KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

Relaterede dokumenter
Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder

Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til

DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKO LØFT. Resultaterne af økologisk omlægning af storkøkkener gennem Københavns Madhus omlægningsmetode

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Guide til reduktion af madspild

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Det økologiske spisemærke

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Notat: Anvendelse af økologiske fødevarer i Region Syddanmark

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

De nye Kostråd set fra Axelborg

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Økoløft Danmark økologiomlægning i offentlige køkkener

Oslo, januar Ayo Rossing Københavns Madhus

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Spis dig sund, slank og stærk

Kursus & Inspirationskatalog Økoløft Aarhus Forår Københavns Madhus

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Strategi for skolemad

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Elke og Hermann Lorenzen

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Kostpolitik ved egenproduktion

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

De økologiske arketyper

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Den udfordrende skolemad

Transkript:

KONFERENCE 4. OKTOBER 2016

2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering i omlægning

ØKOLØFT 90 % økologi i Københavns Kommunes 900 køkkener Anne-Birgitte Agger, 2012

Valg af strategi for økologi Konvertering (Gør som I plejer) Omlægning (En forandringsproces i hoveder og gryder )

National økologisk indkøb?: Der købes fødevarer for 4,3+ mia. kroner årligt i de offentlige køkkener. I 2011 var under 10 % af disse økologiske. Målet om 60 % økologi vil medføre et økologisk merindkøb på 2,5 mia. kroner årligt. At indfri målet kræver, at nogle går længere end andre.

Tal bag regeringens beslutning Københavns offentlige madindkøb i kilo (10.500.000 kg blev til 20.000+++ hektar økologisk landbrug og et mål om 60 % økologi. Overslag over øget økologisk areal og grundvandsbeskyttelse som følge af offentlige økologiske indkøb (baseret på KBH's Madhus opgørelser 2010) KBH Madhus, registreret Udbytter og areal Økoprocenter KBH mad = 7,14% Grundvand Fødevareemner Netto kg Kg/enhed/ år Enheder Svind1) Netto Brutto2) KBH Madhus tal sum DK3) l/ha4) % ha ha Øko% DK-Ø% ha 14 1500000 Brød gryn mel mv 1.046.000 Kg korn pr ha 3500 10 493 572 90 80 412 5766 8.648.830.080 Mælkeprodukter 1.830.000 Kg mælk /Ko 8000 3 381 442 95 98 412 5762 8.643.027.876 Ost 155.000 Kg mælk /Ko 8000 3 283 329 80 80 210 2944 4.415.980.800 Smør 147.000 Biprodukt 0 0 75 100 0 0 0 Grøntsager 1.130.000 kg/ha 10000 25 141 164 75 50 61 860 1.290.318.750 Nødder 23.000 kg/ha 2000 0 0 25 0 0 0 0 Frugt 847.000 kg /ha 7000 30 157 182 75 50 68 958 1.436.935.500 Marmelade/Andet frugt 124.000 kg /ha 7000 30 23 27 50 75 10 140 210.366.000 Nudler/ris/pasta 210.000 0 0 75 10 0 0 0 Kartofler 760.000 kg /ha 17500 20 52 60 90 100 54 762 1.142.553.600 Fisk 222.000 0 0 0 60 0 0 0 fjerkræ 60.000 Fe/kg kød fe 180000 10 88 102 5 50 3 36 53.592.000 oksekød 117.000 Biprodukt 0 0 60 80 0 0 0 kalv 46.000 Fe/kg kød fe 230000 10 85 99 25 80 20 277 415.338.000 svin 110.000 Fe/kg kød fe 330000 10 154 179 15 100 27 375 562.716.000 lam 8.000 Fe/kg kød fe 40000 10 11 13 25 30 1 13 20.097.000 charcuteri 149.000 Biprodukt 0 0 50 80 0 0 0 Æg 130.000 Høns incl opdræt 7000 10 176 204 60 100 122 1715 2.572.416.000 Olie 84.000 Vi. Raps 2500 10 111 129 50 25 16 225 337.629.600 I alt 7.198.000 2156 2501 1417 19833 29.749.801.206 120 m3/husstand 247915 Husstandes vandforbrug Svind1) Anslået tab i processen fra gård til køkken Brutto2) For hver økologisk ha i omdrift er der 0,16 ha ekstensivt areal Økologisk procent af de indkøbte varer: DK3) KBHs madhus disponerer for 300 mio kr ud af en offentlig økooms. på 4.200 mio kr KBH mad: 78 % på mængde l/ha4) Der dannes i genemsnit 1500 m3 vand/år på 1 ha landbrugsareal Økologisk Landsforening juli 2011

Økologi uden for København: hvilke resultater, hvilke erfaringer og hvilke udfordringer?

465 institutioner - 5.000 tons mad København Kommune: 920 køkkener (15 i projektet) Region Hovedstaden: 7 hospitalskøkkener og kantiner Bornholms Regionskommune: 37 institutioner Lejre Kommune: 54 institutioner Hvidovre Kommune: 22 daginstitutioner Kriminalforsorgen, arrester: 10 køkkener Forsvaret v. kokkens køkken : 4 kasernekøkkener Uddannelseskantiner: 14 kantinekøkkener på Sjælland Aarhus Kommune: 280-300 institutioner Region Midtjylland: 7 hospitalskøkkener og kantiner Aarhus Universitet v. Studenterhusfonden: 12 kantiner VIA/University College: 3 kantiner

ØKOLØFT i procenter 2012-2016 ØKOLØFT i procenter før og nunuener - tons af mad,

Økologisk fremdrift

Økologisk fremdrift Vores projekter er typisk gået fra 5-10% til 55-65% økologi Foodservicesalget er steget med 27% sidste år og 23% året før. Økologi i foodservice udgør 1,661 mia. kroner årligt. Økologiens andel er 7,6 %, hvilket er tæt på supermarkedernes øko-andel på 8% af det samlede salg. Det offentlige indkøb udgør 44% eller 0,725 mia. kr. af økologien i foodservice, heraf vurderes København at stå for knap halvdelen. Kort sagt omlægningen virker. Og mere er på vej.

Omlægningens pris Økoløft DK har modtaget 45,1 mio. i støtte via økologifremmeordningen fra 2013 til 2016, hvilket svarer til ca. 10 mio. kr. årligt (Københavns Madhus var en af mange leverandører til disse projekter) Ca. 100.000 kr. pr. køkken (45.000 kr. til de små), I København har omlægningen til 90% økologi kostet ca. 65-70.000 pr. institution. Svarer til merprisen ved økologisk konvertering i 1-2 år. OBS: Store administrations og renteudgifter

Omlægningsindsatsen Kortlægning analyse Omlægningsplanlægning Faglig oprustning Omlægning Omlagt køkken Omfatter mindst 1500 medarbejdere på kursus fra 465 institutioner med i alt 540 køkkener: 315 kortlægninger med rapporter som undervisningsforberedelse 540 kursusforløb med i alt 230 ugers undervisning (76 uger i 3 år) (Primært AMU-kurser) 50-75 gårdbesøg og arrangementer Virksomhedsforelagt undervisning i alle institutionstyper 6 leverandørtræf Måling efter spisemærket Lokal projektledelse

Holder konceptet? En stille madrevolution: Med forandringsdagsorden Med faglighed Med ihærdighed Med beslutsomhed Med samarbejde og frontløbere Med individuelt udgangspunkt

Omlægningspotentialet Med kortlægningen /undervisnings - forberedelsen har vi sammen med den enkelte institution søgt forandringspotentialet og set på: Ernæringen Økonomien Fødevareforbruget Madspildet Køkkenforhold og køkkentimer. Samarbejde og faglighed Hver enkelt køkken har ud fra en analyse fundet deres potentiale individuelt. Kæmpe vidensbank.

Ernæringsudfordringer Omlægning til økologi er ikke nok. Ernæringen og de spisendes behov er i fokus. Kortlægningerne viste: Rigtig mange serverede en fin og alsidig mad,men stort set alle havde ernæringsmæssige udfordringer. Heraf en del alvorlige.

Ernæringsudfordringer For lidt mad og energi i det samlede madtilbud (12 % af daginstitutionerne, 3 % plejehjem) For lidt energi i og/eller for få mellemmåltider (34 % af plejehjemmene, 55 % af daginstitutionerne) For lidt energi i morgenmaden på plejehjemmene (24% for lidt) For lidt energi i frokosterne (10% i daginstitutioner, 20% på plejehjemmene).

Ernæringsudfordringer For lidt fedtenergi (17% i daginstitutionerne) For lidt protein til de ældre (alle plejehjem) For meget mad og for fed mad (særligt kantinerne)

Ernæringsudfordringer Forkert kostsammensætning: For meget sødt på plejehjem For meget kød (hos daginstitutionerne 30%, mens kantinerne og kasernerne slog proteinrekord) For få kartofler (80% af daginstitutionerne men også et problem andre steder). For dårlige kartofler der ikke blev spist For lidt grønt til børnene (90%) For lidt mælk til børnene

Omlægningsprincipper 1. Vælg friske råvarer frem for frost, hel- og halvfabrikata 2. Lad grøntsagerne fylde mere og brug mere groft grønt. 3. Brug masser af kartofler og friske kartofler 4. Tænk altid i sæson. Både med fisk, grønt og frugt 5. Brug kød med omtanke (Kød er dyrt og miljøbelastende). Økologisk kød giver god samvittighed pga. bedre dyrevelfærd)

Omlægningsprincipper 6. Bag brød og kager selv. 7. Brug flere gryn, bønner, korn og linser. 8. Husk mellemmåltiderne og lav dem selv (behøver ikke at være søde). 9. Hold hus - køb ind med omtanke og undgå madspild. 10. Maden er først næring, når den er spist.

Sæson er en mangelvare

Madspild som et økologisk potentiale Ikke alle er ramt af køkkenspild, men alle er det ude, hvor der spises. En halvering af spildet kan betyde 30-40 % mere økologi

Økonomi og økologi Vi har set meget store forskelle på både madbudgetterne, fødevareindkøbet og lønningerne. Både mellem kommunerne og inden for den samme kommune. Vi har set, at der kan lægges om til økologi inden for meget forskellige budgetter. Der er en klar sammenhæng mellem medarbejdertimer og fødevareindkøb, men også steder hvor det ikke kan ses. Vi har set køkkener, der har for få midler. Særligt enkelte daginstitutioner og ungdomskantinerne Eks: budgetforskelle på fødevarer pr. dag: Børnemad fra 5 til18 kr. (50% ml 9 og 12) Ældremad fra 30 til 66 kr. Kantinepris på dagensret fra 25 til 44 kr.

Indkøb og fødevareforsyning Der er nytænkt økologisk sortiment i de fleste indkøbsaftaler, men der er også stadig ugennemtænkte konventionelle aftaler. Der er økologi på grossisternes hylder. Og alt kan stort set skaffes. Der er fortsat behov for markedsudvikling. Og der er mangelsituationer og propper. Men det er jo en indbygget mening.

Lokale fødevarer Omlægningen skulle medføre mere økologi i Danmark? Er det så sket? Særligt sommergrønt og frugt er mangelvarer Der er stadig flaskehalse, men de påvirker ikke de 60 %. Lokale fødevarer er et stort ønske, men ikke en modsætning til økologi.

Hvilke varegrupper gøres økologiske? Danmarks Statistik viser det meget præcist. Under 60 %: mejeri, mel-, brød og gryn, delvist grønt og frugt, æg og ost. Kød er først for alvor over 75-80 %

Aarhus et særligt omfattende projekt

Arbejdsmiljø DTU-undersøgelse fra 2016 af 622 køkkener i omlægnings-projekterne (2/3 fra Økoløft): Den viser, at der med de økologiske køkkenomlægninger følger bedre arbejdsmiljø og større arbejdsglæde.

Økologi - men også meget mere

Madkvalitet

Tilfredshed hos de spisende

Køkkenet mere centralt i dagligdagen?

Har institutionerne en madpolitik?

Bruges madpolitikken?

Fremtiden? Vi tror på, at bedre mad og mere økologi er fremtiden. Vi ser mere lokal madproduktion frem for centraliserede køkkener. Vi ser mere skolemad og mere børnemad. Vi ser en tendens til mere lokal fødevareforsyning og kontakt mellem land og by. Vi er nervøse for, at omlægningen ikke prioriteres økonomisk af staten og at kommunerne ikke kan eller vil selv.

Vi vil forandre landet ved at spise og handle anderledes.

MADFÆLLESSKABET Region Hovedstaden-København-Lejre-Bornholm