4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og produktion. De akkumulerede investeringer giver efter nedslidning af det samlede kapitalapparat, som sammen med arbejdskraft er grundlaget for produktion i samfundet. Udviklingen i kapitalapparatet har bidraget til næsten pct. af stigningen i produktiviteten og dermed den økonomiske vækst over de seneste år, se kapitel 2. Investeringsomfanget påvirkes både af den økonomiske situation og af de generelle rammevilkår, ikke mindst skatter og afgifter, finansieringsmuligheder samt kreditvilkår spiller en væsentlig rolle i virksomhedernes beslutning om at foretage investeringer. Udsvingene i investeringerne påvirkes derimod af den generelle konjunktursituation herunder navnlig udvikling i efterspørgsel, kapacitetspres og renteniveau. Udviklingen i erhvervsinvesteringer Det gennemsnitlige danske erhvervsinvesteringsniveau set over de seneste 1 år ligger en smule under -gennemsnittet og Sverige, men over Nederlandene, se figur 4.1. Figur 4.1 Gennemsnitlige erhvervsinvesteringer, 23-213 3 2 2 1 (1) 3 2 2 1 Erhvervsinvesteringerne som andel af den samlede værdiskabelse har været faldende i både og Danmark i perioden 199-213. For Danmark ligger andelen i dag på knap 13 pct. af bruttoværditilvæksten (BVT). Særligt i kriseårene faldt investeringerne, se figur 4.2. Figur 4.2 Udviklingen i erhvervsinvesteringer i udvalgte -lande, 199-213 2 1 Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort I løbende priser. Kilde: og Danmarks Statistik. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. DNK 9 97 99 1 3 7 9 11 13 Erhvervsinvesteringer fordelt på type Erhvervsinvesteringer består af en række forskellige typer investeringer, herunder maskiner, bygninger og intellektuelle rettigheder. Over de seneste knap 2 år er der sket en ændring i sammensætningen af erhvervsinvesteringerne. Investeringer i intellektuelle rettigheder, der dækker software, patenter samt forskning og udvikling, udgør en stigende andel af erhvervsinvesteringer. 2 1 1 KOR EST CZE SVK SVN AUT HUN BEL FIN NOR DNK ESP PRT IRL USA ITA UK 1 Anm.: For NOR, SVN, og ESP er gennemsnittet beregnet for perioden 22-2. -gennemsnittet er beregnet på de lande, der optræder i figuren. Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser. Kilde: og Danmarks Statistik. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. 1 Erhvervsinvesteringer er defineret som faste bruttoinvesteringer fratrukket offentlige investeringer og boliginvesteringer. Denne definition er også benyttet i Økonomisk Redegørelse. 4
Omvendt udgør transportmidler, inventar, maskiner og IKT en faldende andel af de samlede erhvervsinvesteringer. 2 Fra at udgøre godt 7 pct. af de samlede erhvervsinvesteringer i 199 udgør de i 2 ca. 43 pct., se figur 4.3. Figur 4.3 Brutto erhvervsinvesteringer fordelt på type af investering, 199-2 Pct. af samlede erhvervsinvesteringer 1 9 7 6 4 3 2 1 Intellektuelle rettigheder Transportmidler, inventar, maskiner og IKT Bygninger og anlæg 9 97 99 1 3 7 9 11 1 Anm.: Intellektuelle rettigheder omfatter bl.a. investeringer i software og, som følge af de nye retningslinjer, investeringer i forskning og udvikling. Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser. Løbende og faste priser giver samme billede. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. De stigende lønkvoter indenfor forskning og udvikling har også givet udslag i, at investeringsandelen i løbende priser har øget de intellektuelle rettigheder. Det gælder særligt for medicinalindustrien, som står for en stor andel af Danmarks intellektuelle rettigheder, se Factbook. Nettoinvesteringer og kapitalapparat Nettoinvesteringerne (bruttoinvesteringer fratrukket afskrivninger) giver en indikation af, hvorvidt kapitalapparatet opbygges eller nedslides. Negative nettoinvesteringer betyder isoleret set, at kapitalapparatet falder, og at der ikke reinvesteres tilstrækkeligt til at opretholde det eksisterende produktionsgrundlag. 9 7 6 4 3 2 1 Figur 4.4 Brutto- og nettoerhvervsinvesteringer i Danmark, 199-2 2 1 6 4 2-2 Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer 9 97 99 1 3 7 9 11 13 Anm.: Erhvervsinvesteringerne er opgjort i løbende priser. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. Kapitalapparatet er et udtryk for den mængde af maskiner, produktionsanlæg og intellektuelle rettigheder mv., som erhvervslivet har til rådighed i produktionen. Kapitalapparatet har været stigende i perioden fra 199 og frem til 29, mens konjunkturtilbageslaget har medført en stagnation fra 29 og frem, se figur 4.. Kapitalapparatet er steget i forhold til beskæftigelsen i de private erhverv over de seneste år. Det faktiske forhold mellem kapital og arbejdskraft (K/L-forhold) viser, at de private erhverv er blevet relativt mere kapitalintensive og mindre arbejdskraftintensive. Et øget brug af fx IT-udstyr trækker også i retning af, at kapitalinputtet af det samlede kapitalapparat er øget. 3 2 1 6 4 2-2 Nettoerhvervsinvesteringer har været faldende over perioden, fra et gennemsnit i perioden 199-24 på omkring 3,2 pct. af BVT til knap,9 pct. af BVT fra 24-2, se figur 4.4. Som nævnt ovenfor har der i perioden været faldende priser på software og IT, hvilket giver en priseffekt, som trækker i retningen af en lavere investeringskvote, se Factbook. 2 Dette kan bl.a. kan skyldes de faldende priser på IKT-udstyr, se Factbook. 3 Nationalbankens kvartalsoversigt, 2. kvartal 21. 41
Mia kr. 2. Figur 4. Kapitalapparat for private erhverv, samt K/L-forhold, 199-2 1. kr. pr. timetal 9 Figur 4.6 Bruttoopsparing i private selskaber, gennemsnit, 1999-2 Pct. af BNP 2 2 2. 2 2 1. 1 1 1. 7 1 1 7 9 97 99 1 3 7 9 11 13 Kapitalapparat K/L-forhold (h. akse) 6 99 1 2 3 4 6 7 9 1 11 13 Gns. DEU,, FIN, gns. DNK Anm.: Kapitalapparatet er udtrykt ved faste aktiver, nettobeholdning ultimo. Faste priser i 21-niveau. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. Udviklingen i kapitalapparatet i forhold til beskæftigelsen viser, at på længere sigt har teknologiske fremskridt været med til at gøre investeringsgoder billigere og gjort det muligt at intensivere brugen af kapitalapparatet relativt til beskæftigelse. 4 Bruttoopsparing Danske virksomheder har en høj bruttoopsparingskvote. Bruttoopsparingen, som andel af BNP i private selskaber i Danmark, ligger således i 213 og 2 over vores nabolande og -gennemsnittet, se figur 4.6. Bruttoopsparing stammer fra tilbageholdte udbytter og lave renter og er i 2 på det højeste niveau set over de sidste 1 år. Virksomhederne har, som følge af en svag økonomisk situation, haft behov for at konsolidere sig og derfor haft en stigende opsparing. Det lave investeringsniveau og den høje opsparing i virksomhederne kan tyde på, at der er et potentiale for et løft i erhvervsinvesteringerne. Anm.: gns. er beregnet på alle -lande undtaget AUS, CAN, ISL, ISR og TUR. Figuren viser private selskaber eksklusiv finansielle selskaber. Kilde:. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. Investeringer i automatisering I takt med at prisen på blandt andet industrirobotter er faldet, er det blevet mere attraktivt at investere i automatisering. Særligt de store virksomheder i industrien har automatiseret store dele af deres produktion og derigennem opnået en produktivitetsforøgelse. Målt på antallet af industrielle robotter pr. medarbejder i produktionserhvervene er Danmark på en sjetteplads i, se figur 4.7. En del af forskellen mellem landene skyldes landenes erhvervsstruktur. Således skal det høje niveau for industrirobotter i blandt andet Korea, Japan og Tyskland ses i lyset af, at robotudviklingen i høj grad har haft sit udgangspunkt i bilindustrien. 4 Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 21. Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2. 42
Figur 4.7 Antal industrirobotter pr. 1. medarbejdere, 2 KOR JPN DEU DNK (6) BEL USA ITA ESP RA FIN CAN AUT SVN SVK CHE CZE AUS UK HUN NOR PRT NZL MEX ISR POL GRC TUR EST 1 1 2 2 3 3 4 4 Industrirobotter pr. 1. medarbejdere i industrien Anm.: gennemsnittet er beregnet på alle lande repræsenteret i figuren. IRL, ISL og CHL fremgår ikke af statistikken. Kilde: International Federation of Robotics. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4. En hurtigere udvikling indenfor IKT og automatisering kan have betydning for niveauet af erhvervsinvesteringer, da investeringer hurtigere forældes, hvorfor investeringen vil have en kortere tidshorisont. I et investeringsklima med lettere adgang til finansiering vil dette i mindre grad påvirke ny-investeringer, da investeringen hurtigere kan afskrives. I et investeringsklima med sværere adgang til finansiering kan en hurtigere udvikling, og dermed kortere tidsperspektiv, muligvis også have en dæmpende effekt på størrelsen og hyppigheden af investeringer. 6 6 Nationalbanken, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 21 samt "Investering og Finansiering", Peter Lynggaard, Handelshøjskolens forlag. 43
Boks 4.1 Automatisering og produktivitet Fra 199 til 2 har antallet af installerede industrirobotter i Danmark udviklet sig hurtigt fra knap stk. til nu over 7. stk., se figur 4.b. Særligt siden slutningen af 199 erne er antallet af robotter steget markant, og alene fra 21 til 2 blev der installeret knap 2.4 nye robotter, hvilket svarer til en forøgelse på ca. 3 pct. Alene i 2 steg salget af robotter med 9 pct. Til at belyse danske industrivirksomheders brug af automatisering er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse af ca. 1. industrivirksomheder. Knap 3 pct. af de adspurgte virksomheder har svaret på en række spørgsmål omkring formålet med automatiseringen, hvilke barrierer de oplever ved investering i automatiseringen mv. Potentialet i at øge automatiseringen af produktionen afhænger i høj grad af den nuværende grad af automatisering. Særligt inden for områderne montage, pakning og lager synes der at være et stort potentiale, da mere end halvdelen af virksomhederne svarer, at deres processer er mindre end 1 pct. automatiseret. Den kraftige vækst i automatisering og i særdeleshed stigningen af installerede robotter skyldes blandt andet, at alternativet er blevet mindre attraktivt. I stedet for at automatisere kan virksomhederne vælge at outsource dele af produktionen til andre lande, hvor både omkostninger, lønninger mv. er lavere set i forhold til Danmark. At automatisering for langt de fleste virksomheder er blevet et bedre alternativ til outsourcing skyldes i høj grad, at teknologien er blevet mere produktiv og fleksibel. Mere end pct. af de virksomheder, der mener, at automatisering er et bedre alternativ, svarer netop, at den teknologiske udvikling og den øgede fleksibilitet har haft stor eller meget stor betydning for, at investering i automatisering er mere attraktiv i dag. På tværs af grupperne er det muligt at spore en positiv sammenhæng mellem, hvor automatiseret en virksomhed er og dens arbejdskraftsproduktivitet. For median virksomheden (den midterste virksomhed) stiger arbejdskraftsproduktiviteten med godt 26 pct. for den gruppe af virksomheder, der er mest automatiseret i forhold til gruppen, der er mindst automatiseret, se figur 4.a. Figur 4.a Automatisering og arbejdsproduktivitet, 213 1. kr. pr. time 2. 1.6 2. 1.6 Antal. 7. 6. Figur 4.b Industrirobotter i Danmark, 199-2. 7. 6. 1.2 26 pct. 4 [-1[ [1-2[ [2-3[ [3-4[ [4-] Automatiseringsgrad, skala - 1.2 4 Anm.: Boxplottet angiver på x-aksen hvilken grad af automatisering virksomhederne vurderer de har. Y-aksen angiver, hvor høj en produktivitet virksomhederne har. De blå prikker er gennemsnit, hvor resten af boxplottet angiver pct., 2 pct., median, 7 pct. og 9 pct. kvartiler. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4.. 4. 3. 2. 1. 9 92 94 96 9 2 4 6 1 Kilde: International Federation of Robotics (IFR). Figurdata: http://dx.medra.org/1.17424/rvk_4.. 4. 3. 2. 1. 44