Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten at kommunikere overbevisende. Dvs. retorik er et fag, der beskæftiger sig med, hvordan man skriver og taler godt for at nå ud til og overbevise eller påvirke sine tilhørere/læsere. 1 2 To modstridende betydninger af ordet retorik 1) En forudsætning for, at mennesker kan leve som frie borgere i et socialt og politisk fællesskab. 2) Overfladisk forførelseskunst (propaganda) Joseph Goebbels: Propaganda har kun ét formål at erobre masserne; alle midler er gode, når de blot fremmer dette formål. Joseph Goebbels 3 4
Retorik eller propaganda? 5 6 Klik for at tilføje en titel Retorik eller propaganda? http://www.youtube.com/watch?v=m4wgb0prn http://www.youtube.com/watch?v=lwtoqjnrhg 7 8
Forkert opfattelse af retorik eller retorik, der misbruges? Det resultat, man gerne ville opnå med argumentationen om at renholde blodet er: den typiske ariske familie. Men det er egentlig en forkert opfattelse af retorik eller det er et eksempel på, når retorikken misbruges. Men hvis man afviser retorikken på det grundlag, at den kan misbruges, så skulle man jo også forbyde knive, fordi de også kan bruges til mord. Retorik har jo netop også den positive betydning, at den er nødvendig for et demokratisk samfund. Man kan forsøge at overbevise sin modtager, men det står ham frit for, om han vil tilslutte sig eller ej og herved adskiller retorik sig fra propaganda, for det står modtager frit for, om han vil tilslutte sig et argument eller ej. Hvorfor retorik? For at blive bedre til kritisk at vurdere argumentation i skrift og tale. For at blive bedre til at argumentere skriftligt som mundtligt. For at blive bedre til at formidle skriftligt som mundtligt. 9 10 Verdens første kommunikationsmodel blev skabt af den romerske taler, jurist og filosof, Cicero (106-43 f.v.t.). Den beskriver de fem faktorer, der spiller sammen i enhver formidling, dvs. forholdet mellem afsender, modtager og omstændighederne (situationen, mediet) det, der bestemmer den genre og dermed det sprog, vi kommunikerer i: 11 12
Formålet med argumentation: To overordnede former for argumentation at overvinde tvivl. Bag enhver argumentation ligger derfor et 'hvorfor'. 'Kvinder, der bærer tørklæde er dårligt integrerede'. 'Islam medfører civilisationernes sammenbrud'. Demonstratio: Videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede: Reglerne skildres i 'logikken' Formål: at nå frem til sand viden Argumentatio: Ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer: Reglerne skildres i 'retorikken' Formål: at opnå tilslutning til en idé/et synspunkt 13 14 Retorisk argumentation Retorisk argumentation: kommunikation, hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt. Definition på et argument Ræsonnement, hvori der indgår mindst to informationer, og den ene begrunder den anden. 15 16
Argumentets dele Et gyldigt argument indeholder: 1) Påstand: Den specifikke information, som afsender søger modtagers tilslutning til derfor (så). 2) Belæg: Den specifikke information, som afsender søger at vinde modtagers tilslutning med fordi (da). 3) Hjemmel: Det generelle princip, der bygger bro mellem påstand og belæg (er ofte implicit), dvs. eftersom (i henhold til). Argumentmodel Belæg (B) Påstand (P) Hjemmel (H) 17 18 Eksempel B: (fordi) jeg har ikke gjort det, jeg er anklaget for. skal frifindes. P: (derfor) jeg H: (eftersom) er man ikke skyldig i anklagen, skal man frifindes. Identifikation af P,B og H, dvs. de enkelte dele i et argument P: findes ved at spørge: Hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? P er som regel eksplicit. B: findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen P på? B kan nogle gange være implicit. H: findes ved at spørge: Hvordan kommer man fra B til P? H er som regel implicit. 19 20
Identifikation af et helt argument Der er to måder at identificere et argument på: 1) Se efter om teksten/eller talen indeholder argumentmarkører som fx derfor, så, altså og således. 2) Tag hver sætning og spørg: Er der givet en begrundelse for det i teksten (belæg)? Hvis svaret er ja, så er der tale om et argument. Hvis svaret er nej, så er der blot tale om en påstand, dvs. det er ikke et argument. Find P, B og H Du skulle holde op med at ryge. Det er usundt. Man skal ikke gøre, hvad der er usundt. Kør langsommere, da vi ellers får en bøde. Lise kan læse, for hun er student. Lise er student, for hun kan læse. Dan fra Danmark siger: Alle danskere lyver. 21 22 Argumenttyper Når vi argumenterer for et synspunkt, kan vi vælge mellem forskellige belæg for vores påstand. Belægget kan hentes forskellige steder fra, og det sted vi henter belægget fra, fremgår af hjemlen. Syv argumenttyper 1) Tegn 2) Årsag 3) Klassifikation 4) Generalisering 5) Sammenligning 6) Autoritet 7) Motivation 23 24
1) Tegn Hjemlen indeholder en regel om, at belægget er symptom eller tegn på det anførte i påstanden. Der er altså et sammenfald mellem to ting i hjemlen. Eksempel: Sofie har mæslinger (P), fordi (B) hun har rødt udslæt på kroppen. Rødt udslæt er tegn/symptom på mæslinger (H). 2) Årsag Hjemlen indeholder en regel om, at en ting bevirker eller medfører en anden. Der er tale om en følgevirkning. Eksempel: Kantinen sælger ikke længere gulerødder (P), fordi salget var for småt (B). Dårligt salg af en vare medfører, at den tages væk (H) 25 26 3) Klassifikation Hjemlen indeholder en regel om, at hvad der gælder for alle, gælder for en (deduktion). Eksempel: Sokrates er et menneske (B) Han er dødelig (P). Alle mennesker er dødelige (H). 4) Generalisering Her gælder det omvendte af klassifikation, nemlig at hvad der gælder for en, gælder alle (induktion). Eksempel: Kartoflerne er færdige (P), fordi den jeg stak i, var mør (B). Hvad der gælder den ene kartoffel, gælder alle (H). 27 28
5) Sammenligning Hjemlen indeholder en regel om sammenligning enten sammenligning af to ensartede størrelser (analogi) eller forskelligartede størrelser (parallel). Der er altså fælles træk (lighedspunkter) mellem to ting. Eksempel (Analogi): Jeg kommer først hjem fra festen kl. 2 (P), for det gør Peter også (B). Når Peter må, så må jeg også (H). (Retfærdighedsprincippet) Parallel: viceforstanderen på et gymnasium skal være lige så kvalificeret som forstanderen (P), fordi de skal være lige dygtige (B). Både forstanderen og viceforstanderen skal kunne lede en skole (H). 6) Autoritet Hjemlen indeholder en regel om en kildes pålidelighed. Eksempel: Det er godt at være spejder (P), for det siger Anders And (B). Hvad Anders And siger, er rigtigt (H). 29 30 7) Motivation Hjemlen indeholder en regel om indre bevæggrund eller tilbøjelighed hos modtager. Eksempel: Tilgiv Jeppe, at han drikker (P), for det er synd for ham (B). Vi vil gerne tilgive den, vi har medlidenhed med (H). Appelformer De syv forskellige argumenttyper fordeler sig på tre appelformer: en intellektuel (type 1-5: tegn, årsag, klassifikation, generalisering, sammenligning argumentet er baseret på ydre relationer, dvs. ting man kan se) og to emotionelle (type 6-7: autoritet, motivation argumentet er baseret enten på modtagers tillid (autoritet) eller indre bevæggrund (motivation) (ting man ikke kan se) 31 32
Logos, ethos, pathos Denne inddeling svarer til retorikkens tre klassiske appelformer, hvorved man kan vinde tilslutning til et synspunkt: logos, ethos, pathos. Med disse tre appelformer bevæger vi os op på et overordnet begrebsplan, der dækker hele tekster/taler og ikke kun de enkelte argumenterende dele af dem De tre appelformer: logos, ethos, pathos Appelformerne logos (modtagerens intellekt), ethos (modtagerens længerevarende følelser) og pathos (modtagerens øjeblikkelige følelser, der opstår i situationen) henviser til tre forskellige retoriske midler til at overbevise tilhørere på. Valget af appelform afhænger af emne og omstændigheder (situation): Hvem er taleren? Hvem er tilhørerne? Hvad vil taleren overbevise tilhørerne om? 33 34 Logos: har retning mod modtagernes intellekt afsender appellerer til modtagers rationelle stillingtagen afsender holder sig til sagen og koncentrerer sig om saglig, objektiv og logisk bevisførelse primært argumentation vha. de fem intellektuelle argumenttyper: tegn, årsag, klassifikation, generalisering, sammenligning På det sproglige plan er logos kendetegnet af: neutralt ordvalg og anonym stil afdæmpet og behersket fremførelse Ethos: har retning mod modtagernes følelser (især længerevarende følelser) afsender appellerer til modtagers tillid til sin person i kraft af sine personlighedstræk og karakter (troværdighed, image) Iflg. Aristoteles består Etos af tre ting: Phronesis (klogskab og sund dømmekraft), Areté (den moralske karakter og gode menneskelige egenskaber), Eunoia (velvilje over for tilhørerne) 35 36
Pathos: De tre talegenrer Har retning mod modtagerens spontane, affektprægede følelser og stemninger i nu et Afsender appellerer patos, som er den appelform, der er mest bundet til den konkrete kommunikationssituation den appelform, som det er vanskeligst at opbevare i den skrevne tekst På det sproglige plan er patos kendetegnet af : et værdiladet ordvalg Formål Taleropgave Talerressource Sprogkrav Form Sted Den informative tale Forståelse At ting er sket ikke sket. Belære (informere) Docere Logos: Viden Præcision Foredrag F.eks..retssal, undervisnings- institutioner Den politiske tale Tilslutning Lejligheds-talen Oplevelse At noget skal gøres/ikke At rose/dadle en gøres. person/ting. Bevæge (flytte Behage (underholde) holdninger) Movere Delectare Ethos: Troværdighed Skarphed Indlæg F.eks. råd og udvalg Patos: Indføling Humor Tale F.eks. fest 37 Tilhørere Jury, lærer, kursusholder m.fl. Beslutningstagere og interesserede Familie, venner og kolleger 38 De fem arbejdsfaser: Talens dele 1) Inventio: argumenter findes 2) disposito: talen disponeres 3) Elecutio: talen formuleres 4) Memoria: talen læres udenad 5) pronuntiatio: tales fremføres 1) Exordium: indledning 2) Narratio: redegørelse for sagen 3) Divisio: sagsforholdet 4) Argumentatio: bevisførelse 5) Peroratio: afslutning 39 40