ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 574 0 BIBEL STUDIUM Ordsprogenes Bog Januar Februar Marts 2015
1. 1. KVARTAL 2007 2015 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 1. kvartal Forfatter Ordsprogenes Bog Jacques Doukhan SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2015 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 574 0 ISSN 1603-6905
BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk 2015 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.
INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider... 4 Andagtsvers... 5 INDLEDNING TIL 1. KVARTAL... 6 3. januar 10. januar 17. januar 24. januar 31. januar 7. februar 14. februar 21. februar 28. februar 7. marts 14. marts 21. marts 28. marts 1. Visdommens kald... 8 2. Fra ører til fødder... 18 3. Et spørgsmål om liv eller død... 28 4. Guddommelig visdom... 38 5. De retfærdiges velsignelser... 48 6. Ikke alt er, som det ser ud... 58 7. Konfliktløsning... 68 8. Visdomsord... 78 9. Sandhedsord... 88 10. Bag masken... 98 11. At leve i tro... 108 12. De vises ydmyghed... 118 13. Kvinder og vin... 128 3
SOLNEDGANGSTIDER Tejn København Ringsted Odense Vejle Århus Herning Hjørring Tórshavn JANUAR 2. 15.43 15.49 15.53 15.59 16.01 15.55 16.00 15.47 15.12 9. 15.52 15.59 16.03 16.09 16.11 16.05 16.10 15.58 15.26 16. 16.04 16.11 16.15 16.21 16.23 16.18 16.23 16.11 15.43 23. 16.17 16.25 16.29 16.35 16.36 16.32 16.37 16.26 16.02 30. 16.32 16.39 16.43 16.49 16.51 16.46 16.51 16.41 16.22 FEBRUAR 6. 16.47 16.54 16.58 17.04 17.06 17.02 17.17 16.58 16.43 13. 17.01 17.09 17.13 17.19 17.21 17.17 17.22 17.14 17.03 20. 17.16 17.25 17.28 17.34 17.36 17.33 17.38 17.30 17.23 27. 17.31 17.39 17.43 17.49 17.51 17.48 17.53 17.46 17.43 MARTS 6. 17.45 17.54 17.57 18.03 18.06 18.03 18.08 18.02 18.03 13. 17.59 18.09 18.12 18.17 18.21 18.18 18.23 18.18 18.22 20. 18.13 18.23 18.26 18.31 18.35 18.32 18.37 18.33 18.41 27. 18.27 18.37 18.40 18.45 18.49 18.47 18.52 18.48 18.59 APRIL 3. 19.41 19.51 19.57 19.59 20.03 20.01 20.06 20.04 20.18 10. 19.55 20.05 20.07 20.13 20.17 20.15 20.20 20.19 20.37 17. 20.09 20.19 20.21 20.27 20.31 20.30 20.35 20.34 20.56 24. 20.22 20.33 20.35 20.41 20.45 20.44 20.49 20.50 21.16 MAJ 1. 20.36 20.47 20.49 20.55 20.59 20.59 21.03 21.05 21.35 8. 20.50 21.01 21.03 21.08 21.13 21.13 21.17 21.20 21.55 15. 21.02 21.14 21.16 21.21 21.26 21.26 21.31 21.34 22.14 22. 21.15 21.27 21.28 21.33 21.39 21.39 21.43 21.48 22.33 29. 21.25 21.38 21.39 21.44 21.50 21.50 21.55 22.00 22.50 JUNI 5. 21.34 21.47 21.48 21.53 21.59 21.59 22.04 22.10 23.04 12. 21.41 21.54 21.55 22.00 22.06 22.06 22.11 22.18 23.14 19. 21.45 21.57 21.58 22.04 22.09 22.10 22.15 22.22 23.20 26. 21.45 21.58 21.59 22.05 22.10 22.11 22.16 22.23 23.20 4
ANDAGTSVERS JANUAR JUNI MAJ APRIL MARTS FEBRUAR 2 Kor 5,17 Joh 8,12 Matt 28,20 Es 58,11 1 Kor 16,14 1 Joh 3,23 1 Joh 5,12 1 Mos 8,22 Kol 2,6 Kol 3,1 1 Mos 2,2-3 Fil 3,7-8 Sl 10,17 Sl 55,23 Sl 65,4 Sl 32,1-2 Sl 19,13 2 Mos 20,8-10 Sl 25,14 Sl 30,6 Sl 33,6 Sl 19,2 Sl 36,7 Sl 34,9 2 Mos 31,13 Sl 36,10 Sl 43,3 Sl 71,3 Sl 72,12 Sl 73,28 Es 65,24 Ez 20,20 Sl 103,2 Sl 103,13 Sl 103,12 Sl 111,10 Sl 118,8 Sl 119,14 Matt 11,28 2 Mos 20,12 Sl 36,6 Ef 5,21 Ef 5,25 Sl 37,3 Hebr 13,2 Mark 2,27 Rom 12,9 1 Joh 2,17 Fil 4,8 Rom 14,17 Gal 2,20 1 Kor 15,57 Mark 2,28 1 Tim 4,8 1 Kor 9,25 Sl 34,19 Sl 51,19 Es 57,15 Sl 90,17 Luk 4,16 2 Tim 4,7 Matt 5,5 Matt 5,6 Matt 5,7 Matt 5,8 Matt 5,9 Hebr 10,35 Matt 5,10 Matt 4,4 Matt 6,25 Matt 6,33 Matt 7,7-8 Matt 7,17-20 Matt 12,12 Præd 12,1 1 Joh 2,14 Ordsp 22,6 Sl 119,9 Fil 2,7 1 tim 4,12 Kol 3,13 Matt 21,5 Matt 21,42 Joh 12,24 Joh 12,32 Joh 13,15 Es 53,5 Gal 6,14 1 Kor 11,26 Kol 3,23 Rom 6,4 1 Kor 1,18 Ef 1,7 Ef 4,32 Es 66,23 Joh 13,24 Rom 13,8 Matt 5,44 Rom 12,17 2 Tim 1,7 Matt 7,12 Klages 3,26 Es 30,25 Joh 3,17 Joh 4,14 Joh 6,35 Joh 6,51 Joh 6,54 Sl 73,24 Joh 8,29 Joh 9,4 Joh 10,27 Joh 14,23 Joh 15,5 Joh 15,15 Sl 84,11 Matt 16,25 Matt 13,33 Matt 13,44 Matt 13,45 Ordsp 11,18 Sl 19,10 Sl 86,9 Matt 5,12 Ef 2,10 Ordsp 22,4 Joh 14,3 ApG 1,11 ApG 22,12 Sl 122,1 Rom 13,12 Mark 13,28 Mark 13,32 Mark 13,35-36 Mark 13,27 Tit 2,13 Sl 37,11 ApG 1,8 Gal 5,22 Matt 5,13 Matt 5,14 Mark 16,15 ApG 2,47 Hebr 4,9 Sl 23,2 Jer 17,7-8 1 Kor 3,7 Hebr 6,7 Sl 126,5-6 Præd 11,4 Sl 84,4 Matt 6,28-29 Es 40,8 Matt 6,26 Matt 8,20 Matt 11,28 Sl 103,5 Sl 103,11 Es 40,31 Joh 14,27 Rom 5,1 2 Thess 3,16 2 Kor 13,11 Sl 72,6-7 Es 48,18 Es 12,3 Sl 62,2 Klages 3,24 Ordsp 10,28 Rom 5,3-4 Rom 15,13 1 Kor 13,13 Hebr 6,19 Ordsp 4,18 1 Pet 1,3 1 Pet 3,15 Rom 8,24 1 Pet 5,7 Hebr 11,1 Fil 4,4 Luk 19,10 5
1. KVARTAL 2015 ORDSPROG Når man taler om solen er et af de ordsprog, hvor jeg altid har syntes, at det danske var bedre end det tilsvarende på engelsk: speak of the Devil [taler om Djævelen]. I hvert fald er det danske mindre konfronterende. Ikke desto mindre, så minder det os om, at ordsprog og tålemåder er noget af det, der kan være meget forskelligt i ordlyd og alligevel have samme betydning fra sprog til sprog. Men nogle gange vil der være ordsprog, som udlændinge overhovedet ikke forstår og desperat forsøger at oversætte til deres eget modersmål uden held. Det fik vi et glimrende eksempel på, da Margrethe Vestager brugte et ordsprog i sit forhør til kommisærposten, hvor mange oversættere sprang det over, nogle oversatte til noget, der var helt i skoven, men tyskeren, som havde fremlagt sit spørgsmål smilede, fordi på tysk var vendingen den samme. Når vi i dette kvartals studier vender os til Ordsprogenes Bog i Bibelen, så kan der være tilfælde, hvor det er svært at forstå, hvad forfatteren mener. Naturligvis sidder vi allerede med en oversættelse, men kulturen og tiden, hvor det blev skrevet, er så fjern fra vores egen, at der er talemåder, som vi har svært ved at forstå. Samtidig er det nok en af de mest praktiske og relevante bøger for mennesker uanset kirkeligt eller religiøst tilhørsforhold. Der er så meget visdom, at man kun kan sætte sig tilbage i forundring over, at én mand skrev alt det. Men naturligvis var denne mand ikke alene om det i den forstand, at Salomo jo fik sin visdom fra Gud. Så når vi læser ordsprog, som vi synes, er svære at forstå, eller som vi måske endda er uenige med, så betyder det at være kristen, at man ændrer sin holdning, når Bibelen siger noget andet; ikke at man forsøger at få Bibelen til at mene det, man selv gør. Må Gud udfordre og velsigne os i vores studier dette kvartal. Thomas Rasmussen Kontaktperson for sabbatsskolen 6
INDLEDNING DE VISES ORD Ordsprogenes Bog er fyldt med praktiske, jordnære råd til hverdagslivet. De forskellige ordsprog er korte, afbalancerede, poetiske, direkte og tit humoristiske, samtidigt med, at de er universelle, lette at lære udenad og ofte rammer hovedet på sømmet mere effektivt end velformulerede taler og velbegrundende argumenter. Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís (Ordsp 6,6). Hellere bo i et ørkenland end have en stridbar og arrig kone (Ordsp 21,19). Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for da samler du glødende kul på hans hoved, og Herren vil gengælde dig (Ordsp 25,21-22). Hvem kan vel glemme sådanne billeder? Ordsprogenes Bog er et udtryk for en visdom samlet gennem mange generationer. Forfatterne omtales som kong Salomo (Ordsp 1,1-9,18; 10,1-22,16 og Ordsp 25-29), flere uidentificerede vismænd fra oldtidens Mellemøsten (Ordsp 11,17-24,22; 24,23-34) og den ikke-jødiske Agur (Ordsp 30,1-33). Bogen anerkender til og med kong Hizkijas bidrag (Ordsp 25,1). I nogle tilfælde genspejler bogen andre tekster fra Mellemøsten i oldtiden især fra det gamle Egypten. Selv om Gud sjældent nævnes direkte i teksten, er han altid til stede: hvad enten vi befinder os på markedspladsen, eller når vi taler, spiser, drikker, arbejder, køber, sælger, omgås andre eller elsker, så er Gud der. Ordsprogenes Bogs Gud er ikke kun en Gud for religiøse mennesker; her bliver gudsfrygt iført arbejdstøj. Ordsprogenes Bog lærer os, hvad det vil sige at frygte Gud (Ordsp 1,7; 31,30) i vores hverdagsliv, for vores liv taler højere end det, vi prædiker, beder eller det vi ofrer (Ordsp 28,9; 15,8). I Ordsprogenes Bog åbenbares visdom, når du anerkender Gud på alle dine veje (Ordsp 3,6). Visdom betyder at leve i tro og lydighed; det handler om, hvad det vil sige at leve som menneske i Guds verdensorden. Vi vil fra Ordsprogenes Bog på en konkret, praktisk måde lære, hvordan vi bliver vise. Bogen besvarer spørgsmål som: Hvad skal jeg oplære mine børn i og hvordan? Hvordan kan jeg have fremgang og lykke? Hvorfor har jeg økonomiske problemer? Hvordan kan jeg blive forfremmet i mit arbejde? Hvordan bør jeg styre min vrede eller min tunge? Og endelig er visdom ikke nødvendigvis intellektuel storhed. Tværtimod står den, som er sikker på sin egen kundskab, i størst fare for at blive til grin; for selv den aller klogeste ved kun meget lidt. Forudsætningen for at opnå visdom er at være ydmyg, at føle sit behov og dernæst bede om visdom. Ordsprogenes Bog er dyb og rig og vi kan ikke nå at dække det hele i dette kvartal. Bogen er et grundigt studium værd under bøn til Gud. Jacques Doukhan, som er fransk statsborger (født i Algeriet), er professor i hebraisk og gammeltestamentlig eksegese og leder af Instituttet for Jødiske-Kristne Studier på Andrews University. Doukhan har desuden en doktorgrad i teologi fra Andrews University. 7
1 TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Visdommens kald Ugens vers Introduktion At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, de dumme ringeagter visdom og belæring (Ordsp 1,7). Lige fra Eden og fremefter ligger roden til menneskehedens tragedie i at foretage forkerte valg. Mennesket mistede alt, fordi det valgte at lytte til bedrageren i stedet for ham, som er sandhed, og som alene har visdom. Ved at blande det onde med det gode er menneskets sind blevet forvirret. (Ellen White, Uddannelse, s. 25). Ordsprogenes Bog handler om at hjælpe os til at foretage de rigtige valg, at vælge Guds veje, ikke bedragerens veje. En far eller mor, som taler til sin søn, vil ikke kun advare ham imod de forkerte valg, men også opmuntre ham til at foretage de rigtige. Dette er vigtigt; for de valg, vi foretager, handler i bogstavelig forstand om liv og død. De første tre kapitler i Ordsprogenes Bog illustrerer denne oplæringsmetode. Efter at have forklaret bogens hensigt: at forstå visdom (Ordsp 1,2), og efter at have fremsat bogens motto: at frygte Herren er begyndelsen til kundskab (Ordsp 1,7 sml. Ordsp 9,10), bevæger forfatteren sig frem og tilbage mellem advarsler mod at lytte til tåbelighed og formaninger om at svare på kaldet fra himlens visdom. Ugens tekster Ordsp 1-3 1 Mos 1,1 2 Mos 19,16; 20,20; Ordsp 11,30; 13,12; 15,4 8
SØNDAG 28. DECEMBER 2014 Visdoms begyndelse I Ordsp 1,1-6 understreger titlen Ordsprog af Salomo, Davids søn (Ordsp 1,1) forbindelsen mellem dette ordsprog og 1 Kong 3,5-14. I Kongebogen (ligesom i Ordsprogenes Bog) fremstilles Salomo som en søn, der søger visdom fra Gud. I tillæg til, at begge tekster omtaler Salomo som Davids søn, har de to tekster mange ord tilfælles: forstå, visdom, dømme. Disse paralleller bekræfter ikke alene Salomo som den, der står bag bogens opsætning, de viser også, at Ordsprogenes Bog handler om menneskets søgen efter visdom fra Gud. Ordsp 1,7 Hvad er visdom? Hvad betyder At frygte Herren? Hvad er forbindelsen mellem disse to begreber? Visdom defineres her som en religiøs erfaring. Den er knyttet til at frygte Herren. Dette vigtige begreb i den jødiske religion er et nøglepunkt i Ordsprogenes Bog. Ikke alene gentages det igen og igen; men det indrammer hele bogen (Ordsp 1,7; 31,30). At frygte Herren har intet at gøre med den overtroiske eller barnlige frygt for guddommelig straf. I stedet skal det forstås som den skarpsindige bevidsthed om Guds personlige tilstedeværelse til alle tider, alle steder. Herrens frygt kendetegnede folkets reaktion på Guds åbenbaring på Sinaj (2 Mos 19,16; 20,20), ligesom det også forklarede deres løfte om at være tro og om at elske Gud som svar på hans pagt med dem (5 Mos 10,12). At frygte Herren betyder med andre ord at være tro imod Gud og elske ham. Udtrykket at frygte Herren er begyndelsen til visdom betyder, at visdom har sin oprindelse i denne frygt. Det hebraiske ord for begyndelse (reshit) peger på de første ord, der indleder skabelsesberetningen (1 Mos 1,1). Den første visdom, vi lærer, handler altså om, at Gud er vores skaber, den der giver os liv og åndedræt, og at han altid er til stede en kærlig, retfærdig og frelsende Gud (Joh 3,16; Sl 89,14; Hebr 9,12). Til at tænke over Vi opfordres til at elske Gud og også til at frygte ham. Hvordan hænger disse to begreber sammen i din egen erfaring med Gud? 9
MANDAG 29. DECEMBER 2014 Sand uddannelse Ordsp 1,8-19 Hvilke to modsatte former for uddannelse præsenteres i disse vers? Hvad er det grundlæggende budskab her, ikke kun for forældre, men for alle, som frygter Herren? Uddannelse er først og fremmest en familieopgave, og sand uddannelse kommer allerførst fra forældrene. I disse vers kaldes uddannelse belæring til og med lov. Det hebraiske ord for lov, torah, betyder retning. Forældrene skal lede deres børn i den rigtige retning. Den anden form for uddannelse er derimod ikke identificeret eller givet et navn. Den er blot bekræftet som synderes stemme, der lokker til at gå i den forkerte retning. Udtrykket min søn, som ikke skal opfattes som kønsbestemt, gentages mange gange og understreger forældrenes belæring. Begge forældre din far, din mor betegnes tydeligt i ental og er hver især personligt involveret, mens den anden side er et anonymt flertal af syndere. I sin visdom har Herren bestemt, at det er i familien, den vigtigste uddannelse finder sted. Barnets uddannelse skal begynde i hjemmet. Dette er den første skole. Her skal det med forældrene som dets undervisere lære de lektier, som skal vejlede det gennem livet Den indflydelse, som hjemmets undervisning øver, er en afgørende kraft for godt eller ondt Hvis barnet ikke oplæres ret her, vil Satan oplære det gennem de midler, han udvælger. (Ellen White, The Adventist Home, s. 182). Det bedste argument for familieuddannelse er dets resultater. Det drejer sig om karakterens indre kvaliteter, der er som en yndig krans på hovedet og kæder om halsen. I Mellemøstens kulturer blev værdifulde kæder og armbånd videregivet fra forældre til børn som en værdifuld arv. Uddannelse har større værdi end materielle rigdomme. Tid tilbragt sammen med vores børn vil være langt mere værdifuld for dem end den tid, vi bruger på vores arbejde. Omtalen af hoved og hals, som er personens ansigt, antyder, at uddannelsen vil forme barnets personlighed. Når det gælder syndernes og tåbernes vej, omtales kun fødderne (Ordsp 1,15), som om en vildfaren søn har mistet sin identitet. 10 Til at tænke over Hvordan kan vi lære at modstå de fristelser, som vores kultur, samfund, venner eller til og med familie kan udsætte os for?
TIRSDAG 30. DECEMBER 2014 Visdommens kald Ordsp 1,20-21 Hvordan fremstilles visdommen i disse vers? Hvad siges der til os? Mens synderne lurer og ligger på lur (Ordsp 1,11.18), råber visdommen, løfter sin røst på torvene (Ordsp 1,20) og tager til orde (Ordsp 1,21). Visdommen er her personificeret som en kvinde, og hendes tilbud gives til manden og kvinden på gaden. Det gælder alle i deres virkelige hverdag. Midt blandt larmen og stanken fra så mange produkter og så mange købmænd, er visdommens kald nødt til at være højt; hun ville ellers ikke blive hørt blandt de mange andre stemmer. Ordsp 1,22-32 Hvad er resultatet af at afvise visdom? Grunden til at mennesker afviser visdom, har intet at gøre med selve visdommen, men alt at gøre med deres karakter, som afviser den. De beskrives som arrogante og hånlige (Ordsp 1,25, sml. vers 30), som om de ved bedre. Det er underforstået, at visdommen er for de naive og enfoldige. Men de, som afviser visdommen, er naive og enfoldige; de er tåber, der hader kundskab (Ordsp 1,22, sml. vers 29). De, som afviser visdommen, vil høste frugten af deres afvisning. Ved at nægte at vælge Herrens frygt, bliver de nødt til at være tilfredse med sig selv: de vil mætte sig med det, de har planlagt! (Ordsp 1,31). Når vi afviser visdommen fra det høje, ender vi tit op med de fabler og løgne, vi selv har fundet på, eller de fabler og løgne, som andre finder på for os, og som vi så villigt accepterer. På denne måde erstatter vi Gud med afguder. Ironisk nok er de, som afskyr religion og håner dem, de fordømmer som enfoldige og naive, tit selv overtroiske på deres egen måde og lægger stor vægt på de mest flygtige og unyttige ting, som til syvende og sidst aldrig kan tilfredsstille deres hjertes mest grundlæggende behov. Ordsp 1,33 Hvilket løfte og håb finder vi her, når vi tænker over den sammenhæng, der går lige forud for dette vers? Hvordan kommer dette løfte til udtryk i vores egen erfaring? 11
ONSDAG 31. DECEMBER 2014 Fordelene ved visdom Ordsp 2,1-5 Hvad er betingelserne for at forstå Herrens frygt? Hvilke valg er vi nødt til at tage i denne forbindelse? Tre gange indledes dette afsnit med ordet hvis. Det første hvis introducerer det passive stadie, hvor vi lytter, altså ganske enkelt er opmærksom på og repeterer visdommens ord (Ordsp 2,1-2). Det andet hvis introducerer den aktive respons, hvor vi råber og beder om visdom (Ordsp 2,3). Det tredje hvis introducerer et lidenskabeligt engagement, hvor vi søger og leder efter visdom på samme måde, som vi ville lede efter skatte (Ordsp 2,4). Ordsp 2,6-9 Hvad er betingelserne for at forstå retfærdighed? Hvad er Guds ansvar i vores tilegnelse af visdom? Bemærk, at udtrykket Herren giver i vers 6 svarer på sætningen da opnår du kundskab om Gud i vers 5. Visdom er, på samme måde som frelsen, en gave fra Gud. Hvor det første afsnit beskriver den menneskelige proces, beskriver dette afsnit den guddommelige gerning: Han giver visdom, han har forråd af visdom, og han beskytter og vogter de trofastes stier. Ordsp 2,10-22 Hvad sker der, når visdommen endelig finder et hjem i vores hjerte? Når visdom fylder dit hjerte, markerer det det sidste trin i omvendelsen. Vi vil glæde os over kundskaben om Gud, og det vil føles godt (Ordsp 2,10). Vi vil blive beskyttet mod den onde vej (Ordsp 2,12), fra indsmigrende fristelser (Ordsp 2,16) og vi kommer til at vandre ad de retfærdiges stier (Ordsp 2,20). Ordsp 2,13.17 Hvad er det første skridt mod ondskab, og hvad fører det til? Selv om vi er syndere, er vi ikke nødt til at gøre det onde. De, som beskrives på den forkerte sti, må først have forladt den rigtige sti. Ondskab forstås derfor først og fremmest som manglen på trofasthed. Synd begynder umærkeligt og uskyldigt; men inden længe ikke alene begår synderen det onde, han nyder det også. 12 Til at tænke over Hvad bør det fortælle dig om dig selv, hvis du nyder at gøre det onde? Eller endnu værre, hvis du ikke engang længere betragter det som ondt?
TORSDAG 1. JANUAR 2015 Glem ikke! Ordsp 3,7 Hvad er fælden ved at være vís i egne øjne? At være vís i egne øjne vil føre til den illusion, at man ikke har brug for Gud for at have visdom. Dette er en håbløs situation. Der er mere håb for en tåbe end for ham (Ordsp 26,12). Igen beskrives visdom som en religiøs forpligtelse. At være vís betyder at holde Guds bud (Ordsp 3,1), at udøve troskab og sandhed (Ordsp 3,3) og at stole på Herren (Ordsp 3,5). Visdom indbefatter et nært forhold til Gud. Bemærk de gentagne henvisninger til hjertet (Ordsp 3,1.3.5), som er sædet for vores personlige svar på Guds indflydelse. (Hjertet blev allerede omtalt i Ordsp 2,10 som det sted, hvor visdommen skulle komme ind.) Ordsp 3,13-18 Hvilken belønning medfører visdommens gave? Visdom associeres med liv og sundhed (Ordsp 3,2.8.16.18.22). Et af de mest sigende billeder er livets træ (Ordsp 3,18), et løfte, der gentages mange gange i bogen (Ordsp 11,30; 13,12; 15,4). Dette billede henviser til Edens have. Dette løfte betyder ikke, at tilegnelsen af visdom giver evigt liv; tanken er i stedet, at kvaliteten af vores liv med Gud, som vores første forældre nød i Eden, til en vis grad kan genoprettes. Når vi lever med Gud, får vi en anelse, et hint om Edens have; og endnu bedre lærer vi at håbe på den lovede genoprettelse af dette tabte kongerige (se Dan 7,18). Ordsp 3,19-20 Hvorfor er behovet for visdom så altafgørende? Den pludselige henvisning til skabelsesberetningen synes ikke at passe ind i denne sammenhæng. Men anvendelsen af visdom under skabelsen forstærker argumentet i vers 18, som kæder visdom sammen med livets træ. Hvis Gud anvendte visdom for at skabe himlen og jorden, er visdom ikke ligegyldig. Visdommens rækkevidde er kosmisk; den går ud over grænserne for vores jordiske eksistens. Visdommen har også med vores evige liv at gøre. Denne lærdom er underforstået i henvisningen til livets træ, som minder os om Edens Have. Dette perspektiv genfindes også i det løfte, som afrunder vores afsnit: De vise får ære i eje (Ordsp 3,35). 13
FREDAG 2. JANUAR 2015 Læs Ellen White Lys over hverdagen, 1. bd, Perlen, s. 104-111 Budskaber til de unge, En velsignelse i hjemmet, s. 334 Uddannelse, Fysiologisk studium, s. 199-200 The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156 De unge trænger til at forstå den dybe sandhed, der ligger til grund for Bibelens forkyndelse af, at hos Gud er livets kilde (Sl 36,10). Han er ikke alene oprindelsen til alt; men han er livet i alt det, der lever. Det er hans liv, vi modtager i solskinnet, i den rene, milde luft, i den mad, som opbygger vores legeme og giver os kræfter. Det er ved hans liv, at vi time efter time og minut efter minut eksisterer. Alle hans gaver tjener til liv, til sundhed og glæde, hvis de ikke er blevet ødelagt af synden. (Ellen White, Uddannelse, s. 199-200). Mange hæger om den opfattelse, at overgivelse til Gud har en skadelig virkning for vores sundhed og for den glæde og lykke, vi kan opleve i de sociale forhold i vores tilværelse. Men de, der vandrer på visdommens og hellighedens stier vil opdage, at gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer (1 Tim 4,8). De er i stand til at opleve nydelsen ved livets sande glæder. (The SDA Bible Commentary, 3. bd, Ellen G. White Comments, s. 1156). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvordan kan man have kundskab men ingen visdom? 2. Tænk over tanken om at frygte Herren. Hvis det er sådan, at den fuldendte kærlighed fordriver frygten (1 Joh 4,18), hvordan kan vi frygte Herren og samtidig elske ham? Hvordan forener vi det spændte forhold mellem retfærdighed og kærlighed i det at frygte Herren? 3. Hvorfor er det så farligt at være vís i egne øjne? Tænk over, hvor korrupt et menneskes hjerte er, og hvor let det er for os at komme med en rationel forklaring for næsten enhver opførsel, vi måtte ønske. De allerværste former for opførsel kan rationaliseres. Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke kommer til at gøre det samme? 14
DIALOG TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord Personligt kristenliv Den første sabbat i dette nye kvartal er en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til de bibeltekster, vi studerer, og at forberede aktiviteter til de efterfølgende sabbatter. Planlæg fx en fællesspisning for din klasse Lad nogle af medlemmerne samle oplysninger om emner af interesse for alle til fremlægning senere i kvartalet Eksempler på danske ordsprog, som har en bibelsk genpart Ordsprog brugt i Det Nye Testamente Hvad Jesus siger om visdom Bed for studiet af Guds Ord og medlemmerne i din klasse i løbet af kvartalet. Visdom har at gøre med de valg, vi træffer i livet. Del evt. en erfaring fra din hverdag med din klasse, hvor du havde eller har brug for visdom for at træffe det rigtige valg. - Hvilke værdier har betydning for dit valg i denne situation. - Hvis du skulle råde andre i lignende situationer, ville du da råde dem til at gøre, som du har valgt at gøre? Uddybende spørgsmål Mødet med dagligdagen Det grundlæggende spørgsmål ved dette kvartals begyndelse er enkelt: Hvordan vil du definere begrebet visdom og dets modsætning? Hvad er forskellen mellem visdom og viden? Hvorfor tror du, at Bibelen fremhæver, at man for at være vis må være ydmyg? Er du i ugens løb stødt på ordsprog eller ordspil i dagligdagen/ medierne etc.? Hvori ligner de eller evt. adskiller sig fra de typiske ordsprog fra Bibelen? Saml evt. nogle eksempler på menneskelig opførsel, der afspejler enten stor visdom eller enestående tåbelighed og del dem med klassen! De må gerne være humoristiske! Til at tænke over Ellen White var pædagogisk langt forud for sin samtid, og i bogen Uddannelse gør hun meget ud af, at formålet med disciplin i opdragelse og uddannelse er at lære børn og unge selv at vælge. 15
DIALOG TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 Disciplinens formål er at opøve barnet i selvbeherskelse. Det bør lære selvtillid og selvstændighed. Så snart det er i stand til at fatte, bør derfor dets fornuft vindes for lydigheden. (Uddannelse, s. 287, læs hele kapitlet Disciplin). Hvad kan du og jeg gøre bedre for at vores børn og unge får mere selvtillid og selvstændigt vælger at gøre, hvad der er rigtigt? Tænk over områder, hvor vi rent praktisk kan udvise mere tillid og give børn og unge mere ansvar. Forstå det bedre Ordsprogenes Bog hører til en række bøger i Det Gamle Testamente, som kaldes visdomslitteratur og kan på visse områder sammenlignes med lignende litterære værker fra datidens kulturer. Mest typisk tilhører også Jobs Bog og Prædikeren denne kategori; men også en række enkeltsalmer som fx Sl 1 kan karakteriseres som visdomslitteratur. Beretningerne om Josef og Daniel, begge fra et kongeligt hof, er også fortalt på en måde, der hører til denne kategori. Og visdomssentenser dukker op overalt i Bibelen, både hos profeterne i Det Gamle Testamente og i Jesu ord i Det Nye. NOTER 16
NOTER TIL SABBATTEN 3. JANUAR 2015 17
2 TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 Fra ører til fødder Ugens vers Introduktion Giv agt på den vej, du går, du skal styre hele din færden; bøj ikke af til højre eller venstre, hold din fod fra det onde! (Ordsp 4,26-27). Videnskaben har vist, at vores hørelse har indflydelse på, hvordan vi går, og at selv vores balance påvirkes af, hvor godt vi hører. Så belæring eller uddannelse dvs. hvad vi hører er af afgørende betydning for, hvordan vi lever. Visdom først og fremmest! siger Ordsp 4,7. Men uanset, hvor god undervisningen er, er eleven nødt til at være opmærksom. En gammel egyptisk lærer bemærkede med en god portion ironi, at en drengs øre er placeret på ryggen; han lytter, når han bliver slået. I egyptisk kunst blev eleven ofte gengivet med store ører på ryggen. Det er ikke nok kun at kende til rigtigt og forkert; vi er også nødt til at vide, hvordan vi skal vælge det rigtige frem for det forkerte. Oplæring i visdom består i at lytte til korrekt undervisning og følge og adlyde det, vi har lært, så vi ikke ender med at gå i den forkerte retning. Ugens tekster Ordsp 4 1 Kong 3,9 Matt 13,44 Ordsp 5 1 Kor 10,13 Ordsp 6,1-19 18
SØNDAG 4. JANUAR 2015 Lyt! Ordsp 4 Hvilken praktisk sandhed finder vi her, og hvordan kan vi anvende dette i vores eget liv, når vi prøver at være trofaste mod Gud? At lytte er det første skridt i uddannelse. I hebraisk tankegang er centrum for visdom eller intelligens ikke i hjernen, men i ørerne. Dette betyder, at selv før vi forsøger at definere eller løse et problem, er vi først nødt til at høre det. Det betyder, at vi er nødt til at lytte. Da Salomo bad om visdom, bad han helt specifikt om et lydhørt hjerte dvs. et hjerte, der lytter (1 Kong 3,9). Visdommens første handling er altså at lytte. Dette antyder, at visdom kommer udefra (i dette tilfælde fra forældrene). Vi kan ikke opdage visdom på egen hånd. Inden for bibelsk visdom er en selfmade person en umulighed. Visdom er først og fremmest noget, vi modtager, ikke noget, vi former med vores egne færdigheder eller finder frem til ved hjælp af vores egen begavelse eller tankegang. Evnen til at være opmærksom (på hebraisk at sætte sit hjerte ) antyder, at hjertet indbefattes. At søge efter visdom er altså ikke kun et koldt, objektivt foretagende. Hjertet, som er en persons kerne og i hebraisk tankegang sædet for al følelse, er aktivt i vores søgen efter visdom. Matt 13,44 Jer 29,13 Til at tænke over Hvilken forbindelse finder du mellem disse vers og søgen efter visdom, som den beskrives i Ordsp 4? Følelser spiller en afgørende rolle i vores grundlæggende eksistens som mennesker, og de hverken kan eller bør ignoreres i vores forhold til Gud. Hvordan finder vi ud af, hvilken rolle og hvor stort omfang, vores følelser skal have i vores åndelige liv? Hvordan har dine følelser været med til at styre dig i den rigtige (eller forkerte) retning, og hvad har du lært af disse erfaringer? 19
MANDAG 5. JANUAR 2015 Beskyt din familie Når vi har besluttet os for at gå på visdommens vej, må vi stadigvæk udvise stor forsigtighed; for vi kommer til at møde vanskeligheder på vejen (se 1 Pet 5,8). En af de største farer, vi står over for, har med vores familier at gøre, det mest værdifulde, følsomme og intime område af vores tilværelse. Ordsp 5 Hvilke farer skal vi være på vagt over for? Den første fare begynder med os selv; den ligger i vores egne ord. Vi bør vogte vores tunge for at sikre os, at det vi siger, ikke giver et upassende eller blandet budskab. Vores læber bør være i harmoni med vores kundskab og bør genspejle vores åndelige synspunkter. Den næste fare kommer fra den anden kvinde eller den anden mand selv om teksten henviser til, at faren kommer fra en fremmed kvinde, skal sproget opfattes som en generisk beskrivelse; fristelser kan komme både fra en mand eller en kvinde, som blander sig i vores familie. En sådan person kan forføre en ægtefælle til at bryde ægteskabsløftet, og hvem har ikke set eller erfaret, hvor ødelæggende denne synd er? Ifølge teksten er den bedste måde at modstå disse fristelser, som tit begynder med lokkende ord, at lytte til visdomsord. Ved at rette sig efter og følge inspireret belæring er det lettere for os at være fokuseret på det vigtigste og derved blive beskyttet mod ægteskabsbrud eller enhver anden fristelse, vi måtte udsættes for. Vi skal selvfølgelig ikke kun holde os fra at begå ægteskabsbrud, vi bør også undgå de steder, hvor fristelsen er, og vi skal i hvert fald ikke gå ind ad hendes husdør (Ordsp 5,8). I virkeligheden er den allerbedste beskyttelse imod fristelsen til at elske en anden kvinde eller mand dette: elsk din egen ægtefælle, din ungdoms hustru [eller mand] (Ordsp 5,18). Forfatteren af Prædikerens Bog var enig i dette råd: Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. (Præd 9,9). Vær taknemlig for det, du har, så vil du ikke lede efter en anden. 1 Kor 10,13 Med dette løfte i tankerne, hvilke bestemte og praktiske skridt har du brug for at tage her og nu for at beskytte dig mod de lidenskaber, der måske er ved at udvikle sig i dit liv? 20
TIRSDAG 6. JANUAR 2015 Beskyt dine venskaber En har engang sagt: Herre, beskyt mig mod mine venner; jeg kan selv klare mine fjender. Ordsprogenes Bog beskæftiger sig med venskabers sårbarhed; den giver os råd om, hvordan vi kan bevare vores venner og også, hvis det er nødvendigt, hvordan vi skal beskytte os imod dem. Det hebraiske ord for ven betyder også nabo, den der står os nær, den der allerede er vores ven eller måske bliver det. Bibelsk visdom sætter medmenneskelige forhold højt og opfordrer til omtanke og respekt i disse forhold. Ordsp 6,1-5 Hvilket problem henviser Salomo til, og hvad er løsningen? Hvilket vigtigt åndeligt princip finder vi også i denne tekst? Samtidig med at Mosebøgerne opfordrer folk til at hjælpe de fattige og låne dem penge uden at kræve renter (2 Mos 22,25), advarer visdommen os mod ubetænksomt at stille sikkerhed for en ven, som er kommet i gæld. Pligten til at vise barmhjertighed udelukker ikke pligten til retfærdighed (2 Mos 23,2-3). Selv om vi skal være gavmilde, når vi kan, vil det være klogt af os at forvisse os om, at vores gavmildhed ikke ender i fiasko (sml. Ordsp 22,27). Derfor gives det vise råd i ordsproget. Den første advarsel har noget at gøre med vores ord. Hvor er det vigtigt at vurdere situationen og forvisse os om, at vi har råd til at hjælpe vores ven. Først når vi er sikre på det, skal vi give et løfte. Vores varme venskab eller et følelsesladet øjeblik kan føre til, at vi binder os til en forpligtelse, som vi bagefter kan komme til at fortryde. Uanset hvor ædel vores hensigt må have været, er det vigtigt at tænke, før man handler og binder sig til et løfte, man ikke kan opfylde. Pointen er, at hvis vi havner i en knibe, er vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at løse situationen. Dette indbefatter, at vi ydmyger os, erkender vores fejltagelse og beder om nåde. Til at tænke over Hvordan finder vi balancen mellem vores ønske om at bære hinandens byrder (Gal 6,2) og det råd, der gives i dette ordsprog? 21
ONSDAG 7. JANUAR 2015 Beskyt dit arbejde Ordsp 6,6-8 Hvad kan vi lære af myren? Ikke alene arbejder myrerne hårdt, selv sammenlignet med os mennesker, hvis man sammenligner de byrder, de er i stand til at bære med de byrder, vi mennesker er i stand til at bære i forhold til deres respektive vægt. Men myrerne arbejder også selvstændigt og har ikke brug for at blive holdt under opsyn. Hovedformålet med deres hårde arbejde er deres fremtid. De forventer vanskelige tider (vinteren) og forbereder sig på den. Myren lærer os den visdom, der ligger i at tænke over fremtiden, når vi lægger planer eller går i gang med en aktivitet. Dette er et spørgsmål, der kræver overvejelse af alle forældre, alle lærere og alle studerende af hvert eneste menneske, enten man er gammel eller ung. Intet forretningsprojekt og ingen livsplan kan være sund eller fuldkommen, hvis den kun omfatter det nuværende livs korte år og ikke sørger for den endeløse fremtid. (Ellen White, Uddannelse, s. 145). Ordsp 6,9-11 Hvad kan vi lære af en dovenkrop? Det er dovenkroppen, der har noget at lære af myren, ikke omvendt: Gå til myren, dovenkrop, betragt dens færden, og bliv vís (Ordsp 6,6). Mens myrerne arbejder, sover dovenkroppen. Mens myrerne er produktive med deres indhøstning, folder dovenkroppen sine to hænder, et tegn på ugidelighed. Myrerne overgår sig selv ved at bære byrder, der er tungere end de selv er og ved at forberede sig til fremtiden; dovenkroppen lever i nuet og er kun optaget af sig selv. Til at tænke over Selv om ugidelighed og dovenskab fordømmes i disse vers, må vi også huske, at livet er mere end at arbejde og tjene penge. Hvordan hjælper sabbatten i forbindelse med arbejdsugen os til at finde den rette balance? 22
TORSDAG 8. JANUAR 2015 Beskyt dig selv Efter at have advaret os mod de specielle onder, der truer tre områder af vores tilværelse vores familie, vores sociale kontakter og vores arbejde giver Ordsprogene en beskrivelse af de uretfærdige. Det er en satire fuld af ironi og skarp psykologisk iagttagelse. De to digte (Ordsp 6,12-15 og 16-19) er paralleller og dækker tilsvarende temaer med den samme poetiske rytme på syv led. Den onde mands indre beskrives som værende forbundet med det, han tænker i sit hjerte; samtidigt viser det sig alt sammen i det, han gør i sine ydre handlinger. Ordsp 6,14.18 Matt 15,19 Hvilken vigtig pointe fremhæves i disse vers? Hvis du tilfredsstiller dig med tomme forestillinger og tillader dit sind at dvæle ved urene emner, er du til en vis grad lige så skyldig over for Gud, som hvis dine tanker var blevet omsat i handling. (Ellen White, The Adventist Home, s. 334). Ordsp 6,12-19 Hvilke advarsler gives der her? Billedbrugen er ironisk. Den vandrende onde mand følger efter den ugidelige dovenkrop. Deres holdninger synes forskellige; men de lærer os den samme lektie. Begge er kun optaget af sig selv. Ingen af dem er interesseret i de belæringer, som kommer udefra. De følger begge deres egen visdom og tilbøjeligheder. Dovenkroppen sover, og hverken deres ører eller deres fødder fungerer: hos den onde er det kun fødderne og munden, der fungerer, ikke ørerne. Resultatet er det samme: de vil begge gå deres undergang i møde. Samtidigt har det onde to følger: ikke alene skader det den, der bliver forurettet, den skader også synderen selv. Løgneren vil til sidst tro sine egne løgne. Det er også bemærkelsesværdigt, at det endelige resultat af ondskab er uoverensstemmelser og konflikter, som også kan få indflydelse på samfundet. Syndens følger er i virkeligheden sjældent eller aldrig begrænset til kun synderen. Andre må tit bære følger, der er værre. Til at tænke over Hvordan har andres synd haft indflydelse på dit liv? Utvivlsomt i høj grad. Hvilke lærdomme kan du i lyset af den kendsgerning tage til dig om at være påpasselig, så dine handlinger ikke påfører andre smerte? 23
FREDAG 9. JANUAR 2015 Læs Ellen White The Adventist Home, Moralske principper, s. 326-339 Vejen til et bedre liv, Kunsten at omgås mennesker, s. 310-319 Uddannelse, Anden anskuelsesundervisning, s. 117-120 De, som studerer Bibelen, burde opdrages til at nærme sig den med et lærevilligt sind. Vi skal ransage den, ikke for at finde beviser, som kan støtte vores meninger, men for at få at vide, hvad Gud vil sige os En af hovedårsagerne til intellektuel uduelighed og moralsk svaghed er en manglende evne til at koncentrere sig Med den kolossale strøm af tryksager, der hele tiden strømmer fra pressen, bliver det en vane både for unge og gamle at læse hastigt og overfladisk, og hjernen mister sin evne til at tænke samlet og koncentreret. (Ellen White, Uddannelse, s. 190-191). De boliger, som myrerne bygger for sig selv, viser deres dygtighed og udholdenhed. De kan kun bære et lille korn ad gangen, men med ihærdighed og udholdenhed udretter de mirakler. Salomo peger på myrens flid som en irettesættelse af dem, der spilder deres tid i dovenskab eller med ting, som ødelægger sjæl og krop. Myren forbereder sig for fremtiden; men mange dygtige mennesker med evnen til at tænke undlader at forberede sig på det fremtidige evige liv. (Ellen White, Counsels to Parents, Teachers, and Students, s. 190). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk i lyset af følgende vers dybere over, hvordan vi kan hjælpe andre, selv om det koster os selv noget. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner (Joh 15,13). 2. Hvilke andre lærdomme kan vi tage til os fra naturens verden? Hvorfor bør vi vise varsomhed med de lærdomme, vi drager, når vi tager i betragtning, at vi lever i en syndig verden? 3. Læs de syv afskyeligheder, som omtales i Ordsp 6,16-19. Hvorfor tror du, disse er så afskyelige i Guds øjne? 24
DIALOG TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Kunsten at vælge er betydningsfuld. Hvordan kan du lade dine følelser spille en positiv rolle i dine beslutninger? Hvordan kan du vurdere, om dine følelser er rimelige? At sige nej til fristelser er et af de mest afgørende valg i livet. Hvordan vil du rådgive et menneske, som kæmper konstant med den samme fristelse? Det er måske let blot at komme med svar i religiøst sprog. Hvad vil dine praktiske råd være? Mange mennesker vil gøre næsten alt for at finde venner, og de går måske på kompromis med værdier og principper, som de ellers har holdt højt, fordi de søger anerkendelse, tryghed, selskab, accept. Hvad kan du og jeg gøre for at hjælpe vores børn og unge til at søge og udvikle gode venskaber? Hvad kan vi gøre for at give dem en følelse af selvværd, der hjælper dem til ikke at gå på kompromis med deres grundlæggende livsværdier? Mødet med dagligdagen Beskriv en god vens egenskaber. Del evt. eksempler fra din egen erfaring med din klasse. - Tænk over, hvordan du er som ven. - Gode venner får lettere gode venner! Reflekter over historien om Jesper Fårekylling. At arbejde og planlægge er klogt og betydningsfuldt. På den anden side er det også livsvigtigt at kunne slappe af og finde hvile både fysisk og mentalt. - Hvor føler du, at du står, når det gælder denne balance? Er du for arbejdsstresset og trænger til at finde rum for hvile og åndelig og mental genoprustning? - Livets omstændigheder gør det ikke altid let at finde tid til at slappe af. Hvordan gør du det rent praktisk? Hvordan kan Bibelens råd hjælpe dig? Til at tænke over Du kan ikke altid kontrollere, hvordan det, du hører, påvirker dig; men måske kan du kontrollere, hvad du hører! Tænk over, hvad der 25
DIALOG TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 gør dig glad, stemmer dig til andagt, giver dig varig energi. Hvordan kan du gøre det til en vane at søge den rette påvirkning, når du fx er nedtrykt? Forstå det bedre Bibelen indeholder mange ord for visdom. I Det Nye Testamente er det typiske ord velkendt, nemlig sofia. Vi møder det i dag i navnet på Bulgariens hovedstad og i ord som filosofi, der egentlig betyder kærlighed til visdom. I Det Gamle Testamente er det mest anvendte ord chåkmah, der først og fremmest betegnede praktisk evne eller kyndighed (fx 2 Mos 36,1). Andre ord er binah, evnen til at kunne skelne, da ath, erfaringsmæssig viden eller indsigt, og maskil, at være dygtig. Daniel og hans venner er kaldt for vise/dygtige mænd eller maskilim (flertalsforment af ordet) i Dan 1,4 (den danske oversættelse bruger vendingen med indsigt ). De troende, som i endens tid forstår det profetiske ord i Daniels Bog, er ligeledes kaldt maskilim, de indsigtsfulde (Dan 12,10). NOTER 26
NOTER TIL SABBATTEN 10. JANUAR 2015 27
3 TIL SABBATTEN 17. JANUAR 2015 Et spørgsmål om liv eller død Ugens vers Introduktion For budet er lampe og belæringen lys, retledning og formaning er vejen til liv (Ordsp 6,23). To brødre skulle være alene hjemme en kort tid, og deres mor havde strengt forbudt dem at spise af den kage, hun netop havde bagt. For at sikre sig, at drengene adlød, tilføjede hun en trussel om straf. Da hun var ude af huset, tog det ikke lang tid, før drengene besluttede sig for alligevel at spise af kagen. Det er jo ikke et spørgsmål om liv eller død, argumenterede de. Mor slår os ikke ihjel, så lad os bare spise! Men for læreren i Ordsprogsbogen er det emne, han taler om, netop et spørgsmål om liv eller død. Hans sprogbrug er hårdt og til tider temmelig udpenslet. Jesus brugte selvfølgelig også temmelig kraftig tale, da han talte om det, der har med evigt liv eller død at gøre (se Matt 5,21-30). Og det er ikke så mærkeligt. I sidste ende er vores endelige skæbne, vores evige skæbne (og hvad kunne vel være af større betydning?) afhængig af de valg, vi foretager her og nu. Så vi bør tage det stærke sprogbrug alvorligt. Ugens tekster Matt 5,21-30 Ordsp 6,21; 7,3 Ordsp 6,23; 7,2 Ordsp 6,24; 6,30-31; 7,26-27 28
SØNDAG 11. JANUAR 2015 Loven i vores liv Ordsp 6,21; 7,3 Hvordan skal vi forstå de kropsbilleder, der benyttes i disse tekster mht., hvordan vi skal forholde os til Guds lov? Som vi så i et tidligere afsnit, repræsenterer hjertet i Ordsprogsbogen centrum for følelser og tanker. Ved at bede os om at binde loven til vores hjerte (Ordsp 6,21) siger læreren, at vi altid bør have et nært forhold til loven. Der bør ikke være et eneste øjeblik, hvor vi mister forbindelse med loven, for det er den, der definerer, hvad synd er (Rom 7,7). Læreren insisterer også på, at denne lov bør skrives på vores hjertes tavle (Ordsp 7,3), på samme måde, som De ti bud var skrevet af Gud på stentavlerne (2 Mos 24,12). At tale om loven skrevet i hjertet betyder, at loven ikke kun er et ydre sæt regler, som nogen påtvinger os. Loven bør gennemsyre vores motiver, vores hemmelige intentioner og dermed blive en del af vores inderste jeg. Dette er en anden måde, hvorpå det, Paulus omtaler som Kristus i jer, herlighedens håb (Kol 1,27), bliver en virkelighed i vores liv. At lægge loven om sin hals betyder også, at vi skal holde den tæt indtil os. I gamle dage var det almindeligt, at folk bandt deres værdigenstande rundt om halsen. Halsen er den del af kroppen, hvorigennem luften passerer til lungerne og dermed giver os ånde og liv, en tanke der kommer til udtryk i det hebraiske ord næfæsh ( sjæl ), som henviser til liv og er afledt af et ord, som betyder hals og åndedræt. At binde loven om ens fingre betyder at medbringe loven i ens handlinger. Læreren fokuserer på fingrene for at antyde de mest delikate og intime handlinger. Loven bør ikke alene påvirke de store valg, vi foretager, men også de små (se Luk 16,10). Selv om Bibelens hensigt med denne billedbrug helt og alene var symbolsk, er det værd at lægge mærke til, at disse symboler er blevet taget bogstaveligt i både jødiske, muslimske og kristne traditioner. Det ses i jødernes tefillin, deres bederemme, som de binder om hovedet og fingrene, de kristnes kors omkring halsen og muslimernes (og de kristnes) rosenkrans mellem fingrene. Til at tænke over Symboler kan være nyttige; men hvorfor bør vi være forsigtige med ikke at tage fejl af symbolet og den virkelighed, det repræsenterer? 29
MANDAG 12. JANUAR 2015 Lys og liv Ordsp 6,23 Hvad er forholdet mellem loven og lys? I Bibelen er Guds ord eller hans lov sammenlignet med lys: Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti (Sl 119,105). I hebraisk tankegang er der en forbindelse mellem tanken om lov og lys. Ligesom en lampe oplyser den sti, vi går på, vil loven hjælpe os til at blive på vejen; dvs. når vi står over for moralske valg, vil den hjælpe os til at vide, hvad der er det rette valg, selv om fornuft eller personlige erfaringer af og til kunne friste os til at se bort fra loven. Hvilke eksempler kan du finde fra Bibelen på mennesker, som valgte at følge Guds lov på trods af stærke argumenter for ikke at gøre det? Hvad kan vi lære af deres lydighed? Er der tilfælde, hvor deres valg om at være lydige syntes at være det forkerte, i hvert fald fra en menneskelig synsvinkel? Ordsp 6,23; 7,2 Hvorfor er der en forbindelse mellem loven og liv? Efter Syndefaldet kan vores håb om evigt liv ikke længere findes i loven; kun gennem tro på Jesus Kristus. Men lydighed mod loven og de principper, den står for, spiller stadigvæk en central rolle i vores trosliv (se Matt 19,17; Åb 14,12). For mange tusind år siden sagde Herren til Israel: Jeg er Herren jeres Gud! (3 Mos 18,4). Derfor adlyder vi Gud. Hans lov har med liv at gøre simpelthen, fordi Gud er livets kilde. Sand åndelighed består i, at vi har tillid til Gud og hans løfter for livet her og nu på samme måde, som vi stoler på hans løfter om evigt liv. Til at tænke over Jesus sagde: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys (Joh 8,12). Hvordan har du oplevet opfyldelsen af dette fantastiske løfte i din egen vandring med Gud? 30
TIRSDAG 13. JANUAR 2015 At modstå fristelser Som vi har set, forbinder forfatteren af Ordsp 6,23 under Helligåndens inspiration liv og lys direkte med Guds lov. I det næste vers giver han et tydeligt eksempel på, hvordan loven, ligesom liv og lys, kan tilbyde os stærk åndelig beskyttelse. Ordsp 6,24 Hvad advares vi imod i dette vers? Hvilken underliggende advarsel gives der også? Når et religiøst menneske fristes, er den største fristelse måske at finde en religiøs begrundelse som undskyldning for synden. At bruge Gud til at rationalisere dårlig opførsel er ikke kun en frygtelig form for gudsbespottelse, det er også stærkt forførende. For hvis et menneske tænker: Gud er med mig, hvad kan man bruge som modargument? Dette kan til og med ske i tilfælde af ægteskabsbrud. Gud har vist mig, at dette er den mand/kvinde, jeg skal være sammen med. Hvis dette er, hvad de tror, hvem kan overbevise dem om noget andet end det, Gud har vist dem? Læg også mærke til, at det ikke kun er hendes fysiske skønhed, der lokker ham. Hun bruger sprog, smigrende ord, til at fange byttet i sin snare. Hvor tit er ikke mænd og kvinder blevet ledt ud i kompromitterende situationer gennem umærkelige hentydninger og smigrende ord, som nogle gange til og med er pakket ind i religiøst sprog? Ordsprogenes Bogs forfatter ønsker at advare os imod dette bedrag. Loven er en fuldkommen modgift imod den fremmede kvindes glatte tunge. Kun lovens befaling og lydighedens pligt kan hjælpe os til at modstå hendes lokkende ord, som kan lyde så sande og smukke. Forførersken vil ikke kun finde dig smuk, men også vis og smart. Hun kan til og med spille på åndelige behov; og ironisk nok, men farligt, kan Guds kærlighed blive undskyldningen, der gives for synd. Til at tænke over Tænk over, hvor let vi under troens dække kan blive ført til at retfærdiggøre forkerte handlinger af enhver art, ikke kun ægteskabsbrud. Hvorfor er en fuldstændig overgivelse til lydighed mod Guds lov derfor den eneste virkelige beskyttelse imod vores eget sind og de tricks, det kan spille os? 31
ONSDAG 14. JANUAR 2015 Du må ikke stjæle Lige efter advarslen om ægteskabsbrud (Ordsp 6,24-29) begynder forfatteren at tale om en anden synd, nemlig tyveri (vers 30-31). Forholdet mellem de to bud (tyveri og ægteskabsbrud) viser, hvordan ulydighed mod et bud kan påvirke vores lydighed mod de andre. Hvis man mener, at man kan vælge til eller fra, kan dette være farligere end total ulydighed mod loven. Ondskabens stærkeste våben i denne verden er ikke det skændige liv, der leves af en hæmningsløs synder eller fordærvet udstødt; det er det liv, som ser ud til at være anstændigt, hæderligt og ædelt, men hvor en bestemt synd næres, en enkelt last tilfredsstilles Den, som på trods af sin høje opfattelse af liv og sandhed og ære alligevel med vilje overtræder en enkelt af Guds hellige lovs forskrifter, har forvrænget sine ædle gaver til et lokkemiddel til synd. (Ellen White, Uddannelse, s. 150). Ordsp 6,30-31 Hvad siger disse vers om, hvad selv en desperat person gør? Fattigdom og nød er ikke en undskyldning for at stjæle. Tyven er skyldig, selv om han stjæler for at stille sin sult (vers 30). Selv om den sultne tyv ikke skal foragtes, skal han alligevel syvfoldig tilbagebetale det, han har stjålet; dette viser, at selv hans desperate situation ikke retfærdiggør synd. På den anden side siger Bibelen, at det er vores pligt at opfylde de fattiges behov, så de ikke føler sig nødt til at stjæle for at overleve (5 Mos 15,7-8). Det er interessant, at fra at have gået fra ægteskabsbrud til tyveri, går teksten nu tilbage til ægteskabsbrud (Ordsp 6,32-35). Disse to synder ligner faktisk hinanden. I begge tilfælde tager man noget, som tilhører en anden. Men en stor forskel mellem at stjæle og begå ægteskabsbrud ligger i det faktum, at den første af disse kun handler om tabet af en ejendel, mens den anden har at gøre med noget, der er meget større. Nogle gange kan man erstatte det, man har stjålet; men når det gælder ægteskabsbrud, især hvis der er børn involveret, kan skaden være langt mere alvorlig, end når det drejer sig om tyveri. 32 Du må ikke bryde et ægteskab. Dette bud forbyder ikke alene urene handlinger, men også sensuelle tanker og ønsker eller enhver handling, der er med til at ophidse disse Kristus, som lærte, at Guds lov har vidtrækkende forpligtelser, sagde, at en ond tanke eller begærligt blik i ligeså høj grad er en synd som selve den ulovlige handling. (Ellen White, Patriarker og Profeter, s. 154).