Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens opbygning...4 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne...4 3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning...7 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse...7 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted...14 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning...15 4. Uddannelsesvejledning...16 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse...17 5.1 Evaluer.dk...17 5.2 Inspektorrapporter...17 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg...18 6. Nyttige kontakter...18 2
1. Indledning Specialet Intern Medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktions- og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af elektronisk logbog. I-lægen vil blive introduceret til logbogen ved starten af ansættelsen. I logbogen findes adgang til målbeskrivelse, relevante uddannelsesprogrammer, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske kompetencemål og kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 3
2. Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed Ansættelsessted Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenhed Vest Varighed 12 mdr. 2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne Nedenfor findes kort beskrivelse af det ansættelsesstedlægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link. 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro, HEV www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling/job+og+uddannelse Ansættelsesstedet generelt Medicinsk afdeling, Hospitalsenheden Vest (HEV) er en organisatorisk og administrativ samling af de medicinske afdelinger på regionshospitalerne i Holstebro og Herning, samt et dagafsnit i Ringkøbing. Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Introduktionslæger er ansat i Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro og refererer til afdelingsledelsen i Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest (HEV). Den ledende overlæge har sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger ansvaret for uddannelsen af læger i afdelingen. Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) I Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro (RHL) er specialerne hæmatologi, lungemedicin og allergologi, nefrologi inkl. dialyse, reumatologi, endokrinologi og geriatri repræsenteret. Der er på medicinsk modtagelse ansat en kardiologisk speciallæge. Der er på alle hverdage en kardiologisk funktion med speciallæger fra Medicinsk Afdeling Herning. Der er ugentligt en endoskopisk funktion med speciallæge fra medicinsk afdeling Herning. På Medicinsk afdeling Regionshospitalet Herning (RHE) er specialerne i kardiologi, endokrinologi, infektionsmedicin, medicinsk gastroenterologi, lungemedicin og geriatri repræsenteret. Akutte visiterede medicinske patienter modtages hele døgnet i Medicinsk Modtageafsnit Holstebro (MM), hvor der foretages triage, journaloptagelse og lægges behandlingsplaner. I MM modtages desuden subakutte og elektive medicinske patienter. 4
Afdelingens vagt-, visitations- og behandlingsinstruks i fuldt omfang findes på E-Dok, som er den elektroniske dokumentsamling af instrukser og vejledninger for hele Region Midtjylland. I-lægens kliniske funktioner I-lægen varetager vagt-, ambulatorium- og stuegangsfunktioner, samt vejlederfunktion for KBUlæger, når vejlederkursus er godkendt.. Supervision (klinisk vejledning) varetages af alle læger, der er seniore i forhold til I-lægen. Uanset med hvad og hvor I-lægen er beskæftiget, vil der døgnet rundt være umiddelbar adgang til vejledning fra medicinske læger på højere uddannelsestrin. Arbejdstilrettelæggelsen for uddannelsessøgende læger fungerer med superviserede funktioner, hvor allokering af opgaver baseres på uddannelsestrin og individuel uddannelsesplan. I-læger har altid en HU-læge som hovedvejleder og refererer primært til de seniore læger (HUlæger og speciallæger) som daglige kliniske vejledere. Dagsrytmen i Medicinsk Afdeling RHL: - Morgenkonference kl. 0800-0815. - Morgenundervisning 3 dage/uge (læger og stud.med.) kl. 0815-0855. - Klinisk dagarbejde kl. 0900-1500 i henhold til arbejdsplan - Vagtarbejde i henhold til arbejdsplan. VAGTFUNKTION: Medicinsk Afdeling RHL har 4 vagtlag: Forvagten (Basislæger; 8 skiftet) - Dagvagt 0800-1700 alle dage - Aftenvagt 1300-2300 alle dage Mellemvagten (Læger med B-autorisation; 8 skiftet) - 2-holdsdrift, tilstedeværelse alle dage (0800-1700/1630-0900) Bagvagten (HU-læger og speciallæger; 12 skiftet) -2-holdsdrift, tilstedeværelse alle hverdage (0800-1700/1630-0900) - Weekend 0800-1524/1500-0900 - Beredskabsvagt (overlæger i alle de medicinske specialer) Medicinsk bagvagt har ansvaret for den overordnede prioritering af opgaver i vagten for medicinske patienter i medicinsk modtagelse, Intensiv Afdeling og i de medicinske sengeafsnit. Der er døgnet rundt mulighed for at opnå supervision og vejledning af en mere erfaren kollega vedr. akutte og indlagte patienter. AMBULATORIE- og STUEGANGSFUNKTION: I-læger i Internmedicin er i forløbet typisk tilknyttet to af de medicinske afsnit, 6 mdr. hvert sted, f.eks. hæmatologi og nefrologi. Enkelte vælger 12 mdr. indenfor ét speciale. I-lægen vil under uddannelsen superviseret træne ambulatorium- og stuegangsfunktion VEJLEDERFUNKTION: Alle I-læger har efter vejlederkursus vejlederfunktioner for en KBU-kollega Konferencer: Afgående vagthold har en visitationskonference på MM kl. 0740-0755. 5
Ved morgenkonferencen kl. 0800-0815, som er fælles for alle læger, sikres, at alle funktioner for dagen er dækket (drift), og vagtholdet fremlægger relevante sygehistorier fra vagten, gennemgår de på intensiv afdeling indlagte patienter, og Yngre Læger fremlægger dagens case. På de enkelte sengeafsnit er der middagskonference vedr. afsnittenes indlagte patienter, hvor de læger, der har gået stuegang, fremlægger deres patienter og af afsnittes læger modtager supervision. Formaliseret undervisning: Der er fælles undervisning mandag, onsdag og fredag kl. 0815-0855, hvor alle læger deltager og yder deres bidrag. Den uddannelseskoordinerende yngre læge lægger program for morgenundervisningen. Forskning Der er i medicinsk afdeling en selvstændig afdeling: Medicinsk Forskning, med selvstændig ledelse og med status af universitetsklinik indenfor nyresygdomme og hypertension. Hvis I-læger ønsker at opstarte et ph.d. forløb eller ønsker forskningsorlov, skal der udarbejdes en plan med en præcisering af: Tidsplan Ændring af I-forløb Hovedvejleder for forskningsprojektet og evt. andre vejledere 6
3. Kompetencer, lærings- og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning 3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- og kompetencevurderingsstrategier. Dansk Selskab for Intern Medicin. I dette program findes anvisning på, hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer og kompetencevurderingsmetoder vælges for den enkelte ansættelse. Kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Målnummer og kompetencemål (svarende til målbeskrivelsen) I-1 Varetager diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifesta tioner, herunder afgør om patienten skal henvises til andet speciale. Konkretisering af mål Medicinske ekspert, sundhedsfremmer 1. Brystsmerter, 2. Åndenød 3. Bevægeapparatets smerter 4. Feber 5. Vægttab Læringsmetoder Valgt fra målbeskrivelsen *OBS for mål I-1 til I-8 er der i modsætning til i målbeskrivelsen sat mesterlære som primære læringsmetode Mesterlære Konferencefremlæggelse og diskussion Undervise Kompetencevurderings metode (som angivet i målbeskrivelsen) Case-baserede diskussioner. Opnåelse af kompetencen vurderes ved hjælp af generisk kompetencekort I1 til brug for Introduktionsuddannelse www.dsim.dk og dokumenteres i logbog Tidspunkt for forventet kompetencegodkende lse (mdr.) Måned 3 (brystsmerter) 3 (åndenød) 3 (bevæge) 3 (feber) 6 (vægttab) 6 (fald) 6 (ødem) 6 (mave/tarm) 9 (terminal) 7
6. Fald & Svimmelhed 7. Ødemer 8. Mavesmerter og afføringsforstyrrelser, 9. Den terminale patient 9 (neurologi) 9 (væske) 6 (blod) 3 (forgiftning) 9 (shock) 10. Bevidsthedspåvirkning og/eller fokale neurologiske udfald 11. Væske og elektrolytforstyrrelser 12. Det abnorme blodbillede 13. Forgiftningspatienten 14. Den shockerede patient I-2 Varetage god kommunikation Kommunikator Indhenter information fra patienter og pårørende eksempelvis stiller relevante spørgsmål, lytter og forstår, og giver plads til samtalepartneren Mesterlære Opsøge feedback 360-graders feedback 9 Videregiver og indhenter information ved tværfaglige møder, ved stuegang og konferencer og i journalnotater 8
og epikriser, eksempelvis både mundtligt og skriftligt fremstiller en problemstilling kortfattet og struktureret, samt formulerer en konklusion. I-3 Samarbejde med kollegaer, andre personalegrupper, patienter og pårørende Samarbejder Samarbejder med andre faggrupper, eksempelvis planlægger sit eget arbejde under hensyntagen til andre personalegrupper og pårørende, vejleder og superviserer ved behov, overholder aftaler. Mesterlære Opsøge feedback Vejleder kursus 360-graders feedback OBS! Fremgår ikke af målbeskrivelse men godkendt vejlederkursus skal foreligge 9 Samarbejder indenfor egen faggruppe eksempelvis er opmærksom på fælles arbejdsforpligtigelser, vejleder og superviserer ved behov, gør fornuftigt brug af andres viden og erfaring. I-4 Agere professionelt Professionel Forholder sig etisk til en problemstilling, eksempelvis omtaler patienter, kolleger og samarbejdspartnere respektfuldt, og overvejer det etiske i en mulig behandling. Forholder sig til egne evner og begrænsninger, eksempelvis søger hjælp ved behov, kender Mesterlære Opsøge feedback 360-graders feedback 9 9
egne læringsbehov, planlægger egen uddannelse, følger med i specialets udvikling, vedligeholder videnskabelig viden, forholder sig til egne karrieremuligheder. I-5 Lede og organiserer Leder- og administrator Administrerer sin egen tid, eksempelvis bliver færdig til tiden med stuegang/ambulatorie/vagtarbej de, samtaler, med andre opgaver og bevarer overblikket over opgaverne også i pressede situationer. Mesterlære Identificere gode rollemodeller 360-graders feedback 9 Leder og fordeler arbejdsopgaver, eksempelvis leder et vagthold, fordeler opgaver i forbindelse med stuegang herunder ved hvilke opgaver lægen bør bede andre varetage. I-6 Gennemføre stuegang Leder- og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert Mesterlære Refleksion over gode og dårlige stuegange Direkte observation 6 Påtager sig lederrollen, demonstrerer samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udviser den nødvendige 10
medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 I-7 Varetage vagtarbejde Leder- og administrator, kommunikator, samarbejder, medicinsk ekspert Påtager sig lederrollen, demonstrerer samarbejdsevne i relation til plejepersonale, patienter og pårørende og udviser den nødvendige medicinske ekspertkompetence jf. mål nr. 1 Mesterlære Opsøge feedback 360 graders feedback Case-baserede diskussioner m generisk kompetencekort www.dsim.dk. 9 6 I-8 Sikre den gode udskrivelse Leder- og administrator, samarbejder, kommunikator, medicinsk ekspert I samarbejde med det tværfaglige team sikres adækvat plan (plejeforanstaltninger, genoptræning, udredning) for patient, der udskrives. Formidler planen, således at det er klart for patient, hjemmepleje, praktiserende læge og evt. ambulatorielæge, hvad formål og plan for det ambulante forløb er. Mesterlære træne epikriseskrivning Audit af egne udskrivelsesnotater/epikris er Hjælpeskema I8, www.dsim.dk 6 I-9 Udvise vilje og Akademiker, Professionel Afdelingsundervisning Bedømmelse af opgave og 6 11
evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise samt bidrage til udvikling af andre og faget generelt. Med rutine anvendes databaser, fx Pubmed, videnskabeligt bibliotek eller andre tilgange til en evidensbaseret litteratursøgning og Udarbejde EBM-opgave og fremlægge resultaterne heraf præsentation. Kompetencekort til brug for vurderingen I9A findes på www.dsim.dk Kompetencekort til brug ved stuegang I9B www.dsim.dk Husk godkendelse i logbog Formidler et videnskabeligt budskab til kolleger og andet personale ved hjælp af forskellige hjælpemidler som overhead, grafiske ITprogrammer og lign. Har struktur i en præsentation. I vagtfunktion, på stuegang eller i ambulatoriet: Identificerer faglige problemstillinger som kræver personlige studier (lærebøger, litteratursøgning, guidelines mv.) Identificerer faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinjer og videnskabelig evidens 12
Problematiserer, kondenserer og fremlægger en sygehistorie 13
3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro (www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk-afdeling/job-og-uddannelse/lagefagligt/ ) Læringsmetoder: Mesterlære: Den primære læringsmetode er mesterlære og de primære læremestre er læger, som er mere seniore i forhold til ens eget uddannelsestrin. For at sikre denne læringsmetode er arbejdsfunktioner organiseret som parallelle spor dvs. at der kontinuerligt er mulighed for casebaserede diskussioner med den daglige kliniske vejleder. Målbeskrivelsen for HU i hæmatologi har et appendiks med en model for læring i arbejdslivet, hvor begrebet mesterlære er udfoldet: www.hematology.dk /uddannelse/hoveduddannelse/info/appendiks Konferencefremlæggelse og diskussion: Uddannelsessøgende forventes at udnytte uddannelsesmulighederne ved morgen- og middagskonferencerne. (Roller: Medicinsk ekspert og (monofaglig lægelig) kommunikator) Undervise: Alle uddannelsessøgende læger underviser ved Medicinsk afdelings planlagte undervisning for herved at demonstrere tilegnelsen af det teoretiske indhold i uddannelsen samt evnen til formidling (roller: akademiker/pædagog/forsker og kommunikator (akademisk mundtlig)). Funktionen skemalægges Opsøge feedback og supervision: Arbejdstilrettelæggelsen sikrer direkte adgang til såvel supervision som feedback. Den uddannelsessøgende forventes at være aktivt opsøgende i forhold til dette. Aften/nat samt i weekender/helligdage har introduktionslæger altid adgang til direkte og indirekte supervision og feedback fra mere seniore læger. Refleksion over stuegange: er en refleksion over professionel praksis, se www.sst.dk kompetencevurderingsrapporten 2013. Stuegang er en kompleks opgave, hvor samtlige 7 roller er i spil, ikke mindst rollerne som kommunikator og samarbejder (tværfagligt og patientinddragelse). Den uddannelsessøgende skal i forbindelse med tre stuegange skriftligt gøre rede for, hvilke faktorer, der var velfungerende og hvilke, der var mindre velfungerende. Slutteligt sammenfattes de tre selvobservationer til et skrift, som medtages til en vejledersamtale til diskussion. Den uddannelsessøgende kan med fordel spørge patienter, kolleger og andre faggrupper, hvordan de har oplevet stuegangen og medtage dette i rapporten. Vejlederkursus: I forbindelse med det obligatoriske vejlederkursus laver den uddannelsessøgende et projekt med udgangspunkt i Medicinsk Afdelings konkrete hverdag. Træne epikriseskrivning: Den uddannelsessøgende udarbejder ved udskrivelse af patienter epikriser i henhold til afdelingens skabelon for epikriser. Disse danner basis for diskussion ved samtaler med hovedvejleder. EBM-opgave: EBM opgaven gennemføres ved afdelingens undervisning. Bedømmelsen foretages af dertil udpegede kolleger, som afleverer den skriftlige bedømmelse til hovedvejleder. Hovedvejleder og uddannelsessøgende gennemgår bedømmelsen ved samtale med fokus på refleksion over gode elementer og elementer, som evt. kan styrkes. Selvstudier: Selvstudier er ikke et krav i den fællesinternmedicinske målbeskrivelse, men Internmedicin er videnstungt, så udover mesterlære bør introduktionslægen supplere læringsmetoderne med selvstudier. Kompetencevurderingsmetoder Case-baserede diskussioner: Kompetencevurdering af mål I-1 og I-7, I-8 gennemføres ved samtaler med hovedvejleder. I-lægen skal inden vejledersamtale sikre at hovedvejleder får kopi af relevante 14
notater fra I-lægens personlige erfaringer med delmål (f.eks. brystsmerter eller audit epikrise). De konkrete cases danner rammer om den case-baserede diskussion eller audit. I-lægen forventes ved samtalen at kunne sætte den konkrete patient i kontekst af evidens og/eller etableret praksis. Vejledersamtaler foregår hver 3. måned; aftales og skemalægges mellem I-lægen og hovedvejleder. 360-graders feedback: (mål I-2, I-3, I-4, I-5) foregår elektronisk og initieres af den uddannelsesansvarlige overlæge. Samtalen efterfølgende varetages af en uddannet facilitator. Direkte supervision: Kompetence I-6 gennemføres bedst ved at hovedvejleder og I-læge er på stuegang samtidigt. Alternativt kan en senior læge (daglig klinisk vejleder) på stuegang erstatte hovedvejleder ved skemamæssige udfordringer. Hvis direkte supervision ikke er ved hovedvejleder skal den kliniske vejleder informere hovedvejleder om vurderingen. I-lægen skal ca. 5 måneder inde i forløbet sikre at den direkte supervision bliver skemalagt til den efterfølgende måned. Det sker ved henvendelse til skemalægger. Audit af egne udskrivelsesnotater/epikrise: Kopier af epikriser i henhold til afdelingens standardskabelon medtages til vejledersamtaler med henblik på feedback. Bedømmelse af opgave og præsentation: Kompetence I-9 gennemføres ved afdelingens interne undervisning. I-lægen skal sikre at de udpegede kolleger får udleveret et kompetencekort til vurdering, som efterfølgende afleveres til hovedvejleder for feedback og kompetencegodkendelse ved vejledersamtale For samtlige kompetencer gælder at hovedvejleder godkender i logbogen undtagen 360 graders feedback, som godkendes af facilitator. 3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kurser og kongresser Der er kun et obligatorisk kursus i introduktionsuddannelsen i.e. vejlederkursus. I-lægen skal selv tilmelde sig på www.videreuddannelsennord.dk/introduktionsuddannelse/obligatoriske+kurser. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Ønskes deltagelse i kurser/kongresser udover de obligatoriske kurser ansøges om dette via den ledende overlæge. 15
4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen www.dsim.dk. Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning og hjælp til specialevalg. 1. ansættelse: Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Holstebro www.vest.rm.dk/afdelinger/medicinsk+afdeling/job+og+uddannelse Organisering af den lægelige videreuddannelse I Videreuddannelsesregion Nord er iht. Bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning ifm. den lægelige videreuddannelse (Karrierevejledning). Medicinsk afdeling HEV har en uddannelseskoordinerende overlæge, som sikrer udvikling af det medicinsk pædagogiske felt på tværs af afdelinger og specialer, herunder regelmæssige møder mellem alle afdelingers uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger, foruden regelmæssige møder på de enkelte afdelinger. Medicinsk afdeling HEV har desuden et uddannelseskoordinerende udvalg bestående af uddannelsesansvarlige overlæger fra de to matrikler, UKYL fra de to matrikler, samt den ledende overlæge som formand. De uddannelsesansvarlige overlæger i medicinsk afdeling RHL sikrer, at der blandt lægerne, som er ansat på medicinsk afdeling i Holstebro udpeges en hovedvejleder til hver HU-læge. En læge har ansvaret for arbejdstilrettelæggelsen ud fra nærmere instruktion for behov for fremmøde. Kommunikation til skemalægger stiles til hevest.holstebroskemalaeggermedafd@rm.dk Rammer for uddannelsesvejledning I-lægen har sammen med hovedvejleder ansvar for at der afholdes introduktionssamtale, justeringssamtaler samt slutevaluering og efter aftale med uddannelsesansvarlige overlæge udarbejdes elektronisk 360 graders evaluering (www.feedbacksystem.net) Udarbejdelse af uddannelsesplan Den personlige uddannelsesplan udarbejdes indenfor de første 2 uger af ansættelsen som led i introduktionssamtalen, og der fastsættes dato for første justeringssamtale mhp. den løbende justering af den personlige uddannelsesplan, samt kompetencevurdering og evaluering af forløb. Det er I-lægens ansvar, at den personlige uddannelsesplan udfyldes hver gang, at den godkendes af hovedvejleder og at der gives kopi til uddannelsesansvarlige overlæge hver gang. Både hovedvejleder og I-læge er forpligtet til at inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i Medicinsk Afdeling ved alle problemer, der opstår i uddannelsesforløbet, specielt, hvis der opstår usikkerhed omkring godkendelse af de udmeldte kompetencer indenfor den afsatte tid. Der er afsat tid til reservelægemøder og uddannelsessamtaler tirsdage og torsdage mellem 0815 og 0855, og ellers efter individuel aftale. De bløde kompetencer evalueres bl.a. gennem elektronisk 360 graders feedback. Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Der henvises til ovenstående vedr. kliniske funktioner. Arbejdstilrettelæggelsen sikrer at I-lægen altid har adgang til supervision og klinisk vejledning ved mere seniore kolleger. Konferencer/møder Der henvises til afsnit 2.1. Den uddannelsessøgende forventes at deltage aktivt. 16
5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse 1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord 2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand 4. 5.1 Evaluer.dk Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk. Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log-in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden www.evaluer.dk. Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling. Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse. 5.2 Inspektorrapporter Sundhedsstyrelsen 5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt 1 www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11069 2 www.videreuddannelsen-nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 Uddannelsesudvalg 4 www.videreuddannelsen-nord.dk/postgraduat+klinisk+lektor 5 www.sst.dk/uddannelse%20og%20autorisation/inspektorordning.aspx 17
element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger. 5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg 6 Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV. 6 Uddannelsesudvalg 18
6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse Specialeselskabets hjemmeside www.dsim.dk Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Den lægelige videreuddannelse Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen-nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen-syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching) 19