Landsbynyt. Herrup gjorde det igen! (lokalbutikken åbner igen)

September 2008 Landsforeningen af Landsbysamfund 18. årgang nr. 4 Herrup gjorde det igen! (lokalbutikken åbner igen) I 1992 samlede borgerne i Herrup 210,000 kr. ind og herved stiftedes Herrup Invest med det formål at købe købmandsbutikken af FDB som ejede bygningerne, hvor der indtil den tid havde været brugsforening. Herefter kom en forpagter der drev butikken indtil september 1994 hvor vedkommende stoppede pga. pensionsalder. Den 1 september overtog Claus Hallum butikken og drev den som en af friske butikker i 10 år men skiftede i 2004 til Focus og fortsatte med det indtil han måtte lukke den. 30 september 2006. forud for det blev der i 2005 samlet ca. 150,000 kr. ind til et nyt indgangsparti til butikken. Butiksdøden ramte byen i ca. 3 måneder hvor byens borgere endnu engang præsterede at samle 200,000 ind som bankgaranti til køb af varelager. Derudover blev der taget lån i bygningerne for at sikre den nye købmand de bedste betingelser. Desværre, af flere grunde, lukkede den nye købmand, som var med i spar kæden. Efter kun 11 måneder og de indsamlede penge var desværre tabt for byen, så nu var gode råd dyre, for skulle man glemme alt om en lokalbutik eller forsøge at rejse de mange penge endnu engang. Fortsættes side 5 Indhold: Herrup gjorde det igen... s.1 Leder... s.2 Digitalt Landsbynyt... s.2 Bosætningskonsulenter i Ringkøbing- Skjern Kommune... s.3 Nyt tilbud til lokale foreninger... s.4 Endeløse stier i Vendsyssel... s.5 Så lukkes der igen en servicefunktion i landsbyen... s.6 Kulturlivet i en Landsby... s.6 Heartware-hardware... s.7

De gode viljer Der er ingen tvivl om, at velfærdsminister Karen Jespersen vil landdistrikterne det godt. Det fremgik tydeligt af den netop afholdte Landdistriktskonference, hvor ministeren mødte op, lyttede og lovede. Men det var så som så med konkrete tilsagn, når jeg på vegne af LAL spurgte til de mange forringelser, der i denne tid hagler ned over landsbyer og landdistrikter. Ministeren viste sympati men jeg er dybt bekymret for, at det kun bliver ved sympatien. Min frygt skyldes flere forhold. Dels er Velfærdsministeriet et mammut-ministerium med alt fra forsømte børn, misligholdte plejehjem, til bustrafik, kontrol med kommuners og regioners styrelse og så landdistrikterne. I sådan en butik vil landdistrikterne meget let komme til at indtage en underordnet rolle og med en kontorchef som primært ansvarshavende. (Ikke et ondt ord om kontorchefer). Dels finansieres landdistrikterne fra forskellige kasser uden pengene entydigt er vores. Og mange hænder er ude efter dem. Senest har miljøministeren erklæret, at han vil afsætte 75 pct. af landdistriktsmidlerne til natur- og miljøområdet, og i sit finanslovsforslag skriver Lars Løkke, at landdistriktsprogrammet skal bidrage til at finansiere indsatsen for natur og miljø. Med andre ord får landsbyerne lov at betale ekstra for, at der løber rent vand i de danske åer, og gøgeurten trives. Vi takker! Landsbynyt Leder Desuden er landdistrikterne politisk underlagt en stribe ressortområder med Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Erhvervs- og Økonomiministeriet som de væsentligste andelshavere ved siden af Velfærdsministeriet. Dertil kommer kommuner og regioner. Dette virvar gør det til en let sag at underminere alle politiske festtaler om at fremme vækst, bosætning og trivsel i landdistrikterne. Eksemplerne er mange. PostDanmark har - selv om hovedaktionæren er den danske stat løbende gennemført forringelser af postbetjeningen i landdistrikterne. I 2009 får servicen endnu et hak nedad. Reelt betyder det, at folk på landet selv skal ordne de ting, som postvæsenet tidligere tog sig af. Breve og postopkrævninger kan ikke længere klares hos landposten, ingen pakkepost og masser af foreningsblade kommer økonomisk i klemme, fordi P&T ikke vil håndtere oplag under 3.000 stk. Samtidig lukkes posthuse og postbutikker. Trafikselskaberne har travlt med at skære i den kollektive trafik. For mange oplandsruter betyder det enten lukning eller færre afgange til stor gene især for de unge, der læser på gymnasier, handelsskoler etc. i storbyerne. Det harmonerer skidt med ønsket om få flest muligt til at tage en uddannelse. Regionerne centraliserer sygehussenge og behandlingstilbud i de allerstørste byer. Kommunerne har travlt med at lukke valgsteder, så folk får længere, når de vil udføre deres borgerpligt. De lokale stednavne forsvinder fra kommunekortet, og Folketingets politireform har fjernet landbetjenten og den lokale politistation. Reglerne og reformerne er måske hver især ud fra specifikke hensyn fornuftige. Problemet er, at hver ny reform og ændring ikke ser på helheden, men kun på dét område, den pågældende styrelse, etat eller ministerium har ansvaret for. Facit for landdistrikterne er forringelse på forringelse. Så derfor, kære Karen Jespersen, øvrige ministre og Folketing: Det er på tide at leve op til alle jeres smukke ord. Vi er over en million mennesker i landsbyer og landdistrikter, der stadig venter på en potent national landdistriktspolitik. Vil man i dag snakke landdistrikterne med et parti, skal man ofte have fat i 3-4 forskellige ordførere. Vores forslag er, at Folketinget nedsætter et landdistriktsudvalg, som, hvad kompetence og politisk repræsentation angår, svarer til de øvrige folketingsudvalg. Kun derved forankres det politiske ansvar for landdistrikternes et sted. Det er på tide, de politiske initiativer ridder i samme retning. Bosætningskonsulenter Ringkøbing-Skjern kommune Hvem er de og hvilken funktion har de? Af bosætningskonsulent Dorthe Frydendahl, Hvide Sande. Ringkøbing-Skjern kommune står over for en fremtidig udfordring med hensyn til at fastholde yngre borgere og tiltrække tilflyttere. Alle prognoser tyder nemlig på, at specielt Vestjylland vil opleve en negativ befolkningsudvikling, og at folk i fremtiden i endnu højere grad vil bosætte sig i ØstDanmark. I bestræbelserne på at vende denne udvikling har Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med private virksomheder og de fire bychefer i Videbæk, Ringkøbing, Skjern og Hvide Sande valgt at igangsætte en Flyt mod vest kampagne. Flyt mod vest er en treårig bosætnings- og rekrutteringskampagne, som bl.a. omfatter en hjemmeside www. flytmodvest.dk. De mange sogne i Ringkøbing-Skjern kommune er en væsentlig del af hjemmesiden. Vi i arbejdsgruppen er af den overbevisning, at mange potentielle tilflyttere lever i en stresset hverdag og netop muligheden for at bo på landet, at kunne føre den drøm ud i livet, appellerer stærkt til den del af befolkningen, der er bosiddende i områder af Danmark, hvor huspriserne m.v. gør det umuligt. Netop her gør Holmsland sig særligt bemærket med den enestående beliggenhed tæt på by, fjorde og hav. Bosætningskonsulenternes rolle og funktion. Med ordningen har de fire bychefer fået en ekstra titel og funktion i form af bosætningskonsulent. Bosætningskonsulenterne har til opgave at tage tilflytterne ved hånden, og hjælpe dem til at føle sig hjemme. Helt konkret ved at bistå den enkelte person eller familie med at løse netop deres problemer såsom at være behjælpelig med at finde job til den medfølgende ægtefælle, at hjælpe dem med informationer omkring de forskellige sogne, hvis de ønsker at bosætte sig på landet, oplyse dem om, hvor f.eks. børnene har mulighed for at dyrke en særlig fritidsinteresse m.m. Bosætningskonsulenterne arbejder med de bløde værdier og de spørgsmål, en mulig tilflytter ikke har nogen forestilling om, hvor kan besvares, når vedkommende ikke har det fornødne kendskab til området forinden. Bosætningskonsulenterne benytter sig af deres netværk og lokale kontakter med henblik på at integrere tilflytterne således, at de får de bedste betingelser for at skabe sig et netværk, som kan være afgørende for om de føler et tilhørsforhold, så de bliver boende i Ringkøbing-Skjern kommune. Tilflytterarrangementer. Netop med henblik på at skabe netværk mellem tilflyttere og øge kendskabet til Ringkøbing-Skjern kommune arrangerer bosætningskonsulenterne 3 til 4 årlige tilflytterarrangementer. Tilflytterne mødes med hinanden og besøger i samme forbindelse nogle af kommunens attraktioner. Tilflytterarrangementerne er gratis og må indtil videre betegnes som succesfulde. Nye tilflyttere har via arrangementerne fået en oplevelse og for manges vedkommende nogle gode kontakter, hvilket lige præcis er formålet med tilflytterarrangementerne. Hvor stod vi i august 2007? Selv om vi er mange på Holmsland, der synes vi bor på den skønneste plet på jorden, er der ikke mange blandt den danske del af befolkningen, der deler denne opfattelse. Faktisk kunne forundersøgelser før Flyt mod vest kampagnens start i august 2007 afsløre, at blandt den danske befolkning var der 62%, der havde et svagt kendskab til området og blot 11%, der havde et højt kendskab. Det svageste kendskab var stærkest repræsenteret blandt de 18-44årige. Ikke ligefrem opløftende for et område som vores, hvor vi gerne ser øget tilflytning af bl.a. højtuddannede og børnefamilier. Undersøgelsen viste også, at den uddannelsesmæssige baggrund ikke havde betydning for kendskabsgraden til Ringkøbing-Skjern kommune. Den var nogenlunde ens inden for de erhvervsuddannede, faglærte, personer med korteog mellemlange uddannelser og de med en land videregående uddannelse. Det svageste kendskab til vort område var repræsenteret i Nordjylland, Sjælland og hovedstaden. Opløftende var det dog, at blandt de adspurgte vidste 83%, at vi ligger i Vestjylland. Hårde odds Undersøgelsen viste også, at vi arbejder op imod en masse fordomme og holdninger til vort område. Blot 3% af de adspurgte ville overveje at bosætte sig i området og hele 33% ville end ikke overveje at flytte til vores område. Kun 6% tror, området er et godt sted at arbejde. Blot 7% troede, at vi har et stærkt socialt fællesskab og sølle 9%, at vi har et rigt foreningsliv. Tankevækkende, når Ringkøbing-Skjern kommune har et af Danmarks rigeste foreningsliv med ikke mindre end 232 folkeoplysende foreninger og klubber. 37% var overbevist om, at der er langt til alting, hvorfor vi i forbindelse med Flyt mod vest kampagnen har gjort en masse ud af at synliggøre afstandene i tid og ikke kilometer, for hos os er køerne på markerne og ikke på vejene Status hvor står vi i dag? Svagt kendskab til området er reduceret til 40% - ellers status qvo! Er Flyt mod vest kampagnen og den foreløbige indsats dermed en fiasko og fuldstændig Fortsættes side 7. Digitalt Landsbynyt Vi har haft flere forespørgsler vedr. det digitale Landsbynyt, så her vil vi forsøge at uddybe, hvordan man kan få den digitale udgave af Landsbynyt! Får du ikke den digitale udgave af Landsbynyt? 1. Tegn et medlemskab af Landsforeningen af Landsbysamfund og der følger en digitalt udgave med papirudgaven, der er flere forskellige typer abonnementer. 2 Hvis punkt 1. er opfyldt og du stadig ikke får den digitale udgave 2. Husk at der kun følger et digitalt eksemplar med et abonnement, men der kan jo selvfølgelig tegnes flere. 3. Er du sikker på, at vi har din e-mail adresse, den nyeste/ rigtige Hvis du får den digitale udgave af Landsbynyt, så får du samtidig også evt. nyhedsmail fra Landsforeningen af Landsbysamfund. Ved Ringkøbing Fjord. 3

Nyt tilbud til lokale foreninger 3 Energi- & Miljøforeninger står bag nyt tilbud til lokale beboer-, borger- og grundejerforeninger for at værne om miljøet. I samarbejde med Energitjenesten Nordjylland har 3 nordjyske energi- og miljøfor-eninger etableret et nyt tilbud til de lokale beboer-, borger- og grundejerforeninger i Region Nordjylland. Tilbuddet fra de 3 lokale foreninger går ud på, at der tilbydes information og assistance, når det gælder spørgsmål om energibesparelser og vedvarende energi, herunder også hjælp til forståelse af nye bestemmelser i forbindelse med større om- og tilbygninger samt nybyggeri. De 3 foreninger er Himmerlands Energi- & Miljøforening, Vesthimmerlands Energi- & Miljøforening samt Foreningen Vendsyssel Energi- & Miljøkontor. Energitjenesten Nordjylland har fire hovedindsatsområder: 1. Der gives generel information og vejledning om energi-besparelser og vedvarende energi; 2. Der arrangeres aktiviteter og stilles viden og materialer til rådighed for Dette kan ske gennem en række foredrag og debatoplæg, som afholdes i den lokale forening. Et eksempel kunne være: Debatoplæg om klima hvad er rigtigt og hvad er forkert vedr. CO2-udslip og hvad skal man tro på? Et andet eksempel kunne være: Oplæg om energibesparelser hvad kan du selv gøre uden de store omkostninger og kan det ses på regningen? Tilbuddet fra de 3 energi- og miljøforeninger udsendes i disse dage til de lokale beboer-, borger- og grundejerforeninger i Region Nordjylland enten pr. post eller e-mail. Tilbuddet kan herudover hentes fra Energitjenesten Nordjyllands hjemmeside på adressen www.energiogmiljøcenternordjylland.dk under punktet Tilbud til foreninger. Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 98 15 68 00 eller ved at sende en mail til ff@energitjenesten.dk. Spar penge - tænk Energibesparende Kontakt: Vesthimmerlands Energi- og Miljøforening c/o Preben Drastrup Hvalpsundvej 18 9240 Nibe tlf.: 98 66 63 09 / 22 19 57 84 undervisningsinstitutioner i Nordjylland; 3. Der samarbejdes med nordjyske håndværkere om salg og installation af energirigtige løsninger; 4. Der samarbejdes med offentlige institutioner og mindre erhvervsvirksomheder m.v. i Nordjylland om at reducere energiforbruget. Målet for Energitjenesten Nordjylland er at sikre en bred og uvildig oplysnings- og formidlingsaktivitet om energibesparelser og vedvarende energi. Et stærkt lokalt engagement, indsigt i lokale forhold og et stort netværk til lokale samarbejdspartnere er centrale elementer i Energitjenestens strategi, hvorfor der er skabt kontakt til en lang række lokale samarbejdspartnere, f.eks. lokale erhvervs- og brancheforeninger, lokale myndigheder, universitetet samt grønne foreninger og organisationer. Energitjenesten Nordjylland har gennem sine mange aktiviteter oparbejdet en bred viden omkring energibesparelser og vedvarende energi. Denne viden tilbydes nu de lokale foreninger til glæde for deres medlemmer. I samarbejde med Energitjenesten Nordjylland tilbydes følgende foredrag i jeres forening: 1. Debatoplæg om klima hvad er rigtigt og hvad er forkert vedr. CO2-udslip og hvad skal man tro på? (var. 1½ t) 2. Oplæg om energibesparelser hvad kan du selv gøre uden de store omkostninger og kan det ses på regningen? (var. 1½ t) 3. Oplæg om energibesparelser hvad kan betale sig at investere i og hvad er fornuftigt? (var. 1½ t) 4. De nye energiregler/nye lovkrav hvad skal du være forberedt på, hvis du vil til at lave om? (var. 1½ t) 5. Thermofotografering hvordan ser klimaskærmen ud på dit hus / din bygning? (var. 1½ t) Foreningen Vendsyssels Energi- og Miljøkontor c/o Peter Larsen Stubdrupvej 63, 9700 Brønderslev tlf.: 98 84 26 11 Himmerlands Energi- og Miljøforening Årestrupvej 88 Årestrup 9520 Skørping tlf.: 21 21 32 88 eller 30 58 56 44 eller se flere oplysninger på www.energiogmiljøcenternordjylland.dk under punktet: Tilbud til foreninger. De Endeløse Stier i Vendsyssel - et samarbejde i tre faser, april 2008 Ønske og mål: Vi ønsker, at hele Vendsyssel bliver bundet sammen af et fintmasket stisystem sådan, at man trygt kan færdes fra landsby til landsby - i hele det samlede område Frederikshavn og Hjørring Kommuner. De endeløse stier skal være til fornøjelse såvel for os selv som for egnens gæster og turister til fods, på cykel og til hest. Hensigten er at få skabt et mest muligt udbygget stisystem til glæde for flest mulige typer brugere - med respekt for og i harmoni med natur- og andre interesser i landskabet. Formål: At der i Vendsyssel sker en opkvalificering af tilbuddet om, at alle kan benytte den såkaldt langsomme infrastruktur, som byder sig til med en rig variation af mulige oplevelser i naturen og kulturlandskaberne mv. At formidle landsdelens geologi, historie og kulturarv såvel som nutidige fortællinger At skabe viden om og underbygge interessen for det åbne land og de små landsbysamfund, historiske steder, kunsthåndværkere, besøgslandbrug, kroer, naturlejrpladser osv., osv. At stimulere til flere lokale aktiviteter i de respektive landsbysamfund - også af sammenknyttende karakter - tillige med sammenhængskraften mellem by og land Herrup. Fortsat fra forsiden. I starten af november 2007 blev der på initiativ af Tina Ringgård taget kontakt til nogle af byens borgere, for hun mente bestemt ikke at det kunne passe her ikke skulle være en butik i byen, og de lavede en initiativ gruppe der skulle undersøge mulighederne for at genåbne butikken. Der blev sendt eet spørgeskema ud til samtlige husstande. I hele Herrup skoledistrikt, hvorpå de skulle være ærlig og svare på hvorvidt, og hvor meget de ville handle lokalt. Tilbage melding kom fra 58 % af de spurgte og det var meget positivt respons, så gruppen fortsatte deres arbejde. Der blev taget kontakt til banker og det blev klart at der skulle en indsamling i gang igen, for der skulle stilles et garanti på 200,000 kr. Indsamlingen blev sat i gang, hvor der kunne vælges at indbetale et engangsbeløb, At styrke mulighederne også for oplevelsesøkonomi i landsbysamfundene - servicering af forskellige former for fritidsaktiviteter og turisme kan etableres hele året rundt På den måde kan Vendsyssel blive kendt for høj grad af gæstfrihed, åbenhed hele året og som mål velkommunikeret tilgængelighed. Det vil understøtte intentionerne i både Landdistriktsprogrammet, Visit Nordjyllands turismearbejde (helårs-/indlands-/kyst-) og kommunernes satsning på sundhed og erhvervsudvikling og liv i landdistrikterne og desuden fremme intentionen om regional udvikling samt imødekomme stærke ønsker i lokalsamfundene. Handlingsplan: De nuværende stisystemer skal fra kommunalt hold registreres sådan, at såvel alle kendte som mindre kendte stier bliver optegnet og kommer frem i dagens lys. Efter det vil en systematisk analyse afdække, hvor der vil være behov for at etablere nye stier sådan, at stisystemet såvel omkring bysamfund som i det åbne land kan blive et nogenlunde jævnt fordelt tilgængeligt tilbud. Altså ønsker vi 1. et i første omgang nærmest detektivisk registreringsarbejde, der skal udmøntes i komplette kommunale stiplaner (år 2008 og 2009) Den samlende registrering skal omfatte alle kendte typer stier: Vandre-, cykel- og kondistier, kirkestier, handicapstier, Nordsøstien, rideruter og eller binde sig for et kontingent i 3 år dog min 500 kr. pr. år, og som noget nyt kunne man kautionere et beløb af eget valg. Der blev indsamlet et beløb som banken accepterede, og så var det hele skudt i gang. Initiativ gruppen tog kontakt til Herrup Invest for at høre om de var villige til at overlade styringen af butikken til gruppen, og det skete i forbindelse med Herrup Invest generalforsamling. Initiativ gruppen havde efter undersøgelsen, en god dialog med Herrup Invest, hvor de fremlagde deres planer, de blev udført via deres generalforsamling, hvor bl.a. vedtægterne blev ændret således af selskabsformen kunne drive en forretning. Efter generalforsamlingen fik initiativ gruppen travlt, der skulle undersøges en masse mere, inden man kunne åbne butikken, men fredag den. 8/8- kl. andre tænkelige typer stier. Gamle og næsten glemte stier skal registreres i samarbejde med lokale beboere i landsbysamfund og bebyggelser i det åbne land. Allerede efter registreringen skal De endeløse Stier gøres tilgængelige såvel elektronisk som på kort. 2. det følges op af en konkret vurdering af manglende forløb i stisystemerne - (ultimo år 2009 og frem) Her benyttes bl.a. en offentlig høringsfase, hvor der kan indgives ideer og ønsker. 3. herefter indledes en længerevarende indsats for at udbedre de konstaterede mangler, hvor ønskede forløb og sammenhæng skabes - (ultimo 2009 og frem) Etablering af ønskede stier i samarbejde med alle brugere og sikring af adgang til bl.a. fredede og historiske områder. Lokale brugergrupper mv. bidrager med opsyn og vedligehold efter aftale og i samarbejde med kommunerne. Alle tre faser i dette arbejde skal ske i tæt samarbejde mellem de kommunale fagfolk og lokale folk med hukommelse, jordforbindelse og engagement i udviklingen. x April 2008 14,00 stod butikken klar, nymalet og fuld af varer. Og fra initiativ gruppens side skal der lyde et stort tak til de erhverv drivende i butikken, alt hvad der blev lavet i butikken var enten sponsoreret eller lavet ved frivilliges hjælp, og der har været mange mennesker i gang. Det var samtidig en stor udfordring for den nye bestyrelse, at skulle drive denne form for selskab, for nu var de blevet arbejdsgiver, og skal ansætte en på 37 timer, en deltids på 20 timer samt 2 ungarbejder på 5 timer om ugen. Bestyrelsen vil hele tiden stå bag projektet og vil være behjælpelig med alt, og de offentliggøre også en balance hver måned, hvor folk kan følge med, butikkens udvikling. Og efter august måned ligger de over budgettet. Er man yderlige interesseret i vores projekt kan gruppen kontaktes se venligst www.herrup.dk 4 5

Læserbrev: Så lukkes der igen en servicefunktion i landsbyen Hvad og hvor og hvem er skurk og offer denne gang? Det er postbutikken der lukkes i Ejsing, en skøn lille landsby i Holstebro kommune. Skurken? Er det Postdanmark? Tja? Man havde vist egentligt besluttet at lade butikken fortsætte men ingen står på spring for at overtage opgaven efter Lokalbrugsen. Er Lokalbrugsen så skurken? Tja? Den har opsagt kontrakten, fordi indtægten slet ikke står i forhold til arbejdsbyrden med den meget komplicerede daglige optælling af ganske få giroindbetalinger, og fordi de meget få postkunder ( ofrene? ) tilsyneladende ikke har større interesse i at lægge særlig megen handel i dagligvarebutikken samtidig med postbetalingerne. Så, derfor kan man jo næsten ikke fortænke en driftig forretningskvinde i, at hun hellere vil bruge sin og personalets tid på at servicere Lokalbrugsens mange trofaste kunder og få mere plads til friskbagt brød fra en rigtig bager, når postkasseapparatet flyttes ud. Måske kan der blive plads til et par stole, så lokalpatrioterne og/eller turisterne kan sludre lidt og måske købe en kop kaffe og en af bagerens specialiteter inden de (vi ) køber flere med hjem til hele familien. Jamen er vi post- og lokalbrugskunder så skurkene i denne historie. Tja, hvis man er skurk, når man benytter sig af de tids- og penge besparende muligheder, der findes i netbank.... men, nej! Der er vist hverken skurk eller offer i denne sag. Man kan nok blot konstatere, at ligesom der heller ikke længere er basis for en skomager i landsbyen så er der heller ikke længere basis for en postbutik. Jeg vil vælge at glæde mig over, at der trods alt er en god Postbutik i nærmeste by og over at Postdanmark og Lokalbrugsen i Ejsing fortsætter samarbejdet med frimærkesalg og indenlands pakkeforsendelse og glæde mig over, at Postdanmarks privatkundechef oven i købet har sagt ja til, at vi fortsat kan få tømt Postkassen i Ejsing sidst på eftermiddagen det tror jeg vil glæde mange, ikke mindst vore mange virksomheder og turister herude. Når enden er god... Det er altid dejligt at fortælle en god historie om landsbyerne for der er jo så dejligt herude på landet - også i Ejsing. Med venlig hilsen Lis Krogager Ransborg ( for Ejsing Beboerforening ) Geddalvej 69, Ejsing, 7830 Vinderup Kulturlivet i en landsby I mange landsbyer bliver der kæmpet for at bevare sammenholdet/ foreningslivet/kulturlivet i byen, og man kæmper så meget for at bevare det, man har, og håber på, at det måske kan give en eller anden form for udvikling, der sikrer landsbyens eksistens. Nogle gange kan man opleve, at tingene bliver bevaret uden at der egentlig er nogen, der ved hvorfor. Det er ligesom om, at man kan være bange for at nedlægge noget, fordi det så bliver betragtet som et tilbageskridt og ikke et fremskridt. I min tid som medlem af en borgerforeningsbestyrelse har jeg oplevet, at de kulturelle tiltag, som foreningen tog, manglede opbakning. Juletræsfesten for voksne, som tidligere havde været noget, man absolut skulle til, manglede opbakning, dillitantforestillingen måtte også give op på grund af manglende opbakning. Høstfesten skrantede gevaldigt, selvom den tidligere kunne mønstre 200 deltagere. Folkefesten der varede over flere dage, og som var et arrangement, der var lavet i samarbejde med næsten alle foreninger i byen, blev skåret ned til en dag for til sidst helt at stoppe. På det tidspunkt er der i landsbyen og på oplandet mange huse til salg, men det viser sig, at efterhånden som der kommer nye tilflyttere til området, som enga-gerer sig i deres by, kommer der også nye ideer. Juletræsfesten blev ikke genoplivet, da det ikke var/er realistisk at tro, at folk har overskud til, i december måned, at gå til fest. Dillitantforestillingen, som førhen havde været i januar måned, blev heller ikke vakt til live. Høstfesten kører stadigvæk, dog ikke med så mange deltagere som tidligere. Et af de nye tiltag, der pludselig dukkede op, var en markering af Grundlovsdag. Et kendt musikorkester på en blokvogn, en ny købmand, der var hovedsponsor, billetsalg i dagene op til arrangementet, og pludselig var der et flot overskud, der kunne lægge bunden for et større tiltag. Det helt nye, der kom til verden, var et halbal. Nu er der måske ikke så meget nyt i et halbal som sådan, men for os var det et større arrangement Det første år kom der 450 personer, og i bestyrelsen var vi sikre på, at vi nu havde fundet noget, hvor der var opbakning. Halballet kørte i 4 5 år men måtte så også give op på grund af faldende tilslutning. I dag har vi en byfest som løber over 4 dage, med hovedattraktionen om lørdagen med en fest, hvor alle, børn som voksne, kommer, og hvor der er den lokale revy. Desuden har der i år været et ekstra arrangement i forbindelse med Post Danmark Rundt, hvor der var mange små tiltag, med stor opbakning. Det ovennævnte forløb er set over ca. 10 år, og når jeg tænker på de diskussioner, der har været, når et arrangement er blevet nedlagt, kan jeg se, at man ikke skal være så bange for at holde pause med noget, for så nogle år senere at prøve igen, måske i en anden udgave. Samtidig kan jeg også se, at det er vigtigt at indlemme tilflyttere i foreningslivet, dermed ikke sagt, at de siddende bestyrelsesmedlemmer ikke gør det godt, men nye øjne ser måske andre muligheder i landsbyen. Det er jo også en måde, man kan udvikle et landsbysamfund på, og gøre det til et attraktivt sted at bosætte sig. Vibeke Davidsen, Bestyrelsesmedlem Heartware - hardware... møde om landsby-udvikling, og i den møderække koordineret af Malene Jørgensen, Team2 fik vi et yderligere skub og der blev justeret og ændret lidt på grupperne, bl.a. blev Multihus-gruppen skubbet lidt mere i den rigtige retning. (5) Dette videre arbejde med at sammenflette vores behov og ønsker og forsøge at skabe et nyt fælles forum vedr. idræt og kultur tog mere og mere form, hvor vi også med stort udbytte havde inddraget den lokale LAG, og det hele endte op med diverse ansøgninger, hvoraf man roligt kan sige at den ene til Lokale- og Anlægsfonden i høj grad har båret frugt! Baggrunden for ansøgningen var et brev fra DGI om mulighederne, sendt til vores halbestyrer, og da hun kendte til arbejdsgruppen var en ansøgning jo oplagt. (6) Vi er nu blevet valgt, og har fået oplyst at det bl.a. var fordi vi kunne præsentere et dynamisk sammenhold og en vilje til at føre processen i gennem og her kommer vi så frem til konklusionen: Intet af det ovennævnte lykkes på baggrund af enkeltpersoner eller konsulenter eller rent held - det er vores overbevisning at det skyldes et sogn i vækst, der er noget at bygge på! Og ordet vækst skal ikke her i den forbindelse kun ses som hardware (boliger, virksomheder, tilflyttere), men mere forstås som heartware, sådan at hvis lokalområdet kan samle folk med hjerte for landsbyen i en masse arbejdsgrupper, involvere eksterne konsulenter og rådgivere, holde antennerne ude og tage imod, samt holde gejsten oppe, så har man en landsby i vækst. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Jens Andreas Vestergård Klitvej 29 Sdr. Nissum 6990 Ulfborg Tlf. 97496888 / 61279888 www.nissumfjand.dk mail: borger@ nissumfjand.dk Bosætningskonsulenter. Fortsat fra side 3. Vi går og glæder os i denne tid! Vi er blevet valgt til at være en af de tre sogne i landet der med 50% finansiering fra Lokale- og Anlægsfonden får omforandret vores idrætshal til fremtidens moderne idræts- og samlingssted for sognet. Samlet forventes projektet at lande omkring 10 mill. kr, og den sidste halvdel klarer vi selv sammen med kommunen m.fl. Er vi ikke bare heldige eller er vi dygtige eller er det kommet udefra? Tja, det er selvfølgelig ikke kommet ud af den blå luft, og kort og godt er det et sammenspil af flere faktorer, men ikke mindst er det fordi vi har benyttet os meget af støtte udefra under hele forarbejdet, og det er det forløb artiklen her handler om: (1) Jeg havde nogle gange mødt Erik Rytoft Jensen fra LAL, og på hans opfordring fik vi på et tidspunkt lyst til at byde ind på afholdelse af LALårsmøde og generalforsamling 2006. Det forløb rigtig godt, syntes vi, og arbejdet med det praktiske forløb blev klaret af en arbejdsgruppe under Borgerforeningen. (2) Vi fik herigennem skabt en god kontakt til Barbara Diklev fra LAL, og fik bl.a. aftalt at hun i 2007 skulle hjælpe os med et såkaldt ide-møde, som vi længe havde gået og tænkt på. Og det var en god ide! Ikke sådan at andre ikke kan klare det men en sprudlende og resultat-orienteret person som hende var en oplevelse. Da hun forlod os havde vi fået styr på vores behov og ønsker, men allerbedst: (3) Vi fik oprettet 9 forskellige arbejdsgrupper med handlingsplaner, og med små justeringer kører de alle særdeles aktivt - ikke en eneste af arbejdsgrupperne er lukket uden at fuldføre det, de havde sat sig for: Fællesspisning, vandreture, foreningssammenlægning, børn og unges fritid, forskønnelse af by og land, bænke og borde, eje-/leje-boliger, Onsdage på Landet og aktivitets-/ multihuset. (4) Vores kommune, Holstebro, spillede senere i 2007 ud med et konsulentnytteløs? Det kan altid diskuteres. Sat lidt på hovedet kan vi omvendt sige, at skal den fremtidige forventede negative befolkningstilvækst vendes, SKAL vi gøre noget. Det ville være naivt at tro, at fordommene mod Vestjylland forsvinder, blot fordi vi igangsætter en kampagne, det er en langsigtet proces, der er sat i gang. De gode historier skal formidles Vi skal synliggøre alle fordelene ved at bo i Vestjylland. Vi skal fordommene til livs, hvilket er en langsigtet opgave, der kræver masser af holdningsbearbejdning. Her kan vi, som borgere i Ringkøbing-Skjern kommune, alle være en slags ambassadører for området. Når vi besøger andre egne i Danmark og steder i verden, skal vi fortælle de gode historier fra vores område. Vi skal være stolte af os selv, og det vi formår, for derigennem at give andre lyst til at bosætte sig i området. Tendenser! Trendforskeres udmeldinger taler for vort område. Ifølge dem, vil mennesker i fremtiden søge sociale fællesskaber. Vi har i årevis kunnet købe os til materielle statussymboler! Sociale fællesskaber kan ikke købes og vil derfor blive de nye statussymboler! Den ligger lige til højre fod med det rige foreningsliv, vi kan tilbyde på Holmsland. Tendenser i USA peger på, at ITløsninger gør det muligt for folk at bosætte sig uafhængigt af arbejdspladsen, hvilket får dem til at bosætte sig der, hvor de har de bedste muligheder for at dyrke deres fritidsinteresser. Her er vores beliggenhed unik med fjorde og hav til alle sider med de muligheder, de giver for natur- og sportsinteresser. Der vil i fremtiden, ifølge trendforskerne, være søgen efter det ægte og nære. Det forefindes ad libitum på Holmsland, så måske er fremtidsudsigterne for Holmsland, trods dystre prognoser for Ringkøbing-Skjern kommune, ikke så ringe endda (Har du lyst til at læse mere om Ringkøbing-Skjern kommunes bosætningspolitik, så besøg kommunens hjemmeside på www.rksk.dk og klik dig videre til Bosætning og profilering. Du kan også finde mere om den omtalte Flyt mod vest kampagne.) 6 7

(8245 ARC) Returadresse ved uanbringelighed: Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet 8700 Horsens Postbesørget blad Landsbynyt ISSN 0907-4791 Frist for stof til næste Landsbynyt d. 1. November 2008 Landsforeningen Af Landsbysamfund har Sparekassen Østjylland som pengeinstitut reg. nr. 6113 konto nr. 0000677299 Girokonto 0622-10079373 Kontingent og abonnementsbetaling Medlemsforeninger: 525 kr. Småforeninger: 265 kr. Ekstra blade 75 kr. pr. årgang. Firmaer: 525 kr. Enkeltmedlemmer: 200 kr. Abonnementer: 175 kr. Støttebidrag til foreningens arbejde modtages gerne. Nye medlemmer og abonnementer, ændringer og tilkøb af blade Henvendelse Jens Jørgen: jla@lal.dk HUSK at melde adresseændring Til Jens Jørgen Andreasen så snart det sker VIGTIGT Husk at betale kontingent! Landsbynyt elektronisk Alle medlemmer kan få Landsbynyt tilsendt elektronisk. Ikke-medlemmer kan abonnere. 1 års abonnement koster 100 kr. kontakt jla@lal.dk Layout: Ivan Jacobsen, Lydersholm 7473 8637 Tryk: Hobro Lyntryk 9852 4646 BESTYRELSEN I L.A.L. Bildsøvej 165,Næsby strand, 4200 Slagelse Mobil: 20 61 23 11 ole@lal.dk Næstformand Erik Rytoft Jensen Tingvej 30, Mogenstrup 7800 Skive. Mobil: 26 89 92 40 erik@lal.dk Kasserer Jette Hansen Klintrupvej 13, 8641 Sorring Tlf. 86 95 73 27 / mobil 20 11 85 14 jette@lal.dk Sekretær og medlemsregistrant Jens Jørgen Andreasen Søndermarksvej 46, Sejet 8700 Horsens Tlf. 75 68 23 13 / mobil 30 28 23 13 jla@lal.dk Bestyrelse Inger Plauborg Tandsgårdsvej 6, Tandslet, 6470 Sydals Mobil: 23 63 67 36 inger@lal.dk Vibeke Davidsen Skrænten 17, Sevel 7830 Vinderup Mobil: 40 54 45 21 vibeke@lal.dk Kurt Hansen Smidt Holmeåvænget 27, 6682 Hovborg Mobil: 30 91 23 82 kurt@lal.dk 1. suppleant Gunhild Olesen Møller Strædet 38, 7990 Øster Assels, Mors Mobil :23 32 92 10 gunhild.olesen.moller@rn.dk 2. suppleant Jørn Christensen Brordrupvej 39, Kamstrup 4000 Roskilde Tlf. 46 19 13 36 gretheogjorn@gmail.com Daglig kontakt Landdistrikternes hus Jacob Gades allé 5, 6600 Vejen Tlf. 76 340 350 / mobil 20 25 83 89 Hjemmeside: www.lal.dk og www.landsbynettet.dk 8