Teologisk voksenundervisning AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM 2016 2017
Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen omfatter de fleste af de fag, der undervises i på de teologiske fakulteter i Aarhus og København. Ambitionen er at give kursisterne en mulighed for at fordybe sig i kirkens bekendelsesgrundlag og det religiøse univers, som har sat sit præg på dansk kultur i 1000 år. Undervisningen er således et tilbud til alle, der ønsker at udvide deres kendskab til Bibelen og dens tilblivelse samt til kristendommens oprindelse, gudsopfattelse, historie og livsforståelse. Undervisningen henvender sig bredt og er åben for alle voksne i hele Aalborg Stift. Forløb Teologisk Voksenundervisning har en 1., 2., 3. årgang med fast pensum samt en 4. årgang med vekslende programindhold. Nybegyndere starter på 1. årgang og rykker hvert år en klasse op for at slutte med 3. årgang. Alle der har fuldført forløbet kan dog fortsætte på et fortsætterhold, 4. årgang, så længe de ønsker. Ud over de almindelige kursusdage arrangeres der hvert år en indledende Teologiens Dag, som i år bliver den 23.september 2016. Der arrangeres også en afslutningsfest i marts 2017. Nærmere informationer om denne dag kommer senere. Teologiens Dag henvender sig til alle interesserede og er for dem, der ikke er tilmeldt Teologisk Voksenundervisning tænkt som en uforpligtende introduktion til den Teologiske Voksenundervisning, og for alle tilmeldte som en måde at påbegynde den nye sæson på. Dagen er således åben for alle.
Tid, sted og undervisningsform SÆSON 2016/17 1. OKTOBER 22. OKTOBER 12. NOVEMBER 3. DECEMBER 7. JANUAR 28. JANUAR 18. FEBRUAR 11. MARTS SÆSON 2017/18 7. OKTOBER 28. OKTOBER 18. NOVEMBER FEBRUAR 9. 18. DECEMBER FEBRUAR 18. 6. JANUAR FEBRUAR 18. 27. FEBRUAR JANUAR 18. 17. FEBRUAR 10. MARTS Grundforløbet strækker sig over tre sæsoner/vintre på ovennævnte lørdage SÆSON 2018/19 8. OKTOBER 27. OKTOBER 17. NOVEMBER 8. DECEMBER 5. JANUAR 26. JANUAR 16. FEBRUAR 9. MARTS Undervisningen foregår for de første 3 årganges vedkommende i Folkekirkens Hus. 4. årgang holder til i Domkirkens krypt. Aalborgsalen i Folkekirkens Hus har Teologisk Voksenundervisning også til rådighed. Her kan madpakker eller frokost købt i Folkekirkens Hus Cafe indtages. Herfra er der også adgang til Husets køkken, hvor der kan hentes vand og kaffe undervisningsdagen igennem. Undervisningsdagen begynder kl.9.00 med morgenkaffe i Domkirkens krypt efterfulgt af Morgenandagt i Domkirken kl.9.30. Selve undervisningen begynder kl.10.00. Undervisningen former sig som foredrag med drøftelse. Forløbet er som følger: Morgenkaffe i Domkirkens krypt 09.00 09.30 Morgenandagt i Domkirken 09.30 09.45 1. lektion 10.00 11.45 Frokost (medbragt) 11.45 12.30 2. lektion 12.30 14.10 (4. årgang afsluttes kl.14.10) 3. lektion 14.20 16.00 Lærerne Lærerne er teologer eller andre med akademisk baggrund. I den kommende sæson underviser følgende på 1., 2., og 3. årgang: Iben Aldal, Anette Melbye Madsen, Lisbeth Michelsen, Niels Grymer, Mikael Byrial Jensen, Jørgen Jørgensen, Jens-Peter Olsen, Hanne Dahl og Folmer Toftdahl-Olesen.
Teologiens Dag Fredag den 23. september 2016 kl.15.00 21.00 i Folkekirkens Hus Program: Kl.15.00-15.30: Velkomst og kaffe Kl.15.30 17.00: Tidligere rektor ved Pastoralseminariet i København og forfatter til adskillige teologiske bøger Mogens Lindhardt holder foredrag over emnet: Ingen Gud uden et folk! - Trinitatistiden som udfordring til folkekirkens menighedssyn. Med dette arrangement inviterer Teologisk Voksenundervisning til Teologiens Dag. Arrangementet sætter den nye sæson i gang. Mogens Lindhardt skriver i denne foromtale: Nogle af os er vokset op inden for etablerede kirkelige retninger. Andre, som jeg selv, i sporene af den kritik, som samme retninger blev udsat for i det 20. årh. Andre igen og nok de fleste har ingen erindring, hverken om retningerne eller kritikken af dem. Men alle præster og kirkegængere skal i trinitatistiden (tiden efter pinse og til advent) igennem en tekstrække, som er samlet på helt andre præmisser end for måske 1600 år siden. Her tales utvetydigt om menigheden som et udvalgt folk, som er betroet at kunne være og leve Guds liv i verden, så den fangne og fremmedgjorte verden får frihed og håb, i et sprog som rummer betydelig større tillid til menneskets evner til at føre Guds liv ind i verden end senere fokus på vores synd og afmagt lægger op til. Mit spørgsmål til dagen er: kan den gamle tekstrække inspirere til en ny måde at tænke menighed på i forhold til nutidige tendenser til at gruppere sig omkring holdninger på den ene side og til uforpligtet individualisme og flydende identitetsdannelser og løse netværk på den anden? Og kan dens meget tydelige tale om, at den fortabte og dømte verden også er den verden, som Gud elsker og vi er betroet, sætte nyt mod i kirkelig selvforståelse? Kl.17.15 18.00: Gudstjeneste i Domkirken ved domprovst Niels Christian Kobbelgaard Kl.18.15 21.00: Middag i Folkekirkens Hus. Tilmelding senest den 16. september 2016 til sekretariatet i Folkekirkens Hus ved Lone Brønnum Djernis, 98122711. Mail: lob@km.dk Indbetaling af 200 kr. til reg.nr. 9286, kontonr. 4569903489. HUSK navn og evt. årgang i oplysningsfeltet. TEOLOGISK VOKSENUNDERVISNING I AALBORG STIFT
1. årgang a) Gammel Testamente. Med udgangspunkt i læsningen af de første 11 kapitler af Første Mosebog diskuteres den såkaldte urhistorie om verdens tilblivelse og menneskeslægtens oprindelse. Derefter gennemgås dele af patriarkhistorien (Kap. 12-50): Guds løfter til sit folk som det gennemgående tema og inddragelse af tekster fra det øvrige gamle testamente. b) Ny Testamente. Der undervises i den nytestamentlige tidshistorie og det Nye Testamentes baggrund. Desuden læses Paulus første brev til korintherne, dels for at få en nærmere forståelse af stridsspørgsmålene i de første kristne menigheder, dels for at blive klar over grundene til de teologiske standpunkter, Paulus indtog. c) Systematisk teologi. Den systematiske teologi forsøger at eftertænke temaer fra læsningen af de bibelske tekster og sætte dem ind i en større og nutidig sammenhæng. På første årgang diskuteres i systematisk sammenhæng grundlæggende temaer som trosbekendelse, dåb og nadver samt forholdet mellem Gud og det onde. 2. årgang a) Ny Testamente Det korteste og ældste evangelium, Markusevangeliet, læses for at lære dets forståelse af Jesus som Guds søn at kende. Der inddrages tekster fra Matthæus og Lukas og generelt diskuteres evangeliets tilblivelse, evangelieforskningen og dens metoder, foruden Markusevangeliets særpræg og den såkaldte Messiashemmelighed. Endelig gennemgås Bjergprædikenen (Matthæusevangeliets kap. 5-7) b) Kirkehistorie Der gives en oversigt over hovedtræk i kirkens historie fra dens begyndelse, som kan læses i Apostlens gerninger, til den katolske kirke i middelalderen, Luthers reformation, op til i dag. c) Systematisk teologi (kun efterår) I forlængelse af nogle centrale bibelske tekster, hvor lidelsen spiller en stor rolle, ser vi på, hvordan lidelsens problem er blevet opfattet og udlagt frem til i dag. d) Etik (kun forår) Om foråret gives en oversigt over centrale etiske positioner op gennem tiderne ud fra spørgsmålet: Hvordan begrundes etisk argumentation? LÆSEPLAN
3. årgang a) Gammel Testamente (kun efterår) Her gives en gennemgang af profetlitteraturens væsen og hensigt. Iflg. første Mosebog blev Israel udvalgt til det redskab, som Gud vil bruge til at hente verdens folkeslag tilbage til sig med. Profeterne holdt jøderne fast på at leve op til denne udvælgelse, og det lys, det Nye Testamente kaster tilbage på disse forestillinger, vil også blive diskuteret. b) Kirkekundskab (kun forår) Spørgsmål som: Hvad er kirkens kendetegn iflg. Det nye Testamente? Hvad er den evangelisk-lutherske kirkes særpræg? Hvorfor ser folkekirkens gudstjeneste ud som den gør? vil blive gennemgået og drøftet, og vi læser bekendelsesskrifterne: folkekirkens fælles læregrundlag. c) Ny Testamente Om efteråret læses Johannesevangeliet: det fjerde og noget anderledes end de tre øvrige (synoptiske) evangelier. Vi læser med særlig henblik på, hvordan der fortælles om Jesus som den, der gør undere og dermed giver tegn på sin herlighed. Jesus-billedet her sammenlignes med det, man finder i Markusevangeliet. Om foråret læses Paulus brev til romerne med vægt lagt på Paulus placering mellem jøder og hedninger og den betydning, det har for hans teologiske tænkning. d) Systematisk teologi Centralt i kristendommen står den tanke, at Guds frelse af mennesker muliggøres ved, at Jesus fra Nazareth på én gang er sandt menneske og sand Gud. Denne tanke har gennem tiderne fået forskellige skikkelser, alt efter hvor vægten er blevet lagt: på det menneskelige eller det guddommelige. Disse forskydninger vil vi forsøge at indkredse. LÆSEPLAN
4. Årgang - for alle dem, der gerne vil fortsætte efter grundforløbet. 1. oktober: Professor Lauge Nielsen København: Thomas Aquinas. Thomas Aquinas (ca. 1225-1274) er den mest indflydelsesrige teolog i middelalderens vesterlandske kirke. Hans vedvarende betydning for katolsk tænkning markeres ikke mindst af, at han blev helgenkåret allerede i 1323, ligesom han under den katolske modreformation blev ophøjet til kirkelærer (1567). Som modvægt imod den såkaldte modernisme fremholdt pave Leo 13. i 1879 Thomas Aquinas som idealet på en kristen tænker, og året efter fik han status som skytshelgen for katolske skoler og læreanstalter. I sin egen tid ydede Thomas en pionerindsats inden for både filosofi og teologi. Han var en af datidens ypperste kendere og fortolkere af aristotelisk tænkning, ligesom hans teologiske ekspertise placerede ham centralt i både kirken og den lærde verden. I sit teologiske system stræbte Thomas med stor tankemæssig dristighed efter at forene filosofisk erkendelse med teologisk åbenbaring. Mange af hovedpunkterne i senere katolsk teologi har deres oprindelse hos Thomas Aquinas, og hans tænkning kom derfor til at danne bagtæppe for mange af reformationstidens teologiske og kirkelige konfrontationer. 22. oktober: Professor Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Tyskland Luthers nye forståelse af kristendommen bredte sig hurtigt i store dele af Tyskland. Den medførte ikke alene ændringer i kirke- og fromhedslivet, men også i samfundsmæssige spørgsmål som bl.a. kirke/stat forholdet og undervisnings- og socialvæsenet. Hvorledes gik det til? Og kan der trækkes linjer op til nutiden? 12. november: Provst Thomas Reinholdt Rasmussen: Reformationen i Danmark. Den danske reformation er en spændende historie, der løber sideløbende med den europæiske reformation. Der er gode kontakter til reformatorerne og deres tanker. Vi vil møde konger som Christian d. 2. og 3., navne som Hans Thausen, Paul Helgesen og Johan Bugenhagen. Danmarks reformation, hvor landet forvandles fra katolsk til protestantisk, er ikke alene elementært spændende, men har også dyb forbindelse til dagen i dag, hvor den stadig sætter spor
3. december: Religionssociolog Ph.d. Peter Luchau: Hvor lutherske er de folkekirkekristne i dag? Den danske folkekirke er ifølge grundloven evangelisk-luthersk, men betyder det også at dens medlemmer er det? Det kommer naturligvis an på, hvad man mener med evangelisk-luthersk, og det er der ikke længere enighed om. Siden folkekirken blev oprettet i 1849 har samfundet ændret sig markant, og magten til at definere, hvad det vil sige at være kristen, er skiftet fra de kirkelige autoriteter til folket. I dag vælger folk selv, hvad de vil tro på, og hvordan de vil udleve deres tro. Det paradoksale er, at danskerne vælger at udleve deres kristendom med folkekirken som ramme, samtidig med, at de afviser enhver form for kirkelig autoritetsudøvelse. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvad det er for en kristendom, de folkekirkekristne har i dag, og hvad den gør ved deres forhold til folkekirken. Dette og mere vil jeg komme ind på i foredraget 7. januar: Professor Jens Holger Schjørring, Århus: Luthersk kristendom og social ansvarlighed. Kirkehistoriske perspektiver. I billedet af den lutherske reformation har der traditionelt været mest opmærksomhed om ordets forkyndelse. Men selvom dette i udgangspunktet angår noget helt centralt ved kirkens identitet, så kan det betones så ensidigt, at det bliver misvisende. Luther påpegede i afgørende sammenhænge, at det var en kirkelig forpligtelse at tage vare på de nødlidende. Denne impuls til social ansvarlighed har i løbet af de forløbne 500 år gentagne gange været taget op til fornyet overvejelse. I fremlæggelsen vil jeg mest opholde mig ved udviklingen i de seneste 150 år. 28. januar: Biskop Peter Skov-Jakobsen: Den evangelisk lutherske danske folkekirke og dens udfordringer i dag. Folkekirke i fremtiden flertalskirke i periferien. Ved indgangen til reformationsjubilæumsåret sætter vi fokus på det genuint lutherske og vores kirkes rolle i samfundet. Udfordringer kommer indefra fra lærersagerne (opstandelse og reinkarnation for blot at nævne nogle) og de kommer udefra (fra staten, ateister, humanister osv). Hvad er det vi tror på, som er så vigtigt, at det er uopgiveligt? Hvordan vil samtalen om troen forme sig i de kommende år? Vil vi forsøge at klamre os til privilegierne eller vil vi gribe momenterne, når de opstår?
18. februar: Dr. theol. Tine Reeh: Hal Koch mellem Luther og Grundtvig Hal Koch (1904-1963) blev en af det 20. århundredes danske teologer med størst folkelig gennemslagskraft. Efter den 9. april 1940 annoncerede han en forelæsningsrække over Grundtvig, der gjorde Grundtvig til folkeeje og Hal Koch til en indflydelsesrig meningsdanner. Men inden da havde han i 1930 erne været optaget af Luther og arven fra den lutherske reformation, og den sidste bog, han skrev inden sin død handlede netop om Luther. Hvad betød det for Hal Kochs tanker om kristendom og kultur, at hans teologiske udgangspunkt var læsninger af Luthers skrifter? Hvad var det ved Grundtvig, som han mente stadig var aktuelt? Hvordan var Hal Kochs og hans generations kombination af Luther og Grundtvig med til at præge det kirkelige landskab og samfundsdebatten - og har det betydning for den kirke og det samfund, vi har i dag? 11. marts: Professor dr. phil. og dr. theol. Erik A. Nielsen: Poetisk teologi KRISTENDOMMENS BILLEDSPROG. Det kristne billedsprog, som har været kilde til flere årtusinders kunst, og specielt til den danske salmedigtning, har sine rødder i Bibelen. Det er lysende, levende og uundværligt, hvis man vil forstå, hvad kristentro og gudstjeneste indebærer. Foredraget bygger på Erik A. Nielsens bog KRISTENDOMMENS RETORIK (2009), der redegør udførligt for denne lange sammenhæng. Der gives en række teologisk anskuelige eksempler på billedsprogets særlige karakter. Erik A. Nielsen er professor emeritus fra Københavns universitet, dr. phil.1984 fra Københavns universitet og 2012 dr. fra det teologiske fakultet i Oslo. Forfatter til en lang række bøger, heraf adskillige om kristendommen. Afslutningsfest: Oplysninger kommer senere. Hver undervisningslørdag tilbyder Cafeen i Folkekirkens Hus en Teologisk sandwich med fisk (laks) til 50 kr. -
Hver undervisningslørdag tilbyder Cafeen i Folkekirkens Hus en Teologisk sandwich med fisk (laks) til 50 kr. - Fås også i en mindre teologisk udgave (med kyling). Skal bestilles senest kl.10.00 på undervisningsdagen på tlf. 2259 3138 eller på cafeenaalborg@outlook.dk Cafeen leverer de bestilte sandwich kl.11.45 i Aalborgsalen (Folkekirkens Hus store sal) Dette kan du også følge i Folkekirkens Hus: Hvad tror vi på? Folkekirkens hus vil danne ramme om en samtale om det at tro. Vi ønsker at skabe et rum for refleksion over Gud i tiden og stille spørgsmålet: Hvordan er kristendommens udtryk i dag? Over flere sæsoner sættes trosbekendelsen på spidsen: Forsagelsen, skabelsen, inkarnationen, ånden/kirken i verden. Der inviteres til en fordomsfri debat om bekendelsens postulat. Hvilken betydning har bekendelsens ord ind i en nutidig kontekst? I 2015 begyndte vi med forsagelsen af det vi ikke tror på. Nu er vi nået frem til første trosartikel: Vi tror på Gud Fader den almægtige. Vi har stillet spørgsmålet: Hvad betyder det at tro på en Gud? til tre teologer der har det til fælles at de tror på den samme Gud, men på forskellige måder. Vi har bedt henholdsvis en kristen, en jøde og en muslim om at udlægge teksten. Endelig har vi også bedt en af landets mest tænksomme religionskritikere om at give sit besyv med. Mød præsten, imamen, rabbineren og ateisten, og lad dem tage dig med ind i troens univers! Lynkursus i kristendom. Vi tegner trosbekendelsen Med Ole Jensen, professor emeritus, doktor theol. Torsdag den 6. oktober. Monoteisme i Islam Med Waseem Hussain, fængselsimam. Mandag den 24. oktober. Hør Israel! Herren er vor Gud, Herren er én Med Jair Melchior, overrabbiner. Mandag den 21. november. Om religiøsitetens uundgåelighed og det religionsneutrale samfunds nødvendighed Med Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker, forfatter og klummeskribent i Politiken. Mandag den 28. november. Om skabelse - det forbløffende, at noget findes, og at livet er en gave! Om kristen monoteisme - klimakrisen og agtelse for skaberværket som modtræk! Med Ole Jensen, professor emeritus, doktor theol. Mandag den 5. december. Læs mere på: www.folkekirkenshus.dk www.cafeenaalborg.dk
Teologisk voksenundervisning Undervisningsafgift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift drives som aftenskole i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Undervisningsgebyret for sæson 2016 2017 er 1050 kr. pr. deltager. Pensionister bosat i Aalborg kommune kan deltage til reduceret pris: 665 kr. Deltagere fra andre kommuner må søge deres egen kommune om evt. tilskud. Tilmelding Tilmelding til undervisningen på årgangene 1, 2, 3 og 4 sker på blanketten til højre. Klip siden af og send den senest torsdag den 22. september 2016. Provstisekretær Lone Brønnum Djernis står for alt praktisk (inkl. tilmeldinger) og hun træffes på tlf. 9812 2711. Man kan også tilmelde sig pr. mail, men HUSK da at give de samme oplysninger, som kræves på tilmeldingsblanketten. Mailadresse: lob@km.dk Bestyrelsens formand er domprovst Niels Christian Kobbelgaard. Sekretariat: Provstisekretær Lone Brønnum Djernis (se ovenfor) Navn: Adresse: Postnr.: Telefon: e-mail: Fødselsdato: Bopælskommune: By: Pensionist: Tilmelder mig følgende (sæt kryds i felterne): 1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang Teologiens dag den 23. september 2016 (kr. 200,00) Samtidig med tilmelding til Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift, indbetales undervisningsgebyr på kr. 1.050,00 (665,00) til Spar Nord Bank, reg.nummer 9286 kontonummer 456 99 03489 - HUSK at anføre navn og årgang.
Teologisk Voksenundervisning Dronning Christines Vej 20 9000 Aalborg HUSK PORTO