmeldelse fra dennes side. Denne anmeldelse bør ske hurtigst muligt af hensyn til muligheden for at fastlægge årsagssammenhængen. 3 Bekendtgørelse nr. 1504 og 1505 af 15. december 2010, se afsnit 2. SIDE 26

8.3 HVORDAN SKAL ANMELDELSE SKE? 8.3.1 UNDERRETNING AF POLITIET På telefon 76 11 14 48, eller ved personligt fremmøde. 8.3.2 UNDERRETNING AF ENERGISTYRELSEN Til Indvindingssekretariatet på telefon 33 92 67 00 eller ved personligt fremmøde: Mandag - torsdag fra 8.30 til 16.00 og fredag fra 8.30 til 15.30. Udenfor ovennævnte tidsrum kontaktes Energistyrelsens borevagt på telefon 33 92 79 18. 8.3.3 EASY Det er ikke muligt at anvende det elektroniske anmeldelsessystem EASY til anmeldelse af nærved hændelser. 8.3.4 ANMELDEBLANKET Energistyrelsen har ingen speciel blanket til anmeldelse af nærved hændelser. Anmeldelsen kan ske pr. brev eller på E-mail til Energistyrelsen på safety@ens.dk. Oplysningerne i anmeldelsen skal, hvor det er relevant, svare til de oplysninger, der angives ved anmeldelse af en ulykke, herunder en angivelse af skadespotentialet. 8.4 HVORDAN BRUGES ANMELDELSEN? Energistyrelsen bruger anmeldelsen til: Undersøgelse på offshoreanlægget, m.v.: Energistyrelsen foretager, i tilfælde af alvorlige hændelser, en undersøgelse på det offshoreanlæg, m.v., hvor nærved hændelsen opstod. Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt de forhold, der var årsag til nærved hændelsen, samt at vurdere virksomhedens forebyggende foranstaltninger. De anmeldelser, der ikke undersøges umiddelbart, kan indgå i et senere tilsynsbesøg og i forbindelse med de kampagner og særlige indsatser, som Energistyrelsen gennemfører. Energistyrelsen må i den forbindelse ikke oplyse arbejdsgiveren om de involverede parters navn eller give andre oplysninger, som kan tjene til identifikation af de involverede parter. SIDE 27

Digital registrering og analyse: Energistyrelsen registrerer anmeldelserne i en database, der bl.a. anvendes til vurdering af sammenhænge mellem sikkerhed og de rapporterede nærved hændelser. Den statistik, der udarbejdes på grundlag af denne registrering, anvendes bl.a. til prioritering af tilsynsindsatsen, til kortlægning af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og til vurdering af behovet for særlige kampagner m.v. 9 ANMELDELSE AF FORMODEDE ELLER KONSTATEREDE ERHVERVSSYGDOMME SAMT SKADELIGE PÅVIRKNINGER I ØVRIGT 9.1 ANMELDELSE Læger og tandlæger har pligt til at foretage anmeldelse af formodede eller konstaterede erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen efter bestemmelserne i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen 4, jf. anmeldebekendtgørelsens 7, stk. 1. Arbejdstilsynet videresender så anmeldelsen til Energistyrelsen. Endvidere skal læger anmelde skadelige påvirkninger til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen efter bestemmelserne i ovennævnte bekendtgørelse om læger og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, jf. anmeldebekendtgørelsens 7, stk. 2. Arbejdstilsynet videresender så anmeldelsen til Energistyrelsen. I henhold til ovennævnte bekendtgørelse påhviler anmeldepligten påhviler enhver læge eller tandlæge, uanset om den pågældende er praktiserende eller ansat på sygehus, klinik eller anden institution. På sygehuse og klinikker m.v. påhviler anmeldepligten dog alene den ledende læge eller tandlæge på hver afdeling. Lægens eller tandlægens anmeldelse skal ske, så snart de er blevet bekendt med personskaden eller erhvervssygdommen. Lægens anmeldelse af skadelige påvirkninger skal ske, så snart vedkommende er blevet bekendt med den skadelige påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejde eller ophold i øvrigt på offshoreanlægget. Anmeldepligten bortfalder dog, hvis lægen eller tandlægen har sikret sig, at anmeldelse allerede har fundet sted. 4 Bekendtgørelse nr. 605 af 27, maj 2010, se afsnit 2. SIDE 28

I modsætning til tidligere kræver anmeldelsen ikke samtykke fra den tilskadekomne eller syge person. 9.2 HVORDAN SKAL ANMELDELSE SKE? 9.2.1 EASY I henhold til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse skal det elektroniske registreringssystem EASY, som er omtalt i afsnit 7.3.1, anvendes til anmeldelse af skader eller formodede eller konstaterede erhvervssygdomme. Man skal huske at markere offshore for at Energistyrelsen modtager anmeldelsen. 9.2.2 ANMELDEBLANKET Som nævnt i afsnit 9.2.1 er det ikke muligt at anmelde skader eller formodede eller konstaterede erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen på en anmeldeblanket. Arbejdskadestyrelsen behandler dog anmeldelser, der ikke er foretaget via EASY og Arbejdstilsynet vil videresende sådanne anmeldelser til Energistyrelsen. 9.2.3 HONORAR Læger og tandlæger, der anmelder skader eller formodede eller konstaterede erhvervssygdomme via EASY, får honorar efter 5, stk. 2, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse. 9.2.4 HVORDAN BRUGES ANMELDELSEN? Energistyrelsen bruger anmeldelsen til: Undersøgelse på offshoreanlægget, m.v.: Anmeldelserne indgår i Energistyrelsens tilsyn på offshoreanlæg m.v., med de faktorer i arbejdsmiljøet, der formodes at have kunnet medføre den skadelige påvirkning. Formålet med undersøgelsen er at få klarlagt de forhold, der kunne være årsag til påvirkningen, samt at vurdere virksomhedens forebyggende foranstaltninger. Energistyrelsen må i den forbindelse ikke oplyse arbejdsgiveren om de involverede parters navn eller give andre oplysninger, som kan tjene til identifikation af de involverede parter. Digital registrering og analyse: Energistyrelsen registrerer anmeldelserne i en database, der bl.a. anvendes til vurdering af sammenhænge mellem arbejdsmiljøet og de anmeldte skadelige påvirkninger. SIDE 29

Den statistik, der udarbejdes på grundlag af denne registrering, anvendes bl.a. til prioritering af tilsynsindsatsen, til kortlægning af sundhedsmæssige forhold og til vurdering af behovet for særlige kampagner m.v. 10 INDGIVELSE AF SUPPLERENDE OPLYSNINGER Den driftsansvarlige virksomhed og andre arbejdsgivere skal give oplysninger til brug for statistiske beregninger i forbindelse med opgørelse af ulykker eller nærved hændelser til Energistyrelsen på dennes forlangende, herunder opgørelse over antallet af udslip af kulbrinter, der ikke er omfattet af anmeldepligten, jf. afsnit 8.2. SIDE 30

FORKORTELSESLISTE EASY Elektronisk Anmelde System, Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles digitale anmeldesystem. FPSO Floating Production, Storage and Offloading. Flydende enhed til production, oplagring og afskibning af kulbrinter. FSO Floating storage and offloading unit. Flydende enhed til oplagring og afskibning af kulbrinter. HUC Hook-up and Commissioning. Sammenføjning af dele af et offshoreanlæg samt klargøring til drift. MODU Mobile Offshore Drilling Unit. Mobil Offshore Boreenhed. SIDE 31

BILAG 1. OPLYSNINGER I ANMELDELSE AF ULYKKER, JF AFSNIT 7.3.3 1. Oplysninger om skadelidte og skaden: a) Navn b) CPR-nummer eller i mangel heraf, køn, fødselsdato og nationalitet (statsborgerskab) c) Offshore stillingsbetegnelse d) Ansættelsesdato i virksomheden e) Tidspunkt for skiftets påbegyndelse f) Offshoreerfaring i antal år g) Skadens art (skadetype) h) Skadet legemsdel i) Forventet uarbejdsudygtighed (antal dage) 2. Oplysninger om anmelder og virksomheden: a) Virksomhedens CVR-nummer eller i mangel heraf virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, beliggenhedskommune og selskabsform. b) Anmelders CPR-/CVR-nummer og navn og adresse, hvis anmelderen er en anden end arbejdsgiver 3. Oplysninger om ulykken: a) Ulykkessted b) Ulykkesdato og ulykkestidspunkt c) Navn på offshoreanlægget d) Ulykkens hændelsesforløb, herunder oplysning om kontakt-/skademåde og tilhørende materielt element/teknik SIDE 32

BILAG 2 ALVORLIGE PERSONSKADER, JF. 4, STK. 4, NR. 1, LITRA B, OG 6, STK. 1, NR. 2. 1) Knoglefraktur, undtagen fraktur på enkelte fingre eller tæer. 2) Tab af en eller flere legemsdele. 3) Dislokation af skulder, hofte, knæ eller rygrad 4) Større forbrændinger. 5) Tab af syn, permanent eller midlertidigt 6) Skade på øje eller øjne ved ætsning, forbrænding fra varmt metal eller indtrængen af et objekt. 7) Elektrisk stød eller elektrisk forbrænding, der medfører bevidstløshed eller kræver genoplivning. 8) Hypothermi 9) Tab af bevidsthed. 10) Personskade i øvrigt, der medfører at tilskadekomne akut bringes i land. SIDE 33

BILAG 3 EKSEMPLER PÅ NÆRVED HÆNDELSER, JF. AFSNIT 8 1) Personer over bord. 2) Fare for kollisioner. Hændelse med potentiale for en kollision mellem et fartøj og et offshoreanlæg, m.v., som, hvis kollisionen havde fundet sted, havde medført en fare for tab af den overordnede strukturelle integritet af offshoreanlægget, m.v. 3) Løftemaskineri og lign. Sammenbrud, væltning, eller svigt af bærende dele af: a) Løfteudstyr, herunder kran, gaffeltruck og personkurv. b) Boretårn. 4) Trykbærende udstyr. Sammenbrud af eller brud på trykbærende udstyr (både med over- og undertryk). 5) Enhver eksplosion. 6) Enhver brand. a) Små brande, der umiddelbart er slukket med håndslukker eller lignende. b) Øvrige brande. 7) Lysbue som følge af kortslutning eller overbelastning i stærkstrømsudstyr. I tilfælde, hvor lysbuen kunne have medført alvorlig personskade, jf. pkt. 7 i bilag 2. 8) Brønde og boringer. SIDE 34

a) Blow-out (ukontrolleret udslip af kulbrinter fra en brønd). b) Brug af blow-out preventer (BOP) eller diverter system for at kontrollere flowet fra en brønd i tilfælde, hvor normale kontrolprocedurer har fejlet. c) Påvisning af hydrogensulfid (H2S) i koncentrationer, der vil kunne være sundhedsskadelige ved udslip i forbindelse med brøndoperationer eller i prøver af brøndvæsker (well-fluids) fra en brønd, i tilfælde, hvor der er ikke er etableret et H2Sberedskab på anlægget. d) Svigt af et sikkerhedskritisk element knyttet til en brønd, 9) Udslip af stoffer og materialer (udover kulbrinter). Udslip på eller fra et offshoreanlæg, m.v. af ethvert stof eller materiale, der kan være farligt for sikkerhed og sundhed i henhold til Energistyrelsens bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) på havanlæg og i mængder, der kunne have medført alvorlig personskade. 10) Åndedrætsudstyr. Fejl ved åndedrætsudstyr a) mens det er i brug, eller b) under afprøvning umiddelbart før brug, hvis fejlen ville have medført en fare for brugerens sikkerhed og sundhed, hvis udstyret var i brug.. 11) Sammenstyrtning af stilladser o. lign. Sammenbrud eller delvist sammenbrud af: a) Et stillads. b) En arbejdsplatform. 12) Faldende genstande. Nedstyrtning af enhver genstand på et offshoreanlæg, m.v. eller på et tilliggende fartøj eller i havet tæt på et offshoreanlæg, m.v. eller et fartøj og hvor genstanden kunne have forvoldt alvorlig personskade. 13) Containere. SIDE 35

Svigt af containeres bærende dele i forbindelse med løft. 14) Svigt af sikkerhedskritiske elementer, som identificerede i anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse og som ikke er nævnt under pkt. 1-13. SIDE 36

BILAG 4 KATEGORISERING AF KULBRINTEUDSLIP 1) Udslip af kulbrintegas eller 2-fase kulbrinter: a) Større udslip: Enten en mængde på mere end 300 kg eller en massehastighed på mere end 1 kg/s i mere end 5 minutter. b) Væsentligt udslip: Enten en mængde på 1-300 kg eller en massehastighed på 0,1-1 kg/s med en varighed på 2-5 minutter. c) Mindre udslip: Enten en mængde mindre end 1 kg eller en massehastighed mindre end 0,1 kg/s eller en massehastighed på 0,1-1 kg/s med en varighed mindre end 2 minutter. 2) Udslip af kulbrinter på væskeform: a) Større udslip: Enten en mængde på mere end 9.000 kg eller en massehastighed på mere end 10 kg/s i mere end 15 minutter. b) Væsentligt udslip: Enten en mængde på 60-9.000 kg eller en massehastighed på 0,2-10 kg/s med en varighed på 5-15 minutter c) Mindre udslip: Enten en mængde mindre end 60 kg eller en massehastighed mindre end 0,2 kg/s eller en massehastighed på 0,2-10 kg/s med en varighed på mindre end 5 minutter. SIDE 37