Håndværkerfradraget virker

2. Nr. årgang 4 5. årgang Nr. 1 Januar Maj Januar / juni 2010 2010 2014 2 Foto Ricky John Molloy TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN Håndværkerfradraget virker BoligJob-ordningen er den gulerod, der får danskerne til både at sætte gang i renovering af boligen og droppe sort arbejde, viser en ny undersøgelse fra analysebureauet YouGov. Det understreger ifølge Dansk Byggeri, at ordningen er en succes med flere fordele Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Når huset mangler at blive hulmursisoleret, malet eller vinduerne skiftet ud, så får Bolig- Job-ordningens fradrag på 15.000 kr. af arbejdslønnen, danskerne til at tage byggeprojekterne op af skuffen. En ny undersøgelse, som analysebureauet YouGov har foretaget for Dansk Byggeri, viser, at 54 % af dem, som har brugt BoligJobordningen, ikke ville have fået opgaverne udført uden ordningen, eller de har fået lavet håndværksopgaver i større omfang end ellers planlagt. Det viser ifølge Dansk Byggeri tydeligt, at ordningen er med til at sætte gang i en masse lokal aktivitet og vækst. - Her er tale om opgaver, som slet ikke ville blive sat i gang, hvis ikke det var på grund af ordningen. Vi ved, at en halv million danskere sidste år brugte BoligJob-ordningen, og det skabte 5.000 arbejdspladser fordelt ud over hele landet. Ordningen giver altså de arbejdspladser, som vi alle sukker efter, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Fortsætter side 3 Efteruddannelse er næsten halveret Siden 2009 er antallet af AMU-kursister faldet markant. Det skyldes krisen, administrativt bøvl og manglende fleksibilitet Læs mere side 4 Byggevirksomheder med overlevelsesinstinkt Nystartede bygge- og anlægsvirksomheder har en større overlevelsesrate end virksomheder generelt, viser en ny analyse Læs mere side 6 Forsvarlig nedrivning kræver viden Manglende dokumentation hos kommunerne giver risiko for, at giftstoffer som PCB, bly og asbest ikke håndteres, når faldefærdige boliger rives ned Læs mere side 7

LEDER Vi gøder jorden for byggeriet Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Forbedret produktivitet Virksomhederne har forbedret produktiviteten i byerhvervene. De foreløbige beregninger fra Danmarks Statistik fortæller om en stigning på 2, i 2013. Denne stigning er sammensat af to tal, nemlig en økonomisk vækst på 1,5 % og et fald i antallet af arbejdstimer på 0,5 %. - Vi har med andre ord skabt mere på kortere tid, og der er faktisk tale om en ganske pæn forbedring i forhold til både 2012 og 2011, hvor produktiviteten steg i omegnen af 1 % årligt, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri vil være på Folkemødet på Bornholm igen i år. Her har vi været siden start i 2011 og er fortsat begejstrede for konceptet, der er en flot buffet af den mangfoldighed, som kendetegner forenings-danmark. Det er uden sammenligning årets helt store politiske festival. I 2013 deltog over 500 organisationer med til sammen 1.324 events i programmet, og det anslås, at der var ca. 60.000 deltagere fordelt på de fire festival-dage. Dansk Byggeri møder op som den store interessent for bygge- og anlægsbranchen. Sammen med andre organisationer og NGO ere er vi i direkte kappestrid om de synspunkter, værdier og holdninger, vi hver især ønsker skal på den politiske agenda. Til trods for den store konkurrence om opmærksomheden, giver festivalen os en enestående mulighed for at gøde jorden for byggeriets dagsordener. Det er samtidig et storslået netværksarrangement, hvor der er mulighed for at knytte kontakter på tværs af organisationer, partier, institutioner og medier. Nye netværk kan tage deres begyndelse her, mens gamle netværk støves af. Alt sammen med det formål at få indflydelse og nytteværdi ud af det, når den politiske sæson som vanligt går i gang for alvor efter sommerferien. På Folkemødet vil der være et hav af politiske taler, workshops, debatter og underholdende indslag om den politiske verden. Vi har selv en farverig buket klar med debat om fx urbanisering, energipolitik og sort arbejde. Jeg ser personligt frem til vores arrangement under titlen Hvordan får vi de unge til at vælge erhvervsuddannelserne? Her præsenterer vi 10 forslag, som er samlet ind blandt andre organisationer, trendeksperter og folkeskoleelever. Det vil forhåbentligt munde ud i, at ministeren og andre af de deltagende politikere (som undervejs skal prøves på deres håndværksmæssige færdigheder) tager de bedste forslag med sig hjem til Christiansborg, så de kan omsættes i politiske initiativer, der får flere af de unge ind på erhvervsskolerne. 2 Genbrugspladsen er blevet mere erhvervsvenlig Genbrugspladserne i 64 kommuner holder åbent i mindst otte timer i bygge- og anlægsvirksomhedernes normale arbejdstid. Sidste år gjaldt det kun i 48 kommuner. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Der er dog 10 kommuner, hvor det fortsat kniber med erhvervsvenligheden og der kun er åbent i mindre end seks timer i løbet af håndværkerens arbejdsdag, fx Skanderborg, Odder og Skive. Strategi for energirenovering på plads Regeringens nye strategi for energirenovering af bygninger har ifølge Dansk Byggeri masser af rigtige elementer. Vi vil gerne bidrage til at føre strategien ud i livet. Fx er den kommende BedreBolig-ordning, hvor boligejere kan få rådgivning om energirenovering, et godt eksempel på, hvor branchen kan sætte gang i en udvikling, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Maj / juni 2014 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mille Skjold Madsen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.

TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN Fortsat fra forsiden Brug af fradrag stiger De danskere, som sidste år brugte ordningen, trak ifølge Skatteministeriet i gennemsnit 11.500 kr. fra i skat, mens gennemsnittet i 2012 kun var 10.300 kr. og i 2011 9.700 kr. (alle tal er omregnet til 2013-priser). - De tal viser jo klart, at ordningen er populær, og at den bliver brugt mere og mere. Danskerne har for alvor fået øjnene op for ordningen. De bruger den til både store og små projekter, og det har en meget positiv effekt på beskæftigelsen, siger Torben Liborius. Derfor undrer det Dansk Byggeri, at skatteminister Morten Østergaard taler brugen af ordningen ned. Hans argument er, at der i 2013 blev trukket håndværkerydelser for 1,8 mia. kr. fra i skat og ikke for 2,6 mia. kr., som var SKATs teoretiske skøn før ordningens start. - Skatteministeriet må kort sagt være under et politisk pres for at få ordningen afskaffet. For tallene viser jo klart, at den halve million, som har brugt ordningen, i gennemsnit har brugt den mere, så det er useriøst. Samtidig tryller ordningen også sort arbejde hvidt, påpeger Torben Liborius. Hvidt bliver attraktivt Hele 38 % af de personer, som i YouGov undersøgelsen har svaret, at de køber sort arbejde, siger, at de har fået udført mindre sort arbejde netop på grund af ordningens fradrag på udgiften til arbejdsløn. - En af årsagerne er, at det netop på grund af BoligJobordningen kan betale sig at købe hvidt frem for sort, og det får altså forbrugerne til i langt mindre grad at efterspørge sort arbejde, konstaterer Torben Liborius. Det bekræfter de seneste tal fra Danmarks Statistik. Her er andelen af håndværkere, der inden for det seneste år har udført sort arbejde, faldet fra 25 % i 2011 til 14 % i 2013. - Forbrugerne skal have en Håndværkerfradraget virker Har BoligJob-ordningen haft en effekt på omfanget af dit køb af håndværksarbejde i 2013? 45 % 45 % 35 % 35 % 25 % 25 % 15 % 15 % 5 % 5 % 23 % 23 % Ja, jeg ville ikke have udført arbejdet Ja, jeg ville uden ikke BoligJob-ordningen have udført arbejdet uden BoligJob-ordningen Har BoligJob-ordningen haft en effekt på dit køb af sort håndværksarbejde i 2013? 35 % 35 % 25 % 25 % 15 % 15 % 2 % 5 % 2 % 5 % Ja, jeg køber mere Ja, jeg sort køber arbejde mere sort arbejde regning for at benytte fradraget, og det udelukker helt automatisk brugen af sort arbejde. Når en halv million danskere sidste år brugte ordningen, og det sorte arbejde samtidig er faldet, er det jo åbenlyst, at der er en sammenhæng, siger Torben Liborius og påpeger, at det ifølge det svenske skatteministerium stemmer overens med deres erfaringer med den svenske ROT-ordning. Rockwool Fonden tager fejl I den seneste rapport fra Rockwool Fonden om sort arbejde, bliver der sået tvivl om, at BoligJob-ordningen har en positiv effekt på sort arbejde. Men den konklusion sker på baggrund af en stikprøve blandt 18-45-årige håndværkere, der i november 2011 har svaret på 19 % 19 % Ja, omfanget af arbejdet Ja, er blevet omfanget udvidet af arbejdet er blevet udvidet Nej, jeg køber sort arbejde i Nej, uændret jeg køber omfang, sort arbejde selvom i arbejdet uændret er omfang, berettiget selvom til at anvende arbejdet er ordningen berettiget til at anvende ordningen 13 % 13 % Nej, jeg køber sort arbejde i Nej, uændret jeg køber omfang, sort arbejde og arbejdet er i uændret ikke berettiget omfang, til og at arbejdet anvende ordningen er ikke berettiget til at anvende ordningen 45 % 45 % Nej, jeg ville have fået udført det samme Nej, jeg arbejde ville have under fået alle udført omstændigheder det samme arbejde under alle omstændigheder spørgsmål om BoligJob-ordningen med fokus på ordningens første seks måneder. - Rockwool Fonden har altså spurgt til ordningen, mens den stadig var helt ny, og kendskabet til den var ret begrænset. Derudover er kunderne slet ikke blevet spurgt, og det er jo primært dem, som BoligJob-ordningen henvender sig til, så det giver et skævvredet og ufuldstændigt billede, siger Torben Liborius, og fortsætter: - YouGov-undersøgelsen efter 2½ år viser til gengæld tydeligt, at når man spørger danskerne, så får fradraget en stor del til at foretrække hvidt frem for sort arbejde. Så selv Rockwool Fonden kan tage fejl. Tilbage står ifølge Dansk Byggeri en succesfuld ordning, der skaber arbejdspladser og 38 % 38 % Ja, jeg køber mindre Ja, jeg køber sort arbejde mindre sort arbejde 1 % 1 % Ved ikke Ved ikke Kilde: YouGov, maj 2014 reducerer sort arbejde. 28 % 28 % Ved ikke Ved ikke Kilde: YouGov, maj 2014 Vækstpakke med mangler Derfor var der også stor undren i Dansk Byggeri, da regeringen præsenterede sin seneste vækstpakke uden en BoligJobordning. - Vi har her en sikker jobskaber, som endda ikke påfører virksomhederne administrativt besvær, og som netop er det, der burde være målet med en vækstpakke. Det eneste fornuftige er at fortsætte ordningen eller gøre fradraget endnu større og dermed skabe endnu flere arbejdspladser, siger Torben Liborius. - Hvis regeringen vælger at stoppe ordningen ved årsskiftet, så skal den være klar over, at den i praksis sender 5.000 fyresedler ud i julegave, siger Torben Liborius. 2 3

Efteruddannelse til faglærte Siden 2009 er antallet af AMU-kursister faldet markant. Det skyldes krisen, uundværlige, når bygge- og anlægsmedarbejderne skal opkvalificeres og - Det skal være let, hurtigt og attraktivt at sende sine medarbejdere på AMU-kursus, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Bygge- og anlægsbranchen er traditionelt storforbrugere af AMU-kurser. Det skyldes, at andelen af faglærte og ufaglærte, som er AMU s målgruppe, er markant højere i bygge- og anlægsbranchen end på resten af arbejdsmarkedet. 9 ud af 10 medarbejdere i byggeriet er enten faglærte eller ufaglærte. Hos AMU kan de få både faglig opkvalificering, de lovpligtige sikkerheds-, certifikat- og arbejdsmiljøkurser og et hav af efteruddannelsestilbud inden for fx ledelse, lean, it og energi. AMU aflyser hold Desværre er AMU-aktiviteten faldet voldsomt i løbet af de seneste fem år. I 2009 deltog 75.300 kursister fra bygge- og anlægsbranchen i AMU-kurser, mens der i 2013 kun var 42.200 kursister. Brugen af AMU-kurser er i perioden faldet i alle brancher. Faldet fra 2010 til 2011 var dog ekstra stort i bygge- og anlægsbranchen. - Den primære årsag til nedgangen er naturligvis den økonomiske krise. Når krisen på AMU-området først slår igennem i 2011, skyldes det, at virksomhederne i starten af krisen brugte AMU-systemet som buffer, og de sendte mange medarbejdere afsted på efteruddannelse i håbet om, at krisen kun var kortvarig. Men da krisen trak ud, virksomhederne måtte fyre, og fremtiden blev uvis, blev der også skåret kraftigt ned på AMU-kurserne, fortæller Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Men krisen er ikke den eneste årsag. Den stærkt aftagende søgning til AMU efter 2010 har også haft en selvforstærkende effekt, idet skolerne har haft svært ved at stille hele hold, og en del AMU-kurser derfor er blevet aflyst. Et tungt system Endelig er der i perioden indført tilmelding til AMU-kurser via hjemmesiden efteruddannelse.dk. Systemet har haft en del startvanskeligheder, og det er fortsat meget administrativt tungt for især mindre og mellemstore virksomheder uden en HR-funktion at benytte systemet. - Som det ser ud nu, er det alt for besværligt at tilmelde en medarbejder til et Antal AMU-kursister fra bygge- og anlægsbranchen It-kurser vinder frem Antal kursister i 1.000 80 70 60 50 40 30 20 10 Certifikat, arbejdsmiljø og sikkerhedskurser kommer ind på en klar førsteplads, når bygge- og anlægsbranchen sender deres medarbejdere på AMU-kursus. Ud af knap 16.600 AMU-forløb var de ca. 5.500 inden for certifikat, arbejdsmiljø og sikkerhed. På andenpladsen kommer de klassiske faglige kurser, som fx tagdækning, maskinførerkurser eller svejsning. På trediepladsen kommer de såkaldte organisatoriske kurser. Det kan 0 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: uvm.dk (UNI-C) Foto COLORBOX Antal dage i 1.000 16 4 14 12

og ufaglærte er næsten halveret administrativt bøvl og manglende fleksibilitet. Bekymrende mener Dansk Byggeri, for AMU-kurserne er bidrager dermed til produktivitet og udvikling i branchen Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk AMU-kursus. Der skal klikkes over 30 gange, udfyldes komplicerede formularer, og systemet skal tilgås i flere omgange, før man både er tilmeldt og har søgt om løntabsgodtgørelse. Jeg kan sagtens forstå, hvis mange små og mellemstore virksomheder kaster håndklædet i ringen og tænker ikke lige i dag, når de står over for et så tungt system. Det er utrolig ærgerligt, for vi skal netop støtte dem, som har viljen til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse. Det skal være let, hurtigt og attraktivt, siger Louise Pihl. Vi skal øge ambitionerne Regeringen, LO og DA er i en fælles aftale netop blevet enige om, hvordan en milliard kroner til voksen-og efteruddannelse (VEU) skal fordeles. Dansk Byggeri er godt tilfreds med aftalen, som blandt andet betyder, at AMU-kurser skal udbydes på alle tider af døgnet og alle ugens syv dage. Det bliver også lettere at lægge AMU-undervisningen ude på virksomhederne. Det vil give mere fleksibilitet og forhåbentlig være med til at styrke hele efteruddannelsesområdet. - Men én milliard kroner til voksen- og efteruddannelse lyder af mere, end det er. Fordelt ud på syv år er det penge, som hurtigt får ben at gå på. Vi skal øge ambitionerne for hele voksen- og efteruddannelsesområdet, for det er den eneste måde, hvorpå vi kan opnå den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken. Og en mia. kr. over syv år er ikke nok, siger Louise Pihl. Louise Pihl fremhæver dog, at der også er mange positive takter i VEU-aftalen. Fx bliver det gratis at tage kurser i dansk og matematik, når man er tilmeldt et AMUkursus, og med aftalen er der også sat penge af til efteruddannelse på videregående niveau. Det kan bidrage til, at flere faglærte tager en videregående uddannelse, hvilket der i høj grad er efterspørgsel Antal kursister i på. 1.000 - VEU-aftalen vil forhåbentlig 80 styrke brugen af AMU og gøre det mere enkelt og 70 fleksibelt at benytte AMU-systemet. Men der er fortsat alt for mange 60regler på AMUområdet, og den tekniske løsning, der er 50 udviklet på efteruddannelse.dk, skal være langt bedre, siger Louise Pihl, 40 og slutter: 30 20 10 NB Efteruddannelse.dk er en landsdækkende tilmeldings- og ansøgningsportal for erhvervsrettet voksenog efteruddannelse, herunder AMU-kurser. På portalen kan virksomheder og kursister finde kurser, foretage tilmeldinger, ansøge digitalt om VEUgodtgørelse og befordringstilskud samt få overblik over kursusaktiviteter og status for ansøgninger. - For det er nødvendigt, at vi igen får AMU op i omdrejninger og gør det attraktivt for virksomhederne at sende deres medarbejdere på voksen- og efteruddannelse. Det er grundlaget for branchens fremtidige udvikling og vækst. 2 Der er også lyspunkter på AMU-området. Kurser inden for it er nemlig begyndt at tiltrække flere kursister 0 2009 2010 2011 2012 2013 AMU forløb i 2013 Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk fx være kurser inden for ledelse og lean samt samarbejds- og kommunikationskurser. Herefter følger kloak, stillads og transport som traditionelt er tre store hovedområder inden for AMU-kurser, og som i mange sammenhænge gør det ud for en grunduddannelse for mange af de ansatte i byggeog anlægsbranchen. - Men nu kan vi også se relativt mange kursusforløb inden for IT og energi. Det er to områder, som der bliver talt rigtig meget om i efteruddannelsessammenhæng, og som stille og roligt er på vej frem, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, og fortsætter: - Det er glædeligt, at virksomhederne har fået øjnene op for, at AMU-kurser kan bidrage til at give medarbejderne bedre it-kompetencer. For øget brug af it i byggeriet kan være med til at styrke produktiviteten. Det er alle typer af timelønnede medarbejdere inden for bygge og anlæg, som deltager i it-kurser, mens det især er tømrere og personer på bygge- og anlægsoverenskomsten, der benytter sig af energikurserne. 2 Antal dage i 1.000 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Certifikat, Fagligt Stillads Kloak Org Transport It Øvrig Energi arbejdsmiljø og sikkerhed Anm.: AMU forløb der har modtaget støtte fra Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond i 2013. Kilde: Udtræk ved PensionDanmark fra Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond. 5

Nystartede byggevirksomheder har overlevelsesinstinkt De sidste år har stået i krisens tegn. Men mange danske bygge- og anlægsvirksomheder klarer alligevel skærene, og tal viser, at de har en større overlevelsesrate end virksomheder generelt Af MILLE SKJOLD MADSEN, msm@danskbyggeri.dk Tal fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeri viser, at bygge- og anlægsvirksomheder har en større chance for at overleve de første år, end virksomheder generelt. Når en ny byggevirksomhed slår dørene op, er der således gode muligheder for, at den kommer godt fra start. Hele 8 af bygge- og anlægsvirksomhederne overlever det første år, mens halvdelen overlever de første fem år. Til sammenligning overlever 73 % af virksomhederne i de øvrige brancher det første år, mens 45 % overlever det femte år. Godt med flere virksomheder - Det er relativt nemt og billigt at starte en håndværksvirksomhed, og derfor skulle man tro, at vi ville se flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen blandt nye virksomheder. Men det er ikke tilfældet. Derfor er det positivt at se de nystartede virksomheder klare sig så godt også på trods af en finanskrise, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Andreas Fernstrøm. Ifølge Andreas Fernstrøm har den positive udvikling også sine klare fordele: - Når nystartede bygge- og anlægsvirksomheder klarer sig godt, sikrer det dynamik i branchen. Små virksomheder får mulighed for at komme ind på markedet med en god ide og måske vokse sig større. Innovationen er netop vigtig for, at branchen skal sikre sig en god produktivitet i fremtiden. Desuden har antallet af konkurser generelt i bygge- og anlægsbranchen været aftagende siden 2010. Efter finanskrisen ramte i 2008, steg antallet af konkursramte virksomheder fra 2007 til 2008 med 64 % og toppede i 2010 med mere end 1.000 konkurser. Nu er antallet igen nedadgående med 694 konkurser 10 i 2013 og en forventning om ca. 500 i løbet 9 af 2014. - Når nystartede bygge- og anlægsvirksomheder klarer sig godt, sikrer det dynamik i branchen, siger Andreas Fernstrøm, chefkonsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy underskud, mens dette tal var faldet til 22 % i 2012. Samtidig havde godt af virksomhederne overskud i alle tre år. 8 Fremtiden ser lysere ud - Finanskrisen sendte aktiviteten i Færre konkurser og flere nystartede 7 virksomheder der klarer sig, 60 kan % være tegn har stabiliseret sig på et lavt niveau. Den- branchen i frit fald, og vi ser nu, at den på, at der er en begyndende fremgang at ne stabilisering betyder, at virksomheder spore i branchen. I Dansk Byggeris seneste nemmere kan vurdere, hvordan fremtiden regnskabsanalyse af bygge- og anlægsbranchen kan det ses, at den svage, men kan justere for op- og nedture. Det er rig- arter sig, og de hurtigere og mere præcist gode udvikling fra 2011 fortsætter. tig positivt, men det vil være rart at se Virksomhederne tjener lidt flere penge aktiviteten stabilisere sig på et noget højere niveau. Forventningen er da også, at og er samtidig bedre rustede til at modstå tab. Antallet af virksomheder med underskud er faldet støt de seneste tre år. I 2010 ge- og anlægsbranchen, siger Andreas fremtiden ser lidt lysere ud inden for byg- 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Bygge og anlæg Alle virksomheder Antal år efter havde 38 % af virksomhederne i branchen Fernstrøm. 2 opstartsår Sandsynlighed for overlevelse for virksomheder de første år, gennemsnit for virksomheder opstartet i perioden 2001-2010 10 9 8 7 6 Bygge og anlæg 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Alle virksomheder Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Antal år efter opstartsår Virksomheder i bygge- og anlægsbranchens resultater fra 2010 til 2012 10 9 8 7 6 Overskud Kilde: Deloitte 2010 2011 2012 Overskud i alle 3 år Underskud 6

Forsvarlig nedrivning kræver viden og samarbejde Manglende dokumentation hos kommunerne giver risiko for, at giftstoffer som PCB, bly og asbest ikke håndteres, når faldefærdige boliger rives ned i landdistrikterne. Dansk Byggeri anbefaler etablering af et videncenter, som giver nem adgang til systematiseret og opdateret viden om de miljømæssige krav, der stilles til nedrivning Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk 39 af landets kommuner har fået bevilliget penge fra de nedrivningspuljer, som staten etablerede til oprydning af det fysiske miljø i landdistrikter. Nu viser en ny undersøgelse lavet af Rambøll for Dansk Byggeri imidlertid, at kommunerne har vanskeligt ved at fremlægge dokumentation for, at nedrivningen af gamle udtjente boliger lever op til de miljømæssige krav. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelser og aktindsigt hos de 39 kommuner, som har fået tildelt midler fra nedrivningspuljerne. Kommunerne er blevet spurgt om, hvordan de selv opfatter egen forvaltning af nedrivningspuljens midler i forhold til miljøforhold og miljøkrav. Rambølls konklusion er, at der er stor forskel på kommunernes besvarelse i spørgeskemaundersøgelsen og den dokumentation, som fremgår af de konkrete sager fremskaffet gennem aktindsigt. - Kun et fåtal af kommunerne har været i stand til at dokumentere, at deres nedrivninger er foregået med korrekt håndtering af flere farlige miljøgifte som fx PCB, bly og asbest, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Manglende dokumentation Kun 12 af kommunerne kan dokumentere, at deres indsats har opmærksomhed på miljømæssige aspekter. Gennemgangen af dokumenterne viser, at der ikke kan genfindes samme fokus på miljø- og affalds- forhold, som kommunerne oplyste ved spørgeskemaundersøgelsen, hvor halvdelen af kommunerne oplyste, at der i deres indsats var fokus på miljø og affald. Generelt handler dokumentationen mest om boligforhold, social indsats og forhold omkring jura og økonomi. - Undersøgelsen viser, at prisen på det bestilte arbejde har haft meget større betydning for kommunerne end miljø og bortskaffelse af forurenet affald. Det er ikke godt nok. Kommunerne skal selvfølgelig gøre en reel indsats for, at de miljømæssige krav aktivt efterleves, så kommende generationer ikke risikerer at blive efterladt med tikkende miljøbomber under sig, siger Torben Liborius. Kommunerne bør lære af hinanden I Dansk Byggeri mener man, at undersøgelsen giver anledning til dialog med kommunerne om, hvordan de fremadrettet løser denne type opgaver. - Der er ingen tvivl om, at en del kommuner mangler tilstrækkelig og opdateret viden om de miljømæssige krav, der stilles til nedrivning, og de mangler ressourcer til kontrol med den praktiske udførelse og den tilhørende dokumentation for korrekt affaldshåndtering, siger Torben Liborius. Han bakker derfor op om Dansk Byggeris Nedrivningssektions forslag til Miljøstyrelsen om hurtigst muligt at få etableret et videncenter, hvor kommunerne kan få nem adgang til viden om, hvordan de undgår, at giftstoffer risikerer at sive ned i jorden ved nedrivning. - Det er oplagt at få skabt systematiseret opsamling og deling af viden på det her område, så kommunerne ikke tvinges til at tænke forfra, hver gang de har et nyt projekt, der indbefatter nedrivning. Med et videncenter kan vi genbruge viden og samtidig sikre korrekt håndtering uden at det går hen og bliver hverken for meget eller for lidt. Det er den optimale måde, hvorpå vi sikrer, at nedrivningsopgaver udføres økonomisk fornuftigt og miljømæssigt forsvarligt, siger Torben Liborius. 2 2 Foto J. Jensen A/S billedarkiv 7

Annette Lind, undervisningsordfører (S) Lene Espersen, undervisningsordfører (K) Byggeduellen Siden 2009 er AMU-aktiviteten næsten halveret. Det skyldes krisen, administrativt bøvl og manglende fleksibilitet. AMU-kurserne er uundværlige, når de faglærte og ufaglærte i bygge- og anlægsbranchen skal opkvalificeres. Dermed er AMU et vigtigt element for at sikre produktivitet og udvikling i branchen. En ny VEU-aftale fordeler en milliard kroner til voksen-og efteruddannelse. Men er det nok? Vi har bedt to undervisningsordførere om at svare på tre spørgsmål om efteruddannelse. Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Synes du, det er tilstrækkeligt let og attraktivt for de små og mellemstore virksomheder at efteruddanne deres medarbejdere? Lene Espersen: Det håber vi på at opnå med reformen, og det skulle gerne være attraktivt, da det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne. 2 Annette Lind: Jeg er sikker på, at det gør en stor forskel, at vi nu har afsat 1 mia. kr. mere til voksen- og efteruddannelsen. Vi gør det blandt andet mere fleksibelt med undervisning på virksomheder, fjernundervisning og undervisning på alle tidspunkter, som jo netop kan være en hjælpende hånd til de små og mellemstore virksomheder. Ligesom vi sikrer bedre adgang til VEU-uddannelser for faglærte ved at sænke deltagerbetalingen. Mens VKO troede på, at krisen skulle overvindes gennem besparelser på uddannelsesområdet, tror vi på, at vi skal investere i voksen- og efteruddannelsen. 2 Hvor vigtigt synes du, det er, at vi i Danmark har et velfungerende erhvervsrettet efteruddannelsessystem? Lene Espersen: Det er helt afgørende, at vi får flere faglærte. Danmarks prognose siger p.t., at vi vil mangle 30.000 faglærte i 2020, hvis ikke der tages initiativer. Både i forhold til de unge og de voksne. Det er vigtigt, at uddannelsesniveauet løftes på erhvervsskolerne, samt at vi sikrer tilstrækkelig efteruddannelse. Derfor lavede vi en stor EUD-reform, vi lige nu behandler i folketinget, og reformen skal give de erhvervsfaglige uddannelser et løft og gøre det mere attraktivt at vælge den vej. 2 Annette Lind: Jeg synes, det er afgørende, at vi satser på uddannelse her i Danmark. Det er både godt for den enkelte og for samfundet, og det gælder uddannelse hele livet. Derfor var vi socialdemokrater også imod, da VKO skar så markant i voksen- og efteruddannelserne, fordi det har betydet, at langt færre har haft mulighed for at blive opkvalificeret og få det nødvendige sporskifte, som kan være med til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet. AMU kan vi godt være stolte af, fordi det både giver flere muligheden for at komme fra ufaglært til faglært og samtidig betyder dygtigere ansatte for virksomhederne. 2 Der er afsat 1 mia. kr. til voksen- og efteruddannelsesområdet. Mener du, at 1 mia. kr. fordelt over 7 år er tilstrækkeligt for, at vi kan opnå den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken? Lene Espersen: Det er en start. Vi skal følge området tæt, men jeg oplever faktisk, at mange virksomheder primært er optaget af, at kvaliteten er i orden, så vil de gerne være med til løfte byrden, også den økonomiske. Vi har AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), der gerne skulle sikre en mere ligelig byrdefordeling, men der er ingen tvivl om, at vi håber, den nye reform kan sikre, at flere voksne også efteruddannes. 2 Annette Lind: Investeringen i AMU vil selvfølgelig betyde et stort løft og en konkret forskel for mange. Men vi gør jo heldigvis også andre ting for at sikre opkvalificering og uddannelse gennem hele livet. Senest har regeringen præsenteret et udspil til en beskæftigelsesreform, som gør op med 00 ernes meningsløse aktivering og i stedet satser på uddannelse. Her er fokus igen på dem, som har fået mindst uddannelse gennem livet, og det mener jeg, er den rigtige vej at gå. Venstre ønsker at spare milliarder af kroner på indsatsen til de ledige. Vi vil gerne bruge pengene bedre. Det gavner os alle sammen mest. 2