Bevillinger Praktiske oplysninger til borgeren
Bevillinger Abena A/S fører et bredt udvalg af sygeplejeartikler, herunder stomi-, inkontinens-, diabetesartikler samt kompressionsstrømper til bevillinger. Rådgivning og Service Abena står altid til rådighed med vejledning. Abenas kundeservice modtager jævnligt undervisning inden for det produktområde, som de sidder med, og det sikrer, at de altid vil kunne give en fyldestgørende vejledning ved bestilling af produkter. I denne folder kan du læse mere omkring bestilling af varer, følgeseddel og fakturering, returnering samt reklamation. Hvor ofte skal man bestille? En god hovedregel er at genbestille, senest når sidste pakke åbnes. Du bør i god tid sikre dig, at du har produkter nok til ferieperioder og omkring højtider (påske, jul og nytår). Vi holder ikke lukket i sommerferien, men arbejder med reduceret personale. Bestilling af varer på bevilling Kommunens bevilling skal være modtaget hos os, før varer kan afsendes. Ved hastesager kan dog laves en mundtlig aftale med den person hos kommunen, der er ansvarlig for bevillingerne. Når bevillingen er oprettet, kan varer bestilles ved at benytte Abenas elektroniske bestillingsservice på www.bevilling.dk, hvor man nemt og hurtigt kan bestille og genbestille bevilgede produkter online. Alternativt kan man benytte det fremsendte bestillingskort (portoen er betalt) eller kontakte vores kundeservice, se telefonnummer på bagsiden. Vi sidder klar ved telefonerne mandag til torsdag fra 8.00 til 16.00 og fredag fra 8.00 til 15.30. 2
Praktiske oplysninger Følgeseddel/fakturering Der er følgeseddel med alle forsendelser for kontrol af leverede varer. Kunder, der har en bevilling hos kommunen, får kun følgesedlen. Fakturaen sendes til kommunen. Kunder, der selv betaler, får oprettet en konto og modtager varer vedhæftet en følgeseddel. 1 til 2 dage derefter modtages faktura/girokort samt tilmeldingsskema til betalingsservice. Returnering af varer I princippet tages varer ikke retur. Dette er først og fremmest af hygiejniske årsager, idet vores artikler ligger i sterile renrumsdepoter. Har varer først forladt rummet, kan de ikke sættes derind igen. Desuden er det din sikkerhed for, at der ikke udleveres varer, som har været opbevaret under urene forhold. Såfremt der er tale om leveringsfejl fra vores side, bedes du kontakte vores kundeservice med henblik på returnering. Andre brugbare varer kan evt. leveres videre til hjemmesygeplejen, som så vurderer anvendeligheden. Reklamation Hvis man modtager en vare, der er beskadiget ved modtagelsen eller på anden måde ikke er i orden, skal man omgående rette henvendelse til vores kundeservice. Man bør være opmærksom på, at en vare kan have skiftet udseende siden sidste leverance. Dette kan enten skyldes, at producenten har ændret emballage, eller at vi har skiftet leverandør. Det behøver dog ikke at betyde, at produktet er forskelligt fra det, der sidst blev leveret - pakningen ser bare anderledes ud. 3
Elektronisk bestilling Hvad er bevilling.dk? Bevilling.dk er en 2-delt elektronisk bevillingsportal for både borgere og kommuner. For dig som borger fungerer bevilling.dk som et alternativ til traditionelle genbestillingskort, som anvendes i forbindelse med bevilgede produkter. Her kan du nemt og hurtigt genbestille dine bevilgede produkter uden besværet med at skulle udfylde genbestillingssedler og aflevere disse på posthuset. Det sparer både tid og skåner miljøet! 1 Log ind på bevilling.dk Gå ind på hjemmesiden www.bevilling.dk Vælg fanebladet Borger login i toppen af siden. Du kan nu logge ind ved enten at benytte NemID eller dit bestillingsnummer. Log ind med NemID: For at logge ind med NemID til venstre på siden skal du bruge dit bruger-id, din adgangskode og det lille nøglekort, du har fået tilsendt fra DanID. Abena har ikke adgang til disse oplysninger, og du skal derfor kontakte DanID, hvis du mister dem. Log ind med bestillingsnummer: Som et alternativ til NemID kan du logge ind med det bestillingsnummer, du finder på dit fysiske genbestil-lingskort (under overskriften internt nummer ). Adgangskoden er de sidste 4 cifre i dit CPR-nummer. 4
Brugervejledning 2 Bestil bevilgede produkter Klik på fanebladet Bestilling øverst på siden. Her ser du en oversigt over de produkter, du har bevilling på. For at bestille produkterne skal du enten benytte de små pile i de grønne bestillingsbokse ud for de enkelte produkter til at vælge antal, eller alternativt manuelt indtaste det ønskede antal direkte i boksene. Systemet runder herefter selv det ønskede antal op eller ned så det svarer til en hel pakke eller kasse. Når du har valgt bestillingsantal for alle de produkter, du vil bestille, skal du klikke på knappen Bestil nederst til højre. Herefter får du på det næste skærmbillede mulighed for at indtaste en eventuel alternativ leveringsadresse. Når du er færdig, skal du klikke på knappen Ja Bestil nu, for at afgive din bestilling. TIP! Hvis du blot ønsker at bestille det samme antal af et produkt, som du tidligere har bestilt, kan du benytte knappen Udfyld med det sidst bestilte antal nederst på siden. Så udfylder systemet selv bestillingsantal for alle produkterne, baseret på hvilket antal du sidst har bestilt af hvert enkelt produkt (denne funktion kan kun anvendes for produkter, du tidligere har bestilt - ellers sættes bestillingsantal til 0). 5
Elektronisk bestilling 3 Bestillingsmængde og bestillingsfrekvens Kolonnen Max yderst til højre på bestillingssiden angiver, hvor mange stk. du maksimalt kan bestille per levering. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at der i systemet er indbygget en begrænsning for, hvor ofte du kan afgive bestillinger. Hvor ofte og hvor mange produkter du kan bestille afhænger af din bevilling fra kom- munen. Når du har bestilt en bevilget vare, vil der derfor være en periode herefter, hvor du ikke kan bestille den pågældende vare - systemet markerer dette ved at erstatte den indtastningsboks, som du normalt kan indtaste antal i, med en besked om, hvornår du igen kan bestille varen. 6
Brugervejledning 4 Se tidligere leverancer og besøgshistorik Klik på fanebladet Tidligere leverancer i toppen af siden. Her kan du se en oversigt over datoer og antal bestilte produkter for dine tidligere bestillinger. Disse oplysninger kan du bl.a. bruge til at bevare overblikket over dit forbrug. Klik på fanebladet Log over besøg i toppen af siden. Her kan du følge med i, hvornår du sidst har logget ind. Bemærk: Privatindkøb af varer, der ikke er på bevilling, kan ikke foretages på Bevilling.dk (her henviser vi til www.abenaprivat.dk). 7
Abena A/S Egelund 35 6200 Aabenraa www.abena.dk Kontakt vedr.: Sygeplejeartikler, katetre/urologi, stomi og diabetes Tlf. 74 31 05 00 Fax 74 31 05 01 salgsygepleje@abena.dk Kontakt vedr.: Bleer Tlf. 74 31 17 30 Fax 74 31 17 70 bevilling@abena.dk Kontakt vedr.: Kompressionsstrømper Tlf. 74 31 05 65 Fax 74 31 05 01 salgsygepleje@abena.dk BR199/DK/08.2013/932147