Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan gøre for at håndtere dine smerter Af Trine Nielsen og Lisbeth Larsen Redigeret af Berlingske Research - September 2012
03 Sådan tackler du kroniske smerter 04 Sådan spreder dine smerter sig 2
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan gøre for at håndtere dine smerter Lær at leve med smerten Som smertepatient lider du af en langvarig tilstand, som du må lære at forholde dig til. Sæt dig mål for at komme videre i livet. Det skal være dig, som styrer smerterne, og ikke smerterne, som styrer dig. Find din smertegrænse Find ud af, hvor din smertegrænse går og tilpas dine aktiviteter til denne. Måske kan du ikke feste i otte timer uden at skulle ligge i sengen i tre dage bagefter, men måske du kan klare tre timer? Og måske behøver du ikke pudse alle husets vinduer den samme dag. Hold dig sund Sørg for at være i så god fysisk form som muligt spis sundt, oprethold gode søvnvaner, sørg for at få den motion, du kan holde til, og dyrk og plej de interesser og venskaber, der gør dig glad. Find den oprindelige smerte Mange har smerter, som man ikke kan finde årsagen til. Smerterne kan skyldes tidligere smerter fra f.eks. en tennisalbue. Hvis man kan finde frem til den oprindelige skade, kan man måske bedre behandle de kroniske smerter. Medicinsk behandling Valg af lægemiddel afgøres af, hvilke smertetyper der er involveret. Kroniske smerter kan opstå som følge af vævsskade, typisk efter beskadigelse af muskler, led, knogler og indre organer, f.eks. leddegigt, slidgigt i hofte- og knæled eller ryg. Her bruges typisk: Smertestillende medicin (Paracetamol), gigtmedicin og svagt eller stærkt virkende morfinpræparater. Kirurgisk behandling Ved et nedslidt led eller diskusprolaps med nerverodstryk kan en operation være nødvendig. Ellers bør man være tilbageholdende med operative indgreb ved kroniske smerter. Fysioterapeutisk behandling Kan genopbygge kroppens muskulatur og genetablere et relevant fysisk aktivitetsniveau f.eks. ved træning i varmtvandsbassin. Psykologisk behandling Samtaler med f.eks. en psykolog kan ofte være nødvendigt, da krop og psyke påvirker hinanden meget. Fysiske symptomer opleves som alvorlige og mere belastende, hvis man også har det psykisk dårligt. Smertecenter 3
For mere komplicerede smertetilstande bør patienten henvises til et tværfagligt smertecenter, hvor læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere arbejder tæt sammen. Selvhjælpsteknikker Konkrete øvelser, træning, afspænding, meditation, akupunktur, varme og kulde kan lindre dine smerter. Find ud af, hvad der virker bedst for dig. Lavere smertetærskel Er du smertepatient er din smertetærskel lavere end andres. Det betyder, at du skal passe endnu bedre på med at få andre skader fra f.eks. fald og tunge løft. Kulde samt stærke og koffeinholdige fødevarer og mælkeprodukter kan desuden forværre dine smerter. Sådan spreder dine smerter sig Ny viden om, hvordan smerter kan sprede sig, skaber nyt håb til behandlingen af kroniske smertepatienter En smerte i knæet kan sprede sig til det andet ben eller din arm. Ny dansk forskning viser, at langvarige smerter kan gøre os mere smertesensitive andre steder i kroppen og give os kroniske smerter. I sidste uge var 7.500 af verdens førende smerte-eksperter samlet i Milano til en konference, hvor de diskuterede og fremlagde den nyeste forskning inden for smerter. Et af de helt store emner på konferencen var den nyeste viden om, hvordan en smerte et sted i kroppen kan sprede sig til andre raske muskler og led og blive til udbredte kroniske smerter. Kilder: Netdoktor og Gigtforeningen 4
Et dansk forskerhold fra Aalborg Universitet var blandt de første i verden til at vise en del af sammenhængen, og nu bakker flere andre studier op om danskernes resultater. Den relativt nye opdagelse er nu så veldokumenteret, at den med stor sandsynlighed kan være med til at forklare, hvorfor hver femte dansker lider af kroniske smerter i muskler og led mange uden at vide hvorfor. Smerte i raske muskler En af forskerne bag opdagelsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Thomas Graven-Nielsen, forklarer: - Hvis man starter med at have ondt i knæet over længere tid, fordi man har slidgigt, så kan smerten sprede sig til raske muskler og led i kroppen. Det kan give udbredte smertetilstande, hvor man har ondt i hele kroppen, og smerterne kan ende med at blive til kroniske smerter, siger han. Forskerne fra Aalborg Universitet har bl.a. fået publiceret deres resultater i det videnskabelige tidsskrift Arthritis Rheum. Ender med kronisk smerte I dag er det meget svært at behandle patienter med udbredte og kroniske smerter. Men at forskerne nu bedre kan forklare mekanismen bag spredningen af smerten, er første skridt i den rigtige retning til at sikre en bedre behandling. Thomas Graven-Nielsen forklarer, at en smertefuld muskel i f.eks. knæet kan give anledning til, at noget af kroppens smertesystem bliver mere følsomt ikke kun i den smertefulde muskel, men også ved nabomusklerne. Personen kan derfor opleve mere ømhed i kroppen generelt, og en smerte på f.eks. armen kan derfor nu opleves kraftigere og måske føles som en reel smerte. De udbredte smerter andre steder i kroppen kan blive ved. Det kan ifølge forskeren forklare, hvorfor så mange debuterer med en lokaliseret smerte, og så ender med at få en mere udbredt og kronisk smertetilstand. Lokalisér smerten Ledende kiropraktor på Rygcenter Syddanmark I Middelfart, Søren O Neill, har også beskæftiget sig med smerteoverfølsomhed. Han har netop stået i spidsen for et otteårigt studie i samarbejde med professor Lars Arendt- Nielsen, der viser, at patienter ikke bliver kronikere, fordi de har en lav smertetærskel. Det er deres kroniske smerter, der gør dem mere smerteoverfølsomme. Undersøgelsen viser også, at når patienterne lider af længerevarende smerter i f.eks. ryggen, så bliver de mere smertefølsomme og kan opleve smerter andre steder i kroppen. Ifølge Søren O Neill kan de kroniske smerter med stor sandsynlighed spores tilbage til en oprindelig skade, som ikke er blevet behandlet. Hvis man kan finde frem til den oprindelige skade, kan man måske bedre behandle de kroniske smerter, forklarer han. - Hvis en patient kommer ind og har ondt i ryggen, nakken og begge hofter, så kan det være vigtigt at finde ud af, hvor 5
smerten startede, for der skal behandles der. Studier har vist, at når man fjerner den oprindelige smerte, så fjerner man også smerte-sensitiviteten andre steder i kroppen, og de andre smerter mindskes eller fjernes helt, siger Søren O Neill. Bedre diagnostisering Ifølge smerte-professor Thomas Graven- Nielsen kan den nye viden også bruges til en bedre diagnosticering og vurdering af smertepatienter og på sigt bedre medicin. I utallige år har man behandlet smerter på samme måde med medicin, som dæmper alt, men som også har mange bivirkninger. Fremover kan det være muligt at bruge medicin, der kun modvirker de mekanismer, der er årsag til smerten. 6