1. Godkendelse af dagsorden /24258 Godkendelse af udbudsplan /1375 Status på integrationsindsatsen pr. 1. dec

Relaterede dokumenter
1. Godkendelse af dagsorden /24258 Godkendelse af udbudsplan /1375 Status på integrationsindsatsen pr. 1. dec

1. Godkendelse af dagsorden /24258 Godkendelse af udbudsplan /1375 Status på integrationsindsatsen pr. 1. dec

Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene

Charlotte Vincent Petersen, Leif Wilson Laustsen. 1. Godkendelse af dagsorden...1

Charlotte Vincent Petersen, Leif Wilson Laustsen. 1. Godkendelse af dagsorden...1

IGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

UDKAST TIL PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE VED BUCHWALDSVEJ OG SMEDEVEJ I TOMMERUP ST. 1

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE VED BUCHWALDSVEJ OG SMEDEVEJ I TOMMERUP ST.

Orientering om opfølgning på Partnerskabsaftalen på integrationsområdet

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

1. Godkendelse af dagsordenen /14541 Finansrapport pr. 31. juli

Beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet. Aalborg Kommune

1. Godkendelse af dagsorden

Branding- og markedsføringsstrategi

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

1. Godkendelse af dagsorden /8541 Social- og Sundhedsudvalget - 3. budgetopfølgning pr. 30. september - DRIFT...1

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

STATUS UDMØNTNING AF HJØRRING KOMMUNES INTEGRATIONSSTRATEGI

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Møde i Udvalget for Idræt og Sundhed

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl i Mødelokale F 5, Frederikssund Rådhus. Mødet slut kl. 11.

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

Orientering om status for beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Flygtningesituationen Udfordringer og løsninger

1. Godkendelse af dagsorden /13296 Den kirkelige ligning / behandling af budget Orientering...

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Referat med temadrøftelserne er publiceret. 1. Godkendelse af dagsorden...1

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Fra By- og Kulturudvalgets budgetbidragssag for budget 2019 behandlet den 29/ (den del som vedrører de konjunkturfølsomme anlægsområder)

Arbejdsmarkedsudvalget Beslutningsprotokol

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge

Indstillingen afrapporterer den flygtningehandleplan, som Magistraten besluttede at udarbejde d. 1. februar 2016.

Referat. Udvalget for erhverv og beskæftigelse (EB)

Åben referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

REBILD KOMMUNE. REFERAT Arbejdsmarkedsudvalg. Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 13:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen - Økonomi og Planlægning

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

Referat af Integrationsrådets møde den kl. 18:15 i Mødelokale 3

Beskæftigelsesplan 2019-

Referat for Beskæftigelsesudvalgets møde den 07. februar 2008 kl. 15:30 i Jobcenter

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

1. Godkendelse af dagsordenen /32720 Kirkelig ligning / behandling af budget Orientering...

Budgetprocedure for budget

Deltagere: Pia Dam, Hanne Ringgaard Møller, Maria Haladyn, Per Nykjær Jensen, Karl Magnus Bidstrup, Niels Christian Nielsen, Jesper Larsen

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Evaluering. Handleplan - Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi. Lokal vækst med social bundlinje

Integrationsrådet Beslutningsprotokol

15. Boligplacering af flygtninge

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Holder møde tirsdage kl ca. 1 gang om måneden. I alt 11 gange på et år.

Integrationsrådet Referat

Bilag 1. Handleplan for implementering

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Referat af møde i Handicaprådet for Solrød Kommune Mandag den 11. september Åben dagsorden

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 15. maj

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 14. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 15:00-16:30

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale E, 3. etage, Sønderbro 12

Referat fra mødet i Helhedsplansudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Proces for udmøntning af grundkapital til almene boliger for 2018, 2019 og 2020

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

BI_3b2: F1a - Flygtninge 2018: Job, uddannelse og integration

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

Åbent referat 17, stk. 4 - By- og Landdistriktsudvikling Teknik- & Miljøsekretariatet

Referat - Åben tillægsdagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Notat til Sag: Tilpasning af strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats Beskæftigelsestilbuddet Café Danner - Baggrund, effekter og omkostninger

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Løbende status på flygtningeområdet. Indledning

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE

SAMMENFATNING OG OPLÆG TIL BEHANDLING AF HØRINGSSVAR TIL RAMMELOKALPLAN 3.1-9

Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 28. oktober

Referat fra mødet i By- og Planudvalget

Jobcenteret. Politisk udvalg Kultur- og Erhvervsudvalget

INDLEDNING FÆLLES FOKUSOMRÅDER FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

Afrapportering på integrationsområdet

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Transkript:

Referat Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Tid Mandag den 4. januar 2016 - kl. 14:00 Sted Mødelokale 1 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/24258 Godkendelse af udbudsplan 2016...2 3. 15/1375 Status på integrationsindsatsen pr. 1. dec. 2015...2 4. 15/29905 Udmøntning af budget 2016-2019...5 5. 15/24859 Fortsatte strategiske drøftelser - forberedelse af budget 2017-2019 (Lukket sag)...6 6. 15/28911 Samarbejde mellem Byg til Vækst og Odense Letbane...6 7. 14/26521 VI GØR HINANDEN GODE...7 8. 15/26271 Strategi for anvendelse af midler afsat til byfornyelse...10 9. 15/6855 Byudvikling og erhvervelse af areal til bynær skov ved Brylle (Lukket sag)...11 10. 15/29113 Ansøgning om områdefornyelse i Tommerup st....12 11. 15/29702 Foroffentlighed for renseanlæg ved Assens (Lukket sag)...17 12. Orientering...17 13. Eventuelt...18 14. 15/1375 Nye kommunekvoter for flygtninge for 2016...18 Assens Kommune, 1 af 20

1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen godkendt, idet sag 8 dog blev udsat til februarmødet. 2. 15/24258 Godkendelse af udbudsplan 2016 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Assens Kommunes udbudsplan for 2016 godkendes. Beslutningstema: Udbudsplanen for 2016 skal indstilles til Byrådets endelige godkendelse. Sagsfremstilling: Udbudsplanen giver et overblik over, hvilke områder der planlægges udbudt i 2016. Planen er dynamisk, hvorfor der i løbet af året kan ske ændringer eller forskydninger af planen. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 62b. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Udbudsplan 2016 til politisk godkendelse.pdf Udbudsplan 2016 med volumen Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 30. november 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udsatte sagen. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Assens Kommunes udbudsplan for 2016 godkendes. Det ønskes, at der i udbudsplanen for 2017 laves en uddybning, hvor blandt andet økonomiske informationer ift. grænseværdier for de enkelte udbud fremgår. 3. 15/1375 Status på integrationsindsatsen pr. 1. dec. 2015 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Status på integrationsindsatsen på baggrund af opnormeringen i integrationstemaet pr. 1. juni 2015. Sagsfremstilling: I marts 2015 godkendte Byrådet en opnormering i integrationsteamet på 4 stillinger for en 3-årig periode (fra 2. halvår 2015 til og med 1. halvår 2018) i form af en faglig koordinator, 2 sagsbehandlere / familiekonsulenter og en virksomhedskonsulent. Assens Kommune, 2 af 20

Opnormeringen er begrundet i, de senere års stigning i antallet af modtagne kvoteflygtninge og familiesammenførte og det større pres dette medfører på opgavevaretagelsen bl.a. er det blevet sværere at opdrive egnede boliger og det kræver et større opsøgende arbejde at finde virksomhedspraktikpladser. Herudover er den generelle integrationsindsats blevet mere omfattende, grundet den kortere tid flygtningene i dag er i asylcentrene, før de bliver fordelt til kommunerne. Udviklingen siden 1. juni 2015 De 4 nye medarbejdere startede i integrationsteamet i juni/juli 2015 år. I den efterfølgende periode er der blevet arbejdet med en ny opgaveorganisering i teamet og på at udvikle den virksomhedsvendte indsats. I det virksomhedsvendte arbejde er der stor fokus på at indgå samarbejder med virksomheder indenfor brancher, hvor der er jobåbninger (primært restauration, detail, produktion og rengøring), således at de praktikpladser der bliver etableret for borgergruppen har et reelt jobsigte. Siden 1. juli er der blevet indgået samarbejde med 10-12 private virksomheder om løbende at stille praktikpladser til rådighed for integrationsborgere. Derudover er der indgået en formel samarbejdsaftale med Bilka, Odense om 20 faste praktikpladser, hvor praktikken kombineres med sprogundervisning på stedet. Dette samarbejde skal evalueres til januar, hvor det har varet i 3 måneder. Forholdet mellem sprogundervisning og deltagelse i virksomhedsrettede aktiviteter er desuden blevet ændret i den forløbne tid, således at der er større fokus på de virksomhedsrettede aktiviteter. Det betyder, at integrationsborgerne i dag modtager sprogundervisning 2 dage om ugen og er i virksomrettet tilbud 3 dage. Tidligere var det omvendt. Siden juni 2015 er der desuden blevet udarbejdet et statistikværktøj, der kan genere mere uddybende viden end hidtil. Pr. 1. december 2015 var der 263 borgere med en aktiv integrationssag i Assens Kommune. Heraf var knap 70% fra Syrien, som tabellen nedenfor viser: Nationalitet Antal Afghanistan 7 Eritrea 17 Statsløs 26 Syrien 180 Andet 33 I alt 263 Kilde: Egne opgørelser Statistikværktøjet skal på sigt kunne vise uddannelsesniveauet blandt hele målgruppen. Dette er dog stadig et udviklingspunkt. Pr. 1. december 2015 var det muligt at trække uddannelsesniveauet for 85 ud af de 263 integrationsborgere. Denne stikprøve viser, at 24% har under 5 års skolegang, 38% har 5-10 års skolegang, 27% har gymnasial eller erhvervsuddannelse og 12% har en lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveau Antal 0-5 års skolegang 20 5-10 års skolegang 32 Gymnasial / erhvervsuddannelse 23 Lang videregående uddannelse 10 Assens Kommune, 3 af 20

I alt 85 Kilde: Egne opgørelser 140 integrationsborgere ud af 263 var pr. 1. december 2015 i et aktivt tilbud udover danskuddannelse, svarende til 53%: Type af aktivt tilbud Antal Deltidsjob 1 Løntilskud 11 Ordinært arbejde 3 Praktik 34 Projekt 65 Sprogpraktik 26 I alt 140 Kilde: Egne opgørelser Udtrykket projekt dækker over integrationsborgere, der er i et aktivt tilbud, hvor danskuddannelse er kombineret med opnåelse af faglige kompetencer, som eksempelvis i Bilka. Sprogpraktik er en almindelig virksomhedspraktik, men for personer med meget dårlige sprogkundskaber. Formålet er først og fremmest at de forbedrer deres sprogkundskaber og i mindre grad at de opnår konkrete faglige kompetencer. Knap 60% er i et aktivt tilbud på en privat arbejdsplads eller en selvejende institution, mens ca. 40% er i et tilbud på en offentlig arbejdsplads. Statistikværktøjet er som nævnt under udvikling. På sigt vil det være muligt, at vise uddannelsesniveauet for hele målgruppen og det vil være muligt, at vise hvad integrationsborgerne overgår til efter integrationsperioden. Borgermøde 18. januar 2016 18. januar 2016 afholdes et borgermøde i Arena Assens. Formålet er, at informere borgerne i Assens om integrationsindsatsen - i lyset af den store stigning af integrationsborgere, der bliver boligplaceret i Assens - og hvordan kommunen håndterer dette i et tæt samarbejde med bl.a. politi og frivillige organisationer. Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven. Økonomi: Budget for de 4 stillinger I 1000 kr. 2015 2016 2017 2018 2 sagsbehandlere 1 virksomhedskonsulent 1 faglig koordinator Etablering af 530 265 268 75 926 463 468 75 926 463 468 75 386 193 195 75 arbejdspladser I alt 1.137 1.932 1.932 849 *Anm.: Det forudsættes at stillingerne bliver besat pr. 1.6.2015 og løber til 31.5.2018. Finansieringen i 2015 sker ved kassefinansiering. Finansieringen i den resterende del af perioden er lagt ind i budget 2016-2019. Assens Kommune, 4 af 20

Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 4. 15/29905 Udmøntning af budget 2016-2019 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller: at indtrykkene fra fællesmødet mellem de to udvalg mandag den 4. januar 2016 drøftes, at udvalget på den baggrund drøfter og godkender administrationens model for udmøntning. Beslutningstema: Drøftelse og beslutning om udmøntning af Budget 2016-2019 vedrørende Politikområde Arbejdsmarked blok B03 reduktion i forsikrede ledige og Politikområde Plejecentre, Bosteder og Aktivitet Fastholdelse af Ældremilliard (reduceret). Sagsfremstilling: I forligstekst budget 2016-2019 skrives, at de nuværende aktiviteter, finansieret af Assens Kommunes andel af ældremilliarden afsluttes, at Parterne anerkender de gode initiativer og ønsker at fortsætte aktiviteter i daghjemmene og plejecentrene, at Socialog Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beskriver de fremtidige aktiviteter indenfor den afsatte økonomi, og endelig, at forligsparterne bemærker, at organiseringen skal samtænkes med inddragelse af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Af det vedtagne budget fremgår, at målgruppen for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets besparelse, er forsikrede ledige (B03, Politikområde Arbejdsmarked, Dagpengeudgiften til forsikrede ledige reduceres med 2.000.000 kr. som en del af budgetforliget.) Såvel Social- og Sundhedsudvalget som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget blev på de respektive møder i december orienteret om konturerne til en tiltænkt model for udmøntning. Ligeledes afholdes fællesmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. januar 2016. Administrationen anbefaler, at budgetaftalen i henhold til ovennævnte politikområder udmøntes i overensstemmelse med nedenstående model således, at: Målgruppen under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er forsikrede ledige på dagpenge / sygedagpenge ( i overensstemmelse med B03, Politikområde Arbejdsmarked) Plejecentre, Bosteder og Aktivitet udarbejder jobindholdsprofiler, som retter sig mod aktiviteter, som i videst muligt omfang er i overensstemmelse med ældremilliardens intentioner og beboernes oplevelse af kvalitetsløft. At Jobcenter og Plejecenter, Bosteder og Aktivitet planlægger og afholder en jobmesse, hvor jobindhold kan præsenteres for målgruppen af ledige og Assens Kommune, 5 af 20

personlige kontakter og match kan skabes mellem plejehjem og målgruppen af ledige. Herefter kan der etableres op til 4 ugers praktikforløb og efterfølgende op til 4 måneders løntilskudsjob. I denne periode er det den lediges mulighed og opgave at kompetenceudvikle sig i forhold til jobindhold. Siden vil det enkelte plejehjem annoncere stillinger på ordinære vilkår, som målgruppen for ledige kan søge via ordinær ansættelsesprocedure. Stillingerne vil være midlertidige. Det tydeliggøres, at besættelse af stillinger i det offentlige kræver, jf. retsgrundsætningen om saglighed, at stillingen besættes med den bedst kvalificerede. Det betyder, at målgruppen for ledige ikke kan garanteres ansættelse. Ovenstående evalueres ultimo 2016 med henblik på den beskæftigelsesrettede og økonomiske effekt i forhold til budgetaftalens indhold. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Oversigt over politikområde Arbejdsmarked Oversigt over politikområde Plejecentre, bosteder og aktivitet Politikområde Arbejdsmarked - blok B03.pdf Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede indtrykkene fra fællesmødet mellem de to udvalg mandag den 4. januar 2016. Punktet udsættes til yderligere drøftelse på udvalgsmødet i februar 2016. Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2016 Social- og Sundhedsudvalget udsatte punktet. 5. 15/24859 Fortsatte strategiske drøftelser - forberedelse af budget 2017-2019 (Lukket sag) 6. 15/28911 Samarbejde mellem Byg til Vækst og Odense Letbane Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om samarbejde mellem Byg til Vækst og Odense Letbane. Sagsfremstilling: Byg til Vækst har indgået drøftelser med Odense Letbane P/S om at indlede et formaliseret samarbejde omkring rekruttering og uddannelse til byggebranchen ifm. Assens Kommune, 6 af 20

anlægning af letbane i Odense. Formålet er at hjælpe ledige i uddannelse og beskæftigelse inden for byggefagene. Samarbejdsaftalen vedrører Letbanens samlede anlægsarbejder til ca. 450 mio. kr. Anlægsarbejdet vil blive udført i perioden medio 2016 primo 2020. Aftalen bygger på samarbejde indenfor 3 spor: Lærepladser Snuseforløb Rekruttering Byg til Vækst er et fælles Fynsk initiativ, som har til formål, at understøtte og fremme, at Fyn får mest muligt ud af de kommende store bygge- og anlægsprojekter på Fyn i form af ordrer, uddannelsesmuligheder og jobs. Byg til Vækst er blevet til ud fra præmissen om, at en positiv ledighedsudvikling forudsætter, at der ligeledes er en positiv udvikling på arbejdsmarkedet, hvor der etableres nye jobåbninger, de ledige kan komme i spil til. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Bilag: Byg til Vækst-aftale med Odense letbane nov 2015 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. 7. 14/26521 VI GØR HINANDEN GODE Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at VI GØR HINANDEN GODE nedlægges at de midler, der har været afsat til arrangementet, indgår i brandingpuljen Beslutningstema: Sagen indstilles til politisk beslutning i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende arrangementet VI GØR HINANDEN GODEs fremtid og den fremtidige anvendelse af midlerne, i tilfælde af at arrangementet nedlægges. Sagsfremstilling: På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 5. oktober 2015 drøftede udvalget nedenstående evaluering af VI GØR HINANDEN GODE og bemærkede at arrangementet igennem flere år har været et godt tiltag. Udvalget ønskede, at sagen skulle sendes til høring i Kultur- og Fritidsudvalget samt Innovations- og Medborgerskabsudvalget, og derefter genoptages i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til endelig beslutning. Ordlyden af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets var følgende Beslutning EBU den 5. oktober 2015: Assens Kommune, 7 af 20

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede evalueringen af VI GØR HINANDEN GODE og bemærkede at arrangementet igennem flere år har været et godt tiltag. Udvalget ønsker at sagen genoptages når Kultur- og Fritidsudvalget har haft mulighed for at drøfte evalueringen inden der træffes endelig beslutning. Sagen foreslås tillige drøftet og behandlet af IMU, herunder om VIGØHIGO kan indtænkes i det videre arbejde med det aktive medborgerskab. Der blev omdelt notat af 5. oktober 2015 Vurdering af VI GØR HINANDEN GODE set i forhold til kriterierne i Assens Kommunes eventstrategi. Sagen blev behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget 8. oktober 2015 og i Innovations- og Medborgerskabsudvalget 2. november 2015. Det resulterede i følgende udtalelser fra de to udvalg: Beslutning KFU den 8. oktober 2015: Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet orienteringen om sag til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget vedrørende fremtiden for VI GØR HINANDEN GODE. Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, At arrangementet nedlægges i sin nuværende form At der skabes et fælles grundlag på tværs af de tre udvalg for anvendelsen af brandingmidlerne, som grundlag for en bredere diskussion i Byrådet. At eventuelle nye initiativer udvikles gennem involvering af borgere, foreninger og institutioner. At der udarbejdes en samlet oversigt over brugen af midlerne til brug for drøftelsen. Beslutning IMU den 2. november 2015: Innovations- og Medborgerskabsudvalget drøftede evalueringen af VI GØR HINANDEN GODE, herunder om VIGØHIGO kan indtænkes i det videre arbejde med det aktive medborgerskab, jf. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets beslutning 5. oktober 2015. Innovations- og Medborgerskabsudvalget anbefalede følgende: At arrangementet nedlægges i sin nuværende form At der skabes et fælles grundlag på tværs af de tre udvalg for anvendelsen af brandingmidlerne, som grundlag for en bredere diskussion i Byrådet At arrangementet eventuelt erstattes af et nyt arrangement med fokus på aktivt medborgerskab og lokale fællesskaber Baggrund: Evaluering af VI GØR HINANDEN GODE VI GØR HINANDEN GODE (VIGØHIGO) er et årligt tilbagevendende arrangement, der afholdes i hele Assens Kommune den sidste fredag-lørdag i maj. Her hjælper en lang række aktører i Assens Kommune hinanden med gennem netværk og synergi at realisere gode ideer og give borgere og gæster i kommunen sjove, spændende og tankevækkende oplevelser. Arrangementet har været afholdt hvert år siden 2008, de første to år under overskriften Smag for Assens. Se evt. mere på www.vigørhinandengode.dk eller facebook-siden VI GØR HINANDEN GODE. Assens Kommune, 8 af 20

Den oprindelige intention med VIGØHIGO var at ryste den nye Assens Kommune sammen og at lave en event, hvor erhvervsliv og kultur- og fritidsliv gik hånd i hånd. Derfor har der også været tradition for, at styregruppen for arrangementet har været sammensat af repræsentanter for Assens Kommunes kulturafdeling og Udvikling Fyn (nu Udvikling Assens). VIGØHIGO 2015 løb af stablen den 29.-30. maj. Arrangementet er efterfølgende blevet evalueret af arrangementsholderne via en spørgeskemaundersøgelse. Styregruppen har holdt et møde og kan sammenfatte undersøgelsens resultater således: Antallet af arrangører var i år 40, mod 48 sidste år. For 3-4 år siden var tendensen, at der var omtrent dobbelt så mange enkeltarrangementer som i år, omkring 80. Arrangørtallet kan være lidt svært at evaluere på, fordi en enkelt respondent kan dække over mange arrangører, og tendensen i de senere år har været, at folk er gået sammen om at lave arrangementer eller har samlet flere aktiviteter på ét sted helt i tråd med intentionen i VIGØHIGO. Tidligere var der flere ganske små arrangementer. Men alt taget i betragtning må det konstateres, at der i flere år har været en nedadgående tendens i antallet af arrangementer, trods en ihærdig indsats for at udvikle eventen og skaffe nye aktører. Hovedtendenserne i de seneste 3-4 års evalueringer har lignet hinanden meget. De er, kort fortalt: Gennemgående positiv holdning til konceptet, informationsniveauet og planlægningen; kritik af navnet; forslag til ændringer på markedsføringsområdet (hvert år nye forslag, som styregruppen så vidt muligt forsøger at tage til sig og gennemføre); blandet tilfredshed med besøgstal; gennemgående indtryk af god tilfredshed med arrangementet fra de besøgendes side; nogenlunde indfrielse af forventninger fra arrangørernes side. De fleste udtrykker, at de gerne eller måske gerne vil være med igen til næste år. Styregruppens konklusion var, at arrangementet godt kan fungere med det antal arrangementer, der har været i år, men at antallet ikke skal længere ned, hvis det skal blive ved med at give mening. Det må konstateres, at arrangementet de senere år har været tungt at løfte, og at det har nået et punkt, hvor det ikke rigtig udvikler sig længere. Dertil kommer, at styregruppen siden omstruktureringen af turisme- og erhvervsindsatsen udelukkende har bestået af personer fra Assens Kommunes kulturafdeling, hvormed den oprindelige idé om et projekt, hvor kultur- og erhvervsliv sammen viser, hvad de kan, ikke længere fungerer efter hensigten. På baggrund af ovenstående er det nærliggende at konkludere, at VI GØR HINANDEN GODE har haft sin tid. Administrationen anbefaler derfor, at arrangementet nedlægges, så ressourcerne kan kanaliseres over i andre projekter. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er afsat 100.000 kr. til arrangementet. De har primært været anvendt til idéudvikling, netværk og især markedsføring af eventen. Arrangementet har alle årene været finansieret af midler til markedsføring. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Assens Kommune, 9 af 20

Bilag: Notat - VIGØHIGO og Assens Kommunes eventstrategi.pdf Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender: at VI GØR HINANDEN GODE nedlægges at de midler, der har været afsat til arrangementet indgår i brandingpuljen. 8. 15/26271 Strategi for anvendelse af midler afsat til byfornyelse Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene 2017-2019 vedtages. Beslutningstema: Der er udarbejdet et forslag til strategi for anvendelsen af midler afsat i Budget 2016 til byudvikling: udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse. Det er til beslutning, om anvendelsen af de afsatte midler i Budget 2016 og overslagsårende 2017-2019 skal anvendes som foreslået. Sagsfremstilling: Byrådet har i Budgetaftale 2016-2019 afsat midler til udvikling af bymidter, byfornyelse, byfortætning og byomdannelse. Der er i budgetår 2016 afsat 2,5 mio. og i hvert af overslagsårene 2017, 2018 og 2019 er der afsat 3 mio. Midlerne anbefales prioriteret til indsatser, der understøtter Vision 2018 og Planstrategi 2015. Midlerne prioriteres anvendt efter følgende retningslinjer: 1. Til politisk godkendte områdefornyelsesprojekter i områder omfattet af en udviklingsplan. 2. Til bygningsfornyelse i områder omfattet af et områdefornyelsesprojekt, såfremt der er tildelt andel i den statslige særlige udgiftsramme til bygningsfornyelse. 3. Til byfornyelse, hvor der kan opnås refusion fra de ordinære byfornyelsesmidler. 4. Til øvrige eventuelt fondsstøttede byrumsprojekter, hvor en indsats prioriteres på trods af, at der ikke kan opnås refusion fra statslige midler. 5. Indsatser, der suppleres med midler fra Pulje til landsbyfornyelse. Som konkret udmøntning af midlerne afsat i budget 2016 foreslås følgende anvendelse: 1. Områdefornyelse Buchwaldsvej og Smedevej, Tommerup St.. Områdefornyelsen vil omfatte en omdannelse af det ældre erhvervsområde til boligformål på privat initiativ. Assens Kommune anvender midler til ansøgning, til at foretage relevante undersøgelser samt til programudarbejdelse. o Afsatte midler netto: kr. 410.000,- Assens Kommune, 10 af 20

2. Bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse Buchwaldsvej og Smedevej, Tommerup St. o Afsatte midler netto: kr. 400.000,- 3. Byfornyelse udenfor områder, hvor puljen til landsbyfornyelse finder anvendelse o Afsatte midler netto: kr. 240.000,- 4. Den Grønne Platform i Haarby: Etablering af et grønt, rekreativt ankomstforløb til Skole- Halområdet i Haarby fra Skolevej. Projektet er den sidste brik i etableringen af Haarbys Grønne Platform, og skal sammen med Skole+ projektet og Hallernes visionsprojekt danne Haarbys nye centrum for leg, idræt og bevægelse. Søges gennemført med supplerende fondsmidler. o Afsatte midler netto: kr. 1.000.000,- plus fondsmidler 5. Supplerende midler til landsbyfornyelsespuljen: Der reserveres midler til at supplere statslige landsbypuljemidler, såfremt vi tildeles beløb svarende til tildelingen i 2014 og 2015. Såfremt vi ikke tildeles statslige midler, der nødvendiggør en supplerende reservation, overføres midlerne til 2017 eller anvendes til andre indsatser i 2016 på baggrund af politisk beslutning derom. o Afsatte midler netto: kr. 280.000,- I overslagsårene 2017-2019 foreslås følgende anvendelse: 1. Områdefornyelse ifm. udviklingsplaner for byer i forstadsbåndet o Afsatte midler netto: 2.010.000,- 2. Særlig bygningsfornyelse ifm. områdefornyelse o Afsatte midler: 4.00.000,- 3. Byfornyelse uden områdefornyelse o Afsatte midler netto: 480.000,- Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Strategi for anvendelse af midler til byudvikling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udsatte sagen til mødet i februar. 9. 15/6855 Byudvikling og erhvervelse af areal til bynær skov ved Brylle (Lukket sag) Assens Kommune, 11 af 20

10. 15/29113 Ansøgning om områdefornyelse i Tommerup st. Indstilling: Direktøren for By, land og Kultur indstiller, at der igangsættes en områdefornyelse for omdannelse af industriområdet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st., herunder at der udarbejdes forslag til ændring af området til byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der udarbejdes forslag om ophævelse af lokalplanen for området, og at der eventuelt udarbejdes forslag til rammelokalplan, der ændrer områdets anvendelse til boligformål. Beslutningstema: Det indstilles, at der igangsættes en områdefornyelse for omdannelse af industriområdet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st.. Herunder at der udarbejdes forslag til ændring af området til byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der udarbejdes forslag om ophævelse af lokalplanen for området, og at der eventuelt udarbejdes forslag til rammelokalplan, der ændrer områdets anvendelse til boligformål. Sagsfremstilling: Området omkring Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st., vist på Figur 1 er kommuneplanlagt til blandet bolig og erhverv, men er stadigvæk lokalplanlagt til industri. Gennem en rammelokalplan kan Byrådet hindre, at der etableres nye virksomheder, der kan hindre en omdannelse af området. Et væsentligt formål med at fremlægge et forslag til rammelokalplan og områdefornyelsen, er at inddrage ejere og brugere i området i forhold til en omdannelse, og at orientere dem om konsekvenserne. Assens Kommune kan ansøge staten om reservation af midler til områdefornyelse for området. Ansøgningsfristen er den 7. januar 2016. Områdefornyelsen kan fungere som det samlende instrument for de initiativer og de private og offentlige investeringer, der foretages for at fremme en omdannelse af området. Staten refunderer kun udgifter til programmering af områdefornyelsen, men refunderer ikke udgifter til anlægsprojekter eksempelvis infrastruktur eller friarealforbedringer. Dog kan kommunen søge om refusion af udgifter til nedrivning af erhvervsbygninger. Assens Kommune, 12 af 20

Figur 1, Foreløbigt udkast til afgrænsning af byomdannelsesområde DH Gulve ApS som ejer den nordlige del markeret med grønt på Figur 2 har tilkendegivet, at de gerne vil udvikle deres arealer til omdannelse til boliger, og at man har til hensigt at nedrive industribyggeri på ejendommen. Administrationen vurderer, at området har en stationsnær beliggenhed, der kan være attraktiv for pendlere. Bosætning i området kan desuden tjene til at understøtte handelsog byliv. Det er ikke undersøgt, om øvrige grundejere ønsker, at området omdannes. Dette kan efter administrationens vurdering først afklares gennem en dialog med ejere og brugere i området i forbindelse med en områdefornyelse og den offentlige høring af et lokalplanforslag. Ejere Assens Kommune, 13 af 20

Figur 2, Ejerforhold Ejere Private boliger DH GULVE ApS Ivan og Bjarne Jesper Damsted Larsen Joan Brit Kristensen KRJ EJENDOMME ApS TOMMERUP EJENDOMSTRADING A/S TOMMERUP ELEKTRONIK A/S VSM CONTRACTORS A/S Signatur Eksisterende virksomheder Der kunne i juli 2015 gennem søgning i virk.dk og Google findes følgende virksomheder i området: Navn Driftadr esse CVR NR. Virksomhedsfo rm Ansatte BRANCE AKVO v/christian Villumsen Buchwal dsvej 31 29265 976 Enkeltmandsvirk somhed Uoplyst (829900) Anden forretningsservice i.a.n. AH Smede & Maskinfabri k Buchwal dsvej 34 25999 347 Enkeltmandsvirk somhed 5-9 medarbej dere (3. kvartal 2014) (289300) Fremstilling af maskiner til føde-, drikke- og tobaksvareindustri VSM CONTRACT Smedeve j 12 13125 694 Aktieselskab 2-4 medarbej dere (3. (332000) Installation af industrimaskiner og - Assens Kommune, 14 af 20

ORS A/S kvartal 2014) udstyr VSM CONTRACT ORS HOLDING APS Smedeve j 12 21811 491 Anpartsselskab Uoplyst (642020) Ikkefinansielle holdingselskaber VSM ApS Smedeve j 12 26832 675 Anpartsselskab Uoplyst (773200) Udlejning og leasing af entreprenørmateriel VSM INVEST ApS Smedeve j 12 26903 394 Anpartsselskab Uoplyst (412000) Opførelse af bygninger idl services Smedeve j 4 35508 937 Enkeltmandsvirk somhed Uoplyst (452010) Autoreparationsværkste der mv. Mortens Erhvervsge nbrugs Eftf. v/ Brian Andersen Buchwal dsvej 24 29000 069 Enkeltmandsvirk somhed 1 medarbej der (3. kvartal 2014) 467200 Engroshandel med metaller og metalmalme VSM Contractors A/S VSM Contractors A/S, som ejer den sydlige del markeret med cyan på Figur 2, beskæftiger sig med facaderenovering, sandblæsning, metallisering, coating samt betonrenovering. Hovedparten af arbejdet udføres ud-af-huset, f.eks. brorenoveringer og facadeafrensninger, men der er etableret male- og sand-blæsningshaller på adressen. Hvor der for ca. 10 år siden (status 2014) var relativt høj aktivitet på virksomheden (sandblæsning og sprøjtemaling), har aktiviteten på virksomheden siden krisen satte ind i 2008 været ret begrænset. Rammelokalplan Der kan ikke planlægges for boliger, der kan blive udsat for væsentlige miljøgener. En omdannelse af området omkring Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st. til boliger kan derfor blive væsentligt forsinket eller helt umuliggjort, hvis der etableres nye industrivirksomheder, som kan medfører miljøgener for boliger. For ikke at skabe hindringer for omdannelsen gennem nyetableringer af industri, foreslår administrationen, at Byrådet erstatter den gældende lokalplan med en ny rammelokalplan for boliger og/eller blandet bolig- og erhverv. Assens Kommune, 15 af 20

Individuelle ejere eller brugere i området kan desuden have en interesse i at hindre en omdannelse og at fastholde området til industri. Administrationen vurderer, at fremlæggelse af et forslag til rammelokalplan vil være hensigtsmæssig i forhold til at hindre, at individuelle ejere eller brugere, mens forslaget til rammelokalplan er i høring, træffer dispositioner, der kan hindre en omdannelse. Det fremtidige lokalplanområdes areal er på ca. 70.000 m2. Heraf udgør den nordlige del ejet af DH Gulve ApS ca. 38 %. Det anslås, at området kan rumme mellem 50 og 75 åbent eller tæt-lave boliger. Rammelokalplanen inddrager ud over industriejendomme også nogle eksisterende boligejendomme og banearealer. Dels for at kunne aflyse den eksisterende lokalplan og for at kunne planlægge for en overordnet vej og stistruktur. Boligejendomme forudsættes derfor kun berørt i mindre omfang. Infrastrukturen omfatter også vejadgang til fremtidige byvækstområdet øst for Assens-Tommerup banen. Revision af planloven Regeringen har med publikationen Vækst og udvikling i hele Danmark [1] tilkendegivet, at den ønsker at sikre større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning. Dette skal blandt andet ske ved at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning, senest i sommeren 2016, for at sikre, at virksomheders vækst- og udviklingsmuligheder ikke begrænses af nye boliger mv. Administrationen er ikke nærmere bekendt med indholdet af ændringerne. På den baggrund vurdere administrationen, at en lokalplanlægning af området bør prioriteres for at omdannelsen af området ikke begrænses af nye regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. Gældende planlægning Den nuværende lokalplan nr. 65 muliggør af området kan udnyttes til dels industri og til blandet bolig- og erhverv. Med Kommuneplan 2013 er det tilkendegivet i kommuneplanramme 3.1.B.10, at Byrådet ønsker anvendelsen ændret til blandet bolig og erhverv. Opgaveprioritering Godkender udvalget en igangsætning af områdefornyelsen og en planlægning for omdannelse, indgår rammelokalplanen som prioriteret og igangsat i udvalgets liste over prioritering af planopgaver. [1] Erhvervs- og Vækstministeriet, 2015 Lovgrundlag: Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Lov om planlægning. Økonomi: Der indkøbes rådgivning til udarbejdelse af program for områdefornyelsen og til udarbejdelse af forslag til en rammelokalplan samt blandt andet støj, vibrations- og miljøredegørelse i forhold til jernbanen og eksisterende erhverv. Udgiften til områdefornyelsen anslås til 350.000 kr. som dækkes med midler afsat til fysisk planlægning. Staten søges om refusion af udgifter til områdefornyelsen. Imødekommer staten ansøgningen, får kommunen refunderet 33 % af udgiften til områdefornyelsen. Assens Kommune, 16 af 20

Imødekommer staten ansøgningen om områdefornyelse kan kommunen i et nærmere angivet omfang yde støtte til nedrivning af erhvervsbygninger i området. Staten refunderer også udgifter til nedrivninger med 60 %. Udgiften til udarbejdelsen af en rammelokalplan anslås til 150.000 kr. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender: at der igangsættes en områdefornyelse for omdannelse af industriområdet ved Buchwaldsvej og Smedevej i Tommerup st., herunder at der udarbejdes forslag til ændring af området til byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der udarbejdes forslag om ophævelse af lokalplanen for området, og at der eventuelt udarbejdes forslag til rammelokalplan, der ændrer områdets anvendelse til boligformål. 11. 15/29702 Foroffentlighed for renseanlæg ved Assens (Lukket sag) 12. Orientering Sagsfremstilling: 1. Teknik og Miljø 2016 Teknik og Miljø 2016 (tidligere Politisk Forum) med titlen Byen, Landet og vandet vi skaber scenografien kommer i år til at foregå i dagene d. 14. 15. april i Aalborg Kongres og Kultur Center. Udvalget vil få nærmere besked vedrørende samlet tilmelding og koordinering af evt. samkørsel for dem, som ønsker at deltage. Der åbnes for tilmelding i februar, og hurtig tilmelding er nødvendig for at sikre overnatning på samme hotel. Det foreløbige program kan ses på www.kl.dk/tm16. 2. Dagligvarebutikker Der orienteres på mødet om de henvendelser, som administrationen har modtaget i december. Henvendelserne vedrører ønsker om etablering af dagligvarebutikker flere steder i kommunen. Orienteret. Assens Kommune, 17 af 20

13. Eventuelt Intet. 14. 15/1375 Nye kommunekvoter for flygtninge for 2016 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutningstema: Orientering om opjusterede flygtningekvoter for 2016. Sagsfremstilling: Punktet blev desværre ikke klar inden udsendelsen af dagsorden. Det vurderes dog, at være vigtigt at udvalget får orienteringen så hurtigt som muligt, så det er muligt at planlægge herefter, hvorfor det er valgt at udsende punktet som tillægsdagsorden, frem for at udsætte det til mødet i februar. Udlændingestyrelsen har opjusteret forventninger til hvor mange flygtninge, der skal overgå til kommunerne i 2016 fra 12.000 til 17.000. Den gældende fordelingsnøgle betyder, at kommunekvoten for Assens Kommune er opjusteret fra 145 til 196 for 2016. Denne opjustering vil forventeligt medføre en budgetoverskridelse på 1,8 mio. kr. jf. nedenstående. Der er dog store usikkerheder forbundet med beregningerne, hvorfor der skal tages forbehold for de eksakte tal. Integrationsområdet Budget ydelser brutto 2016 41.994.000 Budget ydelser netto 2016 28.625.000 Forventet brutto 2016 (196 pers. + fam. sammenføringer) 46.670.525 Forventet netto 2016 (196 pers. + fam. sammenføringer) 32.713.255 - Øget grundtilskud 2.249.856 DKK Forskel brutto budget 2016 og beregnet udgift til 196 pers. + fam. Sammenføringer) 4.676.525 Forskel netto budget 2016 og beregnet udgift til 196 pers. + fam. Sammenføringer 1.838.399 Lovgrundlag: Integrationsloven. Økonomi: Budget 2016. Beslutningskompetence: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Assens Kommune, 18 af 20

Bilag: Regions-og-kommunekvoter-for-2016.pdf Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Assens Kommune, 19 af 20

Underskriftsside Dan Gørtz Erik Klindt Andersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Elmer Philipsen Charlotte Vincent Petersen Poul Poulsen Leif Wilson Laustsen Assens Kommune, 20 af 20