Høring om skolestruktur Notat med beregninger af kommunalbestyrelsens forslag.

Høring om skolestruktur Notat med beregninger af kommunalbestyrelsens forslag. 13. januar 2015

1

Indhold Indledning.... 3 Bygningsmæssige forhold... 4 Distriktsgrænser... 5 Budgetmæssige konsekvenser... 5 Samlæsning på tværs af årgangene.... 8 Inklusion og Den røde tråd.... 8 Bilag Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Overbygningsskolen på Åvang. 0. til 6. klasserne i Rønne. Transportforhold. Principskitse for ny tildelingsmodel på skoleområdet. Modeller for ikke fuldt årgangsdelt undervisning i 0. til 6. klasse. 2

Indledning Dette notat er et resultat af, at kommunalbestyrelsen den 20. november 2014 besluttede at sende alternativ E med nogle ændringer i høring frem til den 22. januar 2015. Kommunalbestyrelsen besluttede også, at der skulle foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser af den beskrevne struktur (se afsnittet nedenfor om distriktsgrænser). Særligt skulle der foretages en belysning af den nuværende afdeling Åvang som en ren overbygningsskole, herunder om afdeling Åvang samtidigt vil kunne rumme 10.klasseskolen. Endvidere skal det samlede notat belyse de transportmæssige forudsætninger afledt af det strukturforslag, der er sendt i høring. Beregningerne skal offentliggøres senest den 15. januar 2015. Samtidigt besluttede kommunalbestyrelsen, at Den røde tråd skal suppleres med en overgangsprocedure for overgangen mellem fødeskoler og overbygningsskoler. Den røde tråd er titlen på det dokument, der beskriver, hvordan personalet i dagtilbud og skoler skal arbejde med gode overgange mellem tilbuddene for kommunens børn. Resultatet af Børne- og Skoleudvalgets indstilling, økonomiudvalgets behandling og det endelige høringstema godkendt af et flertal af kommunalbestyrelsen, fremgår af markeringen nedenfor: Børne- og Skoleudvalget anbefaler, at de fire nuværende skoler: Skole Nord, Rønneskolen, Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen nedlægges pr. 31. juli 2015 og der pr. 1. august 2015 oprettes syv nye skoler med egen bestyrelse og ledelse. De syv nye skoledistrikter etableres med udgangspunkt i Alternativ E således: Der etableres to overbygningsskoler: En overbygningsskole i Nexø omfattende det nuværende distrikt for Paradisbakkeskolen, denne skole omfatter også 0. til 6. klasse omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Nexø og Bodilsker skole En overbygningsskole i Rønne omfattende det nuværende distrikt for Skole Nord, Rønneskolen og Hans Rømer Skolen Der etableres fem skoler 0. til 6. klasse: En skole 0. til 6. klasse i Allinge-Sandvig omfattende basisenheder svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole. En skole 0. til 6. klasse i Hasle omfattende basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker. En skole 0. til 6. klasse i Svaneke omfattende basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for Svaneke. En skole 0. til 6. klasse i Åkirkeby omfattende basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer Distrikt. En skole 0. til 6. klasse i Rønne omfattende basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt for Rønneskolen. Denne skole har til huse i de nuværende bygninger, der rummer afdeling Østre og afdeling Søndermark. Når skolens elever kan rummes i et bygningskompleks rømmes det ene af de to bygningskomplekser helt. Det skal kvalificeres hvilket af de to bygningskomplekser, der skal fortsætte som skole. Afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges pr. 31. juli 2015. Der foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser af den beskrevne struktur, inklusiv en nærmere belysning af de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole. Endvidere belyses muligheden for at flytte 10. klasseskolen til Åvang og de transportmæssige forudsætninger afledt af den foreslående ændring af den samlede skolestruktur. Beregningerne foretages med udgangspunkt i elevtallet pr. 5. september 2014. Beregningerne offentliggøres hurtigst muligt og senest en uge før høringsperiodens udløb den 22. januar 2015. Børne og Skoleudvalget anerkender, at strukturmodellen vil give øget transporttid for flere skolelever, og udvalget vil have som fokusområde, at transporttiden med skolebus nedsættes væsentligt. Omkring inklusion er der en landsdækkende målsætning om, at nå en inklusionsgrad på 96 %. Udvalget ønsker med den anbefalede struktur, at understøtte mulighederne for inklusion på alle skoler. Den Røde tråd suppleres med en overgangsprocedure fra fødeskoler til Overbygningsskoler. Bente Johansen og Morten Riis kan ikke medvirke, idet det ikke ønskes at samle overbygningen. I stedet ønskes der hele skoler fordelt over hele øen, og at strukturen tilpasses ved nedlæggelsen af en skole i Rønne. 3

Økonomi- og Planudvalget den 11. november 2014: Børne- og Skoleudvalgets indstilling anbefales. Kirstine van Sabben og Carl Ilsøe kan ikke medvirke, idet de ønsker at det mest vidtgående forslag, Cx, sendes i høring. Winni Grosbøll erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet. Kommunalbestyrelsen den 20. november 2014: Winni Grosbøll erklærede sig inhabil og deltog ikke i behandlingen af punktet. Som suppleant deltog Jens Oskar Pedersen i behandlingen af punktet. Børne- og Skoleudvalgets indstilling til afstemning: For stemte 19: liste A, liste V og liste W Imod stemte 6: liste B, liste K, liste C og liste Ø Hverken for eller imod stemte 2: liste O Børne- og Skoleudvalgets indstilling godkendt og udsendes i en bred, offentlig høring, idet høringsmaterialet suppleres med det til referatet vedlagte notat. Liste Ø og Liste K kan ikke medvirke, idet vi ikke ønsker at samle overbygningen - men vi ønsker at afskaffe distriktsskolemodellen. Vi ønsker at bevare den eksisterende skolestruktur ude på øen finansieret gennem en nedlæggelse af en skole i Rønne som beskrevet i alternativ Ø. Liste B kan ikke medvirke, idet det ikke ønskes at samle overbygningen. I stedet ønskes der hele skoler fordelt over hele øen, og at strukturen tilpasses ved nedlæggelsen af en skole i Rønne. Liste C kan ikke medvirke, idet vi ønsker hele skoler på hele øen og ikke kan medvirke til en fjernelse af overbygningen i Åkirkeby og Allinge Notatet er opbygget som et oversigtnotat forsynet med konklusioner, der uddybes og suppleres i fem bilag: Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Overbygningsskolen på Åvang. 0. til 6. klasserne i Rønne. Transportforhold. Principskitse for ny tildelingsmodel på skoleområdet. Modeller for ikke fuldt årgangsdelt undervisning i 0. til 6. klasse. Bygningsmæssige forhold Forslaget indebærer, at der nedlægges to skoleafdelinger, hvilket reducerer behovet for at løse vedligeholdelsesopgaver med 13,9 mio. kr. over en fireårig periode. Afdeling Åvang er i dette forslag beskrevet som en ren overbygningsskole. Konkret vil der være behov for etablering af faglokaler og lokale- og arealændringer, som kan tilvejebringes ved ombygning. Bl.a. kan de nuværende SFOlokaler, der bliver disponible ved omdannelse til en ren overbygningsskole, inddrages ved ombygningerne. De bygningsmæssige forhold for en overbygningsskole på Åvang er beskrevet i bilag 1. Konklusion vedrørende Åvang som overbygningsskole: Overbygningsskolen på Åvang kan ikke rumme 10. klasse. Der skal besluttes en anlægsbevilling på baggrund af et konkret udarbejdet ombygningsprojekt. 4

Ombygningsprojektet bør være afsluttet indenfor et år af hensyn til overbygningselevernes undervisningsmiljø. Det forudsættes, at der udarbejdes et ideoplæg efter den skitserede tidsplan og indenfor en økonomisk ramme på 200.000 kr. Bygningsmæssige forhold vedrørende 0.- 6. klasserne i Rønne er beskrevet i bilag 2. Konklusion vedrørende skolen for 0. til 6. klasse i Rønne: Skolen for 0. til 6. klasse i Rønne kan ikke rummes på én afdeling, hverken Østre eller Søndermark. Der etableres en hovedskole på Søndermarksskolen og en velfungerende 2-spors-afdeling på Østre. Der vil på Østre skole blive frigivet lokaler, der kan anvendes til andre af kommunens aktiviteter. Distriktsgrænser Kommunalbestyrelsens forslag til ny skolestruktur rummer følgende distriktsgrænser: for 0. til 6. klasse: Kongeskærskolen omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Allinge-Sandvig Borgerskole og Olsker Centralskole, samt Rø by og Rø landdistrikt. Svartingedal omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Hasle, Klemensker og Nyker. Åker Skole omfatter basisenhederne svarende til det nuværende Hans Rømer Distrikt. Skolen for 0. til 6. klasse i Rønne omfatter basisenhederne svarende til det nuværende skoledistrikt for Rønneskolen. Svaneke skole omfatter basisenhederne svarende til det tidligere skoledistrikt for Svaneke. Nexø skoles afdeling for 0. til 6. klasse omfatter basisenhederne svarende til de tidligere skoledistrikter for Nexø og Bodilsker skole. for 7. til 9. klasse: Nexø skoles afdeling for 7. til 9. klasse omfatter eleverne fra Svaneke skole og Nexø skole Overbygningsskolen på Åvang i Rønne modtager elever fra Kongeskærskolen, Svartingedal, Åker skole samt skolen for 0. til 6. klasse i Rønne. Konklusion vedrørende distrikter: Distriktsgrænser kan efterfølgende ændres for nye elever af kommunalbestyrelsen uden i øvrigt at ændre på skolestrukturen. Det giver ingen overordnede fordele at flytte distriktsgrænserne. For det første genereres der ikke flere elever ved at flytte på skoledistriktsgrænserne og for det andet vil det frie skolevalg give mulighed for optag af elever på f.eks. Svaneke Skole fra det østbornholmske område. På samme måde vil overbygningselever øst for Åkirkeby kunne søge om optagelse på overbygningen i Nexø. Budgetmæssige konsekvenser Udgangspunktet er, at jo færre klasser der dannes, des mere effektiv og prisbillig bliver driften at skolevæsenet. På Hans Rømer Skolen er der ikke på alle årgange elever nok til tre spor på hver årgang - altså en fyldt klasse på Mosaik, Vestermarie og Åker. Når klasserne kan indeholde op til 28 elever kan de rummes i to klasser ved indskrivningen. Ved at samle Hans Rømer Skolens indskoling/mellemtrin på afdeling Åker sker der en optimering af klassestørrelserne. Der eksisterer ikke længere problemer med at fordele 2 klasser på en årgang mellem 3 afdelinger. En konsekvens er, at afdelingerne Mosaik og Vestermarie nedlægges. Bygningsdriften på Vestermarie og Mosaik vil ved en lukning kunne reduceres til liggeomkostninger da markedssituationen ikke gør, at det kan forudsættes, at bygningerne umiddelbart kan sælges. I Vestermarie skal kommunalbestyrelsen forholde sig til dagtilbudsdelen af Børnehusets fremtid. Der er i forslaget fastholdt en separat bevilling til bygningsdrift. Børnehusets fremtidsmuligheder i Vestermarie vil dog driftsmæssigt blive påvirket væsentligt ved en fjernelse af SFO, da det er samme personale, der benyttes i børnehuset og SFO. En fjernelse af SFO personalet fra Vestermarie kan indebære at børnehusets dagtilbudsdel mangler muligheder for fortsat drift, fordi det budget der knytter sig til driften af SFO foreslås overført til den nye og større SFO i Aaker. 5

Rønneskolens indskoling/mellemtrin vil også blive optimeret når klasserne nydannes. Samling af overbygningerne fra Skole Nord, Hans Rømer Skolen og Rønneskolen bidrager til klasseoptimeringen, da klasserne nydannes med elever fra de tre skoledistrikter. De øgede transportomkostninger vil ifølge BAT vedrøre elever fra Mosaik samt overbygningselever fra Skole Nord og Hans Rømer. De nødvendige merudgifter til transport på 2.1 mio. kr. årligt er indregnet i alternativet. Ønskes en yderligere udvidelse af busparken, så transporttiden bringes yderligere ned, vil det ifølge bilag 3 koste ekstra. For at få en optimal udnyttelse af buskapaciteten er det forudsat, at Campus som i dag har en ringetid 8.00. Desuden, at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende senere sluttid. Skal der køres elever til både Campus og Rønneskolernes overbygning på samme tid, er en væsentlig udvidelse af antallet af disponible busser påkrævet. Transportmæssige forhold er i øvrigt beskrevet i bilag 3. Konklusion vedrørende transportforhold: De nødvendige merudgifter til transport er af BAT beregnet til 2.1 mio. kr. årligt. Det er forudsat at overbygningsskolen for 7.-9. klassetrin på Åvang har en ringetid kl. 8.30 med tilsvarende senere sluttid. Det er forudsat at alle elever med en transporttid der strækker sig ud over 10 min. tilbydes en siddeplads i bussen på de regionale busruter. Alle tilbydes en siddeplads på skolebusruterne. Bliver Svartingedal og Svaneke Skole selvstændige skoler fra 1. august, skal der være et pædagogisk læringscenter på disse skoler. Derfor er den planlagte besparelse på nedlæggelse af de pædagogiske læringscentre ført tilbage til henholdsvis Svartingedal og Svaneke. En mindre engangsudgift til at få skolerne tømt for materialer skal påregnes, anslået til 100.000 kr. pr. afdeling. Skulle bygningerne blive solgt, er der et yderligere økonomisk potentiale for BRK. Dels en engangsindtægt i form af salgsprovenuet, dels en årlig driftsbesparelse på liggeomkostningerne. Hidtidig praksis i kommunen er at tomme bygninger overgår til Center for Ejendomme og Drift og at et salgsprovenu indgår i kommunes almene økonomi for salg og køb af ejendomme. De tomme bygninger søges anvendt til andre kommunale formål eller sælges. Det faldende elevtal resulterer i, at der løbende vil være udgifter til tilpasningen af personale (rådighedsløn, fratrædelse etc.). Disse udgifter kan ikke ses isoleret i relation til en ændret skolestruktur, men vil i et vist omfang være nødvendige uanset model. Dog vil en ændret struktur give et konkret ændret behov for personale pr. 1. august 2015, der kræver en særlig tilpasning. I beregningerne er medtaget de samlede maksimale udgifter til personaleændringer i perioden. Disse kan ud fra den konkrete udvikling vise sig at blive reduceret. Med de forventede ændringer i elevtal mv., vil budgetgrundlaget være følgende: 6

Hertil kommer engangsudgifter til lokaleændringer på overbygningsskolen Åvang. Note: Minus angiver, at der skal bruges flere penge, plus at der spares en udgift. Der er sket en revision og ajourføring af datagrundlaget siden processen startede: Der er foretaget en korrektion af opgørelsen af besparelsen på bygningsdriften hvor den økonomiske betydning af både omlagt ejendomsservice og udlicitering af rengøring er indarbejdet. Besparelsen på ledere og sekretærer er blevet revurderet ud fra helheden i den foreslåede skolestruktur. Ikke blot nedlæggelsen af afdelinger, men også samlingen af overbygningerne har betydning for opbygningen af skolevæsnets ledelse og administration. Der vurderes ikke længere at kunne opnås en besparelse på sekretærer, da der her netop er sket en reduktion i forbindelse med de gennerelle effektiviseringer i kommunen ved budget 2015. Med disse forudsætninger vil den indstillede model tilvejebringe 71,8 mio. kr. ud af den forventede omstillingsopgave på 80,6 mio. kr. Der er således et yderligere finansieringsbehov med de indlagte forudsætninger på 8,8 mio. kr. for budgetperioden 2015-2018 samt udgifter til lokaleændringer særligt på overbygningsskolen Åvang. Udgiften til lokaleændringer afhænger af det konkrete projekt indledningsvis skønnes der behov for 200.000 kr. til at kvalificere et sådant projekt. Tildelingsmodel. Tildelingen af ressourcer til de almene skoler anbefales at ske ud fra en ny budgettildelingsmodel med to parametre: 1. Et grundbeløb pr. skole 2. Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb) Summen af de nævnte beløb vil sammen med evt. specifikke tildelinger/besparelser 1 udgøre skolens driftsmæssige ramme. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om de skoler der oprettes pr. 1. august 2015 vil disse blive tildelt økonomi fra områdets budget. Tildelingsmodel for de løbende driftsudgifter er beskrevet i bilag 4. 1 Der kan forekomme konkrete politiske økonomiske prioriteringer ud over tildelingsmodellen i forbindelse med den årlige vedtagelse af budgettet. 7

Konklusion vedrørende tildelingsmodel: Tildelingsmodellen til den nye skolestruktur er afgørende at have på plads samtidig med vedtagelsen af skolestrukturen af hensyn til en rettidig personaleomplacering, og for at skolerne kan planlægge næste skoleår ud fra en kendt økonomi. En enkel tildelingsmodel med overensstemmelse til demografireguleringen bygger på: Et grundbeløb pr. skole. Et vægtet beløb pr. elev (elevtaxameterbeløb). Formålet med den anbefalede tildelingsmodel er, at den understøtter en så tæt budgetlægning og effektiv drift som mulig. Størstedelen af den enkelte skoles budget vil være afhængig af antallet af elever. Samtidig gives der optimeringsmuligheder i form af op til 28 elever i hver klasse og mulighed for ikke fuldt årgangsdelte klasser, hvilket skal understøtte en effektiv drift på både store og små skoler. Konsekvensen af tildelingsmodellen er, at skolerne fremover får forskellige forudsætninger for og måder at drive skole på. Samlæsning på tværs af årgangene. En mulighed for at reducere i driftsomkostningerne er at lave samlæsning på tværs af årgangene (ikke fuldt årgangsdelt undervisning). Dette vil primært være relevant på Kongeskær, Svaneke og Svartingedal, der bliver ét-spors-skoler. Dette kan besluttes på den enkelte skole uafhængigt af strukturvedtagelsen. Ved små årgange på en skole, og en elevbaseret tildeling, kan det blive svært at etablere et både økonomisk og pædagogisk sammenhængende skoletilbud med fuldt årgangsopdelt undervisning. Den økonomiske betydning af at undervise på tværs af årgange på små skoler afhænger af hvordan det organiseres. Forskellige modeller for dette er beskrevet i bilag 5. Konklusionen vedrørende samlæsning på tværs af årgange: Der vil være en udgiftsreducerende effekt ved at organisere undervisningen i ikke fuldt årgangsdelte klasser på de små skoler (Svaneke, Kongeskær og Svartingedal) om end effekten er begrænset. Inklusion og Den røde Tråd. Etablering af en særskilt overbygningsskole på den nuværende afdeling Åvang vil indebære nogle pædagogiske muligheder og udfordringer. Kommunen har aktuelt en politik om at fremme profilklasser. Ved at etablere en overbygningsskole med mange parallelle klasser, vil det være muligt at skabe en mere mangfoldig vifte af profiler i et samlet miljø. En sådan mangfoldighed vil lettere kunne tilgodese flere forskellige elev-profiler, og derved fremme både inklusionen og udviklingen af den enkelte elevs faglige interesser. Allerede i dag er skolerne opbygget med afdelinger for indskoling, mellemtrin og overbygning. En særskilt overbygningsskole vil dog gøre overgangen mellem mellemtrin og overbygning mere markant og synlig end i dag. Når de nye skoler organisatorisk er blevet etableret, vil Den røde Tråd derfor blive suppleret med en overgangsprocedure fra fødeskoler til overbygningsskoler. Vil du vide mere I de følgende 5 bilag udrulles baggrunden for konklusionerne. 8

Bilag 1 Overbygningsskolen på Åvang Hvad er opgaven? Formålet med dette notat er: 1. at belyse de bygningsmæssige forudsætninger for afdeling Åvang som overbygningsskole (7.-9. kl.) for elever, der kommer fra Rønneskolen, Svartingedal, Kongeskær og Åker. 2. at beskrive mulighederne for at tilknytte 10. klasseskolen helt eller delvist på Åvang i kombination med Østre. 3. at vurdere i hvilket omfang det vil være muligt at gennemføre fælles anvendelse af lokaler med Ungdomsskolen. Notatet beskriver de konkrete forudsætninger, som skal tilvejebringes. Der foreslås gennemført anlægsarbejder på en evt. overbygningsskole i Rønne, fordi der en tale om en helt ny type skoleorganisering i det bornholmske skolevæsen. Skolen skal danne et separat ungdomsmiljø for ca. 650 elever på 7. til 9. klassetrin beliggende tæt på Campus Bornholm. Skolen vil komme til at rumme 9 til 10 spor på de nævnte årgange. Det stiller krav til en revurdering af de fysiske rammer på en helt anden måde end på de skoler, der i øvrigt foreslås oprettet i det udsendte høringsforslag. I grundlaget for udarbejdelsen har det derfor indgået, at det er muligt at fravige den traditionelle klasseværelsesmodel. Det kan overvejes, at de lokalemæssige undervisningsfaciliteter opbygges ud fra principper om fagmiljøer. Afdækningen omfatter endvidere en belysning af handicapforholdene. I forhold til indretningen af lokaler, så de opfylder intentionerne i folkeskolereformen, har KL udarbejdet et inspirationsmateriale. Materialet beskriver væsentlige forhold, som skal tages i betragtning ved ændret lokaleanvendelse. Nedenstående er et uddrag fra dette inspirationsmateriale. Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser: Understøttende undervisning Den åbne skole Bevægelse i skolen I kommunens arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af de fysiske rammer. principperne for undervisningens organisering På dagtilbudsområdet har man i mange år talt om det fysiske rum som den tredje pædagog. Det er naturligvis en metafor, men folkeskolen skal i højere grad end i dag anvende de fysiske rammer til at understøtte vellykket læring. 9

En varieret og motiverende skoledag betyder, at undervisningsformer, læringsmiljøer og elevernes fordeling i klasser og på hold skifter i løbet af en dag. Lærere og pædagoger skal arbejde med at tilrettelægge processer, som tilgodeser, at der er mange veje til læring. Det er ikke muligt at opstille standardløsninger på indretning af skolernes fysiske rammer, men der er dog nogle elementer, som skal inddrages: I den understøttende undervisning skal eleverne fordybe sig og arbejde med elementer fra den fagopdelte undervisning på en ny måde og i andre organisatoriske rammer. På den måde bør de fysiske rammer være et middel til at indfri pædagogiske og faglige mål i praksis Når eleverne skal motionere eller bevæge sig i gennemsnit 45 minutter hver dag, har det betydning for skolens indretning både ude og inde. Kravet om mere bevægelse er ikke tænkt som mere idrætsundervisning, men bevægelse skal være en integreret del af skoledagens fag og øvrige aktiviteter Vurderingen af anvendeligheden af Åvang som overbygningsskole baserer sig overordnet på tre forhold: 1. Antallet af klasselokaler 2. Rummeligheden i forhold til et varieret udbud af valgfag 3. Muligheden for at etablere undervisningsrum ad hoc til elever med særlige behov. Det sidste punkt er blevet endnu mere betydningsfuldt med den øgede grad af inklusion og med skolereformen. Med netop reformen stilles også øget krav til muligheden for at planlægge og gennemføre undervisningen mere fleksibelt, hvilket derfor kan siges at være et fjerde væsentligt forhold. Det mest simple er at vurdere lokalemulighederne på Åvang i forhold til antallet af klasselokaler. Spørgsmålet er, om det også vil øge muligheden for at tilrettelægge undervisningen mere dynamisk som forudsat i reformen. Såfremt antallet af klasselokaler med en smal margin svarer til antallet af klasser, vil det derimod give yderligere bindinger i forhold til planlægningen. En sådan løsning er derfor ikke anvendelig. For at kunne styrke den elevaktiverende og differentierede undervisning er det derimod ønskeligt, at der er en række lokaler til rådighed ud over klasselokalerne, som kan inddrages fleksibelt i undervisningen. Ikke mindst den øgede grad af enkeltintegrerede elever i normalskolen kræver, at det er muligt at arbejde med holddannelser. Effekten af eksempelvis faglig fordybelse øges, når man har rum, der modsvarer de forskellige læringsstile og elevernes forskellige støjtolerance i arbejdssituationen. En af de store effekter af en overbygningsskole er ikke mindst muligheden for at tilbyde et varieret udbud af profiler, der i højere grad imødekommer både de fagligt stærke og svage elever. Dette kræver også, at der er rådighed over forskellige typer af faglokaler og at de er disponible til forskellige formål. Noget af behovet kan indfries ved at etablere mobile enheder, som muliggør inddragelse af de omkringliggende miljøer i undervisningen. Et tiltag som LEGO League har erfaringsmæssigt inspireret mange elever til at tilgå læringen på en anden måde. Effekten af at lade dette i praksis være tilgængeligt for eleverne i højere grad end i dag bør ikke undervurderes. Det er derfor også noget, der bør tillægges betydning i forhold til vurderingen af Åvang som overbygningsskole. Med dette udgangspunkt er der i det følgende beskrevet de overvejelser der kan indgå i et idéoplæg til ombygninger, som både tilgodeser aktuelle behov for faglokaler og som imødekommer behovet for at Åvang har et inspirerende undervisningsmiljø, der tillige kan bidrage til realisering af Bornholms Regionskommunes ungepolitiske mål. Der foreslås gennemført anlægsarbejder på Åvang, fordi der en tale om en helt ny type skoleorganisering i det bornholmske skolevæsen. Skolen skal danne et separat ungdomsmiljø for ca. 650 elever på 7. til 9. klassetrin beliggende tæt på Campus Bornholm. Skolen vil komme til at rumme 9 til 10 spor (inkl. erhvervsklassen) på de nævnte årgange. Det talmæssige grundlag for 7.-9. klasse på Åvang - Elev- og klassetal Hvad er der behov for? I 2014/15 er der på Åvang 495 elever. Skolen er 2-sporet, dvs. at der er 20 klasser samt en erhvervsklasse, der har hjemsted på Campus og modtager dele af undervisningen i Åvangs faglokaler. Ved omdannelse af Åvang til en ren overbygningsskole, der skal modtage 7.-9. kl. elever fra nuværende Skole Nord, Hans Rømer Skolen samt Rønneskolen forventes der følgende udvikling: 10

Tabel 1. Forventede elev- og klassetal på Åvangskolen 2015/16-2018/19 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser Elever Klasser 2015/16 222 8 228 9 218 9 668 26 2016/17 248 9 222 8 206 9 676 26 2017/18 219 8 248 9 201 8 668 25 2018/19 215 8 219 8 224 9 658 25 Hertil kommer eventuelle specialklasser eller tilsvarende holddannelse. Det faktiske niveau 2014/15 for specialklasser på 7.-9.klassetrin er Rønneskolen Skole Nord Hans Rømer 2 klasser med 19 elever i alt 2 klasser med 13 elever i alt 3 klasser med 21 elever i alt Konklusion vedrørende lokalebehov Der skal således tilvejebringes 33 klasseværelser, hvoraf 7 er af mindre størrelse. Herudover vil det ikke være tilstrækkeligt med det nuværende fysik- og kemilokale. Enten skal der etableres yderligere faciliteter eller undervisningen henlægges i disse fag til anden skole. Bygningsmæssig kapacitet Der er foretaget en gennemgang af den bygningsmæssige kapacitet med udgangspunkt i At der på skolen er et areal, der er rettet mod elevernes egen anvendelse og som samtidig kan virke som et kreativt miljø, der periodevis kan indgå i undervisningen. Det kan fx være dele af de nuværende SFO-lokaler, som kan kombineres med kantinefunktionen. At visse faglokaler opbygges og indrettes således at de kan tilgodese flere undervisningsformål. Det gælder for den foreslåede opbygning af et naturvidenskabeligt område, hvor undervisning i fysik/kemi, biologi, geografi og dele af hjemkundskab kan finde sted. at der er mulighed for valgfag (fx musik, hjemkundskab, sprog, drama og samfundsfag) eller særlige undervisningsemner (fx First Lego League). I denne sammenhæng forudsættes Ungdomsskolens klubfaciliteter at indgå som et ressourcepotentiale. Konklusion vedrørende lokalekapacitet Resultatet af gennemgangen viser, at der kan etableres, den nødvendige kapacitet, i form af: 26 klasseværelser 7 klasseværelser til specialklasser 7 grupperum når der er afsat et elevareal inkl. kantine på 250 m 2 og et samlet areal på 550 m 2 til faglokaler til de naturvidenskabelige fag. Halvdelen af klasseværelserne (13 stk.) har en udformning og størrelse, der giver mulighed for en umiddelbar tilrettelæggelse af undervisningen som holdbaseret. 11

Vurdering af mulighederne vedr. 10. klasseskolen 10. klasseskolens lokalebehov prognosevanskeligheder og usikkerhed Generelt vil 10.klasseskolen altid have behov for relativt mange undervisningsområder, ikke nødvendigvis store rum, men flere mindre grupperum. Dette skyldes i særdeleshed, at der er to klasser med elever med særlige behov, ca. 30 elever. Flere af disse elever kan ikke indgå/undervises i grupper på mere end 2 4 elever. Disse to klasser benytter sig dagligt af 7 separate undervisningsområder. Dog inkluderes en del af disse elever i mere kreative fag og er derfor samtidig en naturlig del af skolen. De øvrige fem klasser bruger i den daglige undervisning 5 klasselokaler, 3 grupperum og 2 IT-lokaler. Bortset fra faglokaler, benytter 10. klasseskolen på nuværende tidspunkt 17 arbejdsområder. Det er vanskeligt at give en prognose om fremtidige elevtal. Det aktuelle elevtal for 10. klasse er en anelse lavere, end de foregående år. Eftersom elevtallet på de næste tre årgange ligger ret jævnt, forventes et lignende eller evt. lidt højere elevtal nogle år frem. Samtidig skal det medregnes at der fra ungdomsuddannelserne er et væsentlige frafald hvert år, som skal kunne rummes i de eksisterende klasser. Dette frafald svinger, men ligger typisk på 15-20 elever. 10. klasseskolen udbyder tre studieretninger: EUD 10, GYM 10 og FLEX 10. Det er antallet af elever på de enkelte studieretninger, der bestemmer antallet af klasser. En 10. klasseskole fungerer godt som en selvstændig enhed, både fysisk og personalemæssigt. En del af de elever der vælger 10. klasse har, af den ene eller anden grund, haft en vanskelig skolegang. Derfor er et skoleskift, nye kammerater, og nye lærere en kærkommen mulighed for at starte på en frisk. På en decideret 10.klasseskole er alting gearet efter elevgruppen, hvilket betyder, at eleverne opfatter skolen som deres skole. Dette giver sig bl.a. udtryk i en meget lav grad af hærværk. Kan en del af 10. klasse henlægges til undervisning på fx Østre? Som før nævnt inkluderes en del af vores ressourcekrævende elever i så mange timer som muligt. Eleverne i DASK bliver ikke inkluderet, men flere lærere underviserer både i DASK og i normalafdelingen. Konklusion, En samlet vurdering af muligheden for at placere 10. klasseskolen på Åvang. Som det fremgår af ovenstående er der overensstemmelse mellem behovet for klasselokaler til 7. 9. klasserne og det antal lokaler, som der ved bygningsgennemgangen kan peges på. Alene ud fra en kapacitetsmæssig betragtning vil det ikke være muligt at placere 10. klasseskolen på Åvang. Andre lokalemæssige forhold. Som tidligere beskrevet kan det være et perspektiv, at Åvang i et eller andet omfang indrettes med 3 områder: de humanistiske, naturvidenskabelige og kreativt-musiske fag. Ved gennemgangen er det konstateret, at det ikke er muligt, at etablere alle de nedenfor listede funktioner i fuldt omfang indenfor det nuværende areal: Klasselokaler i et afgrænset humanistisk område 4-5 faglokaler i et afgrænset naturvidenskabeligt område Faglokaler til musik, hjemkundskab, håndværk og design, billedkunst i et afgrænset område. Elevarealer herunder kantine Medarbejderarbejdspladser Der kan i et vist omfang udnyttes en kombinationsanvendelse med Ungdomsskolens lokaler, men det vil ikke være tilstrækkeligt. Derfor må der nødvendigvis foretages en prioritering og afvejning. De enkelte lokaletyper er nærmere beskrevet i det følgende. 12

Undervisningen i en overbygningsskole for 7.-9. kl. omfatter følgende fag: Obligatoriske fag Dansk Engelsk Kristendom Historie Samfundsfag Tysk eller fransk Idræt Matematik Geografi Biologi Fysik og kemi Hjemkundskab Håndværk & Design (for 7. klasse) Valgfag Musik Hjemkundskab Sprog Drama Samfundsrelaterede emner/mediecenter Håndværk & Design Billedkunst Andet De fag med grøn baggrundsmarkering omfatter de humanistiske fag og forudsættes gennemført i almindelige klasseværelser. Det anbefales, at der ved udarbejdelse af idéoplæg nærmere belyses muligheder for at forfølge og understøtte tanker bag et samlet miljø for de humanistiske fag, herunder fx et mediecenter eller lignende funktionalitet. De fag med grå baggrundsmarkering omfatter de naturvidenskabelige fag og forudsættes helt eller delvis gennemført i egentlige faglokaler. Matematik og geografiundervisningen kan både foregå i klasselokaler og faglokaler. Det anbefales, at idéoplægget belyser forskellige muligheder for at tilvejebringe et egentligt naturvidenskabeligt område. De fag med gul baggrundsmarkering omfatter de kreativt-musiske fag og forudsættes gennemført i egentlige faglokaler. For det naturvidenskabelige område er udgangspunktet, at der er behov for 2 egentlige fysik-/kemilokaler samt 2-3 undervisningsrum/laboratorier. Åvang har aktuelt et fysik- og kemilokale og et biologilokale. De to fysik-og kemilokaler, skal hver indeholde 14 arbejdsstationer (beregnet til 2 elever hver). Det vil med fordel kunne indrettes så fleksibelt, at der også kan indgå ordinær undervisning jf. bemærkninger vedr. matematik og geografi. Idræt kan gennemføres i Åvangs gymnastiksal/udendørsboldbane samt Rønne Idrætshal med tilhørende udendørsanlæg. Der regnes med at der kan undervises 3 klasser ad gangen i idrætshallen. Konsekvenser for andre brugere er ikke undersøgt. Hjemkundskab kan gennemføres i det eksisterende skolekøkken. Håndværk & Design gennemføres traditionelt i et sløjdlokale og håndgerningslokale. Åvang har aktuelt begge faglokaler, men de er ikke placeret i umiddelbar nærhed, hvilket ellers ville fremme en fleksibilitet. Ved omdannelse af Åvang til en overbygningsskole er behovet imidlertid reduceret. Det er kun i 7. klasse at håndværk og design er obligatorisk fag. Det kan lægges til grund, at den konkrete sløjdundervisning kan henlægges til fx Østre eller at den planlægges gennemført inden starten på 7. klasse (dvs. på fødeskolerne), men der bør alligevel være en lokalekapacitet til håndværk og design for at imødekomme behovet til valgfag. Den skitserede løsning åbner imidlertid for en mere fleksibel anvendelse end et traditionelt sløjdlokale. Medarbejderantal og lærerarbejdspladser Der skal regnes med ca. 60 medarbejdere (udover ledelse og administration samt plads til andre medarbejdergrupper, som har opgaver på skolen). Det nuværende medarbejderantal er knap 40 medarbejdere. Det vurderes, at den eksisterende kapacitet evt. suppleret med nogle af de nuværende lokaler i SFO en, vil være tilstrækkelig. 13

Handicapfaciliteter Åvang har en central elevator, der forbinder alle etager. Elevatorens størrelse er tilstrækkelig, så de gængse normer er overholdt. Derudover er en stor del af skolen (nuværende indskolingsfløj og SFO) i stueplan med gode adgangsforhold. I det areal som foreslås anvendt til de naturvidenskabelige fag er der to mindre niveauspring. De kan forsynes med sliske eller trappeelevator. Skoleåret 2015/16 et overgangsår Skoleåret 2015/16 vil blive et overgangsår, hvor de eksisterende lokaleforhold må suppleres med midlertidige løsninger i form af anvendelse af undervisningsfaciliteter fx på Østre. Det vil specielt være fysikundervisningen, men det kan ikke udelukkes, at tilsvarende løsning også vil gælde andre fag. Det forudsættes, at ombygning og undervisning kan foregå sideløbende. Tilrettelæggelse af ombygningen skal foretages, så undervisningen påvirkes så lidt som muligt af en sideløbende bygningsændring. Den endelige plan herfor vil bero på de konkrete elevtal og klassedannelse, som først vil være kendt senere i 2015. Der vil være behov for, at der hurtigt træffes en beslutning om de lokalemæssige forhold på en evt. ny overbygningsskole, så de midlertidige lokaleløsninger begrænses til skoleåret 2015/16. Opsamling Med ovenstående vurdering af Åvangs bygningsmæssige forudsætninger sammenholdt med de intentioner, som der indledningsvist refereres til kan det konstateres, at det med nødvendige ombygninger er muligt at imødekomme de centrale lokalebehov. Det er navnlig lokaler til valgfagsundervisningen eller etablering af profillinjer som på den nuværende Paradisbakkeskole, som påkalder sig opmærksomhed. Derfor anbefales, at dette indgår i det videre arbejde med en konkret udformning og anvendelse af Åvang. Det videre arbejde foreslås tilrettelagt således, at der foreligger et idéoplæg med overslagspris, der kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling og prioritering af investeringsplaner for 2016 og frem. Det betyder, at Børne- og Skoleudvalget indstiller det endelige idéoplæg i juni 2015. I perioden juni-oktober indgår oplægget i den budgetmæssige prioritering. Hvis forslaget fremmes, vil projektet efter budgetvedtagelsen i oktober 2015 blive bragt i udbud og det forventes, at ombygningsarbejde kan igangsættes i begyndelsen af 2016. 14

Udarbejdelse af idéoplægget foreslås gennemført ved tilkøb af arkitektekspertise fra BRK-ejendomsservice, jf. Økonomi- og Planudvalgets beslutning 17. juni 2014 med inddragelse af personer med faglig undervisningserfaring og kompetence indenfor en økonomisk ramme på 200.000 kr. Konklusion. Overbygningsskolen på Åvang kan ikke rumme 10. klasse. Der skal besluttes en anlægsbevilling på baggrund af et konkret udarbejdet ombygningsprojekt. Ombygningsprojektet skal være afsluttet indenfor et år af hensyn til overbygningselevernes undervisningsmiljø. Det forudsættes, at der udarbejdes et ideoplæg efter den skitserede tidsplan og indenfor en økonomisk ramme på 200.000 kr. 15

Underbilag til bilag 1 Oversigt over Åvang med angivelse af aktuel anvendelse Eksempler på gode lokaleforhold: Musiklokale og medierum 16

Bilag 2 0. til 6. klasserne i Rønne Formålet med dette bilag er at belyse de bygningsmæssige forudsætninger for placeringen af 0.-6.klasserne og om de kan samles på én afdeling. I forudsætningerne indgår, at Åvang bliver en overbygningsskole (7.-9. kl.) for elever der kommer fra Rønne, Hasle, Allinge-Sandvig og Åker. Opgaven med dette arbejde er At medvirke til at give et tidsmæssigt perspektiv på, hvornår elev- og klassetal muliggør en nedlæggelse af enten Søndermark eller Østre. At estimere behovet for bygningsmæssige ændringer eller ændret anvendelse ved den forventede mulighed for nedlæggelse. At belyse de bygningsmæssige fordele og ulemper, der er ved henholdsvis Søndermark og Østre i forhold til at være en 5-sporet 0.-6.klassesskole. At afdække økonomiske forhold, herunder nærmere beskrivelse af vedligeholdelsesefterslæb, som kan/bør indgå i de fremtidige overvejelser. Afdækningen omfatter belysning af handicapforholdene. Det talmæssige grundlag Antallet af elever i Rønne i 0.-6. klasse forventes at udvikle sig således: 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. I alt 2015/16 94 136 130 115 130 127 139 871 2016/17 108 94 136 130 115 130 127 840 2017/18 82 108 94 136 130 115 130 796 2018/19 92 82 108 94 136 130 115 757 Forventet udvikling i antal klasser Antal i Antal på Ialt indskoling mellemtrin 2015/16 34 19 15 2016/17 33 18 15 2017/18 31 16 15 2018/19 30 15 15 17

I starten af perioden vil der på de fleste årgange være 5 spor. Gradvist vil det blive reduceret til 4 spor. Herudover er der specialklasser. Der eksisterer ikke en egentlig prognose for udviklingen i specialklasser, men i strategien for kommunens inklusionsprojekt indgår, at der ikke oprettes nye specialklasser. I 2014/15 er der 2 klasser med 8 elever (0.-6.kl.) på Østre. Den forventede udvikling i antallet af SFO-børn Der er betydelig usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel efter SFO-pladser. I underbilaget er der nærmere redegjort herfor. Der er foretaget en beregning af to scenarier, der begge er baseret på den eksisterende pladskapacitet. Scenarium 1: Søndermark nedlægges Tabel. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18 (positive tal angiver antal manglende pladser, negative tal angiver pladser i overskud). I alt Jan Feb. Mar Apr. Maj Jun Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2015 142 134 126 211 204 196 189 152 144 128 127 121 2016 85 78 71 171 164 157 151 118 110 95 93 87 2017 24 17 9 85 78 71 65 21 14 0-1 -6 2018-42 -49-55 28 22 16 10-47 -53-66 -67-72 Note: Beregningerne er baseret på vippeordning fra april Krudthuset anvendes et fald i 1 klasse frigør areal til 28 SFO-børn. Delkonklusion: Det fremgår heraf, at der fra 2018 forventes, at der, med enkelte undtagelser, er overensstemmelse mellem pladsbehov og efterspørgsel. Scenarium 2: Østre nedlægges. Tabel. Forventet mangel på SFO-pladser 2015-18. (positive tal angiver antal manglende pladser, negative tal angiver pladser i overskud). I alt Jan Feb. Mar Apr. Maj Jun Jul Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2015 273 265 257 342 335 327 320 283 275 259 258 252 2016 216 209 202 302 295 288 282 249 241 226 224 218 2017 155 148 140 216 209 202 196 152 145 131 130 125 2018 89 82 76 159 153 147 141 84 78 65 64 59 Note: Beregningerne er baseret på vippeordning fra april Krudthuset anvendes ikke et fald i 1 klasse frigør areal til 28 SFO-børn. Delkonklusion: Det fremgår heraf at der kan forventes et underskud af SFO-pladser i hele perioden, hvis Søndermarks nuværende kapacitet og niveau fortsættes uændret. Økonomiske forhold vedr. bygninger I 1. halvdel af 2014 gennemgik Ejendomsservice alle skoler med henblik på et opnå en status på skolernes vedligeholdelsesstandard. I den forbindelse udarbejdedes en plan for at indhente efterslæbet over en tiårig periode. For Søndermark er der i denne periode behov på ca. 10,5 mio. kr. Det er næsten dobbelt så stort på Østre 20,2 mio. kr. Udgiftsforløbende fremgår af nedenstående tabel. 18

Behov for udvendig veligeholdelse af klimaskærm samt veligeholdelse af installationer: vand, varme, ventilation - inklusiv efterslæb - i 1000 kr. - år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 i alt på 10 år kr/m²/år Søndermark 4.676 1.656 531 433 679 348 929 463 313 433 10.463 135 Østre 7.381 6.493 717 629 1.105 601 2.052 621 340 270 20.206 168 Areal i m2 Budget (udvendig vedligeholdelse + installationer) i alt/året kr/m²/år Søndermark 7.722 280.000 36 Østre 12.015 375.000 31 Det skal bemærkes, at der ikke er udarbejdet tilsvarende opgørelse over behovet for indvendig vedligeholdelse. Undervisningslokaler (klasseværelser grupperum) Ressourceudgangspunkt er 1 klasselokale på min. 43 m 2 pr. klasse. I materialet indgår tillige, hvorvidt de foreslåede løsninger svarer til DCUMs anbefaling for et godt undervisningsmiljø på 6 m 3 rum pr. elev. Søndermark: Der er 20 lokaler i anvendelse som klasselokaler Der kan dannes 7 yderligere klasselokaler i eksisterende grupperum (47-53 m 2 ) (under visse forudsætninger jf. senere) Der kan dannes yderligere 4 lokaler i faglokalefløjen ved at flytte natur- og tekniklokalet samt musiklokalet og nedlægge EDB-lokalet ved kantinen. Der kan dannes 1 lokale ved at nedlægge 2 mindre EDB-lokaler. Der kan dannes 1 lokale i det nuværende håndarbejdslokale. Lokale til håndarbejdsfaget skal etableres på anden vis jf. senere. Der kan dannes 1 lokale ved at flytte Ejendomsservice s personalerum til den tidligere pedelbolig, som tillige anvendes som støttecenter. Der kan dannes 1 lokale ved at anvende det afsatte arbejdspladsrum til undervisning. Lærerarbejdspladserne skal i givet fald finde anden løsning. Der kan dannes 1 lokale ved at anvende den nuværende biograf til undervisning. I alt giver dette 36 klasselokaler. Specielt skal der være fokus på anvendelse af de 7 rum, der i dag anvendes til grupperum/garderobe. Det er kendetegnende for Søndermark at der ikke er indendørs gangarealer. Derfor anvendes en del af disse lokaler til garderobe evt. i kombination med gruppeundervisning. En samlet konklusion på klasseværelseskapaciteten er, at den skitserede løsning godt nok imødekommer lokalebehovet, men kun i ringe grad danner en god ramme for en undervisning, der er kendetegnet ved at være fleksibel og fremmende for elevaktiverende undervisningsformer. Herudover skal der findes løsning på garderobeforholdene, som der ikke umiddelbart konkret kan peges på. Konklusion: Den mest hensigtsmæssige løsning vil være at nyetablere 7 klasselokaler (svarende til ca. 500 m 2 ) og fortsat anvende de mindre grupperum til også at fungere som garderober. Østre Der er 31 lokaler i anvendelse som klasselokaler Der kan dannes 1 yderligere klasselokale i det eksisterende EDB-lokale. Herudover kan 4 af SFO-lokalerne anvendes til undervisning af 0.klasserne I alt giver dette 36 klasselokaler. Der skal bemærkes, at 26 af klasselokalerne er 45-50 m2, hvilket svarer til ca. 19-20 elever pr. klasse, hvis anbefalingen på 6 m 3 pr. elev skal overholdes. Aktuelt kompenseres der for de små lokaler ved, at der er en række mindre gruppelokaler som er i umiddelbar nærhed af klasselokalerne. Samtidig er der kun 23 klasser på skolen og 19

tilsammen giver det mulighed for en fleksibel anvendelse, således, at de små klasselokaler må anses for tilstrækkelige. Hvis der optimeres, både med klassestørrelse og en stor udnyttelsesgrad (hvilket vil være tilfældet, hvis Søndermark nedlægges), vil en væsentlig del af den fleksibilitet blive reduceret med deraf følgende dårligere undervisningsmiljø. Samlet konklusion på undervisningslokaler Det kan ikke anbefales at nedlægge hverken Søndermark eller Østre, da der vil være brug for begge afdelinger, hvis der skal rummes 870 elever på 5 spor (0.-6.kl.) Faglokaler Søndermark: Søndermark har ikke et sløjdlokale. Til gengæld er der et fysiklokale og et biologilokale, som ikke skal anvendes i en skole, der dækker 0.-6. klasse. Der peges på følgende ændringer i fagfløjen: Musiklokalet flyttes til nuværende EDB-lokale ved gymnastiksalen (lokalet overgår til status som klasseværelse). Natur- og tekniklokalet flyttes til fysiklokalet, hvorved der opnås en adgang til udendørsrum, der kan indgå i undervisningen (natur-og tekniklokalet overgår til status som klasseværelse). Nuværende biologilokale og kreativt værksted indrettes til fælles lokaler til Håndværk og Design. Det er undersøgt om disse lokaler også kan rumme faget Billedkunst, men det vil ikke være muligt med mindre der kun er behov for 4 spor. Nedlæggelse af fysiklokalet betyder, at der skal findes anden løsning for 10.klasseskolens hidtidige anvendelse af lokalet. Med 4-5 spor vil de eksisterende idrætsfaciliteter (Søndermarkshallen og skolens gymnastiksal) være tilstrækkelig. Aktuelt er der et lukket svømmebad, hvor areal og tilhørende omklædningsfaciliteter med fordel kan indgå i løsning af de øvrige forhold, der er beskrevet hvis Søndermark skal udvides. Østre Bortset fra idræt er der tilstrækkelig kapacitet med faglokaler med en meget høj udnyttelsesgrad og dermed ringe fleksibilitet. Det betyder også, at der ikke vil være overskudskapacitet til løsning af undervisningsopgaver fra Åvang i en overgangsperiode. Østre har 2 gymnastiksale, hvilket ikke er tilstrækkeligt. En del af undervisningen kan henlægges til Søndermarkshallen. SFO-lokaler Søndermark: Som tidligere beskrevet er den eksisterende kapacitet er ikke tilstrækkelig. Der er flere muligheder for at øge SFOkapaciteten i form af Nybyggeri bl.a. ved inddragelse af svømmebadsarealet. Anvendelse af sidelokale til Søndermarkshallen. (x m2 svarende til y børn) Øget anvendelse af klasselokaler til SFO-aktivitet, men der vil være behov for udbygning af selektivt SFOareal, der skal være i tilknytning til anvendelse af klasseværelser). Samarbejde med Knudsker Idrætsforening, der råder over mulige lokaler til formålet. Østre 20

Der vil i udgangspunktet mangle ca. 140-150 pladser, selvom Krudthuset tages i anvendelse. Det vil være naturligt at Krudthuset anvendes til de ældste børn (fra 3. klasserne og muligvis 2. klasserne). Der vil være en varig driftsomkostning til at have en separat SFO-afdeling. Arbejdspladser til medarbejdere Det samlede kapacitetsbehov for lærerarbejdspladser forventes at være ca. 50 lærerarbejdspladser (individuelle/team/pladser til fælles anvendelse). Søndermark: Søndermark har aktuelt etableret faciliteter til 39 lærere. Desuden er der 8 pædagoger. Som led i dannelsen af klasselokaler indgår tillige en omdannelse af det afsatte arbejdspladsrum til undervisningslokale. Der kan peges på enkelte muligheder for etablering af arbejdspladser, men det vil ikke være tilstrækkeligt. Østre Østre har aktuelt etableret faciliteter til 42 lærere. Desuden er der 8 pædagoger. Der kan peges på nedlæggelse af fysiklokale på 123 m 2 (når/hvis der ikke er behov for at løse Åvang-opgaver). Konklusion I vurderingen af de to muligheder er det især vigtigt at være opmærksom på, den betydelige usikkerhed der er knyttet til efterspørgslen efter SFO-plads. Herudover kan der komme ændringer i fx efterspørgslen efter privatskole. Det betyder, at ved en optimering af lokaleanvendelsen, skal der disponeres med overskudkapacitet for ikke at komme i behov for særløsninger ved mindre udsving i elevtal. I beskrivelsen af de to skoleafdelinger er der peget på følgende karakteristika: Søndermark På Søndermark kan der teoretisk etableres de nødvendige klasseværelser, men ikke alle kan anses for velegnede. Desuden vil etableringen øge behovet for nyetablering af SFO-faciliteter, billekunstlokale og arbejdspladser til medarbejdere. Der forventes ikke tilstrækkelig SFO-kapacitet indenfor budgetperioden. Der er behov for omdannelse af faglokaler samt udvidet anvendelse af idrætsfaciliteter, hvis Søndermark er den eneste skole i Rønne for indskoling og mellemtrin. Behovet for arealtilførsel er så betydeligt (nybygning af ca. 500 m 2 til klasseværelser), at det ikke er muligt at angive et skønnet økonomisk overslag, men fordrer en egentlig projektering. Søndermark er handicapvenlig, da alle undervisningsfaciliteter er i stueplan med niveaufri adgangsforhold. Østre På Østre vil der kunne etableres de nødvendige antal klasseværelser især ved fælles anvendelse af SFO-lokaler. En væsentlig del vil dog have en størrelse, som vanskeliggør at operere med 28 børn i klasserne. Der forventes tilstrækkelig SFO-kapacitet fra 2018. Det er især de begrænsede indendørsfaciliteter til idræt, der giver en udfordring på Østre. Der kan peges på mulighederne for at anvende Søndermarkshallen. Rønne Idrætshal i Nord vil ikke kunne anvendes, da den anvendes fuldtud af Åvang, hvis den bliver en ren overbygningsskole. Østre er som udgangspunkt ikke handicapvenlig, da undervisningsfaciliteterne er fordelt på 3-4 etager. Der er 2 sliske og ved etablering af yderligere udvendige sliske, vil der være niveaufri adgang til næsten alle undervisningslokaler i 21