Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Transkript

1 Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

2 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for dagtilbud, skole og uddannelser, gennem evalueringer, analyser og redskaber. 2

3 EVA s områder EVA s fem områder dækker hele uddannelsessystemet. Området for dagtilbud Området for grundskole Området for ungdomsuddannelse Området for videregående uddannelser Området for voksen- og efteruddannelse

4 4

5 Disposition for oplægget Kort om EVA Udfordringen med at gøre flere ufaglærte faglærte Kort om undersøgelsen De ufaglærtes lyst til og gavn af erhvervsuddannelse De ufaglærtes arbejdslivserfaringer i forhold til uddannelse De ufaglærtes erfaringer med skole og uddannelse Hvordan flere ufaglærte kan blive faglærte! 5

6 6 Udfordringen!

7 Udfordringen Prognoser viser, at der om nogle år vil være for få faglærte på arbejdsmarkedet samtidig med at der vil mangle arbejdspladser til personer uden uddannelse Det er et problem for samfundet, virksomhederne og den enkelte! Der er derfor behov for at gøre flere ufaglærte faglærte! Situationen bliver ikke bedre af, at der i en årrække har været et fald i andelen af de unge, der har søgt erhvervsuddannelser EVA s undersøgelse viser At kun knapt ca ufaglærte (i alderen år) om året (i ) bliver faglærte svarende til under 1 % om året 7 Fra ufaglært til faglært

8 8 Om undersøgelsen

9 Om EVA s undersøgelse Formål At opnå større viden om hvad der har betydning for at ufaglærte orienterer sig mod at blive faglærte, særligt med hensyn til hvad der kan fremme hhv. modvirke at de bliver faglærte. Gruppen undersøgelsen dækker Ufaglærte, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, er mindst 25 og højst 54 år og som ikke har afsluttet eller er i gang med en uddannelse. Omfattende og grundigt design Registerundersøgelser der omfatter alle i populationen (ca ufaglærte) Spørgeskemaundersøgelse der omfatter en stikprøve på ca ufaglærte Interviewundersøgelse der omfatter 16 telefoninterview og 8 dybdeinterviews 9 Fra ufaglært til faglært

10 10 De ufaglærtes vurderinger af lyst og gavn

11 Ca ufaglærte har i høj grad eller i nogen grad lyst til at starte på en erhvervsuddannelse De ufaglærtes lyst til at starte på en erhvervsuddannelse indenfor de næste fem år I hvilken grad har du lyst til at starte på en eud inden for de næste fem år (N=889) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt 10 % 10 % 16 % 56 % 9 % 100 % 11

12 Oplever de at uddannelse forbedrer mulighederne på arbejdsmarkedet? Respondenterne fordelt efter hvor enige eller uenige de er i at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke I alt Hvor enig eller uenig er du i, at en eud på sigt vil forbedre dine muligheder på arbejdsmarkedet (N=889) 32 % 27 % 10 % 17 % 14 % 100 % 12

13 Fire hovedgrupper af ufaglærte De motiverede: 17 % af de ufaglærte har i høj grad eller i nogen grad lyst til erhvervsuddannelse og vurderer, at det ville forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. De passive: 37 % af de ufaglærte har kun i mindre grad eller slet ikke lyst til erhvervsuddannelse, men er meget eller lidt enige i, at det ville forbedre deres muligheder. De uinteresserede: 24 % af de ufaglærte har kun i mindre grad eller slet ikke lyst til en erhvervsuddannelse og vurderer, at det ikke ville forbedre deres muligheder. De uafklarede: 21 % af de ufaglærte ved ikke ved, om en erhvervsuddannelse vil forbedre deres muligheder på sigt, eller ved ikke, om de har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse 13

14 Hvad der har afholdt de ufaglærte, som havde lyst, fra at starte på en erhvervsuddannelse, Andele der svarer i høj grad eller i nogen grad: 69 % svarede, at det vil være for stor en økonomisk byrde, mens de er under uddannelse (alle) 53 % svarede, at det tidsmæssigt er svært at forene med deres nuværende job (kun beskæftigede) 47 % svarede, at en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig i deres nuværende job (kun beskæftigede) 37 % svarede, at de er bekymret for, at de får svært ved at finde en læreplads (alle) 22 % svarede, at deres arbejdsgiver eller leder ikke støtter dem i deres ønske om at starte på en erhvervsuddannelse. (kun beskæftigede) 21 % svarede, at jobcentret ikke støttede dem i deres ønske om at starte på en erhvervsuddannelse. (kun ledige) 14

15 15 De ufaglærtes arbejdslivserfaringer

16 De fleste ufaglærte er ikke orienteret mod job- eller brancheskift Respondenternes holdning til job- og brancheskift (n=809) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt I hvilken grad overvejer du at skifte job? I hvilken grad kunne du tænke dig at arbejde indenfor en anden branche end du gør nu? 8 % 15 % 21 % 56 % 0 % 100 % 12 % 19 % 26 % 43 % 1 % 100 % 16

17 De fleste ufaglærte oplever en relativ lille risiko for at blive ledig De ufaglærtes vurdering af ledighedsrisiko (n = 795) Procent Antal Meget stor 3 % 27 Stor 7 % 53 Moderat 22 % 179 Lille 20 % 164 Meget lille 39 % 306 Ved ikke 9 % 75 17

18 Fem strategier til at håndtere ledighedsrisiko Orientering mod erhvervsuddannelse Orientering mod andre anden type uddannelse eller kompetenceudvikling Jobskifte til det, der vurderes som mere sikre jobs eller brancher Risikominimering (fx ved at gøre sig uundværlige på arbejdspladsen gennem varetagelse af særligt centrale jobfunktioner, tillidshverv eller andet) Minimering af bekymrende tanker om ledighed (Undgå at bekymre sig på forhånd, bevidst vælge at se lyst på fremtiden) 18

19 Generelt positive holdninger til erhvervsuddannelse på arbejdspladserne De ufaglærtes vurdering af kollegaer og ledelsens holdning til erhvervsuddannelse Meget positiv Lidt positiv Lidt negativ negativ Meget Ved ikke I alt Hvordan vil du beskrive holdningen til erhvervsuddannelse blandt dine nuværende kollegaer? (n = 784) 31 % 28 % 4 % 1 % 36 % 100 % Hvordan vil du beskrive ledelsens holdning til erhvervsuddannelse af medarbejdere, der ikke har en uddannelse? (n = 793) 25 % 23 % 6 % 3 % 44 % 100 % 19

20 20 De ufaglærtes skole- og uddannelseserfaringer

21 Vurdering af fagligt udbytte i folkeskolen og på øvrige uddannelser De ufaglærtes vurdering af det faglige udbytte i folkeskolen og på uddannelser efter folkeskolen Hvor godt klarede du dig rent fagligt i folkeskolen? (n= 864) Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt I alt 14 % 40 % 32 % 9 % 4 % 100 % Hvordan var dit faglige udbytte samlet set af de uddannelser, du har startet på efter folkeskolen? (n = 573) 16 % 47 % 25 % 8 % 3 % 100 % 21

22 Relativt positive vurderinger af læsefærdigheder De ufaglærtes vurdering af egne læseevner (n = 889) Procent Antal Jeg har normalt ikke problemer med at læse selv komplicerede tekster, fx fagbøger m.m. Jeg kan med lethed læse almindelige tekster i de fleste aviser, undertekster i TV m.m. Jeg har ofte svært ved at læse almindelige tekster i de fleste aviser, undertekster i TV m.m. 54 % % % 54 Jeg har svært ved at læse langt de fleste tekster 4 % 36 22

23 23 Hvordan flere ufaglærte kan blive faglærte

24 Forhold der påvirker de ufaglærtes lyst til erhvervsuddannelse Vurderer fagligt at ville kunne gennemføre en EUD Vurderer ledighedsrisiko som stor eller meget stor Er blevet opfordret af kollegaer til at starte på en erhvervsuddannelse Ønsker at arbejde inden for en anden branche Overvejer at skifte job Vurderer ledighedsrisiko som moderat Fra ufaglært til faglært

25 Kollegaer og ledere kan gøre en forskel Hvis man som ufaglært er blevet opfordret af en eller flere af ens nuværende kollegaer til at starte på en erhvervsuddannelse, er der tre til fire gange så stor en sandsynlighed for, at man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, som hvis man ikke er blevet dette. 46 % af dem der er blevet opfordret af en eller flere af deres kolleger til at starte på en erhvervsuddannelse, har i høj grad eller i nogen grad lyst til dette mens det gælder 18 % af dem, der ikke er blevet opfordret. 33 % af dem der er blevet opfordret af deres arbejdsgiver eller leder til at starte på en erhvervsuddannelse, har i høj grad eller i nogen grad lyst til dette mens det gælder 20 % af dem, der ikke er blevet opfordret. 25 Fra ufaglært til faglært

26 Gode almene færdigheder kan gøre en forskel Hvis man som ufaglært vurderer, at man rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, er der ni til ti gange så stor sandsynlighed for, at man har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, sammenlignet med hvis man ikke vurderer dette. 27 % af dem der vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, har i høj grad eller i nogen grad lyst til dette mens det gælder 5 % af dem, der ikke vurderer dette. Dette peger på vigtigheden af at få flere ufaglærte til at deltage i fx forberedende voksenundervisning (FVU) eller almen voksenuddannelse (avu) 26 Fra ufaglært til faglært

27 Bedre vejledning kan gøre en forskel De fleste ufaglærte har ringe kendskab til mulighederne for at gennemføre erhvervsuddannelse som voksen. To ud af tre har ikke har modtaget vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år. Blandt de ufaglærte, der har modtaget vejledning, har flere fået mere lyst, mens færre har fået mindre lyst til erhvervsuddannelse. Dette peger på, at mere vejledning på skoler, virksomheder, jobcentre, a-kasser mm. kan gøre en forskel. 27 Fra ufaglært til faglært

28 Jobcentrene kan gøre en forskel I perioden blev 4,0 % af de ufaglærte, der var ledige i 2008 faglærte sammenlignet med 2,7 % blandt de beskæftigede Men hvorfor er det ikke mange flere? 26 % af de ledige ufaglærte svarer, at de er blevet opfordret af et jobcenter til at starte på en erhvervsuddannelse Det giver anledning til at spørge, om jobcentrene kan spille en stærkere rolle i forhold til at gøre ufaglærte faglærte 28 Fra ufaglært til faglært

29 29 Tak for ordet