Risiko og udfordringer i Topdanmark Ved adm. direktør Poul Almlund Risiko og udfordringer i Topdanmark Ved adm. direktør Poul Almlund
Agenda Topdanmarks operationelle mål m.v. Værdiskabelse i Topdanmark Topdanmarks største risikofaktorer og udfordringer Konklusion 2
Operationelle mål Overskudgrad i skadeforsikring 12 pct. på 2-3 års sigt (svarende til en CR på godt 89 med det nuværende renteniveau) 10 pct. på lidt længere sigt (svarende til en CR på godt 91 med det nuværende renteniveau) En vækst i bruttopræmieindtægten på 5 pct. om året i skadeforsikring En vækst på løbende præmier på 10 pct. om året i livsforsikring Fortsat faldende omkostningsprocent i såvel skade- som livsforsikring 3
Topdanmark-aktiens profil Klart fokuseret strategi Dansk aktør En forsikringsaktie - ikke en investeringsforening Kalkulerede forsikringsmæssige risici Relativt begrænset top-line vækst i skade - større i liv Højt cash flow Stort tilbagekøbsprogram Ingen vedtægtsmæssige restriktioner 4
Den gode cirkel Øget indtjeningsgrundlag Større konverteringsrate Lavere omkostningsprocent Øget mersalg Færre skadeudgifter Mindre afgang Prismæssig mere konkurrencedygtig Bedre omdømme 5
Værdiskabelse i Topdanmark Markedsværdi = Nutidsværdi af betalingsstrøm + Nutidsværdi af betalingsstrøm for de næste 5 år efter 5 år (terminalværdi) 100% Analytikernes forventninger 75% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Terminalværdi Betalingsstrøm diskonteret med afkastkrav (risikofri rente + risikopræmie) 6
Afkast - risiko Mange investorer og virksomheder fokuserer på afkastdelen (cash flow) Færre fokuserer på risikodelen (tilbagediskonteringsfaktoren) Reduceres tilbagediskonteringsfaktoren (investorernes afkastkrav) f.eks. fra 10 til 9 pct., øges markedsværdien med 10 pct. 7
Topdanmarks værdiskabelsesmodel Grundlaget for styringen af alle Topdanmarks aktiviteter er værdiskabelsesmodellen Forretningsmuligheder Investor Relations Aktiekurs Corporate Governance Cash flow Tilbagediskonteringsfaktor Risikoforhold Kapitalstruktur Ideen er at øge selskabets cash flow, samtidig med at den tilbagediskonteringsfaktor, som aktiemarkedet benytter til at tilbagediskontere det fremtidige cash flow til nutidsværdi, søges nedbragt Aflønningsstruktur Risikostyringen er en vigtig del af denne proces 8
Reduktion af risikoniveauet (1/2) Investeringen i Eureko/EurAPCo nedbragt fra 675 mio. kr. til 0 Investeringen i Danske Bank nedbragt fra 1,5 mia. kr. til en almindelig porteføljeinvestering Genforsikringsdækningen vedr. storm forøget fra 1,1 til 5,1 mia. kr. Renterisikoen af ydelsesgarantier i livsforsikring er blevet afdækket Livsforsikringsaktiviteterne opdelt i to selskaber for at sikre afdækningens effektivitet 9
Reduktion af risikoniveauet (2/2) Væksten er koncentreret omkring privatmarkedet og SME - begge område med lav resultatmæssig volatilitet Marineforretningen afviklet - et område med høj resultatmæssig volatilitet Afdækning af størstedelen af inflationsrisikoen på arbejdsskade- og syge-/ulykkesforsikringsområdet Indførelse af mikrotarifering 10
Hvilke finansielle valuedrivere har størst betydning for aktiekursen? Ændring i forhold til konsensus 1 pp højere præmievækst: 192 kp 1 pp lavere CR: 74 kp 1 pp lavere diskonteringsfaktor: 204 kp 11
Topdanmarks største risikofaktorer og udfordringer Storm Terror Øget priskonkurrence Fastholde den gode cirkel Mangel på kvalificeret arbejdskraft Stigende renteniveau? Solvency II? 12
Storm Orkanen i 1999 medførte i nutidskroner erstatningsudgifter på 3,2 mio. kr. Siden er præmieindtægten vokset Men med den nuværende forsikringsportefølje og omregnet til nutidspriser ville erstatningsniveauet være nedbragt til 2,5 mio. kr. Med en genforsikringsdækning på 5,1 mia. kr. kan Topdanmark således absorbere en dobbelt så omfattende storm som i 1999 13
Terror Forsikringsbranchen arbejder sammen med regeringen på at finde en løsning, der nedbringer risikoniveauet for selskaberne ved en voldsom terrorhandling 14
Øget priskonkurrence (1/3) Oplever primært øget priskonkurrence på industrimarkedet og markedet for industrialiserede landbrug Men også stigende priskonkurrence på privatmarkedet Det danske forsikringsmarked er dog fortsat relativt disciplineret Selskaber med en markedsandel på 70 pct. er børsnoterede 15
Øget priskonkurrence (2/3) Det er ingen kunst at vokse kortsigtet i forsikring - kan blot: Give store rabatter Tegne dårlige risici ind i bøgerne Kunsten er at vokse profitabelt på den lange bane Vigtigt af holde sig til tarifpriserne Ellers stor risiko for prismæssig jo-jo-politik 16
Sammenligning af præmievækst (dansk forsikring) 12 10,9 10 8,6 8 6,6 6 4 4,7 4,0 2,8 3,7 2,6 4,1 5,5 5,2 4,9 2 0,7 1,4 0-2 -1,5 2004 2005 2006 Q1 2007 17
Eksempel på udvanding af skadeprocent ved rabatgivning Forudsætning: Bestand med 10 pc. afgang og 15 pct. nytegning Der ydes store rabatter År 0 År 1 År 2 År 3 Præmie Skadeprocent Præmie Skadeprocent Præmie Skadeprocent Præmie Skadeprocent Bestand 100 70 90 70 81 70 72 70 Nye 0 120 15 120 30 120 45 120 Ny bestand 100 70 105 77 111 83 117 89 Præmievækst Stigning skadeprocent 5-6 pct. p.a. 6-7 pct. p.a. 18
Sammenligning af combined ratio (dansk forsikring) 120 100 80 98,8 94,8 92,4 90,9 86,0 86,9 104,7 96,6 93,490,7 86,8 87,3 108,8 98 98 96,6 72,8 106,4 97,7 91,3 91,3 88,1 93,5 60 40 20 0 3) 1) 1) 2) 1) Husleje fra ejede domicilejendomme er ikke indregnet i omkostnings- og erstatningsprocenten 2) Ekskl. diskontering af erstatningshensættelser 2002 2003 2004 2005 2006 Q1 2007 3) Fraregnes husleje fra ejede domicilejendomme vil CR være 0,6 procentpoint lavere 19
Øget priskonkurrence (3/3) Afgørende for konkurrencedygtighed på længere sigt er: Segmentering Distributionskraft Omkostningsprocenten 20
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 1/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 1/6 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 A B C D E F G H Selskab uden prisdifferentiering 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 A B C D E F G H Risikopræmie Udgangspunkt for prissætning Selskab med prisdifferentiering 21
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 2/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 2/6 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 C D 180 160 140 120 100 20 0 A B E F G H Selskab uden segmentering 80 Kunder flytter til billigere selskab 60 40 B E A C D F G H Selskab med segmentering 22
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 3/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 3/6 180 Præmiestigning 180 Mindre omsætning 160 160 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 A B B E E F G H A C C D D F G H Selskab uden segmentering Selskab med segmentering 23
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 4/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 4/6 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 180 160 140 120 100 40 F G 20 0 A B B E E H Selskab uden segmentering 80 Kunder flytter til billigere selskab 60 A C C D D F G H Selskab med segmentering 24
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 5/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 5/6 180 160 Får store problemer nye forhøjelser og færre kunder 180 160 Ender med såvel større indtjening som større omsætning 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 A B B E E F G H A C C D D F G H F G Selskab uden segmentering Selskab med segmentering 25
Segmentering Mikrotarifering - Sådan virker det! 6/6 Mikrotarifering - Sådan virker det! 6/6 Opsummering: Kunderne flytter derhen, hvor de kan få den billigste forsikring - kunderne bliver vindere! Det selskab, der differentierer priserne meget, tiltrækker kunder med lav risiko og vil samtidig ikke være attraktivt for kunder med høj risiko. På kort sigt betyder det en nedgang i omsætningen, der senere kompenseres af, at konkurrenterne må hæve deres priser for at få samme indtjening. Når konkurrenten forhøjer, får selskabet mulighed for igen at øge væksten, uden at det går ud over indtjeningen pr. kunde Det selskab, der ikke differentierer sine priser, tiltrækker kunder med høj risiko uden at tage merpræmie. For at få samme indtjening må alle kunder have en prisforhøjelse - og dermed kundeafgang 26
Segmentering Ny bilforsikring - billigere og bedre Forbedringer Ændrede tarifområder Fladere bonusstige Mindre hop mellem bilgrupperne Aldersrabat til kunder over 50 år Kilometertarif Risikobaserede forbedringer Risikobaserede justeringer Priser 3 ud af 4 kunder med bilforsikring i Topdanmark, vil opleve billigere bilforsikringer Meget konkurrencedygtigt produkt - navnlig for personbiler, der kører få kilometer om året Omtegning af eksisterende kunder Løbende omtegning i 2007 Gennemsnitligt vil prisreduktionen være på 10% ~ godt 200 mio. kr. 27
Segmentering Eksempel: Indførelse af kilometertarif Relativt fintmasket km-intervaller antal biler 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 1000 5000 Antal biler fordelt på kørte km 9000 13000 17000 21000 25000 29000 Kørte km 33000 38000 42000 46000 50000 0-8.000 km 8.001-14.000 km 14.001-20.000 km 20.001-26.000 km 26.001-32.000 km over 32.000 km Prishop på 8 pct. mellem de enkelte intervaller 28
over 40000 Segmentering Høj sammenhæng mellem skadefrekvens og kilometerforbrug 400 Skadefrekvens 350 300 250 200 150 Km 29 0-5000 5001-8000 8001-11000 11001-14000 14001-17000 17001-20000 20001-25000 25001-30000 30001-40000
Distributionskraft Topdanmark går ind for multidistribution Salg gennem egne og eksterne salgskanaler Eksempler på eksterne salgskanaler: Danske Bank Bilforhandlere DLG home Danica 30
24 Omkostningsprocent Udvikling i Topdanmarks omkostningsprocent Topdanmark har den laveste omkostningsprocent blandt de større danske skadeforsikringsselskaber 24 22 20 18 16 21,8 21,0 22 20,6 20,4 19,1 20 18,3 17,2 18 16,8 15,6 16 15,6 14,8 14,6 14,7 14,6 14,8 14,7 19,6 16,3 16,6 16,1 16,0 20,9 19,6 19,1 19,1 20,5 20,6 14 14 14,6 12 12 10 1996 * 1998 * 2000 * 2002 * 2004 2006 2007 E 10 2) 1) 1) 1997 * 1999 * 2001 * 2003 * 2005 Q1 2007 *Reduceret med den estimerede effekt af IFRS 1996-2003 2004 2005 2006 Q1 2007 1) Husleje fra ejede domicilejendomme er ikke indregnet i omkostningsprocenten 2) Fraregnes husleje fra ejede domicilejendomme vil omk. pct. være 0,4 procentpoint lavere. 31
Fastholde den gode cirkel - ellers så: Øget indtjeningsgrundlag Større konverteringsrate Lavere omkostningsprocent Øget mersalg Færre skadeudgifter Mindre afgang Prismæssig mere konkurrencedygtig Bedre omdømme 32
Mangel på kvalificeret arbejdskraft (1/2) Udfordringer Øget personaleomsætning Påvirker omkostnings- og erstatningsprocent Løninflation kan påvirke både omkostnings- og erstatningsprocent Risiko for lønglidning på grund af øget arbejdspres Mangel på udbud af bl.a. håndværkere kan påvirke skadeinflationen 33
Mangel på kvalificeret arbejdskraft (2/2) Øget personaleomsætning Styrket indsats på HR-området Især lederudvikling Høj medarbejdertilfredshed i Topdanmark Blandt landets højeste Løninflation Har indgået lønaftale med en stigning på 3,5 pct. Mere individuel tilgang til løndannelse Men vanskeligt at påvirke direkte på sigt Dog konkurrenceneutralt Skadeinflation Skal kunne udnytte stordriftsfordele i form af bl.a. indkøbspower endnu bedre 34
Stigende rente? Effekt af en stigning af rentekurven med 1 pp Umiddelbar effekt Første års effekt Efter Mio. kr. skat Kursreg. af investeringsaktiver -369 Kursreg. af erstatningshensættelser 286 Engangseffekt af rentestigning -83 Mio. kr. Efter skat Merafkast af rentebærende fordringer 26 1,1 pct. point fald i erstatningsprocent 74 1 års effekt af rentestigning 100 Engangseffekt af rentestigning -83 Resultateffekt i alt 17 Renteeksponeringen er baseret på kurserne 14. maj 2007 35
Betydning af Solvency II Kapitalkravet bliver risikobaseret Topdanmarks nuværende kapitalniveau vurderes for tilstrækkeligt Navnlig de mindre og mellemstore skadeforsikringsselskaber kan få problemer med at opfylde kapitalkravene under Solvency II Kan få adfærdsmæssig betydning frem til indførelsen af Solvency II i 2011 36
Konklusion Trods udfordringerne forventer Topdanmark fortsat at kunne nå de operationelle mål 37
www.topdanmark.dk/ir - en kilde til opdateret information om Topdanmark 38
Disclaimer Denne præsentation indeholder udtalelser om fremtidige forhold. Sådanne udsagn er usikre og forbundet med risici af såvel generel som specifik karakter. Mange faktorer kan forårsage, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra de forventninger, som indeholdes i præsentationen. Sådanne faktorer kan f.eks. være konjunkturudviklinger, udviklingen i de finansielle markeder, den økonomiske indvirkning af ikke-forudsete begivenheder som f.eks. terrorhandlinger eller ekstraordinære vejrmæssige forhold, ændring i danske og EU-mæssige regler, konkurrencefaktorer i forsikringsbranchen og udviklingen i genforsikringsmarkedet. Se endvidere afsnittet om risikoforhold i på www.topdanmark.dk/ir Vær-diskabelse Værdi-skabelse via aktiemodel Risikoforhold. Ovenstående angivelse af risikofaktorer er ikke udtømmende. Investorer og andre, der måtte basere beslutninger vedrørende Topdanmark på udsagn om fremtiden, bør foretage egne omhyggelige overvejelser om disse forhold samt usikkerhedsmomenter i øvrigt. Topdanmarks udsagn om fremtiden er i øvrigt alene baseret på informationer, der var kendt på tidspunktet for udarbejdelsen af delårsrapporten Q1 2007. 39