Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats



Relaterede dokumenter
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Energibesparelser i private virksomheder

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Holder regeringen løfterne?

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Fremtidens energisystem

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse

Erhvervslivets energiforbrug

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

NOTAT 22. marts 2007 J.nr / Ref.

Afgifter bremser genbrug af energi

Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.

Effekter af Energiaftalen

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Fremskrivning af landvind

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

Fremme af varmepumper i Danmark

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Fremtidens danske energisystem

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Afgifts og tilskudsanalysen

Status for energiselskabernes energispareindsats 2017

Behov for flere varmepumper

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Transkript:

Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette notat præsenteres skøn for de samfundsøkonomiske omkostninger, der i 2025 vil være forbundet med henholdsvis forskellige grader af VE-udbygning og den af regeringens foreslåede målsætning for energibesparelser på 1,25 pct. årligt. 1. Generelt om beregning af samfundsøkonomiske omkostninger Det er forbundet med betydelige vanskeligheder at skønne over energipolitikkens samfundsøkonomiske omkostninger i et tyveårigt perspektiv. Ikke mindst er der usikkerhed om hvilke energipriser, der vil gælde i fremtiden. Olie- og CO2- kvotepriserne har historisk udvist meget stor variabilitet, men også prisen på fx biomasse kan blive påvirket, såfremt der globalt satses på en øget anvendelse til energiproduktion. Hertil kommer, at der er usikkerhed om, hvordan bruttoenergiforbruget påvirkes af ændringer i energipriserne Derudover er det vanskeligt at forudse den teknologiske udvikling for de forskellige energiformer og effektiviseringsteknologier. Tilsammen betyder disse forhold, at det i dag er vanskeligt at vurdere, hvilke politiske tiltag der er nødvendige for at nå givne målsætninger i 2025, og dermed hvad de samfundsøkonomiske omkostninger vil være. I et scenarium, hvor olieprisen er høj, der sker store teknologiske fremskridt inden for VE, og energiforbruget påvirkes forholdsvis meget af højere energipriser, vil markedet i vid udstrækning opfylde målsætningerne af sig selv, og de samfundsøkonomiske omkostninger vil være forholdsvis lave. Omvendt vil de samfundsøkonomiske omkostninger være høje ved lave oliepriser og en langsom teknologisk udvikling, fordi det vil kræve mere omfattende politiske tiltag at nå målsætningerne. De beregnede samfundsøkonomiske omkostninger, der præsenteres i det følgende, kan derfor blive betragteligt anderledes, hvis forudsætningerne for beregningerne ikke holder stik. 2. Samfundsøkonomiske konsekvenser ved øget anvendelse af vedvarende energi Ved en langsigtet oliepris på 50 USD per tønde og CO2 kvotepris på 150 kr. per ton vil markedet af sig selv skabe forbrug af en vis mængde vedvarende energi. Det gælder også, selv om vedvarende energi ikke blev støttet. Den markedsdrevne udbygning med vedvarende energi vil dog formentlig føre til en reduceret andel af vedvarende energi sammenlignet med det nuværende niveau, hvis der ikke bliver givet støtte.

2 For at realisere 30 pct. vedvarende energi er det nødvendigt at understøtte forbruget af vedvarende energi. Det kan ske gennem afgifter på fossile brændsler og gennem tilskud til vedvarende energi. De samfundsøkonomiske omkostninger er beregnet i en økonomisk model under følgende hovedforudsætninger: at råolie koster 50 USD/tønde og CO2 kvoter 150 kr./ton at de nuværende reguleringer af brændselsvalg fastholdes at VE udbygning, ud over det, der følger af markedspriserne og støtte i forhold til miljøfordelene ved VE, fremmes ved en ensartet støttesats at støtten ikke fører til højere importpriser for biomasse eller fald i eksportpriserne at anvendelsen af VE øges i takt med stigninger i råoliepriser og CO2 kvotepriser De samfundsøkonomiske omkostninger eller tab er den værdi, samfundet som helhed forbigår ved at realisere en given målsætning for vedvarende energi. Det samfundsøkonomiske tab er således ikke det samme som støtteudgifterne, der typisk er noget større end det samfundsøkonomiske tab. En stor del af støtteudgifterne, herunder provenutab ved afgiftsfavorisering af vedvarende energi, tilfalder producenter og forbrugere af vedvarende energi. Eksempelvis vil producenter af vedvarende energikilder såsom halm og træ vinde, i det omfang priserne stiger. En stor offentlig støtteudgift til vedvarende energi kan endvidere komme energiforbrugerne til gode gennem lavere el og varmepriser. En del af støtteudgiften gavner dog hverken producenter eller forbrugere, men dækker meromkostninger forbundet med at vælge andre produktionsformer i dette tilfælde vedvarende energi - end de billigste. Denne meromkostning udgør de samfundsøkonomiske omkostninger. En målsætning på 30 pct. vedvarende energi i 2025 anslås med ovenfor nævnte antagelser at medføre en årlig samfundsøkonomisk omkostning på ca. 5 mia. kr., jf. figur 1. Beregningerne er fremkommet i en overordnet økonomisk model, jf. nedenfor. Når beregningerne gennemføres under andre antagelser end de centrale skøn, giver dette et usikkerhedsinterval på 2,8 mia. kr. til 10,0 mia. kr., jf. tabel 1.

3 Figur 1 og tabel 1 Samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige VE-målsætninger i 2025 Mia. kr. 25 20 VE-andel i 2025 Samfundsøkonomisk tab Usikkerheds-interval 15 10 5 0 Pct. 20 25 30 35 40 45 50 20 pct. 0,8 0,5 1,4 25 pct. 2,5 1,4 4,8 30 pct. 5,2 2,8 10,0 35 pct. 8,8 4,7 17,2 40 pct. 13,5 7,0 26,3 50 pct. 25,6 13,2 50,4 Anm. Der er lagt en oliepris på 50 USD/tønde og CO2 kvotepris på 150 kr./ton til grund for beregningerne. Usikkerhedsintervallerne bygger på ændringer i priselasticiteterne for udbygningen med vedvarende energi. Det samfundsøkonomiske tab stiger, med de anvendte forudsætninger, eksponentielt, når VE-andelen forøges. Således stiger det samfundsøkonomiske tab med 2,7 mia. kr. årligt, når VE-andelen stiger fra 25 pct. til 30 pct., men 3,6 mia. kr., når den øges fra 30 pct. til 35 pct. Det skyldes, at det ved stigende målsætninger for vedvarende energi bliver nødvendigt at gøre brug af stadigt mindre omkostningseffektive udbygningsmuligheder. Om modellen for beregning af økonomien i forbindelse med vedvarende energi Omkostningsberegningerne er fremkommet i en generel økonomisk model, der bygger på forenklede og generelle antagelser. Som udgangspunkt for modellen er der opstillet en følsomhed for forbruget af vedvarende energi i forhold til prisen på fossile brændsler og offentligt støtteniveau. I konstruktionen af denne prisfølsomhed indgår antagelser om teknologiudvikling mv. Endvidere er modellen udarbejdet ud fra en antagelse om, at vedvarende energi støttes med en ensartet støttesats, og dermed at udbygningen med vedvarende energi vil finde sted med de mest omkostningseffektive teknologier, uden modellen viser, hvilke konkrete teknologier, der er tale om. Således er modellen velegnet til at genere et sandsynligt billede af de samfundsøkonomiske omkostninger ved at realisere forskellige målsætninger for vedvarende energi i et tyveårigt perspektiv, hvor det ikke er muligt præcist at fastslå, hvilke teknologier der vil vinde frem. Der er lagt en antagelse om en fortsat teknologiudvikling til grund for konstruktionen af prisfølsomheden. I praksis vil den teknologiske udvikling formentlig især favorisere vindmøller. Såfremt den forudsatte teknologiudvikling ikke realiseres, vil det samfundsøkonomiske tab forbundet med anvendelsen af vedvarende ener-

4 gi øges. Omvendt kan uforudsete større teknologispring for vedvarende energi end for fossil energi billiggøre opfyldelsen af målsætningen. En forceret udbygning med vedvarende energi vil dog alt andet lige forøge de samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til de ovenfor angivne, idet der ved en eventuel forcering ikke drages fuld fordel af den forventede teknologiudvikling. 3. Samfundsøkonomiske konsekvenser ved en styrket energispareindsats Målsætningen om en årlig energieffektivisering på 1,25 pct. angår energispareinitiativer uden for transportsektoren i forhold til slutenergiforbruget. Transportsektoren rummer ligeledes muligheder for betydelige energibesparelser, men generelt fordrer en effektiv indsats udover den nationale afgiftsstruktur fælles EUinitiativer, herunder skærpede EU-normer for nye køretøjer. Nationalt gives der gennem afgifter på benzin og diesel, grøn ejerafgift og registreringsafgift betydelige tilskyndelser til at spare på energien. Med udgangspunkt i basisforudsætningen om en langsigtet råoliepris på 50 USD per tønde skønnes der frem til 2025, under en række forudsætninger, at være et besparelsespotentiale uden for transport samt olie- og gasindvinding mm. på 30-35 pct., der under visse forudsætninger kan gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomiske tab. Det svarer til 20-25 pct. af det samlede endelige energiforbrug. Udgangspunktet for skønnet er forenklede vurderinger. En given energibesparelse bedømmes således som værende potentiel samfundsøkonomisk rentabel, hvis den beregnede værdi af de løbende energibesparelser (eksklusiv energiafgifter) anslås at kunne dække de investerings- og driftsudgifter (eksklusiv eventuelle afgifter), som efter beregningerne skal afholdes for at realisere energibesparelsen. For hovedparten af det beregnede potentiale gælder, at det er en forudsætning, at realiseringen sker gradvist i takt med fx bygningsrenoveringer, udskiftninger af udtjente apparater, osv. En forceret energispareindsats vil således øge de samfundsøkonomiske omkostninger betragteligt. En del både samfundsøkonomisk rentable og urentable energibesparelser må forventes at blive realiseret af sig selv, fordi de er privatøkonomisk rentable. For nogle aktører medfører energiafgifterne, at de privatøkonomiske energipriser (inklusiv afgifter) gennemgående er højere end de samfundsøkonomiske energipriser (eksklusiv afgifter). Det er meget vanskeligt at bedømme, hvor stor en andel af de samfundsøkonomisk rentable energibesparelser, markedet vil realisere alene i kraft af udviklingen i energipriserne. Det forudsættes her, at de besparelser, som kommer af sig selv, kun realiserer en mindre del af det samfundsøkonomisk rentable besparelsespotentiale. Tilsvarende er det antaget, at privatøkonomisk rentable besparelser, der

5 ikke automatisk gennemføres som følge af markedsudviklingen, kan realiseres med relativt begrænsede virkemidler. De politiske virkemidler, der skal fremme energibesparelser, vil i sig selv typisk være forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger, forvridningstab osv., hvilket bidrager til at øge de samlede omkostninger ved indsatsen. Dette gælder i særlig grad for de virkemidler, der skaber uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer frem for de, der øger informationsniveauet og dermed markedsgennemsigtigheden. I praksis vil det næppe være muligt at tilrettelægge de tiltag, der er nødvendige for at opfylde besparelsesmålsætningen, på en måde der helt sikrer, at indsatsen bliver omkostningseffektiv. Dette ville dels fordre en meget detaljeret viden om de konkrete potentialer for energibesparelser i forskellige sektorer, dels at virkemidlerne indrettes meget præcist i forhold hertil. Den mængde energibesparelser, det i praksis er muligt at realisere med samfundsøkonomisk overskud ved hjælp af politiske virkemidler, afhænger af forbrugernes reaktion herpå og dermed af, i hvilket omfang indsatsen vil være præget af øget markedsforvridning eller forbedret markedsfunktionalitet. Generelt kan der forventes et vist spild, og det reelle potentiale for at opnå energibesparelser med samfundsøkonomisk overskud må forventes at være mindre end det nedenfor angivne. Som følge af dette forhold er det i beregningerne rent overslagsmæssigt antaget, at de politiske virkemidler i praksis utilsigtet i nogen grad vil fremme realiseringen af samfundsøkonomisk urentable energibesparelser. Sammenfattende viser beregningerne, under en række forudsætninger, at en forøgelse af energispareindsatsen op til 1,25 pct. årligt kan være forbundet med et behersket samfundsøkonomisk underskud eller ligefrem overskud. Det samlede årlige samfundsøkonomiske overskud ved en energispareindsats op til 1,25 pct. per år, netto for værdisatte miljøfordele, forvridningstab som følge af lavere afgiftsprovenu og implementeringsomkostninger, anslås til ca. 0,2 mia. kr. i 2025 under basisforudsætningerne, jf. tabel 2. Om det i praksis kan realiseres, afhænger i høj grad af, i hvilket omfang det er muligt at identificere og anvende de virkemidler, der sikrer en omkostningseffektiv indsats. Hvis besparelsesmålsætningen øges udover 1,25 pct. per år, vil der i stigende grad være tale om et samfundsøkonomisk underskud.

6 Tabel 2: Samlet samfundsøkonomisk vurdering af energibesparelser for 2025 Endeligt energiforbrug inklusiv transport PJ Bruttoenergiforbrug, PJ Observeret 2005 648 703 130 833 Basisfremskrivning 2025 656 693 193 886 Samfundsøkonomisk overskud, mia. kr.* Fossil VE I alt Basis Interval Årlige besparelser på samlet slutenergiforbrug frem til 2025: Forøgelse til 1,15 % også i 2013-25 -21-22 -7-30 0,3-0,1 / +1,2 Yderligere 0,10 % i alle år til 2025-11 -12-4 -16 0,0-0,2 / +0,5 I alt forøgelse til 1,25% i alle år -32-34 -11-46 0,2-0,3 / +1,7 Resultat 2025 624 659 182 841 * Omkostningerne er under basisforudsætningerne beregnet for en råoliepris på 50 USD per tønde, en CO2-kvotepris på 150 kr. per ton, en skadesværdi af SO2-udslip på 34 kr. per kg og en NOx-værdi på 16 kr. per kg. Den lave del af usikkerhedsintervallet (størst underskud) forudsætter alternativt en råoliepris på 40 USD per tønde. Den høje del af usikkerhedsintervallet (størst overskud) forudsætter en råoliepris på 75 USD per tønde, en CO2-kvotepris på 300 kr. per ton, en skadesværdi af SO2-udslip på 55 kr. per kg og en NOx-værdi på 89 kr. per kg. Gevinsten forbundet med NOx og SO2 reduktioner er formentlig overvurderet, idet skadesomkostningerne forbundet med SO2 allerede er internaliseret i afgifter. * Beregningerne viser, at med en besparelsesmålsætning på 1,25 % per år vokser bruttoenergiforbruget ca. 1 % frem til 2025. Set i lyset af de forskellige usikkerheder svarer det til et uændret forbrug. * Bruttoenergi forbrug er opgjort eksklusiv ikke energimæssig udnyttelse af olie. Skønnet kan variere mellem -0,3 og +1,7 mia. kr. alene som følge af de betragtede usikkerheder ved de fremtidige energipriser samt vedrørende den samfundsmæssige værdi af reduceret udslip af CO 2, SO 2 og NO x. Hertil kommer usikkerhed omkring samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med generel markedsforvridning og træge adfærdsændringer. Om modellen for beregning af økonomien i forbindelse med energibesparelser Beregningerne af omkostningerne i forbindelse med målsætninger om energibesparelser er baseret på de analyser og rapporter, som blev gennemført i forbindelse med forberedelsen af regeringens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats fra 2005, og som dermed udgør grundlaget for den politiske aftale af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats. Beregningerne er grundlæggende baseret på en antagelse om, at en række samfundsøkonomisk fordelagtige energibesparelser ikke gennemføres som følge af forskellige blokeringer, uhensigtsmæssige incitamenter på markedet eller manglende viden om mulighederne hos aktørerne. Energibesparelsesindsatsen kan hensigtsmæssigt tilrettelægges på grundlag af konkrete analyser af de sektorer og potentialer, indsatsen søges målrettet.

7 Gennemførelsen af en energibesparelse kan i et vist omfang være behæftet med omkostninger udover de investerings- og driftsudgifter, som er identificeret i nærværende opgørelse. Der kan således eksistere yderligere reelle privat- og samfundsøkonomiske omkostninger, hvilket i det enkelte tilfælde kan være årsagen til, at aktøren ikke ønsker at gennemføre energibesparelsen. Ligeledes kan der være omkostninger forbundet med at identificere rentable energibesparelser. Hvis der ad politisk vej skabes tilstrækkelige incitamenter for aktøren til alligevel at gennemføre besparelsen, kan slutresultatet i så fald blive et samfundsøkonomisk tab. Ifølge beregningerne vil den bestående energispareaftale fra 2005 udløse besparelser i det endelige energiforbrug på 7,5 PJ årligt frem til 2013 svarende til årlige besparelser på 1,15 pct. af det samlede slutenergiforbrug i 2005. Beregningsteknisk forudsættes besparelserne herefter at udgøre ca. 5,5 PJ årligt svarende til et nogenlunde konstant endeligt energiforbrug eksklusiv transport. Blandt andet som følge af denne allerede besluttede besparelsesindsats og en antagelse om at virkemidlerne heri videreføres frem til 2025, anslås det i basisfremskrivningen, at det endelige energiforbrug i 2025 vil være reduceret med næsten 80 PJ i forhold til en fremskrivning uden besparelsesinitiativer. Derved forventes det endelige energiforbrug kun at udvise en beskeden stigning på godt 1 pct. fra 2005 til 2025 under basisfremskrivningens forudsætninger om en langsigtet råoliepris på 50 USD per tønde og en langsigtet CO2-kvotepris på 150 kr. per ton CO 2. En skærpelse af energispareindsatsen til 1,25 pct. årligt svarende til 8,2 PJ årligt i alle år frem til 2025 skønnes under en række forudsætninger at reducere det endelig energiforbrug i 2025 med yderligere 32 PJ årligt, jf. tabel 1. Ved opgørelsen af virkningen i 2025 er der taget hensyn til kortere levetider for nogle af besparelserne. Reduktionen i bruttoenergiforbruget er større end det reducerede slutenergiforbrug, idet konverteringstabet reduceres, når der spares på elforbruget. Ved en energispareindsats på 1,25 pct. skønnes reduktionen i bruttoenergiforbruget at nå 46 PJ årligt i 2025 under forudsætninger der, i et tyveårigt perspektiv, nødvendigvis er behæftet med stor usikkerhed.