Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1
Oplæggets indhold Baggrund for undersøgelsen Spørgeskema-undersøgelsen: sammenbrud i tal Interview-undersøgelsen: sammenbrud som social proces Risikofaktorer på system-, institutions- og relations-niveau De særlige udfordringer ved anbringelser af unge 2
Baggrund for undersøgelsen Ustabilitet og sammenbrud udbredt fænomen i alle typer anbringelser Problemet med sammenbrud særlig stort i unge-anbringelser Begrænset viden om de danske forhold 3
Tidligere undersøgelser (1959-2005) af sammenbrud i (familiepleje)anbringelser Gennemgang af 43 studier viser: Over halvdelen baseret på sagsakter/forvaltning Ca. en fjerdedel inddrager plejeforældre Ca. en femtedel inddrager plejebørnene selv Kun en enkelt undersøgelse inddrager biologiske forældre (Unrau, 2007) Stort set alle undersøgelser er kvantitative. 4
Centrale spørgsmål i den danske undersøgelse Hvor udbredt er sammenbrud i danske unge-anbringelser? Hvilke faktorer/processer får betydning for sammenbrud? Hvordan former unges anbringelsesforløb sig? Hvordan opfatter de unge selv (og voksne omkring dem) anbringelsesforløbet? 5
Definition af sammenbrud Ved sammenbrud af en anbringelse forstås, at placeringen i døgnanbringelse af et barn eller en ung afsluttes uplanlagt på enten barnets/den unges, forældrenes, anbringelsesstedets eller forvaltningens foranledning. (Egelund, 2006, med inspiration fra Vinnerljung, Sallnäs & Kyhle-Westermark, 2001) 6
Er stabile anbringelser altid godt? - og - Er sammenbrud altid af det onde? Eksemplet Søren: Den stabile og meningsløse anbringelse Eksemplet Jamilla: At stemme med fødderne og finde sine ben 7
Spørgeskema-undersøgelsen 227 unge ml 13-17 år anbragt i 2004 (ved ny anbringelsesbeslutning) 17 kommuner og 169 sagsbehandlere Spørgeskemaer til sagsbehandlere af tre omgange (2005/2006, 2007, 2008) 8
Spørgeskema-undersøgelsen - resultater Efter ét år (første dataindsamling): 26% har oplevet mindst ét sammenbrud 15% har oplevet andre skift 59% har oplevet fuld stabilitet, dvs. samme anbringelsessted 9
Spørgeskema-undersøgelsen Efter fire år (tredje dataindsamling, 2008): 44% af de unge har oplevet mindst ét sammenbrud 33% af alle anbringelser (i alt 367) er brudt sammen 20% af sammenbruddene finder sted inden for de første tre måneder, og 62% inden for det første år 10
Faktorer, som statistisk øger risikoen for sammenbrud Sagsbehandlerskift Budgetrestriktioner Mere end én ung på anbringelsesstedet 11
Kvalitativ undersøgelse: Fokus på sammenbrud som social proces Sammenbruddet afdækkes ud fra flere perspektiver: De unge selv: interview med 12 unge om deres anbringelsesforløb Voksne med indflydelse på forløbet: interview med sagsbehandlere, pædagoger, kontaktpersoner, forældre, m.fl.) I alt er der gennemført 45 kvalitative dybdeinterview 12
Hvad kendetegner de unge, som er blevet interviewet? Næsten alle er førstegangsanbragt som teenagere De er 15-20 år på interviewtidspunktet Klar overvægt af piger Børn af dansk oprindelse To ud af tre har oplevet et eller flere sammenbrud (dvs. 4 har haft helt stabile forløb) To ud af tre er fortsat i en form for anbringelse eller udslusning på interviewtidspunktet 13
Hvad bidrager den kvalitative interview-undersøgelse med? De unges erfaringer: Forståelse for, hvad der er vigtigt for de unge selv før, under og efter anbringelsen De mange perspektiver: Forståelse for, hvordan betydning af en anbringelse opfattes helt forskelligt afhængig af, hvem du spørger Fokus flyttes: Fra sammenbrud i snæver forstand til kvalitet i anbringelsen i bredere forstand 14
Tre perspektiver på sammenbrud som social proces Betydning af processer på system-niveauet (ressourcer og arbejdsgang i forvaltningen, samarbejde på tværs af sektorer, mv.) Betydning af processer på institutions-niveauet (organisering, professionel tilgang, mv. på anbringelsesstederne) Betydning af processer på relations-niveauet (den unges forhold til forældre, venner, professionelle, m.fl.) 15
System-processer og sammenbrud Brandslukning : manglende tid og ressourcer i forvaltningen Sagsbehandlerskift: manglende kendskab til den unge/familien Sagsbehandlerskift: manglende kendskab til optimale pladser Budgethensyn: kommunale institutioner skal fyldes op Budgethensyn: optimale pladser findes, men er dyre Budgethensyn: økonomistyring af institutioner giver dårlig matchning ved nye anbringelser Manglende rummelighed i omgivende samfund: fx skolesystem 16
Institutionsprocesser og sammenbrud Anbringelses- og udelukkelsesgrunde bliver identiske Døgninstitutionens parallelverdener Institutionsmiljøernes smittefare Gruppebehandlingsprincippet 17
Relations-processer og sammenbrud Kammeraterne: vigtige på godt og ondt Forældrene: fraværende, men betydningsfulde Den professionelle omsorg: flygtige, men potentielt værdifulde relationer 18
SFI-udgivelser om sammenbrud i anbringelser Tine Egelund (2006). Sammenbrud i anbringelser. En forskningsmæssig belysning. 06:01 Tine Egelund & Kathrine Vitus (2007). Sammenbrud i anbringelser af unge. Risikofaktorer hos de unge, forældre, anbringelsessteder og i sagsbehandlingen. 07:24 Tine Egelund, Turf B Jakobsen, Ida Hammen, Martin Olsson & Anders Høst (2010). Sammenbrud i anbringelser af unge: erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. 10:06 19