RAPPORT FRA SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS UDVALGSTUR TIL BERLIN



Relaterede dokumenter
Udkast maj Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

UDVALGSTUR TIL BERLIN

Indstilling. Status på den sundhedspolitiske indsats og anbefalinger til ny sundhedspolitik Resume

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Indstilling. Omsorgspolitik for Sundhed og Omsorg. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Udviklingen betyder, at antallet af demente og borgere med kroniske sygdomme vil stige markant.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar Århus Kommune

Indstilling. Ændret organisering af korttidspladser. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 13. september 2006.

Indstilling Aarhus Kommune Sundhed og Omsorgs overtagelse af Aarhus Bymuseum, Carl Blochs Gade Resume 2. Beslutningspunkter

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

DAGSORDEN og referat. til. Ældrerådets 21. ordinære møde tirsdag den 12. december 2017 kl til ca I Frichsparken, vær 1.

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

Samarbejde på tværs af sektorer er vejen frem! D Temadag Fagligt selskab for Hygiejnesygeplejersker. Overskrifter :

Anlæg Om- og nybygning på Marselisborg Centret

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

DAGSORDEN og referat. til. Ældrerådets 12. ordinære møde samt sommermøde tirsdag den 20. juni 2017 kl til ca

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79a. Albertslund Kommune 2018

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Indstilling. Ombygning af de beskyttede boliger på Gudrunsvej 78 til moderne plejeboliger støttetilsagn til ombygning til. plejeboliger.

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Referat. fra. Ældrerådets møde torsdag den 2. maj 2019 kl til Sted: Frichsparken, Lokale 1.86

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældre- og Handicapudvalget

Alder bedst i Horsens VOKSEN OG SUNDHED

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Ældrepolitikken udkast

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Referat. fra. Ældrerådets møde tirsdag den 9. april 2019 kl til Sted: Frichsparken, Lokale 1.86

DAGSORDEN og referat. til. Ældrerådets 9. ordinære møde tirsdag den 24. april 2018 kl til ca I Frichsparken, vær 1.

Allerød Kommunes ældrepolitik

Der er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Spørgsmål 1: Hvordan er forholdet mellem fastansatte og vikarer på lokalcenter Ceres og i vore plejeboliger generelt?

DAGSORDEN og referat. til. Ældrerådets 23. ordinære møde tirsdag den 13. december 2016 kl til ca I Frichsparken, vær 1.

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

De gamle og valgene: Hvad svarer kandidaterne?

Til Magistraten Fra Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling Dato 21. november 2016

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Midlertidigt ophold i Ærø Kommune

Etnisk mangfoldighed i ældreplejen 25. september 2008

Beskrivelse af opgaver

NOTAT. 18. maj Ældreudvalget

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik

PROJEKT Undervisning og træning af sundhedspersonale i den kinesiske ældresektor

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Værdighedspolitik FORORD

Inspiration til aktiviteter i jeres kommune. Året for aktiv aldring og Generationernes

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Borgmesteren: Vi går videre til sag nummer 22 fra Sundhed og Omsorg, nye fælles løsninger caféer som samlende kraft.

DAGSORDEN og REFERAT. til. Ældrerådets 14. ordinære møde tirsdag den 18. september 2018 kl I Frichsparken, vær 1.86

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Gribskov Kommune Ældre og Omsorg (Dagsorden) :00 Rådhuset, Lokale 505

KristenDemokraternes Sundhedspolitiske Program

HHX indsats Rusmidler og trivsel

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Generelle oplysninger

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Demensstrategi

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

VELKOMMEN TIL BY OG KULTURUDVALGET INTRODUKTIONSPROGRAM

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Transkript:

RAPPORT FRA SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS UDVALGSTUR TIL BERLIN 9.-12. november 2010 Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 1 af 15

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Rehabilitering og genoptræning Borgeren tilbage i eget hjem... 3 1.2 Alternative boformer... 3 1.3 Sunde borgere i en sund by... 4 2.0 Fagligt program... 5 2.1 Besøg i parlamentet i Berlin... 6 2.2 Borgeren tilbage i eget hjem Besøg på Brandenburger Klinik Wandlitz... 8 2.3 Alternative boformer Besøg på DETA-MED... 9 2.4 Alternative boformer Besøg hos Schwulen Beratung... 10 2.5 Alternative boformer Sonnenhaus... 11 2.6 Sunde borgere i en sund by Badeschiff... 12 2.7 Sunde borgere i en sund by Mellowpark... 13 3.0 Evaluering... 14 3.1 Rammerne for turen... 14 3.2 De enkelte besøg... 14 3.3 Det videre arbejde... 14 Deltagerliste Fra udvalget: Dorthe Laustsen (SF), Thomas Medom (SF), Kate Runge (V), Peder Udengaard (S), Anne Mette Villadsen (K) & Hanne Vinther (S). Fra forvaltningen: Direktør Hosea Dutschke, Bygningschef Jan Radzewicz, Fuldmægtig Otto Ohrt, Forvaltningschef Mads Gammelmark & Forvaltningschef Kirstine Markvorsen. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 2 af 15

1. Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget var fra den 9.-12. november 2010 på studietur til Berlin. Emnerne for udvalgsturen var: Tema 1: Tema 2: Tema 3: Rehabilitering og genoptræning - Borgeren tilbage i eget hjem Alternative boformer Sunde borgere i en sund by 1.1 Rehabilitering og genoptræning Borgeren tilbage i eget hjem Århus Kommune har ansvaret for genoptræning efter sygehusudskrivning samt generelle sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver. Århus Kommune indgår sammen med praksissektoren og sygehusene både i driften og udviklingen på sundhedsområdet. Opgavefællesskabet betyder, at parterne er blevet mere afhængige af hinanden. Det betyder, at ændringer i en myndighed får hurtigt afledte konsekvenser i en anden myndighed. Ovenstående betyder, at Århus Kommune skal være klar til at indgå i løsningen af flere og nye behandlingsopgaver, og indgå i udviklingen af nye samarbejds- og samspilsmodeller med regionen om opgaveløsningen på sundhedsområdet. De accelererede patientforløb har resulteret i, at kommunernes hjemmepleje har fået flere opgaver også behandlingsopgaver. Det ses bl.a. i forhold til den store gruppe af borgere med kronisk sygdom og i forhold til borgere, der har været i kirurgisk behandling. Århus Kommune har begyndende erfaringer med behandling i eget hjem dels via samarbejdet med geriatrisk afdeling, dels via de accelererede patientforløb, hvor borgeren udskrives tidligere i forløbet. Et af formålene med udvalgsturen var derfor at hente yderligere inspiration til dette arbejde. 1.2 Alternative boformer I Danmark er det normen, at borgerne blandes i pleje- og ældreboligbyggerierne. Diskussionen om at bygge boliger for bestemte grupper af borgere er dog blevet relevant i forbindelse med den modernisering af pleje- og ældreboligmassen, som mange kommuner står overfor. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 3 af 15

For eksempel stiger andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og undersøgelser viser, at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Det betyder, at flere ældre nydanske borgere bliver brugere af ældreplejen. Der er derfor behov for at inddrage denne forandring i tilrettelæggelsen af ældreplejens tilbud og ligeledes overveje, om og hvordan boligudformningen skal tage højde for dette. Mange interesseorganisationer forsøger desuden at påvirke kommunerne til at bygge boliger, der netop imødekommer de specielle behov, som deres brugere har. Her kan der være tale om forskellige fysiske og psykiske diagnoser, men også forskellige interessefællesskaber har været nævnt i debatten. Ensomhed blandt ældre er desuden et tema, som bliver mere og mere aktuelt. Tal fra Ensomme Gamles værn viser, at mindst 40.000 personer i Danmark over 65 år føler sig ensomme. Tager man dem med, som indimellem føler sig forladt er tallet 112.000. Ensomheden viser sig desuden at være værst blandt de borgere, som er over 80 år. Borgernes store mangfoldighed stiller nye krav til ældreplejens medarbejdere og de fysiske rammer. Samarbejdet omkring de daglige rutiner bliver kontant udfordret, og der er behov for opkvalificering og viden for at undgå utilstrækkelighed i de eksisterende tilbud. Udfordringen er derfor, hvordan Århus Kommune håndterer forskelligheden og samtidig sikrer, at de boformer, kommunen vælger, er med til at skabe fællesskaber, der kan forebygge ensomhed blandt ældre. Udvalgsturen skulle derfor også gerne give inspiration til at diskutere løsninger og muligheder for at skabe nye fællesskaber og samtidig bibeholde mangfoldigheden i ældreplejen. 1.3 Sunde borgere i en sund by Udgangspunktet i Århus Kommunes sundhedspolitik er, at Århus Kommune skal understøtte en sund livsstil hos borgerne. Det betyder også, at sundhed skal tænkes ind i byplanlægningen, hvis vi ønsker en by, der opfordrer til leg og bevægelse. Indretningen af vores byrum er dog ofte meget konventionel. I Berlin var målet at se eksempler på, hvordan sundhedsfremme bliver tænkt ind i byrummet, hvilket gerne skulle give inspiration til, hvordan Århus kan skabe et byrum og et landskab med nye, bredere og alternative udfoldelsesmuligheder. Hvilket kunne være arkitektoniske projekter af forskellig størrelse og betydning eller nye anvendelsesmuligheder af byens pladser, parker og gader. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 4 af 15

2.0 Fagligt program TIRSDAG D. 9. NOVEMBER Afrejse fra Danmark, Århus. ONSDAG D. 10. NOVEMBER 9.00 Brandenburg Klinik Wandlitz v. Professor og Doktor Michael Jöbges, Leder Michael Schneider & Leder af Rehabiliteringen Eric Herschel. 14.00 Badeschiff v. Arkitekt Gilbert Wilk 15.30 Parlamentsbesøg i Berlin v. Repræsentanter fra Landesparlamentet Sylvia von Stieglitz (FDP), Ûlker Radziwill (SPD) & Dr. Wolfgang Albers (Die Linke) TORSDAG D. 11. NOVEMBER 10.00 Besøg på DETA - MED v. Daglig leder Juta Herbrechtsmeier 14.00 Mellowpark v. Marketingschef Jens Verner 16.30 Schwulen Beratung Berlin v. Administrerende direktør Marcel de Groot & Medarbejder Ulli Pollack FREDAG D. 12. NOVEMBER 9.30 Sonnenhaus v. Eva og Aribert Engel som repræsentanter for generationen af bedsteforældre, Anita Engelmann som repræsentant for generationen af forældre, Max Opitz og Maik Tramer som repræsentanter for generationen af børn, samt Max Opitz. Afrejse fra Tyskland, Berlin. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 5 af 15

2.1 Besøg i parlamentet i Berlin Parlamentet i Berlin www.parlament-berlin.de Udvalget besøgte Berlins Landesparlament, hvor tre repræsentanter fra Landesparlamentet i Berlin tog imod udvalget. De tre repræsentanter var: Sylvia von Stieglitz (FDP): Ældreordfører http://de.wikipedia.org/wiki/sylvia_von_stieglitz Ûlker Radziwill (SPD): Socialordfører http://www.uelker-radziwill.de/ Dr. Wolfgang Albers (Die Linke): Sundhedsordfører http://de.wikipedia.org/wiki/wolfgang_albers Alle tre repræsentanter gjorde rede for den meget trængte økonomiske situation for Berlin. Alene i renter har Berlin en gæld på 6,2 mio. euro om dagen. Trods den økonomiske situation var der dog en række tiltag, som kunne give inspiration i en dansk kontekst: 1) Tyskland har en større tradition for inddragelse af civilsamfundet i den offentlige service, og dette er også et element, der i Berlin inddrages, i løsningsmulighederne i forhold til manglende hænder. 2) Velfærdsteknologiske løsninger indgår også i arbejdet med at løse fremtidens udfordringer. Eksempelvis har man fået integreret et kaldesignal i de ældres nødkald, så dyre nødkald kan spares samtidig med, at der skabes større tryghed hos de ældre. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 6 af 15

3) Berlin-modellen Berlin har 200 plejehjem, og heraf har 35 en læge. Dette betyder færre indlæggelser og bedre løsninger ude lokalt, hvilket er noget man arbejder med at udbrede til resten af plejehjemmene. 4) Fælles informationscentraler for ældre Flere ældre føler sig utilpasse eller usikre ved at skulle henvende sig til de offentlige myndigheder. Derfor har man oprettet en række informationscentraler, hvor kun ældre kan henvende sig, og hvor de ældre får hjælp til at finde ud af forskellige spørgsmål. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 7 af 15

2.2 Borgeren tilbage i eget hjem Besøg på Brandenburger Klinik Wandlitz Brandenburg Klinik Wandlitz, Brandenburgallee 1, 16321 Bernau-Waldsiedlung. Telefon: (030) - 233 69070 www.brandenburgklinik.de Udvalget besøgte rehabiliteringsparken i Wandlitz, som er bygget op ude i det gamle Stasihovedkvarter. Parken indeholder 7 klinikker som har 1000 sengepladser, hvoraf 150 er deciderede sygehussenge. Opgaverne i forhold til genoptræningen for borgerne vindes gennem licitation i hele Tyskland. Et af hovedproblemerne i den tyske genoptræningsindsats er finansieringen af genoptræningsindsatsen. Genoptræningsindsatserne afhænger af de satser, som de enkelte sygekasser betaler. Derfor kan der ofte være et enormt tovtrækkeri vedrørende finansieringsansvaret. Til gengæld arbejder klinikken med en meget smidig og faglig interessant facemodel, hvor borgeren genoptræning ændres i takt med, hvilken fase borgeren er i. Denne fasemodel er vedlagt som bilag A. På hjælpemiddelområdet er det også et problem, at der er flere betalere. Forskellige hjælpemidler er betalt af forskellige kasser, hvilket godt kan give problemer for den helhedsorienterede indsats. Af interessante tiltag i Tyskland på hjælpemiddelområdet blev vi introduceret til en 2-årig uddannelse som medicinsk produktrådgiver, som er en mere teknisk sundhedsuddannelse, der står for at visitere borgerne til ydelserne. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 8 af 15

2.3 Alternative boformer Besøg på DETA-MED DETA-MED Tagespfleinrichtung Turmstrass 21, 10559 Berlin www.deta-med.de DETA-MED var udvalgets første besøg under temaet alternative boformer. DETA-MED er et dagplejehjem for indvandrere med tyrkisk baggrund. Som det blandt andet fremgår af billedet, gør daghjemmet meget ud af at bevare og beskæftige sig med borgernes kulturelle arv, hvilket især er vigtigt for de ældre tyrkiske indvandrere, der ikke har levet hele deres liv i Tyskland. Besøget gav anledning til at diskutere, hvorvidt der skal tages hensyn til kulturelle mindretal i indretningen af den kommunale pleje. Er det hensigtsmæssigt at samle kulturelle mindretal for at sikre gode fællesskaber blandt ældre, så man sikrer sig mod eksempelvis ensomhed hos ældre, eller vil sådanne tiltag være uhensigtsmæssig, da vi også skal undgå polarisering blandt ældre? Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 9 af 15

2.4 Alternative boformer Besøg hos Schwulen Beratung Mommsenstraße 45 10629 Berlin Charlottenburg www.schwulenberatungberlin.de Udvalgets andet besøg vedrørende alternative boformer var hos organisationen Schwulen Beratung, som er en organisation, der arbejder for homoseksuelles rettigheder i det tyske samfund. De to repræsentanter for organisationen, administrerende direktør Marcel de Groot og medarbejder Ulli Pollack, gav et indblik i diskriminationen af homoseksuelle i Berlin. Her fik vi indblik i organisationens arbejde med at danne netværk og rådgive og hjælpe mennesker med den diskrimination, som de møder fra omverdenen. De to repræsentanter fremlagde desuden planerne for et hus, hvor der skal bo ældre homoseksuelle borgere. Tanken er at skabe et fælles hus og et fællesskab blandt ældre homoseksuelle, så der tages hånd om den ensomhed og den fremmedgjorthed, som mange ældre homoseksuelle føler. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 10 af 15

2.5 Alternative boformer Sonnenhaus Sonnenhaus e.v. Niederschöneweide, Flutstrasse 1 http://www.berlin.de/special/wohnen/alter/ wie/musterprojekt/sonnenhaus/index.php Det sidste stop i forhold til emnet Alternative boformer var Sonnenhaus, som er et kollektiv på tværs af generationer. Hver enkel familie har deres egen lejlighed i komplekset, men man har fælles regler og fællesaftener i huset. Den yngre generation gjorde især opmærksom på muligheden for at bruge bedsteforældrene aktivt i forhold til børnepasning osv., men den ældre generation gav udtryk for det dejlige evd at kunne holde sig i gang og stadig have en funktion i familien. Sonnenhaus kan således siges at være et moderne bevis på nogle af de karaktertræk, man ser hos den sydeuropæiske velfærdsstat, hvor familien betyder meget, og hvor man her har bygget et helt lejlighedskompleks til formålet. I en dansk kontekst understregede besøget nødvendigheden af, at vi tænker anderledes i forhold til boliger til ældre. De ældre skal have en funktion og en aktiv hverdag, hvis de ikke skal nedslides på fysisk og psykisk. Et samarbejde med boligforeningerne i forhold til at sikre mangfoldigheden på tværs af generationer blev drøftet som en mulighed. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 11 af 15

2.6 Sunde borgere i en sund by Badeschiff Sonnenhaus e.v. Niederschöneweide, Flutstrasse 1 http://www.berlin.de/special/wohnen/alter/ wie/musterprojekt/sonnenhaus/index.php Badeschiff er et søbad I Berlin en swimming pool placeret i floden Spree. BADESCHIFF blev udviklet af AMP Architectos sammen med arkitekten Gil Wilk og blev bygget af kunstneren Susanne Lorenz. Badeschiff er et af de hotteste steder i Berlin: en swimming pool med open-air bar, koncertsted, panoramaudsigt og scene adgang. Om vinteren er der sauna, wellness og kurbad. Vi blev vist rundt af arkitekten Gilk Wilk. Badeschiff er et eksempel på, hvorledes man med relativt få midler (2 mio.) kan skabe et åndehul midt inde I byen, hvor især de unge kan boltre sig. Aarhus som by ligger ud til have tog har I forvejen mange muligheder i den retning. Det nye byggeri på havnen har også allerede I løbet af sommeren haft lignende tilløb, og mulighederne for at få forskellige miljøer på de nye havnearealer blev diskuteret og drøftet. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 12 af 15

2.7 Sunde borgere i en sund by Mellowpark An der Wuhlheide 256, 12555 Berlin http://www.mellowpark.de/ Mellowpark er en aktivitetspark, hvor mange frivillige er gået sammen om at skabe aktiviteter og et aktivt miljø midt i Berlin. Området er plaget af en række højreekstremistiske grupperinger, der især forsøger at rekruttere blandt de unge. Initiativet er derfor også ment som et alternativ til de unge, så de ikke går og keder sig og dermed bliver fristet af at blive en del af et højreekstremt miljø. Parken danner rammen om en række aktiviteter lige fra skateboardramper, forhindringsbaner, koncerter osv. Vi så en række af aktiviteterne og fik desuden et indblik i det frivillige arbejde i parken. Især det demokratiske element, hvor de unge har meget stor indflydelse på beslutninger gav anledning til nogle overvejelser mht. lignende tiltag I Aarhus. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 13 af 15

3.0 Evaluering Deltagerne på udvalgsturen blev stillet 3 spørgsmål: 1: tre gode ting ved turen. 2: 3 mindre gode ting ved turen og 3: tre ting de vil arbejde videre med. 3.1 Rammerne for turen Der er bred enighed om, at hotellet og opholdet I Berlin var positivt. Selve logistikken og den megen transport mellem stederne især om torsdagen er der kritik af, omend enkelte påpeger, at det også gav mulighed for at opleve lidt af Berlin. Generelt er der også kritik af, at der ikke var mere tid til at opleve Berlin. Selve emnerne for turen er deltagerne begejstrede for, men det bliver også nævnt, at emnerne ligger for langt fra hinanden, og at emnerne er for langt fra kerneopgaverne I Sundhed og Omsorg. Omvendt er der også ros til en anderledes studietur, end den der traditionelt arrangeres. 3.2 De enkelte besøg Evalueringen af de enkelte steder bærer meget præg af de enkelte deltageres interesser. Alle besøg bliver af mindst to deltagere rost. Der er dog generelle tendenser: 1) Besøget I Rehabiliteringsklinik Wandlitz er det mest populære besøg og besøget i parlamentet det mindst populære. 2) Det er især medarbejderne fra forvaltningen, der roser Wandlitz, hvorimod politikerne er noget mere spredte. 3) Mellowparkbesøget deler vandene med enten megen ros eller kritik. 4) Besøget hos Schwulen Beratung og DETA-MED får ros, hvorimod færre hæfter sig ved besøget I Sonnenhaus og Badeschiff. 3.3 Det videre arbejde Flere nævner, at de med inspiration fra Wandlitz vil arbejde videre med rehabiliteringsopgaven I samarbejde med Region Midtjylland. Specifikt nævnes faseopdelingen på Wandlitz som en mulighed. Andre hæfter sig ved nogle af de lidt anderledes ting fra udvalgsturen. Arbejdet med at sikre mangfoldigheden og mulighederne for forskellige fællesskaber I ældreplejen bliver nævnt, herun- Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 14 af 15

der muligheden for et netværk for homoseksuelle, boformer med flere generationer og dagpladser på plejeområdet. Til sidst nævnes det også, at muligheden for demokratisk involvering af borgerne I sammenkobling med udvikling af et sundt bymiljø også er en mulighed, der kan arbejdes videre med. Magistratens 3. afdeling, Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune Side 15 af 15

Regnskab for udvalgets studietur til Berlin d. 9. 12. november 2010 Hotel Ellington, ophold 37.885,37 Forestilling Chamäleon 3.463,60 Klartext, tolkning 6.234,43 Fortæring 15.189,60 SAS, fly 31.449,00 Lufthavnsbus, tur/retur 1.575,00 Transport i Berlin 6.807,20 Gaver 3.144,00 Diverse 203,54 Oplæg 2.402,00 Diæter I alt 108.353,74 Pris pr. deltager: 9.850,34 11 Deltagere: Rådmand Dorthe Laustsen, Thomas Medom, Kate Runge, Peder Udengaard, Anne Mette Villadsen, Hanne Vinther, Hosea Dutschke, Jan Radzewicz, Mads Gammelmark, Kirstine Markvorsen, Fuldmægtig Otto Ohrt.