Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i ejendommen. Taastrup Hovedgade 55B, st., 2630 Taastrup. Rapport nr

Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i ejendommen Taastrup Hovedgade 55B, st., 2630 Taastrup Rapport nr. 161059 21. oktober 2016

Høje-Taastrup Kommune Teknik- og Miljøcenter Bygaden 2 2630 Taastrup Att.: Gitte Cassias Frederiksberg, den 21. oktober 2016 B & H sagsnr.: 161059 Deres sagsnr.: Sign.: Jakob Helstrup Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i ejendommen Taastrup Hovedgade 55B, st., 2630 Taastrup Efter aftale med Gitte Cassias, Taastrup Kommune har vi besigtiget ejendommen Taastrup Hovedgade 55B, st., 2630 Taastrup. Besigtigelsen blev foretaget den 20. oktober 2016. 1. Formål Formålet med besigtigelsen var at udføre en skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i ejendommen Taastrup Hovedgade 55B, st., 2630 Taastrup. 2. Baggrund Det blev oplyst af Gitte Cassias, at der skulle foretages en bygningsbiologisk undersøgelse i ejendommen, da der var mistanke om, at bygningskonstruktionerne kunne være opfugtede samt indeholde forhøjede niveauer af skimmelsvampe. Det blev oplyst af lejer, at familien havde boet i ejendommen i ca. 4 år og der var foretaget partielle renoveringer i loft i entre, ydervæg i spisestue samt i gavlvæg i stue. 3. Konstruktion Kun relevante konstruktioner er beskrevet. Ejendommen var opført som ældre industriejendom i 1½ plan. Facadevæggene var udført som teglstensvægge med pudset overflade på udvendig side mod parkering og gadeside. Mod haveside var ydervæggene beklædt med profilerede metalplader som facadebeklædning. Dronning Olgas Vej 15A Tlf. 38 11 38 35 info@bhbr.dk CVR nr. 34 60 26 03 Bank konto: 2000 Frederiksberg Fax 38 11 38 05 www.bhbr.dk Medlem af F.R.I. 2750 2786558339

Langs med facadevæggene i entre, spisestue, stue og soveværelse var der udført lette forsatsvægge. Forsatsvæggene i de enkelte lokaler var opbygget forskelligt. Spisestue: 2 lag gips Plastdampspærre Ca. 100 mm mineraluld Bagmur (teglsten) Soveværelse: 1 stk. spånplade (vægbeklædning) Ca. 30 mm polystyren Plastdampspærre placeret på den kolde side Bagmur (teglsten) Stue: 1 lag gips 1 stk. spånplade Ca. 30 mm polystyren Bagmur (teglsten) Entre Krydsfinerplader (vægbeklædning) Indervæggene var udført som teglstensvægge samt som lette vægge med gipspladebeklædning. Enkelte indervægge var beklædt med krydsfinerplader. Gulvkonstruktionen 1 var udført som nyere støbt betondæk med laminatparket som gulvbelægning. Der var udført undergulv med træfiberplader og gulvplanker. I entre, badeværelse og køkken var der udført klinker som gulvbelægning. Loftsbeklædningen var udført med pin-up plader. Tagkonstruktionen var udført med lav hældning samt som sadeltag med bølgeeternit som tagbelægning. Ejendommen var opvarmet med radiatorer og gulvvarme. Ventilationsforholdene var ukendt, der blev registreret friskluftskanal med ukendt effekt. 1 Gulvkonstruktionerne var opbygget forskelligt, og der kan være stort variation i gulvopbygningen som ikke blev undersøgt. Side 3 af 18

Fig. 1 Udsnit af ejendom mod parkering 2 1 1. Tagkonstruktion med lav hældning 2. Sadeltag med bølgeeternit Fig. 2 Udsnit af ejendom mod haveside 2 1. Facadevæggene var udført i teglsten. Der var ikke udført sokkel 2. Der var monteret partielle metalplader som facadebeklædning 1 Side 4 af 18

4. Metode Stueplan i ejendommen blev gennemgået visuelt. Ved besigtigelsen blev der etableret huller i gulv- og vægkonstruktionerne. Fugtforholdene i murværk blev målt som fugtvariationer med Gann Hydromette, Compact B og UNI 1. Træfugtindhold [%] blev målt med Gann Compact B. Relativ luftfugtighed [%] blev målt med Gann RH-T. Fugtværdier (vejledende) Tørt Fugtigt / vådt Måling af fugt i teglsten (Digits) 0 70 D 71 160 D Måling af fugt i beton (Digits) 0 90 D 91 160 D Måling af relativ luftfugtighed [%] < 75 % 76-100 % Måling af fugt i gips (Digits) 0 40 D 41 160 D Måling af træfugt fodpaneler, etc. [%] 8 15 % 16 27 % Tabel 1. Forklaring til måleværdier. Fugtværdier (vejledende) Relativ luftfugtighed - inde Årstid Relativ luftfugtighed [%] 40-45 % ved 20 C December - marts Relativ luftfugtighed [%] 50-60 % ved 20 C April juli Relativ luftfugtighed [%] 60-70 % ved 20 C August - oktober Relativ luftfugtighed [%] 45-55 % ved 20 C November Tabel 2. Relativ luftfugtighed variation i indeklimaet over året. Vi har udtaget 7 stk. Mycometer-test. MycoMeter-testen angiver mængden af biomassen baseret på enzymaktivitet, testen er udelukkende kvantitativ og inddeles i 3 kategorier. Mycometer-værdier på op til ca. 200 i prøver udtaget inde i gulv- og vægkonstruktionerne skal betragtes som acceptabelt. Side 5 af 18

5. Resultat Vægkonstruktioner Der blev registreret forhøjet vækst/forekomst af skimmelsvampe i vægkonstruktionerne bag forsatsvæggene i stue, spisestue og soveværelse, se fig. 4. Der blev registreret forhøjet vækst/forekomst af skimmelsvampe på den murede ydervæg i køkken bag underskabe, se fig. 5. Der blev registreret forhøjet vækst/forekomst af skimmelsvampe i indervæggen i køkken bag vægbeklædningen. Der blev registreret sporadisk synlige tegn på forekomst af skimmelsvampe/fugtskade i underskabe i køkken samt på vægoverflader i kammer, se fig. 3. Analyseresultat er angivet i tabel, bilag 1. Fig. 3 Udsnit af kammer 1. Der blev registreret opfugtning i ydervæggen samt forekomst af skimmelsvampe i ydervæggen samt på indervæggen mod soveværelse (gipsplade) 1 Side 6 af 18

Fig. 4 Udsnit af forsatsvæg/ydervæg i soveværelse 2 3 1 1. Spånplade 2. Polystyren 3. dampspærre på kold side 4. Bagmur med skimmel på ældre tapetbeklædning 4 Fig. 5 Udsnit af ydervæg i køkken bag underskabe 1. Der blev registreret ældre forekomst af skimmelsvampe på vægpuds 1 Der blev registreret opfugtninger i de murede ydervægge i spisestue, soveværelse og kammer. De målte fugtniveauer i vægkonstruktionerne lå på 140 150 Digits. Der blev ikke registreret opfugtninger i de murede ydervægge i stue og køkken. De målte fugtniveauer i vægkonstruktionerne lå på under 50 Digits. Der blev registreret partielle opfugtninger i indervæggene i køkken, spisestue, kammer og entre. Der blev registreret træfugtniveauer på 18 26 % i krydsfinerbeklædningen i entre. Side 7 af 18

Gulvkonstruktioner Der blev registreret forhøjet vækst/forekomst af skimmelsvampe på betondæk og flydespartel under gulvplanker (undergulv) i stue, se fig. 6. Der blev registreret et mindre forhøjet niveau af skimmelsvampe på betondæk under træfiberplader (undergulv) i kammer, se fig. 7. Analyseresultat er angivet i tabel, bilag 1. Fig. 6 Udsnit af gulvkonstruktion i stue 2 1 1. Gulvplanker (undergulv) 2. Der blev registreret forhøjede niveauer af skimmelsvampe på betondæk Fig. 7 Udsnit af gulvkonstruktion i kammer 2 1 1. Laminatparket, skumplast og træfiberplade (undergulv) 2. Der blev registreret et mindre forhøjet niveau af skimmelsvampe på betondækket Der blev registreret sporadiske opfugtning i betondækket (klinker) i entre, med fugtniveauer på op til 130 Digits. Der blev registreret et mindre forhøjet til et forhøjet fugtniveau i gulvkonstruktionen i kammer og stue, med fugtniveauer på 95 130 Digits (ca. 70,0 % RF ved 21 21,9 C). Side 8 af 18

Under gulvbelægningen i spisestue blev der registreret en relativ luftfugtighed (RF) på 74,8 % RF ved 22,6 C, se fig. 8. Der blev ikke registreret opfugtninger i betondækket i køkkent, det målte fugtniveau lå på under 60 Digits. Der blev registreret en relativ luftfugtighed (RF) på 53,0 % RF ved 23,0 C i indeluften på besigtigelsestidspunktet. Fig. 8 Udsnit af spisestue 1. Der blev registreret et mindre forhøjet fugtniveau i gulvkonstruktionen 1 Side 9 af 18

P7 P5 P3 P4 P2 P1 P6 Tegning 1 Plan Angiver prøveudtagningssteder i gulvkonstruktioner Angiver prøveudtagningssteder i vægkonstruktioner Angiver vægge som anbefales blotlagt og saneret (skadesomfang blev ikke bestemt) Bemærkning: Skadesomfang i gulvkonstruktioner blev ikke omfangsbestemt. Side 10 af 18

6. Konklusion På baggrund af undersøgelsen og analyseresultatet vurderer vi, at væg- og gulvkonstruktionerne i hele ejendommen (badeværelse undtaget) indeholder forhøjede skimmelsvampeniveauer i varierende omfang, som vil påvirke indeklimaet negativt i ejendommen. Vi anbefaler at ejendommen fraflyttes hurtigst muligt, samt at der udarbejdes en plan for skimmelsvamperenovering. Der er i nærværende rapport ikke taget stilling til eventuel rengøring af løsøre, som følge af kontaminering med skimmelsvampepartikler. Vi vil dog som minimum anbefale, at der foretages en grundig støvsugning af løsøre med støvsuger monteret HEPA-filter. For yderligere information vedr. helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger, henviser vi til pjece fra Sundhedsstyrelsen, som kan downloades på www.sst.dk/skimmel eller på vores hjemmeside. Vi vurderer at årsagen til opfugtningerne samt væksten af skimmelsvampe i gulv- og vægkonstruktionerne, primært skyldes opstigende grundfugt 2. Da der generelt ikke var indbygget dampspærre i forsatsvæggene, opstår der yderligere risiko for kondensdannelse på murværket bag forsatsvæggene. Indeluften kan trænge ud gennem forsatsvæggene, og fugten i luften vil kondensere når den rammer den kolde yder- og gavlvæg. Risikoen for vækst af skimmelsvampe forstærkes yderligere, hvis ældre vægbeklædninger ikke er fjernet på vægoverfladerne inden der er etableret forsatsvægge (soveværelse). Det er vores vurdering, at den registrerede vækst/forekomst af skimmelsvampe i bygningskonstruktionerne i ejendommen ikke er opstået som følge af uhensigtsmæssig brugeradfærd i ejendommen. Det er efter vores vurdering ikke muligt at undgå, at der opstår skjult vækst af skimmelsvampe i bygningskonstruktionerne, da bygningskonstruktionerne var udført forkert samt utidssvarende. Hermed vil fugt i konstruktionerne akkumuleres over tid, uden at det vil være muligt, at udtørre konstruktionerne naturligt ved ventilation. 2 Fugtniveauerne i gulvkonstruktionerne var meget varierende, hvilket indikerer, at der ved en tidligere renovering var udført et kapillarbrydende lag i terrændækket med varierende effekt. Årsagen til det forhøjede skimmelsvampeniveau, kan skyldes opfugtninger som følge af tidligere indbygget restfugt. Side 11 af 18

Vi har nedenstående vejledende anbefalinger: Områder med forhøjede niveauer af skimmelsvampe renoveres som angivet under Forslag til renovering/sanering. Gulv- og vægkonstruktionerne bør reetableres med uorganiske byggematerialer. Gulvbelægninger bør udføres som klinkegulve eller lign. hvor der er opstigende grundfugt. Hvis der projekteres med trægulve, bør der etableres kapillarbrydende lag eller indvendig fugtisolering ved udlægning af belægningsforsegler på betondækket som fx BASF Mastertop Ydervæggene bør kun efterisoleres indefra med fx Ytong, Microtherm-plader, iq- Therm plader eller porebeton, som monteres direkte på den murede væg, og hvor vægoverfladen ikke beklædes med tapet, væv eller lign. Indervæggene bør kun overfladebehandles med uorganiske materialer som fx BioRid, silikatmaling eller kalkfarve Da alle bygningskonstruktionerne i stueplan var opfugtede bør der projekteres med fugtisolering af bygningskonstruktionerne, se fx www.gi.dk Det skal som minimum sikres at der udvendigt fald på terræn væk fra ejendommen, og der skal etableres sokkel samt fugtsikring ved rendfundament/facadevægge. Regnvandsafledning skal udføres med tætte installationer, se fig. 9. Tagkonstruktionen blev ikke undersøgt, men vi vurderer, at der risiko for konstruktionsfejl som fx manglende ventilation Fig. 9 Udsnit af facade mod haveside 3 1 1. Nedløbsrør var ikke ført sammen ved bøjning 2. Fundamentet var kraftigt opfugtet. Opbygningen af ydervæggen var ukendt 3. Begge tagkonstruktioner kan have fejl som fx manglende ventilation ved tagfod 2 Side 12 af 18

7. Forslag til renovering/sanering Undersøgelsesområde: Stueplan. 7.1 Vægkonstruktioner Der blev registreret forhøjede niveauer af skimmelsvampe, se tegning 1. Omfang på forekomst af skimmelsvampe blev ikke bestemt og kan omfatte flere vægge. Renovering: I køkken demonteres alle underskabe. Vi anbefaler at alle underskabe som minimum afvaskes. Alle de markerede yder- og gavlvægge samt indervægge skal blotlægges til murværk fra gulv til loft. Eventuelt skjulte paneler etc. på de murede inder- og yder-/gavlvægge skal demonteres. Det blotlagte murværk i vægkonstruktionerne skal efterfølgende rengøres og afrenses med damp jf. Microclean-metoden eller afvaskes med et skimmelsvampedræbende middel som fx ProtoxHysan. Vi anbefaler at de blotlagte vægoverflader efterfølgende behandles med fx ProtoxDetoxy, silikatmaling, kalkfarve eller BioRid. Der bør ikke opsættes nye vægbeklædninger som fx tapet, væv eller lign. Se konklusion. 7.2 Gulvkonstruktioner Der blev registreret forhøjet vækst/forekomst af skimmelsvampe på betondæk i kammer og stue. Omfanget af forekomsten af skimmelsvampe blev ikke bestemt, men vi vurderer, at der er risiko for sporadisk forhøjede skimmelsvampeniveauer i gulvkonstruktionen i spisestue og soveværelse. Renovering: Gulvkonstruktionen i kammer og stue blotlægges til betondæk. Eventuelle limrester etc. på betondækket skal fjernes ved tyndslibning. De blotlagte betondæk i gulvkonstruktionerne skal efterfølgende rengøres og afrenses med damp jf. Microclean-metoden eller afvaskes med et skimmelsvampedræbende middel som fx ProtoxHysan. Side 13 af 18

7.3 Generelt Vi anbefaler at materialer som er inficeret med skimmelsvampe forsegles i plastsække, samt at vandrette overflader i de berørte rum efterfølgende og afslutningsvis støvsuges med støvsuger monteret mikrofilter (Hepa). Der kan eventuelt opsættes luftrensere eller etableres undertryk i skadesområderne under renoveringen. Der er i nærværende rapport ikke taget stilling til eventuel rengøring af inventar i ejendommen. Denne rapport udtaler sig kun om vækst / forekomst af skimmelsvampe på de angivne steder. Vi bistår gerne med råd og vejledning eller yderligere undersøgelser i sagen Med venlig hilsen Jakob Helstrup Cand.scient. Rådgivende biolog / Tømrer jakob@bhbr.dk Mobil 51511430 Bilag Bilag 1. Laboratorieanalyse Mycometer-surface Bilag 2. Skimmelsvampe Side 14 af 18

Bilag 1. Laboratorieanalyse Mycometer-surface Mycometer-surface angiver mængden af skimmelsvampebiomasse på en overflade baseret på enzymaktivitet. Enzymet findes i både mycelium (væv) og sporer i svampe. Mycometer-surface er udelukkende kvantitativ og inddeles i 3 kategorier: Prøve nr. = Mycometer-surface værdi 25. Niveauet af skimmelsvampe er ikke over normalt baggrundsniveau. = 25 Mycometer-surface værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelsen af ældre udtørrede skimmelsvampe. = Mycometer-surface værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultater i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvampe. Prøve Prøvested Kvantificering af svampebiomasse Afrensning Myco Rum Bygningsdel Værdi Før Efter værdi 25 26-450 450 P1. X 508 Stue Gulv, betondæk under undergulv P2. X 99 Kammer Gulv, betondæk/træfiberplade P3. X 1256 Køkken Ydervæg, puds X P4. X 345 Køkken Indervæg, puds bag tapet X P5. X 991 Soveværelse Ydervæg, puds/tapet bag forsatsvæg P6. X 451 Stue Ydervæg, puds bag forsatsvæg P7. X 2440 Spisestue Ydervæg, puds bag forsatsvæg Tabel. Kvantitativ analyse af skimmelsvampe på overflader. X X X X X Side 15 af 18

Bilag 2. Skimmelsvampe Svamperiget Svampene har deres eget rige Svamperiget (Mycota). Skimmelsvampene tilhører en stor og heterogen gruppe af svampe, som består af ca. 65.000 arter med ca. 3400 kendte arter i Danmark. Skimmelsvampene er små mikrosvampe, som har tilpasset deres levevis, så de kan leve i stort set alle miljøer fra benzin til den menneskelige organisme. Skimmelsvampe i industrien Skimmelsvampene er vigtige i industrien, hvor man udnytter de stoffer, som svampene danner: Antibiotika (penicillin) og enzymer/metabolitter til f.eks. vaskemidler og osteproduktion. Skimmelsvampene danner et netværk af tråde (hyfer), som samlet kaldes et mycelium. Skimmelsvampene formerer sig med sporer (konidier). Det er ofte sporerne, som giver skimmelsvampene de karakteristiske sorte og grønne farver. Skimmelsvampe og helbredsgener Skimmelsvampene er problematiske, når de gror i vores huse. Vækst af skimmelsvampe i vores indeklima er tegn på, at fugtigheden i indeklimaet er for høj. Vækst af skimmelsvampe på tapet. Langt de fleste skimmelsvampe lever af organisk materiale, som her hvor skimmelsvampene nedbryder cellulosen (træfibre) i tapetet. Skimmelsvampene kan producere en række forskellige stoffer, som kan virke generende i indeklimaet: Proteiner (allergener) β-(1-3)-d-glucaner (cellevægstoffer) Mykotoksiner (giftstoffer) Flygtige organiske forbindelser (MVOC er) Allergenerne (sporer) fra skimmelsvampene kan ved sporespredningen udvikle luftvejsallergi hos disponerede personer. Svampeallergenerne består af store molekylære proteinforbindelser. Sporer fra Alternaria sp (* 400, bar = 2 µm) Mykotoksiner produceres af en lang række skimmelsvampe og kan påvirke den menneskelige organisme negativt. Det er ikke belyst, hvordan giftstofferne fra skimmelsvampene påvirker mennesker, men de kan formodentlig b.la. svække vores immunforsvar. Side 16 af 18

MVOC er er gasformige lugtstoffer (mug lugt), som produceres af skimmelsvampene. MVOC er kan påvirke indeklimaet negativt ved at give en ubehagelig muggen lugt. Lugten kan sidde i tøj, møbler og virke generende i boligen. Om MVOC er kan give helbredsgener er endnu ikke belyst. Typiske reaktioner for personer, som opholder sig i bygninger med vækst af skimmelsvampe er: Irritationssymptomer af øjne og luftveje samt symptomer som hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Sporer (allergener) produceres og spredes af stort set alle skimmelsvampe. Derimod er mykotoksinproduktionen slægts- eller artsspecifik. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at kende skimmelsvampene på arts- eller slægtsniveau. Skimmelsvampe og fugtforhold Der er risiko for vækst af skimmelsvampe i boligen, hvis fugtigheden i boligen er for høj: Relativ fugtighed RF (luftfugtighed) over ca. 75 85 % ved 20 C. Normal fugt (RF) ca. 40 60 % afhængig af årstiden Materialefugtighed (træ) over ca. 17 20 % ved 20 C. Normal træfugtighed 8-12 %, indendørs Skimmelsvampe som typisk har vækst i bygninger (ca. 20 svampeslægter) kan opdeles efter deres vandkrav. De opdeles i 3 niveauer: Primære, sekundære og tertiære kolonisatorer, hvor de tertiære kolonisatorer kræver størst fugtighed (RF over 90 %). De tertiære kolonisatorer kaldes også for vandskadesvampe eller særlig biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS). Karakteristisk for vandskadesvampene er, at de kan danne mykotoksiner. Mycelium af skimmelsvampen Stachybotrys chartarum. S. chartarum er en vandskadesvamp (*400, bar = 2µm). Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene kan leve af de fleste materialer, hvis de blot indeholder lidt organisk materiale. I vægge kan der typisk være vækst af skimmelsvampe i tapet, væv og lim samt i karton på gipsplader. I gulve er det typisk træbaserede materialer samt linoleum, tæpper og lim som angribes. Side 17 af 18

I bygningskonstruktioner som vedvarende opfugtes f.eks. kondensdannelse på kolde vægge, anbefaler vi at alle organiske materialer fjernes og erstattes med uorganiske materialer. Eksempelvis ved at fjerne tapet og erstatte det med silikatmaling. Renovering / sanering efter angreb af skimmelsvampe Skimmelsvampene kan fjernes ved at udskifte de materialer, hvor der er vækst af skimmelsvampe eller ved at fjerne skimmelsvampene fra materialet: Afvaskning med et skimmelsvampe-dræbende middel som f.eks. Protox Hysan, Rodalon eller Klorin Dampafrensning med Micro clean -metoden uden brug af kemikalier Isafrensning eller anden mekanisk afrensning af overflader Valg af metode afhænger af den enkelte opgave. Ofte vil vi anbefale en kombination af flere metoder. Tagkonstruktion afrenses med isafrensning. Efterfølgende støvsuges tagkonstruktionen samt behandles forebyggende med Protoxskimmel. Hvis man i sin bolig registrerer problemer med fugt, er det afgørende at finde årsagen til fugt-indtrængningen og eliminere fugtkilden. Ved at udtørre eller fjerne opfugtede materialer kan man forhindre, at væksten af skimmelsvampe breder sig. Skimmelsvampe problem? Skimmelsvampe findes alle steder i naturen og i indeklimaet i vores huse. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at man altid tager udgangspunkt i den konkrete konstruktion. Kælderrum og tagkonstruktioner vil naturligt indeholde en højere forekomst af skimmelsvampe end beboelsesrum. En skimmelsvampeundersøgelse skal derfor belyse, om der er tale om en unormal højere forekomst / vækst af skimmelsvampe. Side 18 af 18