Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Relaterede dokumenter
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

2. påskedag 6. april 2015

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

3. søndag efter påske

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

bøn, 369 Du som gi r os, Tillægget 100 salmer: 892 Troen er ikke en klippe

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Børnebiblen præsenterer. Jesu fødsel

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

2. påskedag 28. marts 2016

Prædiken til 3.s.e.påske 2016, Vor Frue Kirke, København Stine Munch

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, , 408

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Påskedag 27. marts 2016

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx side 1. Prædiken til 3. s. i fasten Tekst: Luk. 11,14-28.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Børnebiblen. præsenterer. Jesu fødsel

3.s.e. Påske d Johs.16,16-22.

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Børnebiblen præsenterer. Historie 36 af Bible for Children, PO Box 3, Winnipeg, MB R3C 2G1 Canada

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Tro og ritualer i Folkekirken

16. søndag efter trinitatis 5. oktober 2014

Påskedag 2015, Hurup Markus 16, 1-8. Herre, nu er det en nådes-sag Hvad der af mig skal blive, Om du nu på påskedag Vil kalde dødt til live!

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Påskemorgen. Liturgi. Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3. Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op...

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Maria Bebudelsesdag Prædiken til Maria Bebudelsesdag Tekst: Luk. 1,26-38.

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24, Salmer:

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Palmesøndag 20. marts 2016

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

Tekster: Es 60,1-6, Matt 2,1-12 Salmer: 122 Den yndigste rose, 136 Dejlig er, 138 De hellig tre konger (mel. Østrigsk julevise), 131 Blåt vælded lys

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Fastelavn. 18/ Matt. 3, Jørgen Christensen

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 20, 20-28)

Midfaste søndag 6. marts 2016

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Kl Burkal Kirke: 726, 332; 54, 345 Kl Bjolderup Kirke: 318, 398, 332; 54, 334. Tema: Hvem Jesus er for mig! Evangelium: Matt.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx side 1

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Transkript:

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 438 Hellig 477 Som korn 10 Alt hvad som Der er nogle begivenheder, der er af så vidtrækkende betydning, at de forandrer verden for bestandig. Nogle af dem har set med menneskeøjne katastrofale konsekvenser: meteornedslag, mutationer af bakterier og virus fx. Andre har fantastisk positive konsekvenser: opdagelsen af penicilinet fx. 1

Men de verdensforandrende begivenheder er jo ikke kun de store katastrofer eller de store opdagelser der indtræffer med lange mellemrum. På en måde er det en verdensforvandlende begivenhed hver gang et menneske bliver født. Sådan er det i al fald i en familie. Hvert nyt barn et helt nyt væsen med sit eget temperament og gemyt. Og hvert nyt barn gennemtvinger forandringer af mønstre og vaner i familien, fordi det nye barn skal have plads til og mulighed for at udfolde netop sine særlige evner og muligheder. Måske er det i virkeligheden sådan, at vi alle sammen er med til at forandre verden bare en lille bitte smule bare ved at være til, som de mennesker vi nu en gang er. Det er er ikke svært at forestille sig de ændringer, Jesus medførte i Marias liv. Allerede før han blev ført, var de forandringer, han medførte kolossale. I forholdet til familien og landsbyen blev hun med ét slag forvandlet fra at være en giftefærdig ung pige til at skulle være enlig mor med den vanære og skam det medførte. I forhold til Josef blev hun forvandlet fra at være den forlovede der skulle føde hans børn til at være en forlovet, hvis barn han nu skulle sørge for. Og selvom disse første kriser blev overvundet, og barnet blev født og voksede op i en kernefamilie og fik flere søskende, så betød alligevel Jesu fødsel, at Marias liv slet ikke blev, som hun kunne have forestillet sig. For Jesus var et menneske, som ikke uden videre rettede ind efter familien og landsbyens normer. Han har formodentlig stået i tømrerlære hos Josef, det er i alt fald hvad overleveringen siger, men han har ikke kunnet stille sig ved det, og er brudt op og er vandret ud på landevejene i bevidstheden om, at stå i et helt særligt og tæt forhold til den guddommelige magt bag al ting. Det har ikke været noget, familien var stolt af: hans mor og 2

brødre prøvede at hente ham hjem, fordi de mente han var ude af sig selv, fortæller Markus. Ikke en gang hans brødre troede på ham fortæller Johannes. Og Maria kom til at opleve den ubeskriveligt forfærdelige smerte, at se sin søn gennempisket og hånet og spottet fra alle sider blive hængt op på et kors for at dø den mest nedværdigende død, man kan tænke sig: som dødsdømt og henrettet forbryder. Så Jesu fødsel kom til at spille den mest dramatiske og alt forandrende og alt bestemmende rolle i Marias liv. Sådan har det sikkert også været i Josefs liv, det ved vi bare ikke noget om, fordi Det nye Testamente absolut intet fortæller om Josef efter Jesu fødsel. For Jesu søskende har der mens Jesus levede og virkede som vandreprædikant i Palæstina, som jeg nævnte lige før været tale om en konflikt, de mente han var gal og de troede ikke på ham. Alligevel hører vi i Apostlenes Gerning, at Jesu bror Jakob efter Jesu død bliver leder af den kristne menighed og kæmper en sej kamp for at fastholde menigheden inden for jødedommen. Mens det i de fleste tilfælde er sådan, at et menneskes fødsel spiller størst rolle i de nære omgivelser, hvorefter betydningen aftager jo længere man kommer bort fra familien, så er det helt anderledes med Jesus. Han var godt selv klar over, at hans person ville få en skelsættende betydning i verden. Han levede i bevidstheden om at være ét med Gud, og han sagde om sig selv, at han ville komme til at skabe splid i verden mellem dem der troede ham og dem der ikke troede ham og at spliden ville gå på tværs af alle mulige eksisterende fællesskaber. Og det kom jo virkelig til at slå til. Inden for hans eget folkelige og religiøse fællesskab, jødedommen, blev splittelsen tydeligere og tydelige som tiden gik. Det begyndte med 3

religiøse diskussioner, der gik over i skænderier, skænderierne gik over i planer om at slå Jesus ihjel, planerne blev bragt til udførelse. Men havde man regnet med at man ville få Jesus til at forstumme ved at slå ham ihjel, tog man fejl. Og efter hans død og opstandelse blev splittelsen mellem hans tilhængere, de kristne og den jødedom, han var udgået fra dybere og dybere også selv om mange, ikke mindst hans bror Jakob forsøgte, at fastholde tilknytningen til jødedommen. Jeg tror, at det, der var så foruroligende nyt og skelsættende i Jesu forkyndelse, var at han gjorde fællesskabet med sig til det ultimative fællesskab, som alle andre fællesskaber og interesser måtte underordne sig. Jesus var ikke bare en profet, der viderebragte Guds budskaber, han var heller ikke bare en lærer, som fortalte om, hvordan Gud er, men Jesus levede i så tæt tilknytning til Gud, at det var Gud selv, der i ham mødte mennesker. Så at være i fællesskab med Jesus var at være i fællesskab med Gud selv. Og her kommer så det afgørende vigtige: for at være i fællesskab med Gud betyder den mest afgørende tryghed, man kan forestille sig. For hvem er Gud? Gud er den magt, der har ladet alt blive til ud af intet. Alt hvad der møder os i livet af godt og ondt, frydefuldt og forfærdeligt, alt det er kun til fordi Gud lader det være til. Alt hvad der møder os i livet er midlertidigt, alt bliver til og alt forsvinder. Selv de mægtige bjergkæder er blevet til en gang og de vil forsvinde en gang. Ja, jorden selv, solen, månen, alle stjerner og planeterne, alt er blevet til en gang og alt vil forsvinde en gang, kun ikke Gud. Gud er aldrig blevet til. Gud har altid være og Gud vil aldrig forsvinde, Gud er i al evighed. Og fra Gud kommer alt der har været til, alt der er til og alt 4

der vil blive til i fremtiden. At være i fællesskab med Gud er at være trukket ind i hans evighed, at være delagtig i hans evighed. Da Jesus døde på korset forpint og forhånet var det ikke bare en personlig tragedie, der endte. Det var heller ikke bare hans mors og hans families håb og drømme om ham der knustes. Men det var alt det han havde brugt sit liv til og givet sit liv for, der knustes og blev til intet. For han var jo død! Det var jo ikke sandt, at han var ét med den evige Gud. Han var midlertidig som alt andet. Til gengæld var det en bekræftelse af alt, han havde sagt om sig selv som ét med Gud, da han opstod fra de døde påskemorgen. Og det var så også det allermest verdensforandrende, der udsprang af Marias undfangelse af Jesus: på grund af ham blev det en mulighed for os mennesker at tro, at vi ikke bare er midlertidige, forbigående væsner, og det er muligt at tro, at hele vor eksistens mening ikke afhænger af os selv, at vores flid, vores originalitet vores begavelse. Men alt afhænger af Gud. Og vi er indfældet og optaget i Guds evighed, fordi Gud blev menneske i Jesus for at knytte os til sig i evigt fællesskab. Vi har haft dåb i kirken i dag. Og vi har sammen oplevet den hidtil seneste konsekvens af at Gud blev menneske i Jesus: vi har hørt og set et lille menneskebarn blive omsluttet af guds evighed, så det nu for evigt hører hjemme i ubrydeligt fællesskab med Gud. Gud være lovet og priset. Amen. 5