F I N A N S U G E N 29. april 2016, uge 17 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,7% 2.076 Nikkei -4,0% 16.666 C20cap -0,6% 1.000 S30-2,5% 1.374 FTSE -0,9% 6.322 DAX -1,1% 10.321 Euro 50-0,8% 3.125 BRIC -0,3% 230 VIX + 9,1% 15 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,8% 1,1393 EUR/DKK +0,0% 7,4432 USD/DKK - 0,8% 6,5331 SEK/DKK +0,3% 0,8127 NOK/DKK +0,1% 0,8049 GBP/DKK +1,3% 9,5632 CHF/DKK +0,2% 6,7860 JPY/DKK +1,3% 6,0925 Højere oliepris kan hjælpe inflationen på vej Ugens vigtigste udvikling på finansmarkederne har været en pæn stigning i råolieprisen (se side 4). Det vil give moderat stigende inflation, især sidst på året. Det er godt nyt for økonomien også i Europa. For presset lettes på økonomien i de olieproducerende lande og reducerer dermed en af kilderne til den usikkerhed, der ellers har trykket de globale finansmarkeder i år. Næste uge: Jobtal og industribarometer fra USA De vigtigste nøgletal kommer fra USA: Mandag udsendes ISM industribarometret for april, der ventes at ligge lavere end måneden før og dermed signalere fortsat tab af fremdrift i industriaktiviteten. Holder forventningerne stik, er det signal om, at starten på andet kvartal kan have været lige så svag for amerikansk økonomi, som det var tilfældet i første kvartal. Aktiviteten bremses af stigende usikkerhed frem mod præsidentvalget i november måned, samtidig med, at oliebranchen fortsat har det svært. Fredag udsendes kongetallet, nemlig jobtallene for april. Forventningen er, at beskæftigelsen endnu en gang er steget stærkt, med 200.000 personer, omtrent svarende til de foregående måneders niveau. Imidlertid synes der samtidig at være en pæn risiko for skuffende lave tal, hvis man skal tro på signalerne fra de PMI-erhvervsbarometre, der blev udsendt i denne uge. De peger nemlig i retning af en jobvækst på kun 150.000 personer. I tillæg til jobtallene kommer der også friske tal for lønningerne, der er begyndt at vise tegn på stigning. Det ventes også at blive signalet fra fredagens tal, hvor lønstigningstakten forventes at accelerere til 2,4% år/år mod 2,3% i marts. Nøgletalskalenderen fra eurozonen er usædvanlig tynd. Vigtigste nøgletal kan blive for detailhandlen i marts, som kommer på onsdag. Desuden kan der komme nyt fra Grækenland, hvor forhandlingerne om en gældslettelse synes at være ved at gå i hårdknude. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,02 0,79% US 10Y -0,03 1,83% Tysk 10Y -0,01 0,23% Dansk 10Y +0,01 0,46% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,1% 1.275 Olie (WTI) +8,0% 46 Metaller - 0,1% 2.375 Opdateret per: 29. april Side 1 af 6
Indhold ECB holder alle døre åbne for yderligere lempelser... 2 Lav inflation de kommende måneder, men udsigt til stigning senere på året... 3 Brexit I; hvad handler det om?... 4 ECB holder alle døre åbne for yderligere lempelser ECB besluttede på deres pengepolitiske møde at fastholde sine ledende rentesatser, hvilket også var forventet, da det kun er kort tid siden (10. marts), at de blev sænket til 0,00% (udlån til bankerne) og -0,40% (indlån fra bankerne). Alle midler kan tages i brug På pressemødet fastholdt Draghi forventningerne om, at de seneste års markant lempelse af pengepolitikken vil sikre fortsat fremgang i eurozonens økonomi (hvilket de seneste erhvervsbarometre også giver ham medhold i). Samtidig gentog han dog, at ECB står klar til at lempe pengepolitikken yderligere med alle midler, dvs. også rentenedsættelser, hvis udviklingen skuffer. Så den dueagtige grundtone er intakt. På pressemødet blev Draghi spurgt til helikopterpenge (dvs. en lempelse af finanspolitikken finansieret af ECB-penge). Han gentog, hvad han også svarede på det samme spørgsmål i marts, at helikopterpenge på intet tidspunkt har været diskuteret i ECB. Det sker i løbet af juni måned Opkøb af virksomhedsobligationer begynder snart Desuden fortalte Draghi om teknikaliteterne bag de opkøb af virksomhedsobligationer, som ECB starter op i løbet af juni måned. Hidtil har ECB primært holdt sig til opkøb af statsobligationer udstedt af eurozonelandene i det opkøbsprogram, der blev sat i søen i foråret 2015, og som er en kraftig faktor bag de meget lave renter på statsobligationer i eurozonen. I marts besluttede ECB imidlertid at udvide opkøbene, så de fremover også vil købe virksomhedsobligationer, dog undtaget dem, der er udstedt af banker. Det svarer i princippet til, at ECB nu begynder at give lån til erhvervsvirksomheder, ad omveje ganske vist. Løbetiden bliver op til 30 år, og ECB vil købe op til 70% af den samlede serie. Der blev ikke sat noget bestemt beløb på de månedlige opkøb af virksomhedsobligationer udover, at de bliver en del af de samlede obligationskøb for 80 mia. euro pr. måned. Side 2 af 6
Godt for erhvervslivets lånerenter ECB forventes at se tiden an de kommende måneder Effekten af de kommende opkøb bliver utvivlsomt, at kurserne stiger på virksomhedsobligationerne, renterne falder, og dermed bliver det billigere for erhvervene i eurozonen at finansiere nye anlæg og maskiner. Det er parallelt til, at ECB s opkøb af statsobligationer har givet lavere lånerenter til eurozonens medlemslande, som i de fleste tilfælde har en stor statsgæld at skulle forrente. ECB er på hold de kommende måneder ECB vil sandsynligvis være på hold de kommende måneder for at afvente effekterne af de seneste pengepolitiske lempelser. Hvis opsvinget fortsætter i eurozonens økonomi (som vi forventer), og hvis inflationen gradvist tager til senere i år, gør ECB sandsynligvis ingenting. Men hvis udviklingen skuffer, kan yderligere lempelser komme på tale, som Draghi indikerede. Egentlige stramninger af pengepolitikken ligger meget langt ude i horisonten, og formentlig ikke på denne side af 2019 (da ECB s egen prognose siger, at inflationen i 2018 fortsat vil ligge under deres 2%-target). Lav inflation de kommende måneder, men udsigt til stigning senere på året Inflationen er fortsat meget lavere, end hvad centralbankerne i USA og eurozonen anser for ønskeligt. Begge centralbanker anser en inflation på omkring 2% for passende, men i eurozonen er den aktuelt ca. 0%, mens den i USA er ca. 1%, målt med PCE-pristallet. Inflationen er for lav ifølge centralbankerne Selvfølgelig er de lave råvarepriser den største skurk i regnestykket, men også renset for energipriserne (= kerneinflationen) er prisstigningstakten lav (ca. 1% i eurozonen og ca. 1,7% i USA). Den vedvarende lave inflation har betydning på den måde, at den presser centralbankerne til at føre en meget lempelig pengepolitik, ligesom den bidrager til de lave obligationsrenter. Stigning kan forventes senere på året Det billede vil sandsynligvis også gælde i de kommende måneder. Men længere ude i horisonten mod slutningen af 2016 kan inflationen begynde at tage (moderat) til. Det vil sandsynligvis give højere obligationsrenter til den tid. AL-Bank forventer en rente på en 10-årig tysk statsobligation på 0,45-0,85 % om et år mod omkring en kvart procent i dag. Stigende råvarepriser er den væsentligste årsag til, at inflationen vil stige på sigt. Råolieprisen ligger aktuelt 30% lavere end for et år siden og trækker dermed ned i inflationsraten. Men det kan ændre sig markant mod slutningen af 2016. Grafen nedenfor Side 3 af 6
viser den faktiske råoliepris i EUR (blå kurve) og prisændringen på årsbasis (rød kurve). Oliepriserne er uforudsigelige, men hvis man antager, at råolieprisen forbliver på det aktuelle niveau det næste års tid, vil den procentuelle ændring stige markant sidst på året, fordi man da skal sammenligne med de meget lave oliepriser sidst i 2015/starten af 2016. Det er vist i det grå fremskrivningsfelt. Fra september og frem vil oliepriserne ikke længere trække ned i inflationen - stort set Også andre råvarepriser er begyndt at stige Hvornår reagerer obligationsrenterne? Brexit = Britain exit (fra EU) Det stemmer de om den 23. juni Hertil kommer, at også andre råvarepriser viser tegn på samme mønster, blandt landbrugsråvarer og metalråvarer til industriel forarbejdning. Oven i de råvareprisbetingede stigninger i inflationen kan der for USA s vedkommende komme tiltagende lønstigningstakt. Obligationsrenterne har ikke reageret endnu De aktuelt lave obligationsrenter i USA og Europa synes ikke at inddiskontere, at inflationen kan tage til om nogle måneder. Der kan derfor komme en periode med pænt stigende obligationsrenter, hvis det går, som inflationsfremskrivningen tilsiger. Brexit I; hvad handler det om? Den 23. juni skal briterne til stemmeurnerne i en af de seneste års vigtigste folkeafstemninger. I denne uges udgave af Finansugen ridses op, hvad det egentlig er, briterne stemmer om, og hvad meningsmålingerne fortæller om det mulige udfald. I næste uge følges det op af en artikel om de markedsmæssige konsekvenser af et JA, og ugen efter af en artikel om konsekvenserne af et NEJ (hvilket sandsynligvis vil udløse en britisk udmeldelse af EU, populært døbt Brexit ). Hvad stemmer briterne om? På stemmesedlen står: "Should the United Kingdom remain a member of the European Union or leave the European Union?". Vælgerne skal med andre ord tage stilling til, om Storbritannien skal forblive EU-medlem eller ej. Folkeafstemningen sker på grundlag af UK s særaftale med EU fra februar måned med disse hovedpunkter: - EU-migranter kan først få ret til velfærdsydelser efter fire år; - UK kan holde sig ude af en stadig tættere økonomisk integration i EU; - Særregler for City (dvs. UK s enormt store finanssektor) i forhold til EU s finansregulering; Side 4 af 6
- Det skal være lettere for nationale parlamenter at blokere for EU-lovgivning; - UK kan beholde sin valuta GBP uden frygt for diskriminering fra de lande, der har indført euro. Et NEJ betyder sandsynligvis, at UK træder ud af EU Hvad siger meningsmålingerne? Hvis folkeafstemningen ender med et flertal til NEJ-siden, skal Storbritannien træde ud af EU. Det er den britiske regerings beslutning, at et NEJ er ensbetydende med udmeldelse af EU. Meningsmålingerne peger aktuelt på et flertal til JA-siden, altså at forblive medlem af EU. Bevægelsen henover de seneste uger er gået i retning af et stigende forspring til JA-siden. Der er et utal af forskellige meningsmålinger. Den, som vi følger, udarbejdes af Financial Times som et gennemsnit af de forskellige aktuelle meningsmålinger. Den peger på et solidt forspring til JA-siden på 6 procentpoint. For mindre end to uger siden var forspringet kun på et enkelt procentpoint. Meningsmålingerne og bookmakerne peger på et JA kilde: Financial Times Et kryds-tjek på meningsmålingerne fra Financial Times er de engelske bookmakeres odds for udfaldet. Det lyder useriøst, men er faktisk blevet et vigtigt parameter i finansmarkedets vurdering af valgresultatet. Almindelige meningsmålinger har tidligere vist sig at være meget upræcise, blandt andet påvirket af, om de baserer sig på telefoneller onlineinterviews. Men bookmakernes odds peger i samme retning som FT s måling, nemlig flertal til JA-siden. Meget kan ændre sig endnu JA et skal dog ikke tages for givet. Dels er der lang tid til den 23. juni, og vælgerstemningen kan let flyttes af pludseligt opståede situationer så som en uheldig politikerudtalelse, ny terror, en stor sag i medierne osv. Tre store TV-debatter på BBC Skoleafslutning den 23. juni Også tre store TV-debatter på BBC kan flytte rundt på stemmerne. De afholdes den 19. maj, den 15. juni og den 21. juni. Desuden har flere iagttagere peget på, at valgdagen, torsdag den 23. juni, falder sammen med afslutningen på en række ungdomsuddannelser, hvilket kan få unge vælgere til at prioritere fest fremfor en tur til stemmeboksen. På selve valgdagen, den 23. juni, lukker valgstederne kl. 22 engelsk tid, dvs. kl. 23 dansk tid, og afstemningsresultaterne udsendes fortløbende derefter. Det endelige valgresultat er formentlig kendt tidligt natten mellem torsdag og fredag. Fortsættelse følger I næste uges Finansuge kikker vi på markedskonsekvenser ved et JA. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 02.05.16 til 06.05.16 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY PM I-industri (endelige tal, 03.35) april indeks prelim: 48,0 02-05-2016 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) april indeks 51,5 prelim: 51,5 USD M arkit PM I (endelige tal, 15.45) april indeks 51,0 prelim: 50,8 USD ISM -industri (16.00) april indeks 51,5 51,8 USD construction spending (16.00) marts % m/m 0,5-0,5 ITA Offentlig budgetsaldo (19.00) april mia.eur Tirsdag Kina Caixin industri-pm I (04:30) april indeks 49,8 49,7 03-05-2016 SEK industriproduktion (09.30) marts % m/m og år/år 0,1 / 3,8 EUR PPI (11.00) marts % m/m og år/år -0,1/ -4,6-0,7 / -4,2 DKK valutareserven (16.00) april ændring / ialt, mia.kr. -9,2 / 412,4 USD bilsalget (23.00) april mill. annualiseret 17,3 16,4 Onsdag FRA betalingsbalance (08.45) marts mia.eur -3,9 04-05-2016 SPA arbejdsløshed (09.00) april ændring -58.200 EUR PM I-Composite (10.00) april indeks 53,0 prelim: 53,0 EUR PM I-service (10.00) april indeks 53,2 prelim: 53,2 EUR detailomsætning (11:00) marts % m/m og år/år 0,0 / 2,7 0,2 / 2,4 GRE sælger skatkammerbeviser (11.00) USD ADP-beskæftigelsestal (14.15) april antal nye jobs 200k 200k USD handelsbalance (14.30) marts mia. USD -46-47,1 USD produktivitet (14.30) 1.kvt.2016 % kv/kv ann. -1,3-2,2 USD enhedslønomkostninger (14.30) 1.kvt.2016 % kv/kv ann. 2,5 3,3 USD M arkit PM I-service (endelige tal, 15.45) april indeks 52,4 prelim: 52,1 USD M arkit PM I-Composite (endelige tal, 15.45) april indeks prelim: 51,7 USD ISM -service (16.00) maj indeks 54,8 54,5 USD factory orders (16.00) marts % m/m 0,7-1,7 Torsdag Kina Caixin service-pm I (03:45) april indeks 52,2 05-05-2016 EUR M arkit-pm I for detailhandlen (10.10) april indeks 49,2 SPA sælger statsobligationer (10.30) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. Fredag SPA industriproduktion (09.00) marts % år/år -0,2 / 2,2 06-05-2016 USD beskæftigelse (nonfarm payrolls, 14.30) april ændring, 1000 jobs 200k 215k USD beskæftigelse (private sektor, 14.30) april ændring, 1000 jobs 195k 195k USD arbejdsløshed (14.30) april % 5,0 5,0 USD gns. timeløn (14.30) april % m/m 0,3 / 2,4 0,3 / 2,3 USD participation rate (14.30) april % 63,0 USD forbrugerkreditter (21.00) marts mia.usd 16 17,2 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6