Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Miljø- og teknikudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Grenaa Havn Kattegatkajen 11, 8500 Grenaa Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Fraværende: Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Grenaa Havn...1 2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september 2014....2 3. Studietur for miljø- og teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget...5 4. Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt....6 5. Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen 2014...9 6. Administration af private fællesveje...11 7. Parkeringsbekendtgørelse...14 8. Affaldsplan 2014-2024...16 9. Grenaa Marina...19 10. Driften af Randers Fjord Færgefart...22 11. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet...24 12. Kommunalt ejet landbrugsjord...28 13. Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse...31 14. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget...35 15. Meddelelser / efterretninger...36 16. Opkøb af ejendomme i Auning...38 Bilagsoversigt...39 Norddjurs Kommune

1. Dialogmøde med Grenaa Havn 00.01.00.P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget afholder dialogmøde med Grenaa Havn v. havnedirektør Henning Laursen og økonomidirektør Kirsten Schmidt. Programmet er følgende: 1. Præsentation af Grenaa Havn v. havnedirektør Henning Laursen 2. Hvordan kan Norddjurs Kommune, som myndighed, understøtte erhvervsudviklingen på havnen? v. økonomidirektør Kirsten Schmidt Politiske processers indflydelse på sagsbehandlingstid Vejledning af nye virksomheder om myndighedsgodkendelser 3. Miljøproblematikker på Grenaa Havn Dialogmødet er berammet til at vare en halv time. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at dialog og orientering tages til efterretning. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Godkendt. 1

2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september 2014. 00.30.14.S00 14/2861 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 92,9 mio. kr. Årets driftsbudget pr. ultimo august ekskl. overførte midler viser, at der forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 19,4 mio. kr. forventes et forbrug på 15,5 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes der på nuværende tidspunkt en mindreudgift på 11,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 58,0 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften i forhold til korrigeret budget skyldes primært, at de overførte midler på natur- og miljøområdet fra 2013 ikke forventes anvendt fuldt ud i 2014. Det forventede merforbrug på driften ekskl. overførte midler, skyldes forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion. Anlæg 2

Der forventes et mindreforbrug på 11,3 mio. kr., som omfatter projekter specificeret i vedlagte bilag til budgetopfølgningen. Af mindreforbruget forventes 9,4 mio. kr. overført til anvendelse i 2015 og 1,9 mio. kr. henlagt i kassen. Bemærkninger fremgår af bilaget. Opmærksomhedspunkter: Det fælleskommunale redningsberedskabs forbrug indikerer, at der er risiko for en overskridelse af budgettet, og dermed en overskridelse af kommunernes budget for betaling til det fælleskommunale redningsberedskab. Beredskabschefen og beredskabskommissionen har aftalt tiltag, der vil give besparelser på ca. 0,3 mio. kr., hvorefter der kun forventes en marginal overskridelse, afhængigt af omfanget af alarmeringer i den resterende del af året. Budgettet vedr. buskørsel forventes at komme ud med et mindreforbrug på ca. 2,0 mio. kr., hovedsagelig som følge af en lavere efterspørgsel efter Flextur end indregnet i budgettet incl. overførsel. Da der er taget politisk beslutning om, at der skal reklameres mere om ordningen, vil udgiften muligvis stige i den resterende del af året. Eventuelle efterreguleringer opkræves først i 2015. Grenaa-Anholt Færgefart: Schottel/propeller styresystemet har været brudt sammen. Udover reparationsudgifter har der været udgifter til erstatningsfartøjer, der blev indsat på ruten. Den samlede udgift er foreløbig opgjort til ca. 2,7 mio. kr. Heraf var 0,4 mio. kr. oprindelig budgetteret til udførelse i 2015, men kan finansieres af den uforbrugte del af anlægsbevillingen til dokning i 2014. Som følge heraf, forventes anlægsudgiften i 2015 at blive reduceret med 0,4 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Stena Lines ekstra timeforbrug er indregnet i udgifterne med 0,090 mio. kr. Hændelsen søges dækket ind af garanti og forsikring, men det er endnu ikke afklaret om, og evt. hvor stor en del af udgifterne, der kan dækkes ind herfra. Den del af merudgifterne, der evt. ikke kan dækkes af forsikring og garanti, vil komme til at fremgå som en merudgift på driftsregnskabet med tilhørende regnskabsbemærkninger. Vejafvandingsbidrag: Der er i 2014 afregnet 2,9 mio. kr. til AquaDjurs as vedr. vejafvandingsbidrag svarende til 8 % af de udførte kloakanlægsarbejder i 2013. På budget 2014 er afsat 2,7 mio. kr. iflg. AquaDjurs forventede anlægsudgifter i 2013. 3

Der vil således være en overskridelse på 0,2 mio. kr., som forsøges afholdt indenfor vej og ejendoms totale budgetramme. Grenaa Lystbådehavn: Der er p.t. merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. som vedrører en ekstra omfangsrig oprensning og uddybning af lystbådehavnen på 0,150 mio. kr. ud over budgettet, og det har desuden været nødvendigt at undersøge nogle sætningsskader i havneområdet, hvilket har beløbet sig til 0,050 mio. kr. Afvigelserne som følge af foranstående opmærksomhedspunkter forsøges afholdt indenfor udvalgets totale budgetramme. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 73,5 74,7 1,2 Overførte driftsmidler 19,4 15,5-3,8 Drift i alt 92,9 90,3-2,6 Anlæg 58,0 46,7-11,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. sept. 2014.pdf 137890/14 2 Åben Anlæg ult september 2014.pdf 137889/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Godkendt. 4

3. Studietur for miljø- og teknikudvalget og kultur- og udviklingsudvalget 00.22.04.S00 14/16569 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU Sagsfremstilling Kultur- og udviklingsudvalget og miljø- og teknikudvalget har fælles snitflader i forhold til det planlægningsmæssige område, herunder mobilitet. Derfor er det foreslået, at der arrangeres en fælles studietur for udvalgene til Rotterdam-området, hvor der bl.a. kan hentes inspiration til arbejdet med klimasikring, infrastruktur og byudvikling. Turen foreslås afholdt med afrejse den 14. april om aftenen med hjemkomst den 17. april 2015, således at forvaltningen indarbejder faglige elementer indenfor de nævnte områder. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at udvalget godkender forslag til tidspunkt og drøfter indholdet af studieturen. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den 27-10-2014 Godkendt, idet kultur- og udviklingsudvalget beder forvaltningen undersøge, om der er mulighed for at rejse den 15. april med hjemkomst den 18. april. Turens indhold skal være umiddelbart relevant for Norddjurs Kommune. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Godkendt. 5

4. Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt. 01.05.10.P17 08/6551 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Fredningsnævnet har fremsendt sin forventede fredningskendelse for Anholt, hvori nævnet tiltræder Danmarks Naturfredningsforenings reviderede forslag til fredning af Nordbjerg, Sønderbjerg og Vesterklit på alle punkter, samt fremsætter bemærkninger og enkelte yderligere særbestemmelser. Fredningsnævnet oplyser i sit følgebrev, at der var enighed om at gennemføre fredningen. Den forventede kendelse er vedlagt som bilag. Den endelige afgørelse om fredningskendelsen vil først blive afsagt samtidig med fredningsnævnets afgørelse om fremsatte erstatningskrav. Nævnet skal, jf. Naturbeskyttelseslovens 39 stk. 1, fastsætte den erstatning til ejere, brugere og andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme, for det tab som fredningen påfører dem. Erstatningskrav skal sendes skriftligt til Fredningsnævnet senest den 1. november 2014. Norddjurs Kommune skal derfor inden den 1. november 2014 udarbejde erstatningskrav for de tab, fredningen påfører kommunen. Vedhæftet er en gennemgang af Norddjurs Kommunes erstatningskrav, og konsekvenserne af de økonomiske forpligtigelser, fredningskendelsen vil pålægge kommunen. Efter den 1. november 2014 vil Norddjurs Kommune som myndighed, få mulighed for at kommentere de indkomne øvrige erstatningskrav fra berørte lodsejere. Herefter vil Fredningsnævnet træffe endelig afgørelse. Dette forventes at ske inden den 13. december 2014, da fredningsforslaget ellers vil falde for 2-års-reglen som det skete sidste gang forslaget blev rejst. Hvis Fredningsnævnet træffer en afgørelse, der resulterer i en samlet erstatningssum mindre end 0,5 mio. kr., kan Norddjurs Kommune påklage afgørelsen om erstatningssum til taksationskommissionen og selve fredningsafgørelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Skulle den samlede erstatningssum imidlertid være større end 0,5 mio. kr., går sagen automatisk til behandling i Natur og Miljøklagenævnet. Her får Norddjurs Kommune mulighed for at fremkomme bemærkninger til den forventede fredningskendelse, 6

og der bliver mulighed for at uddybe de konfliktpunkter, der fortsat er i fredningsforslaget. Hvis Natur og Miljøklagenævnet i sidste ende stadfæster Fredningsnævnets afgørelse om at gennemføre fredningen, kan Norddjurs Kommune indenfor seks måneder efter den endelige afgørelse føre sagen til domstolene. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er yderligere uddybet i vedlagte notat. Sammenfatning - pålagt opgave jf. den forventede fredningskendelse Pris Naturpleje, engangsindgreb efter fredningsafgørelsen 11.295.000 Naturpleje, genpleje år 1 10 efter engangsindgrebet 2.995.000 Bekæmpelse af invasive træarter arter, år 1 10 efter engangsindgrebet 400.000 Bekæmpelse af Stjerne Bredribbe, år 1 10 efter engangsindgrebet 1.500.000 Etablering af stiforbindelse 100.000 Øget administration, fra engangsindgrebet til år ti efter engangsindgrebet. 1.500.000 I alt 17.790.000 Norddjurs Kommune skal desuden betale 25 % af erstatningerne til de private grundejere, som bliver berørt af fredningen. Udgiften hertil kan Norddjurs Kommune ikke kræve erstattet af Fredningsnævnet, hvorfor der sammen med erstatningskravet anmodes om, at kommunen fritages for at bidrage til erstatninger til private lodsejere. De økonomiske konsekvenser forbundet med erstatninger til private lodejere kan ikke umiddelbart fastsættes. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. erstatningskravet godkendes, 2. sagen sendes til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen til orientering. Bilag: 1 Åben Forventet fredningskendelse. 118188/14 2 Åben Notat - beskrivelse af erstatningskrav vedr. fredningskendelse 134179/14 7

Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Udkast til brev til Fredningsnævnet blev omdelt på mødet og godkendt af et flertal i udvalget (Jens Meilvang (I), Niels Ole Birk (V), Niels Basballe (A). Mads Nikolajsen (F) ønskede tilført protokollen, at han er tilhænger af, at der arbejdes for, at flishåndtering sker på Anholt. Mads Nikolajsen anmodede desuden om, at dette synspunkt medsendes til Fredningsnævnet. 8

5. Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen 2014 01.11.00.P00 13/11735 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget besluttede den 27. november 2013 fremgangsmåden for håndteringen af Landsbyfornyelsespuljen 2014. Første ansøgningsfrist for at komme i betragtning til tilskudsmidlerne blev sat til den 1. maj 2014. Den dataindsamling, som forvaltningen havde foretaget, blev behandlet på miljø- og teknikudvalgets møde den 27. maj 2014, og de udpegede kategorier er siden blevet bearbejdet. Sideløbende har der været en fornyet ansøgningsfrist fastsat pr. 1. oktober 2014, hvor der er blevet lavet en opsamling tilsvarende den fra den 1. maj 2014. Forvaltningen har ud fra disse to ansøgningsrunder lavet en økonomisk oversigt ud fra de faktiske tilbudte priser og vurderede forventelige priser på de ejendomme, som kan indgå under de fastsatte kriterier. Detaljeret oversigt fremgår af bilag 1. Bilaget er opdelt i de to ansøgningsrunder, hvor de første fire sider viser maj-ansøgningerne og de forskellige kategorier, der er fremkommet ved bearbejdningen. Side fem viser de henvendelser, der er indkommet i forbindelse med oktober-ansøgningerne, som nu efterfølgende skal bearbejdes. Erfaringen viser, at der kan forventes en positiv tilbagemelding på 50 %. Sidste side, side seks, er en opsummering af den vurderede økonomiske konsekvens, der er forbundet med at indgå de skitserede aftaler som forligger på nuværende tidspunkt. Kommunen skal selv finansiere 2,667 mio. kr. i 2014. På kommunes anlægsbudget 2014 er der til dækning af egenfinansieringen afsat netto 1,0 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har den 17. juni 2014 givet en bruttoanlægsbevilling på 2,5 mio. kr. i udgift og 1,5 mio. kr. i indtægt. Da der ikke som tidligere sker en forudbetaling af tilskudsmidlerne, vil kommunen med den ene mio. kr. i selvfinansiering komme til at stå i forskud med betalingerne. Dette forventes at kunne lade sig gøre i indeværende år, uden at der vil opstå et overforbrug på bevillingen for 2014. Der er i budgettet for 2015 afsat yderligere 1,0 mio. kr. til selvfinansiering, hvilket vurderes at kunne dække de første tre måneders finansieringsbehov i 2015 sammen med de 9

tilskudsmidler, som løbende vil komme. Herefter vil der opstå behov for yderligere budget til egenfinansiering, for at der ikke skal opstå et overforbrug af 2015 bevillingen. Det kan oplyses, at Landsbyfornyelsespuljen 2014 skal disponeres inden den 30. juni 2015, og Landsbyfornyelsespuljen 2015 skal disponeres inden den 30. juni 2016. Økonomiske konsekvenser Bruttoudgiften til landsbyfornyelse 2014 er 6,667 mio. kr. Statens andel udgør 4,0 mio. kr. og kommunens andel 2,667 mio. kr. Bruttoudgiften til landsbyfornyelse 2015 er 6,833 mio. kr., hvoraf statens andel udgør 4,1 mio. kr. og kommunens egenfinansiering 2,733 mio. kr. Til landsbyfornyelse er der afsat 1,0 mio. kr. i 2014 og 1,0 mio. kr. årligt i budget 2015-18. For fuld udnyttelse af kommunens andel i puljerne mangler der således finansiering af 1,667 mio. kr. til 2014 puljen og 1,733 mio. kr. til 2015 puljen. Indstilling Udviklingsdirektører indstiller, at det videre forløb drøftes. Bilag: 1 Åben Status over indkomne ejendomme 133480/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Drøftet. Sagen sendes til økonomiudvalget med anmodning om, at økonomiudvalget finder finansiering på 1,667 mio. kr., således at den statslige ramme (2014-pulje) kan udnyttes fuldt ud. 10

6. Administration af private fællesveje 05.02.00.P21 14/16101 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Privatvejsloven (lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje) indeholder to sæt regler, ét sæt for private fællesveje i byzoneområder, jf. planloven (byreglerne privatvejslovens afsnit III), samt ét sæt regler for andre private fællesveje (landreglerne privatvejslovens afsnit II). Byreglerne betyder, at vejene som udgangspunkt vedligeholdes af de tilgrænsende grundejere. Kommunen kan meddele påbud om vejens vedligeholdelse efter forvaltningsrettens almindelige regler. Det kræver kommunens tilladelse bl.a. at indføre færdselsrestriktioner, at anlægge ny overkørsel, at råde over vejen til særlig brug og at nedlægge en privat fællesvej. Landreglerne betyder, at vejene vedligeholdes af brugerne af vejen. Kommunen kan ikke gennemføre påbud om vejens vedligeholdelse, herunder manglende beskæring af beplantning fra naboejendomme, uden først at afholde vejsyn eller lignende. Der kan uden kommunens tilladelse bl.a. gennemføres færdselsrestriktioner (kræver tilladelse fra politiet), anlægges ny overkørsel, råde over vejen til særlig brug og nedlægge en privat fællesvej. Kommunen har således begrænset myndighed over private fællesveje i landområder (og sommerhusområder uden for den tidligere Nørre Djurs Kommune). Dette kan også være hensigtsmæssigt, når det drejer sig om private fællesveje, der ikke har stor trafikal betydning. Når det drejer sig om private fællesveje i boligområder, der i større omfang indgår i det almindelige vejnet, finder forvaltningen det hensigtsmæssigt, at kommunen har indflydelse på antallet af overkørsler, færdselsrestriktioner på vejen, råderet over vejen til særlig brug og nedlæggelse af vejen. Hvis ejeren af en enkelt ejendom på en boligvej ikke beskærer sin egen hæk mod vejen, skal kommunen indkalde samtlige af vejens grundejere til vejsyn, og påbyde dem at deltage i hækklipning ved en enkelt ejendom, hvilket ikke findes hensigtsmæssigt. Kommunen kan som vejmyndighed for private fællesveje træffe bestemmelse om, at byreglerne skal finde anvendelse i sommerhusområder samt afgrænsede områder i landzonen, 11

når disse områder har bymæssig karakter, eller der forventes en byudvikling. Beslutningen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside for at være gyldig. Den tidligere Nørre Djurs Kommune har tidligere truffet beslutning om, at byreglerne finder anvendelse i sommerhusområder, mens der ikke ses en sådan beslutning i de øvrige tidligere kommuner, som blev sammenlagt til Norddjurs Kommune. Private fællesveje i sommerhusområder i Norddjurs Kommune administreres således forskelligt, alt efter hvor de er beliggende i kommunen. Der ses endvidere en række byer med boligveje, som har bymæssig karakter, men ligger i landzone. Disse boligveje administreres således forskelligt fra sammenlignelige boligveje, der ligger i byzone. Forvaltningen foreslår, at der sker en harmonisering af regelgrundlaget, så der administreres ens i kommunen. Det bemærkes, at der ikke er tale om en nedklassificering, der medfører øgede økonomiske byrder for grundejerne. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. privatvejslovens afsnit III byreglerne - fremover skal være gældende for sommerhusområder i Norddjurs Kommune, som de til enhver tid er udlagt i kommuneplanen, 2. privatvejslovens afsnit III byreglerne fremover skal være gældende for byerne Fjellerup, Gjerrild, Holbæk, Ramten, Stenvad, Øster Alling og Anholt By, som de til enhver tid er afgrænsede i kommuneplanens rammedel. Bilag: 1 Åben Zonekort med markering af 6 byområder i landzonen (uden Anholt By).pdf 131360/14 12

2 Åben Zonekort Anholt med markering af Anholt By 131491/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Tiltrådt. 13

7. Parkeringsbekendtgørelse 05.09.00.P21 14/14621 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Den tidligere parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune, der trådte i kraft den 1. april 2007, bortfaldt den 1. marts 2014 som følge af en ændring af færdselsloven. Lovændringen betyder bl.a., at det nu i medfør af færdselsloven er forbudt at parkere med to hjul på fortovet i tættere bebyggede områder, hvilket var en af bestemmelserne i den tidligere parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune (se bilag). Lovændringen medfører endvidere, at en lokal kommunal parkeringsbekendtgørelse kun kan regulere parkering og standsning med påhængskøretøjer og køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg samt særligt indrettede køretøjer, eller alene udvide det område, hvor der lovligt kan parkeres (se bilag). Den foreslåede nye parkeringsbekendtgørelse viderefører de bestemmelser i den tidligere bekendtgørelse, som der fortsat er lovhjemmel til (se bilag). Østjyllands Politi har dog ønsket ændring af bestemmelsen om forbud mod parkering i mere end fire timer af visse køretøjer i boligområder og veje, hvor der forefindes beboelse inden for en afstand af 100 m samt veje, hvor der er skiltet med en større hastighed end den generelle i byområde. Østjyllands Politi ønsker begrænsningen til boligområder mv. fjernet (se bilag). Forvaltningen har endvidere ændret den samme bestemmelse, således at forbuddet mod parkering i mere end fire timer, skal gælde for alle køretøjer uanset totalvægt. Der er tilføjet en bestemmelse om, at der ikke må parkeres med henblik på reklame eller overnatning. Bestemmelserne i den foreslåede nye bekendtgørelse har desuden gennemgået nogle redaktionelle tilpasninger. Østjyllands Politi forventes at give samtykke til parkeringsbekendtgørelsen. Justitsministeriet, eller den ministeriet bemyndiger hertil, offentliggør parkeringsbekendtgørelsen på internettet, ligesom parkeringsbekendtgørelsen skal offentliggøres på et centralt sted på kommunens hjemmeside. Økonomiske konsekvenser Ingen. 14

Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det med forbehold for politiets godkendelse besluttes, at den nye parkeringsbekendtgørelse (udkast af den 20. oktober 2014) godkendes til ikrafttræden den 1. december 2014. Bilag: 1 Åben Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune - udkast af 20. 136081/14 oktober 2014 2 Åben Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april 2007.pdf 133505/14 3 Åben Færdselslov - uddrag med ændringslov nr. 169/2014 130667/14 4 Åben Østjyllands Politi - høringssvar vedr. udkast af 3. oktober 2014 136138/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Tiltrådt. 15

8. Affaldsplan 2014-2024 07.00.01.P00 14/9012 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. juni 2014 at sende forslag til Affaldsplan 2014 2024 i otte ugers offentlig høring. I høringsperioden, den 27. juni 2014 til den 25. august 2014, er der indkommet fire høringssvar. Forslag til affaldsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune samt kommunernes fælles affaldsselskab Reno Djurs I/S. Kommunalbestyrelsen skal hvert 6. år udarbejde en 12-årig plan for kommunens håndtering af affald. Kommunerne har tidligere, i samarbejde med Reno Djurs I/S, udarbejdet fire generationer af fælles affaldsplaner, henholdsvis i 1996, 2000, 2004 og 2009. Den nuværende affaldsplan er i al væsentlighed realiseret. Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at den nye generation af obligatoriske affaldsplaner skal gælde frem til 2024 og skal vedtages senest den 1. oktober 2014. Affaldsplanen skal desuden indeholde: 1. en kortlægningsdel, som beskriver status for affaldsområdet i kommunen, 2. en målsætningsdel, som redegør for kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet, og 3. en planlægningsdel med særlig fokus på de første seks år af planperioden. Affaldsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i den nationale affaldspolitik og affaldshåndteringsplan, også kaldet Ressourceplanen Danmark uden affald. Der sigtes mod en bevægelse fra et forbrug og forbrænd -samfund over til en langt højere grad af genanvendelse. Affaldsplanen lægger op til, at der i planperioden foretages analyser af mulighederne for at øge genanvendelsen, set i forhold til både den miljømæssige gevinst samt økonomi og 16

proportionalitet i ordningerne. Konkret overvejes det for private husstande og sommerhuse at indføre husstandsindsamling af emballage (glas, metal og plast) samt af organisk køkkenaffald. Det overvejes desuden at udvide husstandsindsamling af farligt affald. For virksomheder vil der blive igangsat aktiviteter, der skal nedbringe mængden af affald til deponering og forbrænding. Der vil blandt andet blive sat fokus på vejledning og information samtidig med tilsyn med især bygge- og nedrivningsaffald samt farligt affald. Der igangsættes også et projekt for affaldsforebyggelse på kommunale institutioner og virksomheder. De fire høringssvar, der er indkommet i høringsperioden, er vedlagt som bilag sammen med bemærkninger fra Reno Djurs I/S. Høringssvarene er fra Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs, Socialistisk Folkeoplysningsforbund Djursland, SF Norddjurs og Jakob Baungaard. I høringssvarene argumenteres der blandt andet for, at affaldsplanen ikke er konkret nok i forhold til at fastsætte mål og tidsfrister for øget genanvendelse, at den ikke er ambitiøs nok, og at der bør indføres yderligere kildesortering. Hertil skal det bemærkes, at affaldsplanen ikke forhindrer, at der i planperioden igangsættes yderligere tiltag end dem, der er beskrevet i planen. Bestyrelsen for Reno Djurs behandlede de indkomne høringssvar den 24. september 2014, hvorefter bestyrelsen anbefaler, at affaldsplanen godkendes i kommunerne uden ændringer. Mads Nikolajsen og Kim Lykke Jensen foreslår dog, at der indføres obligatorisk husstandsindsamling af metal og plast (ni gange om året) fra 2015 i særskilte beholdere. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at affaldsplan 2014-2024 godkendes. 17

Bilag: 1 Åben Affaldsplan 2014-2024 - Høringsnotat.pdf 132911/14 2 Åben Affaldsplan 2014-2024 - Affaldsplan 2014-2024 Sammenfatning.pdf 132910/14 3 Åben Affaldsplan 2014-2024 - Affaldsplan 2014-2024.pdf 132909/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Tiltrådt. 18

9. Grenaa Marina 08.03.04.G00 14/16205 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling I 2004 blev der indgået en lejeaftale vedrørende den kommunalt anlagte lystbådehavn i Grenaa. Lejeaftale er indgået mellem Grenaa Lystbådehavns Fond (i daglig tale Grenaa Marina) og Norddjurs Kommune. Lejeaftalen, der er vedlagt, udløber ved udgangen af år 2014. Af lejeaftalen fremgår det bl.a., at: Al vedligeholdelse/reparation/udskiftning af kystindfatninger moler/stensætninger ekskl. tilbehør hvad enten det er ordinært eller ekstraordinært udføres og bekostes af kommunen. Vedrørende vanddybder tilsyn/opmåling/uddybning: Fonden påser stedse, om minimumsvanddybderne er til stede og anmelder til kommunen, når dette ikke er tilfældet. Enhver opmåling/oprensning/uddybning udføres og bekostes af kommunen. Enhver form for renholdelse, vintervedligeholdelse og vedligeholdelse/reparation af veje, stier og p-anlæg, samt vejbro over åen og stibro ved åhavnen, afholdes af fonden, men kommunen pålægges bidrag for byggegrunde som den ejer eller udlejer/udlåner til andre end fonden. Grenaa Lystbådehavns Fond betaler en årlig leje til kommunen, som i 2014 udgør 0,217 mio. kr. uden moms. Miljø- og teknikudvalget har haft en tradition for et årligt møde med fondens bestyrelse for at drøfte situationen for marinaen i Grenaa. På denne baggrund har kommunen bekostet en tilstandsrapport for marinaen. Af tilstandsrapporten fremgår det blandt andet, at der er et påtrængende behov for reparation af køreplankerne på vejbroen. Umiddelbart skønnes udgiften at beløbe sig til ca. 0,1 mio. kr. 19

Grenaa Lystbådehavns Fond har igennem de seneste år haft underskud på driften af marinaen. Taksterne for marinaen i Grenaa er sammenlignet med andre lystbådehavne i kommunen lidt dyrere. Det gælder både indskud, årlig leje og lejepriser for gæstesejlere. På det seneste fællesmøde foreslog fondens bestyrelse, at: der i årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 ingen fast leje opkræves fra kommunen, Grenaa Lystbådehavns Fond i samme periode betaler 50 % af sit årlige overskud til kommunen i leje, ny kontraktforhandling skal være færdiggjort senest den 30. juni 2018. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at imødekomme ønsket fra Grenaa Lystbådehavns Fond, anbefaler forvaltningen, at det stilles som betingelse, at der udarbejdes en aftale mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond om lystbådehavnens videre udvikling. Herunder samspil med Kattegatcentret, omdannelse af Grenaa Sydhavn m.v., med det formål at styrke mulighederne for oplevelser og turisme i området. Økonomiske konsekvenser Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at imødekomme ønsket fra Grenaa Lystbådehavns Fond, vil det betyde en mindreindtægt på 0,217 mio. kr. pr. år i årene 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018. 50 % af et evt. overskud vil blive modregnet i lejen. Der kan ikke umiddelbart anvises finansiering af mindreindtægten i 2014 og 2015. For så vidt angår overslagsårene 2016, 2017, 2018 kan mindreindtægten evt. indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Lejekontrakt 133557/14 20

Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Lejen for 2014 bortfalder på betingelse af, at der udarbejdes en aftale mellem Norddjurs Kommune og Grenaa Lystbådehavns Fond om lystbådehavnens videre udvikling. Herunder samspil med Kattegatcentret, omdannelse af Grenaa Sydhavn m.v., med det formål, at styrke mulighederne for oplevelser og turisme i området. Mindreindtægten finansieres af driften på vej- og ejendoms område. Herudover forlænges kontrakten i et år. 21

10. Driften af Randers Fjord Færgefart 08.08.00.A00 14/16211 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I november 2008 besluttede Norddjurs Kommune og Randers Kommune at ophæve det eksisterende kommunale fællesskab om færgerne ved Udbyhøj og Voer-Mellerup, for i stedet at indgå en betjeningsoverenskomst med Randers Kommune som driftsherre. Den nye betjeningsoverenskomst trådte i kraft den 1. januar 2009. Af betjeningsoverenskomstens afsnit 5 fremgår, at kontrakten skal genforhandles efter tre år således, at en ny betjeningsoverenskomst kan indgås med virkning fra den 1. januar 2015. Forvaltningen har i den anledning afholdt et møde med forvaltningen i Randers Kommune. På mødet var der enighed om, at den nye organisering har fungeret tilfredsstillende i de seks år, den har virket. Herunder at ansvarsfordelingen med Randers Kommune som driftsherre har fungeret godt ligesom det nødvendige samarbejde i forbindelse med de igangværende projekter. Derfor var der også enighed om at indstille, at betjeningsoverenskomsten forlænges i yderligere tre år uden ændringer, idet aftalen dog fortsat kan opsiges med et års varsel. Betjeningsoverenskomsten er vedlagt dagsordenen. Økonomiske konsekvenser Ingen yderligere økonomiske konsekvenser i forhold til den nuværende betjeningsoverenskomst. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at betjeningsoverenskomsten mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune om drift af Randers Fjords Færgefart forlænges i tre år fra den 1. januar 2015 på uændrede vilkår. 22

Bilag: 1 Åben Bilag 1: Betjeningsoverenskomst 130109/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Tiltrådt. 23

11. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet 13.02.02.K08 14/16182 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Dansk Brøndejerforening har rettet henvendelse til Norddjurs Kommune, fordi foreningen finder, at kommunens administrationspraksis, overfor borgere med egen vandindvinding med for meget nitrat i drikkevandet, er for restriktiv. Samtidig påpeger foreningen en forskelsbehandling i to konkrete sager. Forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet skyldes især gødning af landbrugsarealer. Især spædbørn er følsomme over for nitrat, der kan medføre at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes og børnene bliver såkaldte blå børn. Nitrat er under mistanke for at have andre sundhedsskadelige effekter, hvorfor der såvel internationalt som i Danmark er fastsat grænseværdier for drikkevandets nitratindhold. Lovgivningen på området fastslår, at hvis vandet i et vandforsyningssystem ikke overholder lovens kvalitetskrav, eller hvis vandet vurderes at være sundhedsfarligt, skal kommunen afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger for at begrænse sundhedsfaren, og i givet fald hvilke. Afgørelse af om vandet er sundhedsfarligt skal ske efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen (Embedslægeinstitutionen). Når forvaltningen modtager en drikkevandsanalyse, der viser væsentlige overskridelse af gældende kravværdier, foretager forvaltningen i hvert enkelt tilfælde en vurdering af om og evt. hvilke tiltag, der bør iværksættes. Den sundhedsfaglige vurdering i den forbindelse foretages af Embedslægeinstitutionen. Ved fastlæggelse af foranstaltninger som følge af forhøjet nitratindhold indgår bl.a. oplysninger om: Hvem drikker vandet (børn, ældre). Dette kan have betydning for hvor hurtigt en løsning bør findes. 24

Geologiske og dyrkningsmæssige forhold omkring boringen, der kan være med til at afklare, om det er muligt at opnå en tilfredsstillende vandkvalitet på den aktuelle lokalitet. Udviklingen i nitratindholdet i drikkevandet set over en periode (uændret, stigende eller faldende tendens). Muligheden for tilslutning til vandværk. Har et tilsyn med vandindvindingen givet forhåbninger om, at vandkvaliteten kan forbedres ved mindre udbedringer eller ændringer ved ejendommens vandindvinding. Der er således ikke faste grænser for, hvornår en ejendom påbydes tilslutning til vandværk. Netop den individuelle vurdering af overskridelserne kan, og i visse tilfælde bør, medføre, at f.eks. to ejendomme med samme nitratindhold pålægges forskellige foranstaltninger. Forvaltningen drøfter jævnligt administrationspraksis med andre kommuner, og det er forvaltningens vurdering, at Norddjurs Kommune administrerer enkeltvandsforsyninger i overensstemmelse med administrationspraksis i langt de fleste andre kommuner. Med hensyn til den påståede forskelsbehandling i de to nævnte sager, er det et godt eksempel på betydningen af den individuelle vurdering. I den ene sag er der meddelt påbud om tilslutning til vandværk med den begrundelse, at otte kontrolmålinger i perioden 2007-2014 har vist et nitratindhold på 80-87 mg/l. Det maksmalt tilladte er 50 mg/l. Forud for påbuddet har Norddjurs Kommune i samråd med Embedslægeinstitutionen frarådet, at vandet drikkes af spædbørn, gravide og ammende, idet der er en akut sundhedsrisiko for spædbørn ved indtagelse af vand, der overskrider kvalitetskravet for nitratindhold. Derudover er der en mulig sundhedsrisiko for børn og voksne ved langvarig indtagelse af vand, der overskrider kvalitetskravet for nitrat. Et tilsyn med vandindvindingen og en vurdering af de geologiske og dyrkningsmæssige forhold i området viser, at det vil være udsigtsløst at forsøge at nedbringe nitratindholdet ved 25

at foretage ændringer på det tekniske vandværksanlæg, og at nitratbelastningen stammer fra udvaskning fra omkringliggende marker. Det vil ikke være muligt at nedbringe nitratindholdet gennem en uddybning af boringen, idet der vil være en overhængende risiko for at indvinde udrikkeligt saltvand. Ejeren ankede kommunens påbud om tilslutning til vandværk til Natur- og Miljøklagenævnet, der den 23. september 2014 stadfæstede kommunens afgørelse uden ændringer og med den bemærkning, at det også er nævnets vurdering, at ejendommen skal have en anden drikkevandsforsyning. I den anden sag blev der i marts 2014 målt et nitratindhold på 140 mg/l. En opfølgende analyse i august 2014 viste et væsentligt fald i nitratindholdet til 110 mg/l. Indenfor de seneste ti år er forvaltningen kun bekendt med disse to drikkevandsanalyser. På grund af de få analyser og det kraftige fald i nitratindholdet på kort tid, har forvaltningen ikke meddelt påbud af nogen art, men henstillet, at der foretages endnu en opfølgende analyse i foråret 2015. Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt med minimum tre analyser, som viser et forhøjet nitratindhold, inden der kan træffes afgørelse, om der skal udstedes påbud i sagen. Ejeren er herudover orienteret om nitratens sundhedsskadelige virkning. Forvaltningen finder på denne baggrund, at der er væsentlige grunde til, at der er benyttet forskellige foranstaltninger i de to sager. Der er udarbejdet vedlagte forslag til besvarelse af henvendelsen fra Dansk Brøndejerforening. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. orienteringen tages til efterretning, 26

2. vedlagte forslag til besvarelse af henvendelsen fra Dansk Brøndejerforening godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til besvarelse af brev fra brøndejerforeningen 130461/14 2 Åben Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet 129670/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Godkendt. 27

12. Kommunalt ejet landbrugsjord 13.06.00.P07 14/16360 Åben sag Sagsgang: MTU, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Som en hensigtserklæring i forbindelse med vedtagelse af budget 2014-17 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en oversigt over den kommunale landbrugsjord til brug for strategisk planlægning og herunder eventuelt salg af den kommunalt ejede landbrugsjord. Forvaltningen har udarbejdet den vedlagte oversigt, som refererer til de ligeledes vedlagte kortbilag, hvor de omhandlede arealer er indrammet med rød streg. Kortene med A - betegnelse viser kommuneplanrammerne. Det bemærkes, at farverne på signaturforklaringen kan være anderledes end på kortet, hvor der typisk er flere farvelag, som ligger oven på hinanden. Af bilaget fremgår, at nogle arealer kan udbydes til salg som erhvervsgrunde og andre til boligformål, mens atter andre ifølge planlægningen skal vedblive med at anvendes til landbrugsformål eller rekreative områder. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Fortegnelse over landbrugsparceller 2014 132842/14 2 Åben Bilag 15A 131875/14 3 Åben Bilag 15 131873/14 4 Åben Bilag 14A 131870/14 5 Åben Bilag 14 131868/14 6 Åben Bilag 13A 131464/14 28

7 Åben Bilag 13 131460/14 8 Åben Bilag 12A 131456/14 9 Åben Bilag 12 131450/14 10 Åben Bilag 11A 131444/14 11 Åben Bilag 11 131441/14 12 Åben Bilag 10A 131410/14 13 Åben Bilag 10 131407/14 14 Åben Bilag 9A 131399/14 15 Åben Bilag 9 131397/14 16 Åben Bilag 8A 131367/14 17 Åben Bilag 8 131356/14 18 Åben Bilag 7A 131325/14 19 Åben Bilag 7 131323/14 20 Åben Bilag 6A 131306/14 21 Åben Bilag 6 131282/14 22 Åben Bilag 5A 131278/14 23 Åben Bilag 5 131275/14 24 Åben Bilag 4A 131258/14 25 Åben Bilag 4 131256/14 26 Åben Bilag 3A 131253/14 27 Åben Bilag 3 131251/14 28 Åben Bilag 2A 131250/14 29 Åben Bilag 2 131248/14 30 Åben Bilag 1A 131243/14 31 Åben Bilag 1 131225/14 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den 27-10-2014 Drøftet. Birgitte Poulsen (Ø) ønsker tilført protokollen, at Enhedslisten ønsker at: Kommunalt ejet landbrugsjord skal anvendes til skovrejsning, hvor kommunen ønsker skov, til økologisk jordbrug, hvor kommunen ønsker landbrug, fx som i Aarhus Kommune og til skov, græsfolde, kolonihaver og køkkenhaver på bynær jord, fx som det var planlagt ved 29

plejecentret i Glesborg. Norddjurs Kommune skal opfordre menighedsrådene til at anvende deres kirkejord på lignende måde. Kirkejord er altid bynært og derfor særlig god til rekreativ og grøn anvendelse. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Drøftet. I fortegnelsen over parcellerne rettes i kolonnen bemærkninger : parcel 080, at arealet bibeholdes som afstandszone. parcel 038, at arealet kan sælges til landbrug og ved areal 2008, at den østlige del delvist vil kunne klargøres til salg og, at den vestlige del er udbudt som jordbrugsparceller. 30

13. Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse 13.05.22.G00 14/6359 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Hurtigruten, rute 5.3 mellem Auning og Grenaa, er indsat ved en beslutning i 2012, og er køreplanlagt i forhold til 10. Klasse-Center Djurslands ringetider. Der er en tilkørsel og to hjemkørsler. Forvaltningen har modtaget de vedlagte henvendelser om, at der er problemer i forhold til ventetider og korrespondancer (videre forbindelser) ved hjemkørsel om eftermiddagen fra ungdomsuddannelserne i Grenaa. På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet tre alternative køreplaner for hjemkørsel samt oversigt over uddannelsessteder, ringetider og elevantal, som er vedlagt. Henvendelserne drejer sig især om hjemkørsel, men herudover er der fra en borger et ønske om en ekstra tilkørsel med ankomst til gymnasiet kl. 10.20. Hjemkørsel Den nuværende køreplan er tilpasset ringetider for 10. Klasse-Center Djursland. Det betyder, at korrespondancer med andre lokal- og regionalruter medfører lange ventetider. Fx ses det i den gældende køreplan, at man ved ankomst kl. 14.16 til Auning, skal vente til kl. 15.06 for at komme med rute 10 mod Vivild. Det første alternativ (bilag alternativ 1) svarer til gældende, dog med hjemkørsel kl. 15.50. Det betyder, at lokalruterne der udgår fra Auning kører på deres sidste tur, hvorfor eleverne strander i Auning. Alternativ 2 er tilpasset korrespondancer med lokal- og regionalruter. Der er foreslået en ny tur nr. 3, som har ankomst i Auning kl. 16.05. Det vil betyde, at eleverne kan komme videre fra Auning dels med lokalruterne og dels med regionalrute 214 til Randers. Lokalruterne i Auning, rute 10, 12, 13 og 14 korresponderer med såvel lokalrute 9 og 11 samt regionalrute 31

211, således at eleverne fra skoledistrikterne Auning, Allingåbro, Langhøj og Rougsø kan komme helt hjem via det eksisterende rutenet. Medfører dog ventetider på op til 44 minutter i Ørum. Ørum betjenes også af rute 214. Eleverne, der har længst hjem, er vægtet højest. Til orientering kan det oplyses, at ringetider for folkeskolerne i Allingåbro, Langhøj og Rougsø er tilpasset dels regionale busafgange og dels de lokale- til/fra Auning skole. Prisen for dette er ca. 0,068 mio. kr. pr. år, hvis den eksisterende bus bruges med den tilrettede køreplan. Alternativ 3 er tilpasset ringetiderne for gymnasiet og Viden Djurs. Det betyder, at korrespondancer med andre lokal- og regionalruter medfører lange ventetider og for tur 3 gælder, at lokalruterne, der udgår fra Auning, er i drift på deres sidste tur, hvorfor eleverne strander i Auning. Det optimale kunne være, at busafgange kunne tilpasses den times interval der er for Auning Skole og hermed busserne, der betjener Auning Skole. Ifølge vognmanden vil det blive meget presset (ikke plads til rødt lys eller glat føre). Tilkørsel For så vidt angår tilkørsel, er der indkommet en enkelt henvendelse fra en borger, hvis datter to dage om ugen skal møde kl. 10.30 på Viden Djurs. Kommunalbestyrelsen har den 22. april 2014, i forbindelse med skolereformen, besluttet, at der kun skal være én tilkørsel, og forvaltningen kan ikke anbefale indsættelse af tilkørsel nr. 2 om morgenen til Grenaa, dels på grund af økonomi og dels fordi øvrige lokalbusser ikke er i rute, så der kan ikke bringes til. Forvaltningen anbefaler alternativ 2. Det betyder, at ungdomsuddannelserne skal tilpasse ringetiderne efter bustiderne. I forhold til eleverne i den vestlige del af kommunen, er det den optimale løsning. De kan herefter benytte samme busruter såvel til- som fra skole. Afgangstiderne fra buslommen ved gymnasiet kan ændres nogle minutter +- under hensyntagen til korrespondancer (ventetider) samt at bussen skal bruge 70 minutter til en tur/retur. Det foreslås, at uddannelsesstederne sætter sig sammen med henblik på koordinering af ringetider i forhold til bustider. Årlig udgift faste og variable omkostninger udgør jfr. kontrakten 32

1 tilkørsel + 2 hjemkørsler ca. 380.000 kr. (nuværende) Ny bus med 3 hjemkørsler ca. 380.000 kr. 1 tur ca. 68.000 kr. (variable omkostninger) Vælger udvalget alternativ 2 medfører hjemkørsel nr. 3 en merudgift på ca. 68.000 kr. pr. år. Det er også muligt at indsætte en ekstra bus under kontrakten under forudsætning af vognmandens godkendelse, årlig merudgift ca. 380.000 kr. for 3 hjemkørsler. Løsningen giver mulighed for at bevare gældende køreplan + alternativ 3 eller 4. Dersom der iværksættes hjemkørsel kl. 15.50 fra Grenaa med ankomst Auning kl. 16.29 og der skal være busforbindelser til skoledistrikterne Auning, Allingåbro, Langhøj og Rougsø, betyder det, at ruterne 9, 10, 11, 12, 13 og 14 skal køre en ekstra tur pr. dag. Busserne er til rådighed således: Rute 9 fra kl. 16.47 (57 min.) Rute 10 fra kl. 17.03 (58 min.) Rute 11 fra kl. 17.21 (49 min.) Rute 12 fra kl. 17.02 (52 min.) Rute 13 fra kl. 16.41 (31 min.) Rute 14 fra kl. 16.52 (47 min.) Dette anses derfor ikke at være en mulighed både på grund af ventetider og på grund af økonomi. Det skal bemærkes, at disse ruter kører under en anden kontrakt end rute 5.3 og at timeprisen derfor er en anden. Der afregnes pr. køreplanminut for samtlige busser. Årlig merudgift for at få ruterne 9-14 til at køre en ekstra tur er ca. 0,52 mio. kr., og der vil være op til 50 minutters ventetid i Auning. Hvis den gældende køreplan (og ringetiderne på ungdomsuddannelserne) ikke må ændres, men man alligevel ønsker, at få en ekstra hjemkørsel, hvor eleverne ikke strander i Auning uden korrespondancemulighed, er dette altså kun muligt, hvis der indsættes en bus nr. 2. Dette koster ekstra 0,38 mio. kr. pr. år (faste omkostninger og 3 hjemkørsler = alternativ 2). 33

Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser afhænger af den løsning der vælges. Det bemærkes, at der er afsat 0,5 mio. kr. i budgettet fra 2015 til forbedring af den kollektive trafik. Det skønnes, at en merudgift på 68.000 kr. kan afholdes inde for det eksisterende budget. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Notat antal brugere Rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa 138511/14 2 Åben 2 henvendelser om transport mellem Grenaa og Auning for elever på 138508/14 ungdomsuddannelse 3 Åben Køreplan rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa, alternativer 138506/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Drøftet, idet det på mødet udleverede alternativ 5, som er vedlagt beslutningsprotokol, vælges, hvilket medfører en merudgift på ca. 106.000 kr., der finansieres af konto for kollektiv trafik. Dog rettes alternativ 5, tidspunkt 15.25 til 15.29. 34

14. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget 00.01.00.P35 14/640 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er udarbejdet vedlagte forslag til arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget i 2014. Af arbejdsplanen for miljø- og teknikudvalget fremgår miljø- og teknikudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i miljø- og teknikudvalget 2014. Arbejdsplanen opdateres løbende. Udsatte punkter: Mobilitetsplanen: Udsættes til november Spildevandsplan 2. behandling: Udsættes til december Klimatilpasningsplan 2. behandling: Fortsat til høring Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at miljø- og teknikudvalgets arbejdsplan godkendes. Bilag: 1 Åben Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan 28. oktober 2014 131274/14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Godkendt, idet der kommer et punkt på miljø- og teknikudvalgets mødet i november 2014 om udpegning af medlemmer til Kollektiv Trafikråd. 35

15. Meddelelser / efterretninger 00.01.00.I00 14/582 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fra udvalgets medlemmer Fra udviklingsdirektøren Forvaltningen orienterer om ansøgninger om byggetilladelse. Forvaltningen orienterer om gadelys. 09.17.18P19 14/4554 Miljøgodkendelse af husdyrbrug, Neergaardsmindevej 7 09.17.18P19 14/4784 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Elkjærslundvej 2 09.17.18P19 14/9789 Tillæg nr. 5 til miljøgodkendelse, Grønnevej 11 og 13 09.17.17P19 14/15860 Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse, Skovgårdevej 24 B 09.17.16P19 14/9461 Tilladelse til udvidelse af dyreholdet - Robstrupvej 2 B Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller ovennævnte til efterretning. 36

Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den 28-10-2014 Til efterretning. 37

16. Opkøb af ejendomme i Auning 01.11.20.P00 13/21413 Lukket sag Sagsgang: MTU, ØK, KB 38

Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo september 2014. 1. Bilag til budgetopfølgning for MTU, ult. sept. 2014.pdf (137890/14) 2. Anlæg ult september 2014.pdf (137889/14) 4. Erstatningskrav til forventet fredningskendelse, Anholt. 1. Forventet fredningskendelse. (118188/14) 2. Notat - beskrivelse af erstatningskrav vedr. fredningskendelse (134179/14) 5. Status vedrørende Landsbyfornyelsespuljen 2014 1. Status over indkomne ejendomme (133480/14) 6. Administration af private fællesveje 1. Zonekort med markering af 6 byområder i landzonen (uden Anholt By).pdf (131360/14) 2. Zonekort Anholt med markering af Anholt By (131491/14) 7. Parkeringsbekendtgørelse 1. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune - udkast af 20. oktober 2014 (136081/14) 2. Parkeringsbekendtgørelse for Norddjurs Kommune af 1. april 2007.pdf (133505/14) 3. Færdselslov - uddrag med ændringslov nr. 169/2014 (130667/14) 4. Østjyllands Politi - høringssvar vedr. udkast af 3. oktober 2014 (136138/14) 8. Affaldsplan 2014-2024 1. Affaldsplan 2014-2024 - Høringsnotat.pdf (132911/14) 2. Affaldsplan 2014-2024 - Affaldsplan 2014-2024 Sammenfatning.pdf (132910/14) 3. Affaldsplan 2014-2024 - Affaldsplan 2014-2024.pdf (132909/14) 9. Grenaa Marina 1. Lejekontrakt (133557/14) 10. Driften af Randers Fjord Færgefart 1. Bilag 1: Betjeningsoverenskomst (130109/14) 11. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet 1. Forslag til besvarelse af brev fra brøndejerforeningen (130461/14) 2. Henvendelse fra Dansk Brøndejerforening om nitrat i drikkevandet (129670/14) 12. Kommunalt ejet landbrugsjord 1. Fortegnelse over landbrugsparceller 2014 (132842/14) 2. Bilag 15A (131875/14) 3. Bilag 15 (131873/14) 4. Bilag 14A (131870/14) 5. Bilag 14 (131868/14) 39

6. Bilag 13A (131464/14) 7. Bilag 13 (131460/14) 8. Bilag 12A (131456/14) 9. Bilag 12 (131450/14) 10. Bilag 11A (131444/14) 11. Bilag 11 (131441/14) 12. Bilag 10A (131410/14) 13. Bilag 10 (131407/14) 14. Bilag 9A (131399/14) 15. Bilag 9 (131397/14) 16. Bilag 8A (131367/14) 17. Bilag 8 (131356/14) 18. Bilag 7A (131325/14) 19. Bilag 7 (131323/14) 20. Bilag 6A (131306/14) 21. Bilag 6 (131282/14) 22. Bilag 5A (131278/14) 23. Bilag 5 (131275/14) 24. Bilag 4A (131258/14) 25. Bilag 4 (131256/14) 26. Bilag 3A (131253/14) 27. Bilag 3 (131251/14) 28. Bilag 2A (131250/14) 29. Bilag 2 (131248/14) 30. Bilag 1A (131243/14) 31. Bilag 1 (131225/14) 13. Orientering om transport mellem Grenaa og Auning for elever i 10. klasse og på ungdomsuddannelse 1. Notat antal brugere Rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa (138511/14) 2. 2 henvendelser om transport mellem Grenaa og Auning for elever på ungdomsuddannelse (138508/14) 3. Køreplan rute 5.3 Auning - Ørum - Grenaa, alternativer (138506/14) 14. Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget 1. Miljø- og teknikudvalget - arbejdsplan 28. oktober 2014 (131274/14) 40