Moms af udgifter til julegaver og julefrokoster

Relaterede dokumenter
Selvfinansiering i selskaber

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Advarsel til selvstændige, der bruger virksomhedsordningen

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

DEN NYE FERIELOV I HOVEDTRÆK GENEREL INFORMATION TIL MEDARBEJDERE RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Arbejdsgivere overhører advarsler om at give gavekort

Skattereformen og din pension 2010

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Beskatning af aktionærlån

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

Ydelse af økonomisk bistand

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1331 af 1/6 2018

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Skattereformen Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

i forhold til pensionsopsparing

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

De typiske Airbnb-udlejere slipper for skat

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Skærpede regler for 10-mands-projekter

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2016

Brev fra SKAT til borgere om udenlandsk indkomst

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

SKATTEFIF v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. Nr. 1

Personalegoder. Januar 2017 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Sådan er skattereglerne, når du inviteres gratis til fodbold mv.

P E N S I O N S O R D N I N G E R

Mink økonomi. V. Økonomikonsulent Malene S Lagergaard

Nyhedsbrev 2/2017. Maj Side 1/5 INDSKUD PÅ ETABLERINGS- OG IVÆRKSÆTTERKONTO

17. december Af Frithiof Hagen - Direkte telefon:

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

FOLKENBERG HOLDING APS OVER BØLGEN 2 C, 2., 2670 GREVE 1. JANUAR DECEMBER 2017

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Skat Repræsentationsudgifter.

EJENDOMSSELSKAB BULGARIEN AF 18. NOVEMBER 2005 APS SKOVVEJ 83, 2920 CHARLOTTENLUND 1. OKTOBER SEPTEMBER 2018

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

SPØRGSMÅL OG SVAR OM BESTANDSOVERDRAGELSE AF PFA SORAARNEQ

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019

Kurssikringsinstrumenter i årsrapporten

ESTATE ROLD & KOCH A/S NIBEVEJ 4, 9200 AALBORG SV 1. JANUAR DECEMBER 2017

THX CONSULT APS STEENSTRUPS ALLE 9, 2. TH., 1924 FREDERIKSBERG C

Telia pensionsordning. Pension

JKF HOBRO HOLDING APS HEGEDALSPARKEN 31, 9500 HOBRO 18. MAJ DECEMBER 2017

SLOWPLAY APS NØRRE VOLDGADE 11, 1., 1358 KØBENHAVN K 1. JANUAR DECEMBER 2017

Lovforslag Skattereform - Forårspakke Personskat m.v. 22. april 2009

Forskerordningen Skat Tax

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Feriepengeforpligtelsen

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Nedsættelse af fradragsloftet fra kr. til kr.

Skat - solcelleanlæg. investering i solcelleanlæg. Dorte Larsen, statsautoriseret revisor Bjarne Christiansen, revisor

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

SKAT rejser stadig sager om beskatning af fri avis

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

Medarbejderinvesteringsselskaber

SLOWPLAY APS C/O POWER MEDIA GROUP, NØRRE VOLDGADE 11 1., 1358 KØBENHAVN K 1. JANUAR DECEMBER 2018

Optimering af skat ved salget

AP NYT. September Tilmelding til AP Nyt på under Nyhedsbreve

Skatteregler for væddeløbsstalde og stutterier

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det?

PROAD APS SMALLEGADE 54, 1. TH., 2000 FREDERIKSBERG 2014/15

VDK HOLDING A/S KOUSGAARDS PLADS 3, 7400 HERNING

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

Skat Repræsentationsudgifter.

1. Acontoskat for selskaber

Generalforsamling DKBL den 25. august Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

NIELS JEPPESEN HADERSLEV APS FJORDAGERVEJ 21, 6100 HADERSLEV 1. JANUAR DECEMBER 2016

Skattefrie godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Repræsentations udgifter. Skat 2015

MATADOR EJENDOMME APS

Generelle skatteregler Firma Her har du en oversigt over de skatteregler, der gælder for pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold.

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

HOLDINGSELSKABET AF 29/ APS KYSTVEJEN 57, 3., 8000 AARHUS C 1. JULI DECEMBER 2015

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

RONÆS HOLDING APS KIRKEGYDEN 2, RONÆS, 5580 NØRRE AABY

Transkript:

Moms af udgifter til julegaver og julefrokoster Det har momsmæssig betydning, om julefrokosten holdes i firmaets egne lokaler eller ude i byen. Og når det gælder gaver til kunder og forretningsforbindelser, er gavens art og størrelse afgørende for, om der er momsfradrag. Af Pernille Rise, prt@bdo.dk Juletiden giver traditionelt mange spørgsmål om den momsmæssige behandling af udgifter til julegaver og julefrokoster, og det er ikke svært at forstå. Reglerne er nemlig ganske komplicerede og derfor svære at huske. Her får du et overblik. Julegaver til personalet Moms af udgifter til julegaver til virksomhedens medarbejdere kan ikke fradrages i momsregnskabet. Julegaver til kunder og forretningsforbindelser Den momsmæssige behandling af udgifter til sådanne gaver afhænger af, om disse kan anses for reklamegaver, eller om de skal anses for repræsentation. Er der tale om reklame, kan hele momsen fradrages. Er der tale om repræsentation, kan ingen del af momsen fradrages. DEPECHEN NR. 25 14. december 2016 INDHOLD Moms af udgifter til julegaver og julefrokoster 30 %-ordningen. Pensionsopsparing for selvstændige Lønaftaler mellem ægtefæller Julegaven til 1.200 kr. kan reelt koste dig 2.260 kr. Hvorvidt der er tale om det ene eller andet afgøres ud fra gavens art og kostpris. Hvis gaven ikke kan spises eller drikkes, og ikke koster over 100 kr. eksklusive moms, er der tale om reklame, hvis ellers gaven er udstyret med logo og/eller firmanavn og i øvrigt er fremstillet i et større antal i reklameøjemed. Aktionærlånsreglerne er lempet, men hold dig fra dem Overskrides beløbsgrænsen, som har været gældende i mere end 30 år, eller er der tale om gaver i form af fx vin, specialøl, chokolade og/eller andre delikatessevarer, er der tale om repræsentationsudgifter. Julefrokoster Moms af udgifter til en julefrokost, der afholdes i virksomhedens egne lokaler, kan ikke fradrages i momsregnskabet. Hvis der til lejligheden lejes borde og stole mv. ude i byen, kan momsen af disse udgifter dog fradrages fuldt ud. Hvis julefrokosten afholdes på en restaurant eller lignende, kan der foretages fradrag for 25 % af momsen af udgifterne. Dette gælder også, selvom medarbejdernes ægtefæller deltager. Hvad enten julefrokosten afholdes i egne lokaler eller ude i byen, kan momsen af udgifter til musik og underholdning ikke fradrages i momsregnskabet. Hvis virksomheden sørger for bustransport til og fra det sted, hvor julefrokosten holdes, kan momsen af busregningen fradrages fuldt ud. Side 1 af 5

30 %-ordningen - Pensionsopsparing for selvstændige Selvstændige kan indbetale op til 30 % af deres virksomhedsoverskud på en pensionsordning, men størrelsen af overskuddet kendes sjældent på indbetalingstidspunktet, idet fristen udløber den sidste dag i regnskabsåret. Af Steen Mørup, stm@bdo.dk De fleste selvstændige har svingende indkomster. Nogle år kan der derfor være mange penge til rådighed for indbetaling på en pensionsordning. Andre år knapt så mange. Det er der taget højde for i skattelovgivningen med en særlig regel om, at selvstændige altid har skattefradrag for pensionsindbetalinger op til 30 % af deres virksomhedsoverskud. Hvilke ordninger kan der indbetales på? Der kan indbetales både til livrenter og til ratepensioner, men selvstændige er omfattet af det samme loft, som gælder for lønmodtagere for indbetalinger til ratepensioner og til ophørende livrenter. For 2016 er loftet på 52.400 kr. Indbetalinger ud over dette beløb kan derfor med fradragsvirkning kun ske til en livsvarig livrente. Minimums- og maksimumsindbetalinger Der gælder ikke noget krav om en minimumsindbetaling og heller ikke noget krav om, at der skal indbetales hvert år. I år med overskud kan den selvstændige således frit vælge, om der skal indbetales til pensionsopsparingen og i givet fald hvor meget. Dog kan indskuddet med fradragsvirkning ikke overstige 30 % af overskuddet. Der kan ikke opnås fradrag for indskud i år med underskud. Der kan indbetales både til livrenter og til ratepensioner Hvilket overskud? Maksimumbeløbet beregnes som 30 % af virksomhedens skattemæssige overskud før renter og kursgevinster/kurstab, før fradrag for eventuelle henlæggelser i virksomhedsordningen til konjunkturudligning, men efter fradrag for overførsel til en eventuel medarbejdende ægtefælle. Genvundne afskrivninger på bygninger og driftsmidler indgår i det skattemæssige underskud. Det gør skattepligtige fortjenester ved salg af goodwill og fast ejendom derimod normalt ikke. Indbetalingstidspunktet Indskuddet på pensionsordningen skal som udgangspunkt være foretaget inden udgangen af indkomståret. For selvstændige med kalenderårsregnskab er fristen derfor den 31. december. For selvstændige med skævt regnskabsår er fristen den sidste dag i regnskabsåret. Indbetalinger til livrenter fratrækkes i det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Den selvstændiges regnskab vil af gode grunde aldrig være færdigt på indbetalingstidspunktet. Indskuddet må derfor baseres på et skøn over årets overskud. Viser det sig efterfølgende, at der er indskudt mindre end 30 % af årets overskud, er det ikke muligt at indbetale yderligere for at fylde op. Hvis der omvendt er indskudt for meget altså mere end 30 % af årets overskud kan det overskydende beløb ikke tilbagebetales, men kan dog overføres til fradrag i næste år. Også i kombination med ophørspension I det år, hvori en selvstændig ophører med sin virksomhed, kan der med fradragsvirkning indbetales til pensionsordninger både efter reglerne for 30 %-ordningen og efter de særlige regler om ophørspension. Side 2 af 5

Lønaftaler mellem ægtefæller Ægtefæller, der i fællesskab driver en personligt ejet virksomhed, kan ikke frit dele overskuddet mellem sig, men er henvist til at bruge reglerne om medarbejdende ægtefæller. Skattemæssigt kan en lønaftale være bedre. Af Jesper Larsen, jmu@bdo.dk I skattemæssig henseende skal overskuddet af en fællesdrevet virksomhed beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad må antages at være den drivende kraft i virksomheden. Dog kan op til halvdelen af overskuddet overføres til beskatning hos den anden ægtefælle. Den i skattemæssig henseende medarbejdende ægtefælle. Der gælder dog et maksimum for denne overførsel. I 2017 kan der således maksimalt overføres 230.600 kr. til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle. Denne overgrænse ligger langt fra topskattegrænsen, der i 2017 udgør 479.600 kr., og kan derfor medføre en merskat på op til ca. 40.000 kr. i forhold til en ligedeling uden overgrænse. Lønaftale I stedet for at bruge reglerne om medarbejdende ægtefælle kan parterne frit aftale, at den medarbejdende ægtefælle lader sig ansætte i virksomheden på almindelige vilkår. I så fald gælder der ikke noget loft for lønnen, der dog skal ligge inden for rammerne af, hvad en anden medarbejder med tilsvarende kvalifikationer og arbejdsindsats ville have fået. Overgang til lønansættelse kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af året, men der kan ikke ske overførsel af overskud efter reglerne om medarbejdende ægtefælle i samme år, som ægtefællen er ansat i virksomheden. Derfor tilråder vi altid, at overgangen sker ved et årsskifte. Lønaftalen skal ikke indsendes til SKAT, men dokumenteres ved, at der løbende indeholdes og afregnes kildeskat ved udbetaling af løn til ægtefællen. Vi tilråder dog altid, at der udarbejdes en egentlig ansættelseskontrakt. Lønaftalen skal ikke indsendes til SKAT Ægtefælleinteressentskab En anden mulighed for en mere fri fordeling af virksomhedsoverskuddet i en fællesdrevet virksomhed består i at gøre denne til et interessentskab mellem ægtefællerne. Dette betyder, at der skal oprettes en I/S-kontrakt, og at virksomhedens leverandører og långivere samt ikke mindst skattemyndighederne skal orienteres om, at ægtefællerne nu begge hæfter for virksomhedens forpligtelser. Hvad er bedst? Det kræver en konkret vurdering at afgøre, om en lønaftale er bedre end et interessentskab. Er der andre ansatte i virksomheden, taler dette umiddelbart for en lønaftale, fordi der i så fald allerede er en procedure for lønadministration. Tilsvarende gælder, hvis den fælles hæftelse i et interessentskab kan tænkes at få et reelt indhold. Er hæftelsesspørgsmålet derimod uden betydning, og er der ikke andre ansatte, taler dette for I/S-modellen. Side 3 af 5

Julegaven til 1.200 kr. kan reelt koste dig 2.260 kr. Hører du til dem, der køber julegaver over nettet, skal du være opmærksom på, at der i visse tilfælde skal betales både told og moms, hvis du får gaverne leveret fra udlandet. Og det kan hurtig blive dyrt. Af Louise Eide Hartung, ljs@bdo.dk Det er nemt at handle på nettet. Flere og flere køber derfor julegaver ad denne vej. Det kan dog være en god idé at orientere sig om reglerne for told og moms, inden der trykkes på købeknappen. Køb i EU Det vigtigste først. Du skal hverken betale told eller moms - og normalt heller ikke punktafgifter her i landet af værdien af varer, som du som privatperson får tilsendt fra leverandører i andre EU-lande. Men pas på. Det afgørende er, hvorfra du rent fysisk modtager varerne. Køber du på en engelsk hjemmeside, men får varerne tilsendt fra Kina, anses de ikke for købt i et EU-land. Det afgørende er, hvorfra du rent fysisk modtager varerne Køb udenfor EU Får du leveret varer fra lande udenfor EU, fx fra USA eller Kina, gælder følgende regler: Du skal betale moms med 25 %, hvis du køber for mere end, hvad der svarer til 80 kr. eksklusive fragt. Og du skal tillige betale told, hvis du køber for mere end, hvad der svarer til 1.150 kr. eksklusive fragt. Toldsatsen afhænger af, hvilken varer du har købt. For tøj udgør satsen 12 %, mens den for golfudstyr udgør 2,7 %. For sko er tolden mellem 3,5 % og 17 %, mens den for bøger, laptops, tablets og smartphones er 0 %. SKAT har på sin hjemmeside en udmærket toldberegner, hvor du kan få oplysninger om toldsatser og hjælp til udregning af det faktiske toldbeløb. Selvom der i første omgang ikke skal tages hensyn til udgifter til fragt, skal der betales såvel moms som told også af fragtudgiften, hvis beløbsgrænsen overskrides. Der skal derimod ikke betales told af momsbeløbet. Der gælder særlige regler for parfume, vin, spiritus samt tobak, som der afgiftsfrit kun kan indføres ganske beskedne mængder af. Der gælder endvidere særlige regler for blandt andet piratkopierede varer. Det er ikke muligt at undgå betalingen af moms og told, hvis beløbsgrænserne overskrides. Transportøren af pakkerne sørger nemlig automatisk for opkrævning af moms, told og afgifter, hvis der skal betales sådanne beløb. Eksempel Varens pris i netbutikken Fragt Told, fx 12 % (tøj) Moms 25 % Evt. gebyr til transportør for fortoldning, fx 1.200 kr. +300 kr. 1.500 kr. +180 kr. 1.680 kr. +420 kr. 2.100 kr. +160 kr. 2.260 kr. Side 4 af 5

Aktionærlånsreglerne er lempet, men hold dig fra dem Selskaber kan fra nytår lovligt yde lån til deres kapitalejere og ledelsesmedlemmer i videre omfang end tidligere, men skattereglerne er ikke ændret. Det kan derfor medføre en betydelig skatteregning at bruge de nye regler. Af Torben Johansen, toj@bdo.dk Selskaber må under visse betingelser gerne yde lån til køb af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab (lovlig selvfinansiering), ligesom selskaber gerne må have økonomiske mellemværender med sine aktionærer, hvis disse stammer fra almindelig samhandel, men selskaber har hidtil ikke måttet yde egentlige lån til sine aktionærer mv. Nu har Folketinget imidlertid vedtaget en lov, der betyder, at det fra 1. januar 2017 selskabsretligt under visse betingelser bliver muligt at yde lovlige lån til kapitalejere og ledelsesmedlemmer, blot det ikke sker i selskabets første regnskabsår. De nye regler Lovlige lån kan fremover ydes, når følgende betingelser er opfyldt: 1. Udlånet sker på markedsvilkår 2. Lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver 3. Generalforsamlingen har godkendt udlånet Lånevilkårene At lånet skal ydes på markedsvilkår betyder, at renten, løbetiden, sikkerhedsstillelsen og evt. andre lånevilkår skal svare til vilkårene for et tilsvarende lån hos en anden långiver. Inden for de frie reserver Lånet må ikke være større, end at det kan rummes inden for selskabets frie reserver i henhold til den seneste årsrapport med fradrag af efterfølgende udbetalt udbytte. I årsregnskabet skal der etableres en bunden reserve svarende til det foretagne udlån. Den bundne reserve fragår i de frie reserver. Generalforsamlingsgodkendelse Beslutningen om at yde lån skal - forinden dette sker - godkendes på en generalforsamling. Det er også muligt, at generalforsamlingen bemyndiger ledelsen til at foretage sådanne udlån. Det er i givet fald ikke noget krav, at bemyndigelsen indeholder hverken tidsmæssige eller økonomiske begrænsninger Ingen ændring af skattereglerne Selvom et aktionærlån i selskabsretlig forstand er lovligt, udløser det fortsat beskatning hos aktionæren, hvis denne er en fysisk person, der har bestemmende indflydelse i selskabet. Og beskatningen fastholdes normalt, uanset om lånet senere betales tilbage i overensstemmelse med låneaftalen. Se nærmere herom i vores artikel i Depechen 2014, nr. 26, om den skattemæssige behandling af ulovlige aktionærlån. Hvornår kan de nye regler bruges? De uændrede skatteregler betyder, at det kun i relativt få tilfælde vil være interessant at bruge de nye regler om lovlige aktionærlån. Et af de områder, hvor de nye regler vil kunne bruges, vil være i forhold til selskabsaktionærer samt i forhold til personaktionærer, der ikke har bestemmende indflydelse, idet disse aktionærtyper ikke er omfattet af de særlige skatteregler. Et andet område er i forhold til udenlandske moderselskaber, der ikke er hjemmehørende i et EU/EØS-land eller i et land, der er optaget på en særlig positivliste. Fx vil lån til moderselskaber i Kina eller Rusland nu kunne ske lovligt, hvis betingelserne er opfyldt. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 64.000 medarbejdere i 154 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle eller undlade at handle uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget eller ikke er taget på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5