1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud til medicin, briller osv. Det viser sig imidlertid at være en for snæver betragtning, idet en stor del af pensionisternes indtægtsgrundlag er fra anden side. Det være sig blandt andet i form pensionsordninger og formuer. Pensionsordninger er først gennem de senere år blevet en naturlig del af overenskomstaftalerne. Det betyder, at fordelingen af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister er skæv, og en betydelig del af folkepensionisterne ikke er begunstiget af supplerende pensionsordninger. Formuer kan også være med til at øge den enkeltes forbrugsmuligheder. Formuerne består blandt andet af ejendomsaktiver, indeståender i banker og sparekasser, aktier og obligationer. Er formuen knyttet til en fast ejendom, kan forbrugsmulighederne øges gennem belåning af friværdi og nedsparingslån. Fordelingen af formuer herunder sammenhængen med boligformuen viser, at folkepensionister med høje disponible indkomster også har høje boligformuer og anden formue. Det er ofte opfattelsen, at folkepensionisternes økonomiske forhold er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Samlet kan man på baggrund af analyserne konkludere, at indkomst- og formuefordelingen blandt folkepensionister ikke er mere lige end blandt de erhvervsaktive. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år 2 35 3 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Folkepensionister 45-5 Årige P:\GS\6-til ny hjemmeside\velfærd\22\pension-ps.doc
2 FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Folkepensionisternes indkomstforhold afviger på mange måder fra indkomstforholdene blandt personerne i den erhvervsaktive alder. Ofte får man det indtryk, at alle folkepensionister som følge af folkepensionen er lige, men billedet af folkepensionisternes økonomiske situation bliver først retvisende, når der inddrages alle økonomiske elementer i vurderingen. Pensionsstatus - mange uden supplerende pensionsordning En årsag til, at folkepensionisternes økonomiske muligheder ikke er så lige fordelt, som det er den generelle opfattelse, er blandt andet de meget forskellige private pensionsforhold. Pensionsordninger er først inden for de senere år blevet mere og mere udbredte og er nu en del af langt de fleste overenskomstaftaler. Derfor er langt fra alle af dagens pensionister begunstigede af pensionsordninger. Tabel 1 viser omfanget af pensionsordninger blandt de nuværende folkepensionister. Tabel 1. Privat pensionsdækning, år 2 Pensionsdækning Antal Procent Ingen 178.2 25,9 Kun ATP 261.63 38, Kun privat 58.5 8,5 ATP og privat 19.14 27,6 For de nuværende pensionister er det således godt hver fjerde, der ikke får deres folkepension suppleret med udbetalinger fra pensionsordninger. Knap 4 procent af folkepensionisterne har kun udbetalingerne fra ATP som pensionssupplement til folkepensionen og tilsvarende har knap 1 procent kun udbetalingerne fra en privat pensionsordning. Endeligt er det beskåret godt en fjerdedel af folkepensionisterne, at folkepensionen suppleres med både udbetalinger fra ATP og udbetalinger fra private pensionsopsparinger. Kvinder ringere stillede end mænd Ved en nærmere gennemgang af data for pensionsudbetalingerne viser det sig, at kvinder og mænd som folkepensionister står meget forskelligt. I tabel 2 er folkepensionister opdelt på køn blevet grupperet efter deres pensionsforhold.
3 Tabel 2. Privat pensionsdækning fordelt på køn, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd I alt Ingen 32,7 16, 25,9 Kun ATP 34,5 43, 38, Kun privat 1,1 6,2 8,5 ATP og privat 22,7 34,8 27,6 Det ses i tabellen, at knap en tredjedel af de kvindelige folkepensionister ikke har supplerende pensionsudbetaling, hvilket svarer til dobbelt så stor en andel som blandt mændene. En del af forklaringen på denne forskel er mændenes højere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilsvarende ses, at over en tredjedel af mændene har udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger, mens dette gælder for mindre end en fjerdedel af kvinderne. Det er ikke kun omfanget af pensionsdækning, der er forskelligt mellem kvinder og mænd. Niveauet for de udbetalte pensioner er også i mændenes favør. I tabel 3 er de gennemsnitlige udbetalinger for kvinder og mænd vist. Tabel 3. Gennemsnitlige udbetalinger, år 2 Pensionsdækning Kvinder Mænd Ingen Kun ATP 4.269 7.132 Kun privat 66.276 77.4 ATP og privat 85.59 129.811 Anm.: Det har ikke været muligt at adskille udbetalinger fra kapitalpensioner fra udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetaling. For folkepensionisterne, hvor ATP-udbetalingerne er det eneste supplement, ligger mændene i gennemsnit knap 3. kr. højere end kvinderne - eller godt 67 procent. Blandt de folkepensionister, der alene har udbetalinger fra private pensionsopsparinger, får mændene i gennemsnit årligt udbetalt godt 1. kr. (15 procent) mere end kvinderne. Den største forskel mellem kvinder og mænd findes blandt folkepensionisterne med udbetalinger fra både ATP og private pensionsordninger. Hvor kvinderne i gennemsnit får udbetalt ca. 85. kr., er mændene oppe på knap 13. kr. eller godt 5 procent mere. Disponible indkomster - økonomiske muligheder En måde at opgøre pensionisternes økonomiske muligheder på er ved at se på disponible indkomster. Den disponible indkomst er det beløb, der er til
4 rådighed efter betaling af skatter. Den disponible indkomst kan opgøres med og uden indregning af betydningen af fast ejendom herunder blandt andet ejendomsskatterne. Fast ejendom er et formueaktiv, hvorfor det er relevant at tillægge den faste ejendom et økonomisk afkast, der indgår i den disponible indkomst. I gennemsnit har en folkepensionist en disponibel indkomst på 98. kr., hvis der ses bort fra ejendomsskatter og afkast af fast ejendom, og 111. kr., hvis disse inddrages. Figur 1 viser fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne. De disponible indkomster er opgjort med og uden afkast af ejerbolig og ejendomsværdiskat for at illustrere betydningen heraf. I beregningerne er afkastet sat til 4 procent af ejendomsværdien 1. Det ses af figuren, at det specielt er de 1 procent af pensionisterne med højeste indkomster, der adskiller sig markant fra de øvrige. Faktisk har de 1 procent af folkepensionisterne med højeste disponible indkomster godt fire gange så meget til rådighed som de 1 procent af folkepensionisterne med de laveste indkomster. Figur 1. Fordeling af disponible indkomster på deciler, 1 kr., år 2 3 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Uden fast ejendom Med fast ejendom Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. 1 Tilsvarende metode er benyttet i Finansredegørelse 21.
5 Graden af ulighed i fordelingen af de disponible indkomster kan også illustreres ved, at de 1 procent med de højeste indkomster - uafhængigt af opgørelsesmetode - samlet har ca. 2 procent af indkomsterne, mens de 1 procent af pensionisterne med de laveste indkomster tilsammen kun har ca. 5 procent af indkomsterne. Inddragelsen af fast ejendom ses at øge forskellene i disponible indkomster. Pensionsudbetalingerne er hovedårsag til ulige fordeling Ved en dekomponering af den personlige indkomst er det muligt at finde baggrunden for den skæve fordeling af de disponible indkomster blandt folkepensionisterne. I figur 2 er den personlige indkomst dekomponeret i sociale pensioner og private pensionsudbetalinger. Figur 2. Dekomponering af personlig indkomst, procent, år 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Sociale pensioner Privat pensionsudbetaling Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. C) Sociale pensioner og private pensionsudbetalinger skal ikke nødvendigvis summe til den personlige indkomst og kan godt overstige denne, hvis anden personlig indkomst er negativ. Af figuren fremgår det, at de sociale pensioner udgør en mindre og mindre del af de personlige indkomster, jo højere den disponible indkomst er. Det reelle gennemsnitlige kronebeløb er dog stigende igennem de 6 laveste indkomstdeciler, hvilket blandt andet skyldes effekt fra variationer i andelen af personer med ægtefæller - i arbejde eller på pension. De private pensionsudbetalinger udgør i de øverste indkomstdeciler en stadig større andel af de personlige indkomster. Det er således hovedsageligt
6 de private pensionsudbetalinger, der er årsag til den ulige fordeling af disponible indkomster. Formuer - en mulighed for forbrug En del folkepensionister har pæne formuer. En stor formue giver mulighed for at øge det daglige forbrug gennem tæring på formuen. Den disponible indkomst kan således ikke alene tages som et udtryk for den enkeltes forbrugsmuligheder. Et andet og særdeles væsentligt element i mange pensionisternes økonomiske råderum er deres formue. I gennemsnit har den enkelte folkepensionist en formue på godt 57. kr., men som figur 3 viser, er fordelingen af formuerne blandt folkepensionisterne meget skæv. Figur 3. Formuer fordelt på disponible indkomstdeciler, 1 kr., år 2 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Fordelingen af formuer på indkomstdecilerne viser, at fordelingen af formuer i høj grad hænger sammen med fordelingen af disponible indkomster. Folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har også mindste formuer. Den tiendedel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har i gennemsnit en formue på godt 7. kr. Tilsvarende har de 1 procent af folkepensionisterne med de højeste disponible indkomster i gennemsnit formuer på ca. 2.25. kr. Formuerne hos den mest velha-
7 vende tiendedel af folkepensionisterne udgør knap 4 procent af folkepensionisternes samlede formuer. I figur 3 virker det som om, at der ikke er den store forskel mellem formuerne i de lavere deciler, når formuerne er fordelt efter indkomstdeciler. Billedet af formuefordelingen for denne gruppe er imidlertid et ganske andet, hvis man ser bort fra fordelingen af disponible indkomster og alene ser på formuefordelingen. I figur 4 er formuefordelingen for den halvdel folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster vist. Figur 4. Fordeling af formuer, 1 kr., år 2 8 7 6 5 4 3 2 1-1 1 2 3 4 5 Formue Anm.: A) Grupperet efter formue. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figur 3 ovenfor havde personerne i 5. decil i gennemsnit formuer på godt 315. kr., men blandt den halvdel af folkepensionisterne med de laveste disponible indkomster har den mest formuende 1/5-del i gennemsnit formuer på godt 7. kr. Tilgengæld har den mindst formuende 1/5-del negative formuer. Samlet set har 2/5-dele stort set ingen formue. En mulig forklaring på, at der er så relativt mange folkepensionister med lave disponible indkomster, men høje formuer, er, at der i gruppen af personer med lave disponible indkomster vil være en del tidligere selvstændige. En del af disse har i stedet for pensionsopsparinger en større privat formue i form af fx en landbrugsejendom. En anden mulig forklaring er, at der er en del enlige enker i gruppen med lave disponible indkomster. En del af disse
8 sidder formentlig tilbage med en relativt stor formue fx i form af bolig - men større ingen større supplerende indkomst. Formuer kan henføres til ejendomsformuer Størrelsen på formuen viser sig generelt at være knyttet til værdien af fast ejendom. En stor formue knytter sig for mange pensionisters vedkommende til en stor ejendomsværdi. Det betyder også, at formuen for mange folkepensionisters vedkommende befinder sig i deres ejendom, jf. figur 5, hvor formuerne er vist for hver af de ti deciler for disponibel indkomst. Figur 5. Formue og ejendomsformuer fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år 2 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Formue Ejendomsformue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. En del af forklaringen på denne sammenhæng er, at det typisk er de personer, der som erhvervsaktive oppebar den største løn, der har de største formuer. De har således haft mulighed for at afdrage stort set hele deres lån igennem deres erhvervskarriere og sidder nu inde med pæne formuer. Samtidig er folkepensionister med ejerboliger blevet begunstiget af den generelle stigning i ejendomspriserne. Udviklingen i ejendomspriserne har generelt slået stærkere igennem i de større og dyrere huse, hvilket har begunstiget den mest velstående del af folkepensionisterne yderligere. Man kunne foranlediges til at tro, at udeladt opsparing i fast ejendom ville betyde en højere "anden formue". Det viser sig dog, at der er en klar sam-
9 menhæng mellem den gennemsnitlige værdi af den faste ejendom og den formue, folkepensionisten har kunnet akkumulere på anden vis (forskellen på de to søjler). Jo højere den gennemsnitlige ejendomsformue er, jo højere er også den formue, der er akkumuleret på anden vis. Endvidere ses det, at det i særlig høj grad er den tiendedel af pensionisterne med de højeste disponible indkomster, der har kunnet akkumulere "anden formue". For denne gruppe af folkepensionister med en gennemsnitlig formue på godt 2.25. kr. repræsenterer "anden formue" således knap 1.. kr. (44 procent) og den faste ejendom en værdi på knap 1.35. kr. De tilsvarende tal for folkepensionisterne i fx 5 og 6. decil - den midterste gruppe - er en formue på ca. 325. kr., hvoraf ca. 11. kr. (34 procent) er "anden formue" og ca. 215. kr. kan henføres til fast ejendom. Mange har den opfattelse, at formuer placeret i fast ejendom er bundet og derfor ikke kan inddrages i råderummet. Flere forhold gør, at det reelt forholder sig anderledes. For det første er det muligt at belåne ejendommens friværdi. For det andet udbyder flere pengeinstitutter nedsparingslån, der frigiver en andel af boligens friværdi hver måned. Sidst har folkepensionister mulighed for at indefryse deres ejendomsskat til en lav rente. Det indefrosne beløb afregnes efterfølgende med det offentlige ved fraflytning af ejerboligen. For folkepensionister i ejerboliger betyder det reelt, at de har mulighed for slippe billigere i skat i det enkelte år - hvilket giver mulighed for et højere forbrug - mod at få lidt mindre ud af et senere ejendomssalg.
1 Boks 1. Pensionsudbetalinger og formuer Pensionsudbetalinger og formuer At formuerne ikke er tilfældigt fordelt synes ovenstående tabeller og figurer at bekræfte. Det virker i høj grad som om, at formuerne er koncentreret hos den velstillede del af folkepensionisterne. De velstående pensionister er typisk dem, der i deres erhvervsaktive karriere oppebar relativt gode lønninger. En måde at afspejle dette på er ved at se på pensionsudbetalingerne. Høje pensionsudbetalinger knytter sig formentlig i meget høj grad til tilhørsforholdet til arbejdsmarkedet. I figur 6 er sammenhængen mellem pensionsudbetaling og formue illustreret. Figur 6. Sammenhæng mellem formuer og pensionsudbetaling fordelt efter disponible indkomster, 1 kr., år 2 2 18 16 Pensionsudbetaling. 14 12 1 8 6 4 2 5 1 15 2 25 Formue Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. Folkepensionisterne med de største formuer (og disponible indkomster jf. ovenfor) har altså også de største gennemsnitlige private pensionsudbetalinger. De ti procent rigeste folkepensionister har således knap dobbelt så meget udbetalt fra private pensionsordninger som de ti procent næstrigeste og godt 4½ gang mere end den gennemsnitlige folkepensionist. Folkepensionister sammenlignet med de erhvervsaktive Personer i den erhvervsaktive alder oppebærer typisk en løn, der er højere end folkepensionen. Derfor har personer i den erhvervsaktive karriere typisk
11 højere disponible indkomster end folkepensionisterne. I figur 7 er den disponible indkomst for folkepensionisterne sammenlignet de 45-5 åriges. Figur 7. Disponible indkomster, folkepensionister og 45-5 årige, 1. kr., år 2 35 3 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I figuren ser man, at det kun er i første decil, at folkepensionisterne har disponible indkomster på niveau med de 45-5 åriges. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at udgifterne til leveomkostninger i gennemsnit - blandt andet på grund af forsørgerpligt - vil være væsentligt højere for de 45-5 årige end for folkepensionisterne. Det ses endvidere af figuren, at den absolutte forskel stiger henover decilerne. Derimod er den relative forskel på de disponible indkomster konstant knap 2/3-dele, når man ser bort fra første og tiende decil. Figuren gør på mange måder op med myten om, at alle folkepensionister er lige. Faktisk er fordelingen af disponible indkomster blandt folkepensionisterne stort set lige så skæv som blandt de erhvervsaktive. Som argumenteret ovenfor er det ikke tilstrækkeligt kun at se på disponible indkomster, når rådighedsbeløb og forbrugsmuligheder skal vurderes. En anden væsentlig kilde til forbrug er en eventuel formue. Formuefordelingen blandt folkepensionister og 45-5 årige er langt fra identisk. Målt på dispo-
12 nible indkomster ligger de 45-5 årige højere end folkepensionisterne i alle deciler, men ser man på formuerne, er billedet helt modsat, jævnfør figur 8. Figur 8. Formuer blandt folkepensionister og 45-5 årige fordelt efter disponibel indkomst, 1 kr., år 2 25 2 15 1 5-5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Folkepensionister 45-5 Årige Anm.: A) Grupperet efter disponibel indkomst inklusiv fast ejendom. B) For enkelte personer kan betydningen af fast ejendom være overvurderet. Dette gælder specielt, hvis ejendommen udlejes via en virksomhedsordning. I alle deciler ligger folkepensionisternes formue over de 45-5 åriges. Det ses af figuren, at folkepensionisterne har mere end dobbelt så stor formue som de 45-5 årige i alle deciler. En del af forklaringen på, at de erhvervsaktive har større disponible indkomster, men lavere formuer end folkepensionisterne er, at en del af de 45-5 åriges højere disponible indkomst bruges til afbetaling af boliglån (opbygning af formuer i boliger) og øvrig opsparing ( anden formue ). Dette giver sig udslag i de større formuer i pensionsalderen. De to fordelinger kan tages som udtryk for en forbrugsudjævning, hvor der spares op i perioder af livet med høje indkomster til forbrug i perioder af livet med lave indkomster.