Vestsjællands Brandvæsen Plan for Risikobaseret dimensionering Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, og Sorø januar 2016
Indholdsfortegnelse Formål og baggrund 4 1.1 Formål 4 1.2 Udarbejdelsen af planen 4 1.3 Planens ajourføring 5 1.4 Opbygning af oplæg til serviceniveau 5 2 Risikoprofil for de fem kommuner 6 2.1 Befolkningsgrundlaget - Befolkning og befolkningssammensætning 6 2.2 Arealfordeling 7 2.3 Risikoobjekter 8 2.3.1 Infrastruktur 8 2.3.2 Særlige virksomheder 8 2.3.3 Militære anlæg 8 2.3.4 Kulturelle værdier 8 2.3.5 Naturområder 9 2.3.6 Større døgnbemandede institutioner 9 2.3.7 Steder med mange dyr 9 2.3.8 Særlige arrangementer 9 2.3.9 Særlige høje bygninger 9 2.4 Geografisk placering af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsen 10 2.5 Omfang og typer af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde 11 2.5.1 Fordeling af udrykninger på reelle, blinde og falske 11 2.5.2 Fordeling af udrykninger på opgavetyper 12 2.5.3 Fordeling af udrykninger på meldingsgrupper 13 2.5.4 Fordeling på måneder 13 2.5.5 Fordeling på ugedage 14 2.5.6 Fordeling på tid på døgnet 14 2.5.7 Jul og nytår 14 2.5.8 Samtidige hændelser 15 2.5.9 Tilkaldte assistancer 15 3 Fremtidigt serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen 16 3.1 Processen bag fastlæggelsen af serviceniveauet 16 3.2 Model for opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen 19 3.2.1 Overordnet organisation for Vestsjællands Brandvæsen 19 3.2.2 Operativt beredskab 19 3.2.3 Forebyggelse 35 3.2.4 Ressourcebehov til administration, drift og ledelse 36 3.2.5 Serviceopgaver, som løses af Vestsjællands Brandvæsen 37 4 Styring og opfølgning på den risikobaserede dimensionering 38 Side 2
4.1 Procedure for styring og opfølgning 38 4.2 Målsætning og måleparametre 38 Bilag: Bilag 1: Delrapport 1 - Risikoidentifikation Bilag 2: Delrapport 2 - Risikoanalyse Bilag 3: Delrapport 3 - Udrykningssammensætninger Bilag 4: Delrapport 4 - Aftaler Bilag 5: Delrapport 5 - Forslag til effektiviseringer Side 3
Formål og baggrund 1.1 Formål Formålet med denne plan er at udarbejde en plan for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen. Vestsjællands Brandvæsen er en sammenlægning af følgende kommuners beredskaber: - Holbæk Kommune, - Kalundborg Kommune, - Lejre Kommune, - Odsherred Kommune, - Sorø Kommune Planen tager udgangspunkt i en sammenskrivning af de fem kommuners tidligere godkendte planer for risikobaseret dimensionering. Baggrunden for udarbejdelsen af en plan for risikobaseret dimensionering samt et oplæg til serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici, samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at Vestsjællands Brandvæsen skal identificere og analysere de risici, som findes i de fem kommuner. Med udgangspunkt i identifikationen og analysen skal kommunalbestyrelserne i de fem kommuner fastlægge et serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen, samt dets organisation og virksomhed, som omfatter de lovpligtige aktiviteter for Vestsjællands Brandvæsen; forebyggende aktiviteter og operative aktiviteter, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, med senere ændringer. 1.2 Udarbejdelsen af planen Udarbejdelsen af planen for risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen er en sammenskrivning og ensretning af de fem kommuners tidligere godkendte risikobaserede dimensioneringer. I forbindelse med udarbejdelsen af planen er der foretaget en sammenskrivning af de fem kommuners: - Risikoidentifikation - Risikoanalyse - Oplæg til serviceniveau Forarbejdet og processen, der har ført til denne første plan for Risikobaseret dimensionering af Vestsjællands Brandvæsen har primært været foretaget i de enkelte kommuner, hvorfor denne plan for en stor dels vedkommende er baseret på de fem kommuners tidligere godkendte planer og rapporter, som har været omfattende og veldokumenterede. I forbindelse med udarbejdelsen af oplægget til denne plan blev der udarbejdet en række forslag til effektiviseringer, hvoraf nogle kan implementeres i denne plan, hvor i mod andre kræver mere dybdegående analysearbejde, se delrapport 5. Side 4
1.3 Planens ajourføring Planen skal ajourføring og revideres, hvis der sker væsentlige ændringer i forudsætningerne for Vestsjællands Brandvæsen, enten i form af ændrede risici eller ændret beredskab. 1.4 Opbygning af oplæg til serviceniveau Oplægget til serviceniveauet for beredskabet i de fem kommuner (Vestsjællands Brandvæsen) blev første gang forelagt og godkendt af den politiske styregruppe for Vestsjællands Brandvæsen på møde d. 9. oktober 2015. Planudkastet er opbygget af følgende overordnende afsnit: 1. Risikoprofilen for de fem kommuner. 2. Opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen. a. Overordnet organisering. b. Operativt beredskab. c. Forebyggende aktiviteter. d. Serviceopgaver, som skal varetages af Vestsjællands Brandvæsen for de fem kommuner. 3. Styring og opfølgning på det risikobaserede redningsberedskab. Side 5
2 Risikoprofil for de fem kommuner Risikoprofilen for de fem kommuner er opdelt i en beskrivelse af befolkningsgrundlaget, arealfordelingen, risikoobjekter og udrykningsstatistikken for det samlede område. Figur 1: Kort over Vestsjællands Brandvæsens område 2.1 Befolkningsgrundlaget - Befolkning og befolkningssammensætning Indbyggertallet fordelt på de fem kommuner. Kommune Indbyggertal Andel Indbyggere/km 2 Holbæk 69.353 33,5 % 113,4 Kalundborg 48.419 23,4 % 120,1 Lejre 27.112 13,1 % 84,2 Odsherred 32.757 15,8 % 92,5 Sorø 29.277 14,1 % 95,0 Samlet 206.918 100 % 100,7 Tabel 1: Indbyggertal 2. kvartal 2015, kilde Danmarks statistik Side 6
I området som Vestsjællands Brandvæsen dækker findes følgende større landsbyer og byer (udvalgte byer med flere end 2.000 indbyggere): By Indbyggertal By Indbyggertal Holbæk 26.961 Tølløse 3.728 Kalundborg 16.343 Asnæs 2.901 Sorø 7.754 Gørlev 2.441 Nykøbing Sjælland 5.195 Lejre 2.415 Høng 4.311 Svebølle 2.255 Jyderup 4163 Kirke Hyllinge 2.200 Kirke Hvalsø 4.035 Osted 2.157 Dianalund 4.003 Stenlille 2.073 Tabel 2: Indbyggertal i udvalgte større byer 2.2 Arealfordeling Det samlede arealet for Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er ca. 2.054 km 2 og fordeler sig som følger: Kommune Areal [km 2 ] Andel Holbæk 577,2 28,1 % Kalundborg 575,2 28,0 % Lejre 238,9 11,6 % Odsherred 354,1 17,2 % Sorø 308,3 15,0 % Samlet 2.053,7 100 % Tabel 3: Arealer, kilde Danmarks statistik Side 7
2.3 Risikoobjekter De væsentligste risikoobjekter i Vestsjællands Brandvæsens område: 2.3.1 Infrastruktur - Motorveje Holbæk Motorvejen, rute M21/23 Vest Motorvejen, rute E20 - Motortrafikveje Rute 23 (Skovvejen) (Holbæk og Kalundborg) - Hovedveje Rute 53 (Kr. Hyllinge-Kr. Sonnerup) Rute 14 (Roskilde-Næstved) Rute 23 (Tølløse-Kalundborg) - Jernbaner Roskilde-Kalundborg Holbæk-Nykøbing Sj. Høng-Tølløse - Færger Mols Linen (Odden) Samsø færgen (Kalundborg) Sejerøbugtens færger (Kalundborg) Rørvig Hundested (Odsherred) Rute 21 (Odden) (Odsherred og Holbæk) Rute 21 (Lumsås-Odden) Rute 57 (Holbæk-Sorø) Rute22 (Kalundborg-Næstved) Ringsted-Korsør 38 stationer/banegårde Orø færge (Holbæk Orø) Trækfærge til Orø (Holbæk) - Større havne Kalundborg Havn (Kalundborg) - Lufthavne / flyvepladser Gørlev Flyveplads (Kalundborg) Kalundborg Flyveplads (Kalundborg) Holbæk Flyveplads (Holbæk) Midtsjællands Svæveflyveklub (Sorø) - Broer Munkholmbroen (Holbæk og Lejre) - Tunneler Ingen 2.3.2 Særlige virksomheder - Virksomheder med særlige risici Strandmøllen (Holbæk) FDO lagre (Holbæk, Lejre og Kalundborg)) Statoil raffinaderi (Kalundborg) Lundbech A/S (Odsherred) Novo Nordisk (Kalundborg) Sommerland Sjælland (Odsherred) PharmaCosmos (Holbæk) DSV (Lejre) Stenlille gaslager (Sorø) Schultz Stevedore A/S (Kalundborg) N.K.T. (Odsherred) Novozymes (Kalundborg) 2.3.3 Militære anlæg Flådestation Kongsøre (Odsherred) Våbenskolen Sjællands Odde 2.3.4 Kulturelle værdier - Større godser og kirker Adskillige Side 8
- Slotte Dragsholm Slot (Odsherred) Løvenborg Slot (Holbæk) - Andet Sagnlandet (Lejre) Sorø Akademi (særligt biblioteket) Ledreborg Slot (Lejre) Lerchenborg Slot (Kalundborg) Vallekilde højskole (Odsherred) 2.3.5 Naturområder - Søer Tissø (Kalundborg) Maglesø (Holbæk) Sorø Sø (Sorø) - Fjorde Lammefjord Holbæk Fjord - Øer Orø (Holbæk) Sejerø (Kalundborg) Skarrildsø (Kalundborg og Holbæk) Tystrup sø (Sorø) Isefjord Roskilde fjord Nekselø (Kalundborg) - Nationalparker Skjoldungelandet (Lejre) Åmosen naturpark - Andet Sommerhuse (Odsherred) Gisseløre (Kalundborg) Røsnæs (Kalundborg) Saltbæk Vig (Kalundborg) 2.3.6 Større døgnbemandede institutioner 2.3.7 Steder med mange dyr 2.3.8 Særlige arrangementer Holbæk Sygehus (Holbæk) Psykiatriske hospitaler (Odsherred) Filadelfia epilepsihospital (Sorø) Flygtningecentre Rideskoler Vig Festival (Odsherred) Kræmmermarkeder Lions Cup (fodboldstævne i Kalundborg) (Kalundborg) Jyderup Statsfængsel (Holbæk) Avnstrup asylcenter (Lejre) Bakkegården (fængselslignende forhold for unge) (Odsherred) Større landbrug Cirkus DR s slotskoncert (Lejre) Kalundborg Rocker (Kalundborg) 2.3.9 Særlige høje bygninger Dragsholm Slot (Odsherred) Tabel 4: Oplistning af de primære risikoobjekter i Vestsjællands Brandvæsens område. Side 9
2.4 Geografisk placering af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsen Holbæk Odsherred Sorø Lejre Kalundborg Brand Miljø Redning Diverse Figur 2: Placering af udrykninger i Vestsjælland i 2013, fordelt på kommuner og opgaver. Ud fra udrykningernes placering, se delrapport 1 bilag 1.2, er der konkluderet følgende: Brandopgaverne er spredt over hele området, dog er der en større koncentration af brandopgaver omkring de større byer, som Holbæk og Kalundborg. Der er en mindre koncentration af brandopgaver omkring byer, som Nykøbing Sj., Dianalund, Jyderup, Asnæs og Sorø. Miljøopgaverne er koncentreret omkring byer, som Holbæk, Kalundborg og Sorø, samt langs de større veje. Side 10
Redningsopgaverne er koncentreret omkring Holbæk by, Rute 157 ved Sorø, samt de øvrige større veje i området. Blinde alarmer forekommer hovedsageligt fra objekter med automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), hvilket har resulteret i høje koncentrationer af blinde alarmer fra byer, som Holbæk og Kalundborg. Derudover forekommer der en del blinde alarmer fra byer som Sorø, Nykøbing Sj., Høng, Stenlille, Asnæs, Dianalund og Svinninge. Der særlige objekter, hvorfra der kommer en del blinde alarmer udenfor de større byer, som Avnstrup, tidl. Asylcenter i Vipperød, Novo Nordisk, Statoil og DSV Diverse alarmer forekommer sjældent. De beredskabsmæssige diverse opgaver er opgjort til 15 i perioden 2010-2014. De ikke beredskabsmæssige diverse opgaver var 2013 ca. 40 kørsler. 2.5 Omfang og typer af udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde Der har i perioden 2010-2014 været ca. 8.000 udrykninger i Vestsjællands Brandvæsens område, hvilket svarer til ca. 1.600 udrykninger om året i gennemsnit. Omregnet til antal udrykninger pr. år pr. 1.000 indbyggere giver dette; 7,8 udrykninger/år/1.000 indbyggere, hvilket lidt over landsgennemsnittet på ca. 7,1 udrykninger/år/1.000 indbyggere. 2.5.1 Fordeling af udrykninger på reelle, blinde og falske Udrykningerne for de fem kommuner sig i 2014 med 62% reelle alarmer og 38% blinde og falske alarmer, hvilket ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet på ca. 65% reelle og 35% blinde og falske alarmer. Side 11
Alarmtype Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Reelle 353 243 120 167 150 1.033 Blinde 90 203 103 132 102 630 Falske 16 5 5 4 6 36 I alt 459 451 228 303 258 1.699 Tabel 5: Fordeling af alarmer, reelle, blinde og falske alarmer i 2014, kilde ODIN. Figur 3: Fordeling af reelle alarmer, 2013. Figur 4: Fordeling af blinde alarmer, 2013. 2.5.2 Fordeling af udrykninger på opgavetyper De reelle alarmer, forekommer indenfor forskellige opgavetyper, fordeler sig i 2014 som følger Opgavetype Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø I alt Antal Antal Antal Antal Antal Antal Brand 244 159 73 120 82 678 Redning 37 34 18 25 31 145 Miljø 61 36 16 18 31 162 Andet 4 2 12 2 6 26 Reelle i alt 1 346 231 119 165 150 1.011 Tabel 6: Reelle alarmer fordelt på opgavetyper i 2014, kilde ODIN. 1 Forskellen i antallet af reelle alarmer i Tabel 5 og Tabel 6 skyldes formentlig at tallet i Tabel 5 også indeholder udrykninger til andet end beredskabsfaglige opgaver. Side 12
2.5.3 Fordeling af udrykninger på meldingsgrupper De største grupper af alarmer indenfor Vestsjællands Brandvæsens område er: - ABA-alarmer: 37 %. - Bygningsbrand: 14 %. - Indsatsledereftersyn: 9 % - Mindre forurening: 7 %, som primært er mindre spild - Brand i transportmiddel: 7 %. - Naturbrand: 7 %. - Færdselsuheld: 6 %. - Brand i container/affald: 2 %. - Skorstensbrand: 3 %, hvor de fleste er med hårdt tag - Redning drukneulykke: 2 %. 2.5.4 Fordeling på måneder Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt over månederne dog lidt højere omkring sommerferieperioden. Figur 5: Antal udrykninger fordelt over månederne i 2014, kilde ODIN Side 13
2.5.5 Fordeling på ugedage Udrykningerne lå nogenlunde ligeligt fordelt på ugen, dog med en mindre forhøjelse onsdage. Figur 6: Antal udrykninger i 2014 fordelt over ugedagene, kilde ODIN 2.5.6 Fordeling på tid på døgnet Udrykningerne indenfor Vestsjællands Brandvæsens område toppede i hverdagene i tidsrummet fra kl. 08-18 og var lavest i tidsrummet fra kl. 00-08. Det gennemsnitlige antal udrykninger pr. time over hele døgnet mandag til fredag var ca. 43 udrykninger for hele 2014. Samme billede tegnede sig i weekenderne, hvor udrykningerne var markant højere i tidsrummet fra kl. 08-00 end i tidsrummet fra kl. 00-08. Figur 7: Antal udrykninger i gennemsnit pr. time i forskellige tidsintervaller i 2014, kilde ODIN 2.5.7 Jul og nytår Gennemsnitligt var der i Vestsjællands Brandvæsens område 4,6 udrykninger i døgnet i 2014. I julen 2014 var der i gennemsnit 3,8 udrykninger pr. døgn, hvilket således ligger lidt under niveauet for et gennemsnitsdøgn. I nytårsdøgnet 2014 var der 17 udrykninger i alt, hvilket var 3,7 gange så højt som niveauet for et gennemsnitsdøgn. Side 14
Figur 8: Antal udrykninger i julen 2014 (perioden fra 23/12-2014 kl. 18 til 27/12-2014 kl. 18) og nytår 2014 (tidsrummet 31/12-2014 kl. 12 til 1/1-2015 kl. 12). 2.5.8 Samtidige hændelser Der var i alt 390 gange i 2014, hvor der har været samtidige hændelser indenfor Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde. Det typiske sammenfald i hændelser forekommer, hvor en af de store stationer kaldes ud til to samtidige hændelser, eller hvor en stor station kaldes ud til en hændelse samtidig med, at en mindre station kaldes ud til en hændelse. Samtidige hændelser udgør et problem for udrykningstiden i de tilfælde, hvor en af de mindre stationer med en udrykningsenhed bliver kaldt ud til to eller flere samtidige hændelser. Figur 9: Samtidighedsoversigt. Blå tal er antallet af samtidige udrykninger i de enkelte kommuner. Grønne tal/pile er samtidige udrykninger mellem to kommuner. 2.5.9 Tilkaldte assistancer Der har i 2014 været i alt ca. 24 hændelser, hvortil der er i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde er kaldt assistance fra andre redningsberedskaber herunder de fem, som indgår i Vestsjællands Brandvæsen. Assistancerne har været i forbindelse med 19 brande, 2 redningsopgaver, 1 miljøopgave, 1 blind alarm og ingen andre opgaver (uspecificeret opgave i Lejre Kommune). Side 15
3 Fremtidigt serviceniveau for Vestsjællands Brandvæsen Som et led i sammenlægningen af de fem kommuner til Vestsjællands Brandvæsen skal der udarbejdes og godkendes et serviceniveau for det fremtidige beredskab. 3.1 Processen bag fastlæggelsen af serviceniveauet På baggrund af risikoidentifikationerne, risikoanalyserne og erfaringer i forbindelse med de fem kommuners tidligere godkendte risikobaserede dimensioneringer har en projektgruppe forelagt et forslag til dimensioneringen af det fremtidige beredskab for de fem kommuner. Dimensionering omhandler følgende elementer: I. Opbygningen af det operative beredskab - Stationer, udrykningstider og slukningsområder - Bemanding - Indsatsledervagt - Køretøjer og materiel - Vandforsyning - Uddannelse og øvelse - Frivillige - Indkvartering og forplejning - Ledelse og administration af det operative beredskab II. Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter - Forebyggende myndighedsopgaver - Risikobaserede forebyggelsestiltag III. Samlede administrative ressourcer IV. Serviceopgaver Forslaget til en risikobaseret dimensionering er herefter forelagt projektorganisationen for sammenlægningen, som omfatter: - Driftsforum - Den politiske styregruppe Konstitueret direktør indstiller følgende: I. Opbygningen af det operative beredskab - Stationsplacering. Der ændres ikke de eksisterende stationsplacering. Der hverken nedlægges eller opføres nye stationer. - Udrykningstider. Serviceniveauet for udrykningstider fastsættes 95%. Der indstilles forslag 2, vedr. udrykningstider for drejestiger/redningslifte, se punkt 3.2.2.1. - Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger. Der indstilles, at der fastsættes en minimumsudrykningssammensætning for Vestsjællands Brandvæsen. Minimumsudrykningssammensætningerne for Vestsjællands Brandvæsen skal ses som den laveste fællesnævner, det vil være muligt at øge udrykningssammensætningerne for de enkelte stationer, hvis der særlige forhold, der taler herfor, se punkt 3.2.2.2. Side 16
II. III. IV. - Indsatsledervagterne. Der indstilles, at den nuværende indsatsledervagtordning med indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016, dog foretages der en tilpasning af indsatsledervagten i Lejre Kommune, se punkt 3.2.2.3. - Køretøjer og materiel. Der indstilles at følgende forslag til ændringer i køretøjer og materiel vedtages, se 3.2.2.4: o Forslag 2, vedr. drejestiger/redningslifte. En nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing o Forslag 1, vedr. beredskab til højde- og dybderedning: Der indgås aftale med Halsnæs- Frederikssund Brandvæsen og Slagelse Brand og Redning om højde-og dybderedning i Vestsjællands Brandvæsens slukningsområde. - Vandforsyning. Der indstilles, at der udarbejdes en strategi og en plan for vandforsyning for Vestsjællands Brandvæsen. Der lægges op til en strategi for vandforsyning, som bygger på kombination af brandhaner, tankvogne samt egnede naturlige vandressourcer. Der lægges op til en dialog med forsyningsselskaberne (vandværker), som leverer vand til brandhanerne omkring muligheden for nedlæggelse af brandhaner med lav ydelse, se punkt 3.2.2.5. - Uddannelse og øvelse. Uddannelse. Der indstilles at alt mandskabet skal have den for opgave lovpligtige uddannelse. Øvelser. Der indstilles, at der udføres de lovpligtige øvelser, samt at de lokalt tilrettelagte øvelse bliver temabaserede med udgangspunkt i særlige risici som findes i de enkelte stationers slukningsområder. Se punkt 3.2.2.6. - Frivillige. Der indstilles, at der fortsat skal være frivillige i Vestsjællands Brandvæsen, at arbejdes på øge antallet af frivillige, samt at de frivillige implementeres i hele Vestsjællands Brandvæsen, se punkt 3.2.2.7. - Indkvartering og forplejning. Der indstilles, at Vestsjællands Brandvæsen i alt kan indkvartere og forpleje 3.300 overnattende personer på forskellig adresser. Der lægges op til at der udarbejdes en plan for indkvartering og forplejning for hele Vestsjællands Brandvæsen. Se punkt 3.2.2.8. - Ledelse og administration af det operative beredskab. Der indstilles, at organiseringen af det operative beredskab opbygges på en sådan måde, at der, under hensyntagen til demografiske, geografiske og infrastrukturelle forskelle, sikres sammenhæng og helhed. Opbygningen af ledelseshierarkiet baseret på få ledelseslag med et nødvendige og tilstrækkelige antal ledere. Se punkt 3.2.2.9 Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter - Forebyggende myndighedsopgaver. Se punkt. 3.2.3.1 - Risikobaserede forebyggelsestiltag. Der indstilles, at der gennemføres de risikobaserede forebyggelsestiltag, som vurderes relevante, se punkt. 3.2.3.2. Samlede administrative ressourcer. - Der indstilles, at de administrative ressourcer til drift, administration og ledelse udgør ca. 13,5 årsværk, se punkt3.2.4. Serviceopgaver - Der indstilles, at Vestsjællands Brandvæsen viderefører de serviceopgaver, som tidligere har været varetaget af de enkelte beredskaber i de fem kommuner. Derudover skal der foretages en analyse og vurdering af om der serviceopgaver, som kan løses af Vestsjællands Brandvæsen, således beredskabet styrkes og det er økonomisk rentabelt for kommunerne. Side 17
De valgte serviceniveauer og modeller for det fremtidige beredskab beskrives i detaljer i de efterfølgende kapitler og bilag. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når den samlede plan har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt af de enkelte byråd. Side 18
3.2 Model for opbygningen af Vestsjællands Brandvæsen Modellen for serviceniveauet udmøntes i praksis i følgende elementer, som beskrives i de efterfølgende afsnit: - Overordnet organisation. - Operativt beredskab, herunder station, udrykningstider, indsatsledelse, bemandingsniveau, udrykningssammensætninger, køretøjer og materiel, vandforsyning, øvelse og uddannelse, frivillige, indkvartering og forplejning og ledelse og administration af det operative beredskab. - Forebyggende aktiviteter, herunder myndighedsopgaver og risikobaserede forebyggelsestiltag. - Serviceopgaver. 3.2.1 Overordnet organisation for Vestsjællands Brandvæsen Den overordnede organisering af Vestsjællands Brandvæsen, fra d. 1. januar 2016, er som følger: Figur 10: Organisationsdiagram 3.2.2 Operativt beredskab Stationsplaceringer: Figur 11: Kort med stationsplaceringer Side 19
Kommune Brandstation Hjælpestationer Ø-beredskaber Frivillige Andet Holbæk St. Holbæk (2) St. Tølløse (1) St. Mørkøv (1) St. Tuse Næs (1) St. Orø (1) 2 Kalundborg St. Kalundborg (2) St. Gørlev (1) St. Snertinge (1) Lejre St. Kr. Hyllinge (1) St. Hvalsø (1) Odsherred St. Nykøbing (1) St. Asnæs (1) St. Lumsås (1) Sorø St. Sorø (2) St. Ruds Vedby (1) St. Sejerø (1) St. Nekselø (1) St. Reersø (1) 3 St. frivillige (1) (Holbæk) St. frivillige (1) (Vig) St. Roskilde Samlet antal 10 4 3 2 1 Tabel 7: Stationsoversigt fordelt på kommuner. Parentesen angiver antal udrykningsenheder (tanksprøjte og autosprøjte) på de enkelte stationer. De nuværende stationer, som angivet i Tabel 7, bibeholdes. Der foretages en revision/tilpasning af stationernes slukningsområder, således nærmeste station afsendes til en alarm. I den østlige del af Lejre Kommune, hvor Roskilde Brandvæsen har en brandslukningsaftale med Lejre Kommune skal aftalen genforhandles, således den er i overensstemmelse med denne plan. 3.2.2.1 Udrykningstider: Målsætningen for Vestsjællands Brandvæsen er for kørselsform 1, at 95% af udrykningernes første køretøj, autosprøjter eller tanksprøjter (holdleder og mindst 3 brandmænd, 1+3) skal overholde følgende: - 10 min. i tættere bebyggede områder, større byer over 5.000 indbyggere. - 15 min. i byer mellem 200 og 5.000 indbyggere - 20 min. i tyndt befolkede områder, landområder og byer under 200 indbyggere Udrykningstiderne forudsætter normale vejr- og trafikforhold. Beregningerne for udrykningstiderne er foretaget ved hjælp af Beredskabsstyrelsens GIS modul til dimensionering af udrykningstider. Der er anvendt følgende forudsætninger i hele området: - Fremkommelighed: 80 % (Motorvej: 96 km/t, Hovedvej: 80 km/t og byvej: 64 km/t) - Udrykningstider 10 min (grøn), 15 min (gul) og 20 min (rød) - Afgangstider: 5 min - Eksisterende stationer Ved beregning af udrykningstider i forbindelse med målsætningen medregnes ikke udrykninger hvor følgende har været årsag til overskridelser: 2 Stationen på Orø har status af hjælpestation, uanset at den ligger på en ø. 3 Stationen på Reersø har status af ø-beredskab, uanset at Reersø er en halvø. Side 20
- Vejrlig, hvor der kan være risiko for brandmandskabet, som isslag, islag, snestorm, stormvejr og oversvømmelser. Udrykningstider første køretøj; autosprøjter og tanksprøjter Fastlæggelsen af udrykningstidernes for første køretøj, autosprøjter eller tanksprøjter (holdleder og mindste 3 brandmænd 1+3) er vist på Figur 12 ud fra ovennævnte forudsætninger. Figur 12: Udrykningstider for første køretøj (auto- og tanksprøjte), kilde ODIN. Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: 10-15 min Ankomsttid: 15-20 min Udrykningstider tankvogne (vandforsyning) Fastlæggelsen af udrykningstidernes for tankvogne (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 13 ud fra ovennævnte forudsætninger. Side 21
Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: 10-15 min Ankomsttid: 15-20 min Figur 13: Udrykningstider for tankvogne, kilde ODIN. Udrykningstider drejestiger/redningslifte Der forslås to serviceniveauer for drejestiger/redningslifte i Vestsjællands Brandvæsen. Forslag 1 er et uændret serviceniveau i forhold til gældende serviceniveau i 2015, mens forslag 2 lægger op til en nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing, se beskrivelsen og risikovurdering i delrapport 5 afsnit 2. Forslag 1: Ingen ændringer i antallet og placeringen af drejestige/redningslifte. Fastlæggelsen af udrykningstidernes for 4 drejestige/redningslifte (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 14 ud fra ovennævnte forudsætninger. Udrykningstider: Ankomsttid: ->10 min Ankomsttid: 10-20 min Ankomsttid: 20-30 min Figur 14: Udrykningstider for drejestiger/redningslifte (2015 serviceniveau). Side 22
Forslag 2: Redningslift på station Nykøbing nedlægges. Fastlæggelsen af udrykningstidernes for 4 drejestige/redningslifte (mindst 2 brandmænd) er vist på Figur 15 ud fra ovennævnte forudsætninger. Risikovurderingen findes i delrapport 5 afsnit 2. Figur 15: Udrykningstider for drejestiger/redningslifte, hvor redningslift på station Nykøbing nedlægges. Udrykningstider indsatsledelse: De nuværende indsatsledervagtordninger med indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016. Der foretages ingen ændringer i forhold til de i 2015 gældende serviceniveauer. Der placeres indsatsleder følgende steder: - Holbæk Kommune - Kalundborg Kommune - Lejre Kommune - Odsherred Kommune - Sorø Kommune 3.2.2.2 Bemanding Udrykningstider: Ankomsttid: ->20 min Ankomsttid: 20-30 min Ankomsttid: 30-40 min Der indstilles til, at der fastholdes den bemanding de fem kommuner har efter serviceniveau 2015, de i 2015 gældende serviceniveau. Side 23
Bemanding af de enkelte stationer Stationer Bemanding Ændringsforslag Beredskab 4 Styrke 5 Holbæk Kommune 6+22 24+63 Orø 1+3 4+9 Tuse Næs 1+3 4+9 Tølløse 1+3 4+9 Mørkøv 1+3 4+9 Holbæk 1+7 1+3 i 2. udrykning 8+27 Kalundborg Kommune 3+19 14+40 Kalundborg 1+7 4+15 Gørlev 1+6 3+10 Snertinge 1+6 7+15 Sejerø Disponible Disponible Nekselø Disponible Disponible Lejre Kommune 2+12 6+22 St. Nord (Kirke Hyllinge) 1+6 3+12 St. Syd (Kirke Hvalsø) 1+6 3+10 Odsherred Kommune 3+13 14+34 Nykøbing Sj. 1+7 6+15 Asnæs 1+7 6+12 Lumsås 1+3 2+7 Sorø Kommune 3+18 10+35 Sorø 1+6+( 1) 6 1+5 7 2. udrykning 5+18 Ruds Vedby 1 + 6 5+17 I alt 17+84 68+194 Tabel 8: Bemanding af stationer (ikke frivillige). Brandstationernes beredskab med en førsteudrykning på 1 holdleder og 7 brandmænd (1+7) giver følgende muligheder for bemanding af køretøjer: 4 Beredskab er det antal holdledere og brandfolk, som stationerne skal kunne afsende inden for de lovpligtige 5 minutter. 5 Styrke er det antal holdledere og brandfolk, som stationerne, som minimum, samlet råder over. Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab er ikke medregnet i styrke. 6 Stationsvagt som tillige passer Nødbehandlervagten. 7 Anden udrykningen bemandes ved tilkald af frivagtsmandskab, der ikke er vagtsat. Side 24
- 1 Autosprøjte eller tanksprøjter med 1 holdleder+3 brandmænd, 1 eller 2 følgekøretøjer, hver med 2 brandmænd (følgekøretøjer: Drejestige, tankvogn, miljøvogn, redningsvogn eller slangetender). - 1 eller 2 følgekøretøjer (2 brandmænd på hvert køretøj) ved tilkald til anden brandstation. Brandstationernes beredskab med en førsteudrykning på 1 holdleder og 6 brandmænd (1+6) giver følgende muligheder for bemanding af køretøjer: - 1 Autosprøjte eller tanksprøjte med 1 holdleder og 4 brandmænd og 1 følgekøretøj med 2 brandmænd. Hjælpebrandstationer: - 1 Autosprøjte eller tanksprøjte med 1 holdleder og 3 brandmænd. Der indstilles til, at udrykninger i højere grad sammensættes af mandskab og køretøjer fra flere forskellige stationer. Ved udrykninger i en hjælpestations slukningsområde tilkaldes følgekøretøjerne fra nærmeste brandstation. På samme måde, som der kaldes assistance til udrykninger i hjælpestationernes områder, kan der i førsteudrykningen tilkaldes følgekøretøjer fra andre brandstationer, hvis der skal anvendes køretøjer eller materiel, som den pågældende brandstation ikke råder over. Udrykningssammensætninger Udrykningssammensætningerne i Vestsjællands Brandvæsen er allerede i en vis grad tilpasset alarmmeldingen i forhold til de lokale forhold, idet udrykningssammensætningerne spænder fra udrykninger, hvortil der kun afsendes indsatsleder op til udrykninger, hvor der sendes indsatsleder, to holdledere og tolv brandmænd (2+12). Udrykningssammensætningerne tilpasses alarmmeldingerne og de lokale forhold. De fem kommuners udrykningssammensætninger, som er gældende i 2015 findes i bilag 3.2 og på baggrund af disse er der udarbejdet minimumsudrykningssammensætninger for alle meldingstyperne og de konkrete minimumsudrykningssammensætninger findes i bilag 3.1. Udrykningssammensætningerne for hver af stationerne udarbejdes efterfølgende med udgangspunkt i minimumsudrykningssammensætningen og de lokale forhold. Større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab Vestsjællands Brandvæsen råder over et antal aktive frivillige i Holbæk og Vig, som er indsatsuddannet og som kan supplere det operative beredskab ved store og længerevarende hændelser, se yderligere i punkt 3.2.2.7 om frivillige. Vestsjællands Brandvæsen vil råde over 97 holdledere, 279 deltidsbrandmænd og et antal frivillige brandmænd. For i højere grad, at kunne imødekomme længere varende indsatser, hvor mandskabsudskiftning er påkrævet har Vestsjællands Brandvæsen valgt, at der kan anvendes indsatspersonel fra andre stationer i Vestsjællands Brandvæsens område. Derudover påtænker Vestsjællands Brandvæsen at øge antallet af frivillige, som er indsatsuddannede. Der arbejdes på at få aftaler om vederlagsfri assistance med nabo beredskaberne. Udover Vestsjællands Brandvæsens eget operative beredskab har Vestsjællands Brandvæsen mulighed for at trække på flere eksterne redningsberedskaber og flere typer af ressourcer, såfremt dette bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet Side 25
skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for, at tilkalde assistance fra naboberedskaber, idet beredskaberne har pligt til at stille personel og materiel til rådighed for et andet beredskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Overordnet set har Vestsjællands Brandvæsen mulighed for, at tilkalde assistance fra følgende redningsberedskaber og følgende typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Det kommunale redningsberedskab. Det daglige beredskab i hele Vestsjællands Brandvæsens område, eventuelt suppleret med assistance fra naboberedskaber. Nærmeste beredskaber: Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, Østsjællands Beredskab, Slagelse Brand og redning og Beredskab Fyn. 10-60 minutter. Det statslige redningsberedskab Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Tabel 9: Oversigt over assistancemuligheder ved større hændelser. Nærmeste: Beredskabsstyrelsen Sjælland, Næstved. 1-3 timer. De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed for Vestsjællands Brandvæsen. 3.2.2.3 Indsatsledervagt Den nuværende indsatsledervagtordning med én indsatsledervagt i hver kommune fortsættes pr. 1. januar 2016, dog foretages der en tilpasning af indsatsledervagten i Lejre Kommune (fra 2 til 1 indsatsledervagt). Organiseringen af de nuværende chefvagtordninger revurderes i forbindelse med analysen af den fremtidige indsatsledervagt. Der igangsættes en undersøgelse om indsatsledervagterne i de kommuner, som har en 4 delt vagt kan ændres til en 3 delt vagt, som benyttes i de øvrige kommuner. Der skal iværksættes et analysearbejde med henblik på at identificere konsekvenser ved eventuelt at ændre de nuværende 5 indsatslederområder til 4 indsatslederområder herunder: - Det skal sikres at indsatslederen kan være fremme på skadestedet inden tilkaldt assistance ankommer. - Kan indsatslederen være fremme på skadestedet samtidigt med første udrykningsenheds ankomst hvor der forudsættes en indsatsleders tilstedeværelse (hvis sådanne objekter findes). - Indsatsledernes bopæl i forhold til nye indsatslederområder. Side 26
- Udførelse af serviceopgaver der i dag løses af indsatsledere, herunder en nærmere analyse af, om disse opgaver kan løses af andre medarbejdergrupper i beredskabet herunder de evt. økonomiske konsekvenser og betydningen af et måske ændret service niveau. - Robustheden i forhold til samtidige hændelser, samt længevarende indsatser. - Muligheden for udsendelse af forbindelsesofficerer (beredskabsfaglige) til kommunerne, Politiet og andre samarbejdspartnere. - De økonomiske konsekvenser ved en ændring af indsatsledervagterne fra 6 til 4 områder. - Inden iværksættelse en ny indsatslederordning, når resultatet af analysearbejdet er belyst tilstrækkeligt, at der sker en varsling af medarbejdere der indgår i den nuværende indsatsledervagt. 3.2.2.4 Køretøjer og materiel Nedenfor er der oplistet køretøjer og større materiel med angivelse af station og kommune, samt eventuelle forslag til ændringer. Stationer Køretøjer jf. serviceniveau 2015 (pt.) Forslag til ændringer Køretøjer Frigørelse X- let/alm. XX-tung Vandkapacitet Holbæk Tanksprøjte XX 5.000 liter Tanksprøjte X 8.000 liter Trin II trailer Tankvogn Tankvogn 9.600 liter 8.000 liter Drejestige 30 m Påhængslift 18 m Isbåd Mørkøv Tanksprøjte X 6.500 liter Tølløse Tanksprøjte X 9.600 liter Tuse Næs Tanksprøjte X 8.000 liter Orø Autosprøjte X 2.200 liter Tankvogn 8.000 liter Båd Frivillige Holbæk Autosprøjte 2.200 liter Slangetender Forplejningstrailer Kassevogn Side 27
Kalundborg Autosprøjte X 2.000 liter Autosprøjte Tankvogn Tankvogn 3.000 liter 8.000 liter 8.000 liter Slangetender Miljø/redningsvogn XX Redningslift 32 m Båd hav Miljøbåd Båd søer Isbåd Miljøtrailer Ammoniaktrailer FDO-trailer Bus Ruds Vedby Autosprøjte X 2.350 liter Tankvogn 8.000 liter Miljøtrailer Snertinge Autosprøjte X 2.000 liter Tankvogn 8.000 liter Miljøtrailer Gørlev Autosprøjte X 2.000 liter Tankvogn 8.000 liter Slangetender Miljøtrailer Reersø VW transporter Trailer m. udstyr Nekselø Autosprøjte Unimog 800 liter Ford Traktor Vandtank efterløber 3.000 liter Side 28
Sejerø Autosprøjte X 1.500 liter Trailer m. udstyr Pumper på kørestel St. Nord (Kirke Hyllinge) Autosprøjte X 3.400 liter Tankvogn 8.000 liter Tankvogn 8.000 liter Redningsvogn Båd Miljøtrailer St. Syd (Kirke Hvalsø) Autosprøjte X 3.400 liter Tankvogn 8.000 liter Slangetender Nykøbing Autosprøjte X 2.000 liter Tankvogn Tankvogn 8.000 liter 11.500 liter Redningslift 32 m Nedlægges Båd Miljøtrailer trin 1 Slangetender Asnæs Autosprøjte X 2.000 liter Tankvogn Tankvogn 8.000 liter 8.000 liter Redningsvogn XX Servicevogn Båd Pumpetrailer Lumsås Autosprøjte X 2.000 liter Miljøtrailer trin 2 Frivillige Vig Slangetender Dronevogn Side 29
Trailer m. udstyr Sorø Autosprøjte 3.000 liter Autosprøjte Tanksprøjte Tanksprøjte 3.000 liter 9.000 liter 8.500 liter Slangetender Miljøvogn trin 1 XX Følgeskadevogn Redningslift 32 m Færdselsvogn Båd søer Miljøtrailer Containerlad slanger Tabel 10: Oversigt over brandslukningskøretøjer fordelt på stationer. Udover ovenstående køretøjer og trailere råder Vestsjællands Brandvæsen over et antal personbiler, som kan anvendes til transport af mandskab, samt indsatslederbiler. Antal og placering af drejestiger/redningslifte Der forslås to serviceniveauer for drejestiger/redningslifte i Vestsjællands Brandvæsen. Forslag 1 er et uændret serviceniveau i forhold til gældende serviceniveau i 2015, mens forslag 2 lægger op til en nedlæggelse af redningsliften på station Nykøbing, se beskrivelsen og risikovurdering i delrapport 5 afsnit 2. Forslag 1: Ingen ændringer i antallet og placeringen af drejestige/redningslifte. Forslag 2: Redningslift på station Nykøbing nedlægges. Beredskab til højde- og dybderedning. Alle beredskaber har pligt til, at kunne varetage højde- og dybderedning, dvs. redning fra f.eks. vindmøller, brønde mv. Vestsjællands Brandvæsen råder ikke over materiel og kompetence til dette. Der lægges op til at opgaven varetages af naboberedskaber, idet Slagelse Brand og Redning og Hals-Frederikssund Brandvæsen råder over mandskab og materiel til denne opgave. Forslag: Der indgås aftale med Slagelse Brand og redning og Halsnæs-Frederikssund Brandvæsen om varetagelse af opgaven, da det er det nærmeste beredskab, som råder over materiel og kompetence til at varetage disse opgaver i de områder. 3.2.2.5 Vandforsyning Vandforsyningen for Vestsjællands Brandvæsen er baseret på centralt placerede brandhaner med stor vandydelse (mere end 1.500 liter/min) i de større byer (Holbæk og Kalundborg) og øvrige større bysamfund med større vandværkskapacitet og udbygget brandhanenet, samt på tankvogne uden for de større byområder. Der opereres, som hovedregel, ikke med branddamme, men ved større brande i landområderne kan Side 30
der hentes slukningsvand ved søer, åer, moser, kyster o. lign. åbne naturlige vandforråd. De nuværende strategier for vandforsyning med en kombination af brandhaner, auto- og tanksprøjter og tankvogne videreføres. Der lægges op til en løbende dialog med vandværkerne i kommunerne, vedrørende eventuelle nedlæggelse af brandhaner med lav ydelse i forbindelse med renovering af vandforsyningsnettet. Der skal udarbejdes en plan for vandforsyning for Vestsjællands Brandvæsen. 3.2.2.6 Uddannelse og øvelser Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En grunduddannet brandmand skal have gennemgået: - Grundkursus i førstehjælp (12 timer). - Grunduddannelse Indsats (74 timer inkl. HAT) (tidligere 37 timer excl. HAT). - (Håndtering af tilskadekomne (20 timer)). I alt 84 timer svarende til 2 uger og 2 dage. En funktionsuddannet brandmand skal have gennemgået: - Grundkursus i førstehjælp (12 timer). - Grunduddannelse Indsats (74 timer inkl. HAT) (tidligere 37 timer excl. HAT). - Funktionsuddannelse Indsats (148 timer). - (Håndtering af tilskadekomne (20 timer)). - Almindelig fællesuddannelse (17 timer). I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus. Bådbesætning skal have gennemgået: Hav: - Kystredning bådtjeneste (37 timer). Højdereddere skal have gennemgået: - Avanceret højderedning (37 timer). - VHF kursus Søer og vandløb: - Bådstjeneste (lokaluddannelse) En holdleder skal have gennemgået: - Funktionsuddannet brandmand - Holdlederuddannelse Brand (185 timer). - Holdleder som teknisk leder (37 timer). - I alt yderligere 259 timer svarende til 7 ugers kursus, udover brandmandsuddannelsen. Holdledere, som skal fungere som instruktør skal have gennemgået Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer). En indsatsleder skal have gennemgået: - Holdleder, brand - Indsatsleder, beredskabsfaglig del (148 timer) - Indsatsleder, tværfaglig del (111 timer) I alt yderligere 259 timer svarende til 7 ugers kursus, udover holdlederuddannelsen. Side 31
Uddannelseskrav Uddannelse Grund, Funktion, Højderedning Kystredning Bådtjeneste Holdleder, Indsatsleder indsats Indsats bådtjeneste (lokaludd.) indsats Chauffør - sprøjter X Røgdykker X X 1. Tankvogn X X Sikringshold 2. tankvogn X Slangetender X Drejestige/lift X X Miljøvogn/trailer X X Redningsvogn - chauffør X X - 2. brandmand X Højderedere X X Bådbesætning X X hav Bådbesætning X X søer og vandløb Overskydende X mandskab Holdleder X X X Indsatsleder X X X X Tabel 11: Oversigt over uddannelseskrav til mandskab (indsats). For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får vedligeholdelse af deres brandmandsuddannelse henover en periode på fem år. Mindst tre af de årlige øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. Derudover afholder beredskaber med båd mindst 1 årlig bådøvelse og beredskaber med drejestiger og redningslifte mindst 1 årlig rutineringsøvelse i anvendelsen af disse. De lokalt tilrettelagte øvelser bliver temabaserede, således at der hvert år er et gennemgående tema for disse øvelser, hvor temaet det første år kunne være risikobetonede virksomheder med fokus på risikovirksomheder eller vejrlig. Vestsjællands Brandvæsen vil, årligt, i samarbejde med entreprenøren udarbejde rammeplaner for de årlige vedligeholdelsesøvelser. Rammeplanerne vil efterfølgende blive vedlagt planen for risikobaseret dimensionering, som bilag ved godkendelse af rammeplanerne. Side 32
3.2.2.7 Frivillige Vestsjællands Brandvæsen vil fremadrettet fortsat anvende frivillige i beredskabet. Der skal arbejdes på øge antallet af frivillige, samt at de frivillige implementeres i hele Vestsjællands Brandvæsen. Det tilstræbes at det frivillige beredskab skal bl.a. medvirke til at løse følgende opgaver: - Indsats, brand - Forplejning og indkvartering - Slangeudlægning - Pumpe - Oversvømmelsesberedskabet, herunder sandsække - Lys til skadesteder - Nødstrømsforsyning ved strømsvigt - Drone - Afstivningsopgaver - Mobil luftfyldestation til genopfyldning af røgdykkerflasker under indsats 3.2.2.8 Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger de kommunale redningsberedskaber, at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der vil blive udarbejdet en plan for indkvartering og forplejning i Vestsjællands Brandvæsen. Det er primært de frivillige i beredskabet, som forestår koordineringen af indkvarterings- og forplejningsopgaver. Indkvarterings- og forplejningsplanen for Vestsjællands Brandvæsen forventes udarbejdet i løbet af 2016. Det er Vestsjællands Brandvæsens målsætning, at kunne indkvartere og forpleje indtil 3.300 personer. Målsætningen er fastsat på baggrund af de gældende målsætninger for de fem kommuner. Det er vurderet, ud fra erfaringer og et udvalgt scenarie at en indkvartering og forplejningskapacitet på samlet 3.300 personer vil være tilstrækkeligt for Vestsjællands Brandvæsen. 3.2.2.9 Drift, administration og ledelse af det operative beredskab Organisationen af det operative beredskab opbygges på en sådan måde, at der, under hensyntagen til demografiske, geografiske og infrastrukturelle forskelle, sikres sammenhæng og helhed. Ledelseshierarkiet opbygges af få ledelseslag - og med det nødvendige, men tilstrækkelige antal ledere. Administrationen af det operative beredskab sker i samarbejde med sekretariatet i Vestsjællands Brandvæsen, samt den administrerende kommune. Ressourcebehov forbundet med drift, administration og ledelse af det operative beredskab i Vestsjællands Brandvæsen er beskrevet i Tabel 12. Opgaver relateret til det operative beredskab Beredskabsøvelser (deltidsfolk og faste i operativ tjeneste, ca. 150 personer af 24 timer) Ressourceforbrug pr. år 3.600 timer Side 33
Administration, herunder udrykningsstatistik Møder med operative entreprenører, beredskabsfaglige fora mv. Projektarbejde Forbrug i alt 500 timer 250 timer 250 timer 4.600 timer = ca. 2,4 årsværk Tabel 12: Ressourcebehov forbundet med ledelse og administration af det operative beredskab. Se under punkt 3.2.4 omkring det samlede ressourceforbrug. 3.2.2.10 Controller funktion for det operative beredskab Jf. den politisk vedtagne organisering af Vestsjællands Brandvæsen er bestiller og controllerfunktionen i forhold til det operative beredskab, placeret i afdelingen for myndighed og forebyggelse. Ligeledes er indsatsledervagten placeret i denne afdeling med henblik på, til daglig, at varetage denne tilsyns funktion på skadestederne i forbindelse med den operative indsats. Udover ovennævnte varetages følgende opgaver i forbindelse med denne funktion: - Registrering og opfølgning på afvigelser på det operative beredskab i forhold til det vedtagende serviceniveau både for eget operativt beredskab samt entrepriseberedskaber. - Løbende afholdelse af opfølgende driftsmøder med den operative afdeling samt entrepriseberedskaber med henblik på opfølgning og udvikling af det samlede operative beredskab, samt sikre det bedst mulige samarbejde om løsning af den samlede beredskabsopgave jf. den vedtagende plan for risikobaseret dimensionering samt ejerstrategien. - Varetage tovholderfunktionen i forbindelse med indgåelse af aftaler om operative samarbejder mv. med entreprenører, naboberedskaber samt andre relevante samarbejdsparter på det operative område. - Deltage i revision af plan for risikobaseret dimensionering for operative område. - Varetage funktionen som beredskabsfaglig tovholder ved gennemførelse af udbud, af det operative beredskab. - Sikre der er sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og den operative indsats, for eksempel ved at gennemføre øvelser for indsatspersonalet på særligt brandfarlige virksomheder og lignede tiltag. - Ansvarlig for at organiserer arbejdet i brandvæsnets krisestab herunder at sørge for plan for udsendelse af forbindelse officerer til relevante samarbejdspartnere, herunder ejerkommuner, politiet, m fl. i særlige situationer. Opgaver relateret til controller funktionen Indsatsledelse, deltagelse i udrykninger, øvelser/ uddannelse, møder mv. Ledelse og daglig drift af indsatsledervagt Controller og opfølgning med det operative beredskab Ressourceforbrug pr. år 5.100 timer 350 timer 300 timer Side 34
Møder med operative entreprenører, samt andre samarbejdspartnere Projektarbejde revision af RBD mv Forbrug i alt Tabel 13: Ressourceforbrug for controller funktionen 100 timer 200 timer 67.050 timer = 3,6 årsværk 3.2.3 Forebyggelse Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. Fremadrettet sker forebyggelsen i Vestsjællands Brandvæsen gennem følgende aktiviteter: - De forebyggende myndighedsopgaver - Risikobaserede forebyggelsestiltag 3.2.3.1 Forebyggende myndighedsopgaver Ressourceforbruget forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver er beskrevet i Tabel 14: Opgave Brandtekniske byggesager, jf. bygningsreglementet Brandtekniske sager jf. Beredskabsloven Lovpligtige brandsyn Forebyggende indsatser, kampagner mv. Fyrværkerigodkendelser og tilsyn for kommunerne Ledelse, administration, budget, økonomistyring mv. Møder, uddannelse mv. Seveso/risikovirksomheder-sagsbehandling, tilsyn mv. Beredskabsplaner Tilsyn med lovpligtige aktive brandsikringsanlæg Projektarbejde f.eks. revision af Risikobaseret dimensionering mv. Ressourceforbrug i årsværk 3.000 timer 2.500 timer 3.500 timer 650 timer 300 timer 800 timer 500 timer 800 timer 500 timer 300 timer 200 timer Forbrug i alt Tabel 14: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver. Se under punkt 3.2.4 omkring det samlede ressourceforbrug. 3.2.3.2 Risikobaserede forebyggelsestiltag 13.050 timer =7,8 årsværk Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, at det kan være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, er det følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør: Side 35
Fokusområde Problemstilling Fokus for forebyggelsestiltag Privat beboelse Skoler og uddannelsesinstitutioner Bemandede plejeinstitutioner Automatiske brandalarmanlæg Naturområder Brandsyn - Udsatte borgere - Skorstensbrande - Fyrværkeri brandfare, dyrehold - Ukrudtsbrænding - Uddannelsesniveau og holdning til brand mv. Gennemføres i 2016 - Brandsikkerbolig, landsdækkende kampagne - Oplysning på VB s hjemmeside Uge 40 Brandforebyggelsesugen, landsdækkende aktivitet - Udsatte grupper - kurser i elementær brandbekæmpelse for institutionspersonale - Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn - Trygfondens Brandskole. E-learning for personale - Blinde alarmer - Nøglebokse - Tilslutningsaftaler - skove/plantager - Brand i landbrugsmaskiner - Afvikling af brandsyn - Tilpasning til evt. ny bekendtgørelse Tabel 15: Oversigt over risikobaserede forebyggelsestiltag. - Informationsmateriale til anlægsejere i form af folder - Kontakt til anlægsejere med anlæg med mange blinde alarmer -Samordning og overflytning af systemer til VB - Overflytte eksisterende anlæg samt aftaler for nye anlæg - Oplysnin på VB s hjemmeside - Evt. afbrændingsforbud - Samordning af brandsynsdatabaser - Implementering af FRIDA Succeskriterier Udvalgte måleparametre - Brandforebyggelsesugen udbredes til alle 5 kommuner Reduktion af blinde alarmer med 5% Gennemførelsesprocent på 100 Se under punkt 3.2.4 omkring det samlede ressourceforbrug. 3.2.4 Ressourcebehov til administration, drift og ledelse Der afsættes følgende ressourcer i Vestsjællands Brandvæsen: - Beredskabsdirektør: 1 årsværk - Chefer: 2 årsværk Side 36
- Operative ledere: 2 årsværk - Beredskabsinspektører og viceberedskabsinspektør: 4 årsværk (operativt) - Beredskabsmestre, beredskabsassistenter og specialarbejdere: 18 årsværk. - Brandteknisk byggesagsbehandler: 6 årsværk (forebyggende) - Konsulenter: 2 årsværk - Administration: 8 årsværk Der er således normalt ansat i alt 43 årsværk i Vestsjællands Brandvæsen. Det fremtidige ressourcebehov til administration, drift og ledelse er: Ressourceområde Årsværk Administration, drift og ledelse 13 Ressourcer til drift, administration og ledelse af det operative beredskab 4 Ressourcer til varetagelse af de forebyggende myndighedsopgaver 5 Ressourcer til risikobaserede forebyggelsestiltag 1 Serviceopgaver 20 Ressourcebehov i alt 43 Tabel 16: Samlet ressourceforbrug forbundet med administration, drift og ledelse 3.2.5 Serviceopgaver, som løses af Vestsjællands Brandvæsen Udover organisering af det operative og forebyggende beredskab, skal serviceopgaver, som kunne løses af redningsberedskabet, tænkes ind i valget af model for beredskabet. Vestsjællands Brandvæsen vil fremadrettet varetage en række af serviceopgaver for de fem kommuner. Disse serviceopgaver spænder bredt fra beredskabsbeslægtede opgaver til opgaver inden for andre områder som hjælpemiddeldepot, kurser, servicering af brandslukningsmateriel mv. I vurderingen af, hvilke serviceopgaver Vestsjællands Brandvæsen skal varetage, er der lagt vægt på, at serviceopgaverne skal primært være opgaver, der supplerer redningsberedskabets kerneopgaver. Vestsjællands Brandvæsen skal fremadrettet kunne overtage serviceopgaver, som i dag varetages af andre leverandøre, hvis opgaven er økonomisk eller på anden vis fordelagtig for kommunerne og beredskabet, samt i det omfang, at det understøtter det operative beredskab mandskabsmæssigt i dagtimerne. Side 37