Analyse af Installationsbranchen 214 Oktober 215
2 Installationsanalysen 215
Indholdsfortegnelse 3 Indhold 5 Indledning 6 Elementer i en sund installationsvirksomhed 9 Indtjening 13 Omsætning 14 Overskudsgrad 17 Branchens pengebinding 2 Soliditet 21 Likviditetsgrad 22 Afkast af investeret kapital 24 Faresignaler 26 Analyse af geografiske forskelle 28 Baggrund for analysen 3 Anvendte hoved- og nøgletal 31 Kontaktpersoner Installationsanalysen 215 3
4 Installationsanalysen 215
Indledning 214 har for de danske installationsvirksomheder været et år med vækst og øget indtjening. Tendensen fra 213 har bidt sig fast og er fortsat i 214 for stort set alle virksomhedstørrelser i el- og vvs-branchen, der alle har skabt et bedre afkast til investorerne end sidste år. Geografisk er fremgangen trukket af Region Midtjylland med en fremgang på 4 og Region Hovedstaden med en fremgang på 33%. Meget tyder således på, at de store byggerier i Aarhus og København er med til at løfte det samlede aktivitetsniveau og dermed indtjening for en række virksomheder. Andelen af virksomheder med underskud er faldet til 18% - det laveste niveau i hele analyseperioden. Den forbedrede indtjening for 214 er primært skabt af de helt store virksomhederne i branchen og væksten for de mindre virksomheder har været stagnerende, dog ligger niveauet for de mindre virksomheder fortsat markant over de store virksomheder. Fremgangen hos de større virksomheder kan skyldes bedre styring af forretningen og at entreprisemarkedet efterhånden er normaliseret På trods af branchens fremgang, så ligger afkastet af investeret kapital for de store virksomheder fortsat væsentligt under niveau. Den øvrige branche har fundet et samlet niveau, der giver et dobbelt så højt afkast som det, de store virksomheder med over 1 ansatte præsterer. Dette skyldes bl.a., at 22% af de store virksomheder havde underskud i 214. Det er tankevækkende, at virksomheder med mellem 2 og 1 ansatte alene har en underskudsandel på i 214. Desuden viser analysen også, at el-virksomheder med mellem 5 og 1 ansatte for 2. år i træk er gået tilbage. Mens den samlede el-branche er gået 23% frem de sidste 2 år, er gruppen med 5 og 1 ansatte gået 3 tilbage. De mindste el-virksomheder er udfordret på at have en effektiv drift, og virksomhederne bør overveje, hvordan de positionerer sig i fremtiden Branchens arbejdskapital er i 214 steget med 7% pr. ansat fra 191 t.kr. til 25 t.kr. pr. ansat. En stor del af stigningen kan primært henføres til det højere aktivitetsniveau pr. medarbejder i 214 end i 213. Branchens 25% bedste virksomheder har i 214 haft en indtjening, der er 6 gange bedre end den øvrige branche. Der er altså fortsat stor forskel mellem de bedste og de øvrige. Analysen viser, at forskellen primært skyldes, at de bedste virksomheder får flere omsætningskroner pr. lønkrone end de andre, samt at de har en lavere penge binding i varelager og igangværende arbejder. God læselyst Bo Odgaard Installationsanalysen 215 5
Elementer i en sund installationsvirksomhed Best practice I årets analyse indgår en sammenholdelse af de 25% bedste virksomheder og branchen i øvrigt under de enkelte områder i analysen. Overordnet kan vi konstatere, at de 25% bedste virksomheder i branchen: har et primært resultat pr. ansat, som er 6 gange så stort som resten af branchen har et gennemsnitligt afkast af investeret kapital på 51% mod 8% for de øvrige har en arbejdskapital, der er 19% lavere end i de øvrige virksomheder - primært som følge af lavere pengebinding i varelager og igangværende arbejder. anvender en mindre del af omsætningen på personale omkostninger end den øvrige del af branchen. Ud fra regnskabstallene ser det ud som om, de 25% bedste virksomheder drives med en tæt styring af såvel indtjeningen i resultatopgørelsen som pengebindingen i balancen. 6 Installationsanalysen 215
Anbefalinger På baggrund af Deloittes erfaringer fra revision og rådgivning af installationsvirksomheder, kan indtjening og værdiskabelse forbedres ved følgende tiltag: Opnå indsigt i, hvilke aktiviteter der skaber værdi for kunden, for derved at øge fokus på disse aktiviteter Udarbejd løbende rapportering, som kan give indsigt i virksomhedens sammensætning af kundetyper, opgavetyper mv., herunder de enkelte typers betydning for indtjeningen Udnyt virksomhedens spidskompetencer og fokusér på udvalgte områder, for dermed at forøge effektiviteten og den oplevede værdi hos kunderne. Det er vores erfaring, at dette øger de konkurrencemæssige fordele i forhold til konkurrenterne Differentier salgspriser afhængig af opgavernes kompleksitet og krav til kompetencer Fasthold effektiviteten med god projektstyring. Ikke-fakturerbare timer er i mange virksomheder den største faste omkostning Fokuser på indtjening pr. time/medarbejder, da de enkelte virksomheders faste omkostninger over tid afhænger af antallet af medarbejdere Fakturer, så snart arbejdet er udført, sørg for at have velfungerende rykkerprocedurer og vurder løbende krediteksponering mod enkeltkunder, for der derved at mindske pengebindingen Fokuser på ordrebeholdningen og det forventede fremtidige aktivitetsniveau på kort og lang sigt, således at kapaciteten tilpasses, så snart der er behov herfor. Installationsanalysen 215 7
8 Installationsanalysen 215
Indtjening Den samlede branche fortsætter sin fremgang fra de senere år. Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Virksomheder med 5-4 ansatte Virksomheder med 4< ansatte Virksomheder med 5-4 ansatte Virksomheder med 4< ansatte Primært resultat, branchen Primært resultat, branchen Andel af virksomheder med underskud 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Gennemsnit Udviklingen i branchens indtjening er i denne regnskabsanalyse beregnet med udgangspunkt i virksomhedernes primære resultat før finansielle poster. Med denne metode korrigeres der for den givne kapitalstruktur i de enkelte virksomheder. Ved at anvende primært resultat kan den nystartede virksomhed således sammenlignes med den velkonsoliderede virksomhed. Nøgletallene vil dog være påvirket af, i hvor høj grad bygninger og biler lejes eller ejes. Det er igen i år de større virksomheder med mere end 4 ansatte, som oplever den største udvikling. Disse selskabers gennemsnitlige indtjening før renter er tredoblet siden perioden 21-212. De mindre virksomheder har vendt deres faldende indtjening og er igen på niveau med forrige års primære resultat pr. ansat på 53 t.kr. pr. ansat. På trods af den positive udvikling for de større virksomheder ligger de fortsat på et væsentligt lavere niveau med en indtjening på kun 32 t.kr. pr. ansat, hvorfor de mindre virksomheder i gennemsnit tjener 21 t.kr. mere pr. ansat. Udviklingen er vendt til det positive for andelen af virksomheder med underskud, som er tilbage på 18%, svarende til niveauet fra 212. Den eneste gruppe, der oplever en stigning i andelen af virksomheder med underskud, er de helt store virksomheder med mere end 1 ansatte. Sidste år faldt andelen af virksomheder med underskud for denne gruppe fra 41% til 21%, men ligger igen i år over gennemsnittet for branchen med en andel på 22%. Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 16 14 12 1 8 6 4 2 Top 25% af branchen Øvrige Installationsanalysen 215 9
Andel af virksomheder med underskud 45% Andel af virksomheder med underskud 4 45% 35% 4 3 35% 25% 3 2 25% 15% 2 15% 5% 5% 21 211 Virksomheder med 5-1 ansatte 212 213 214 Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 5-1 21-4 ansatte Virksomheder med 11-2 41-1 ansatte Virksomheder med > 21-4 1 ansatte Gennemsnit Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 16 Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 14 16 16 12 14 14 1 12 12 1 1 8 6 8 8 4 6 6 2 4 4 2 2 21 Top 25% af branchen 211 212 Øvrige 213 214 Top 25% af branchen Top 25% af branchen Øvrige Øvrige Primært resultat pr. ansat - De 25 % bedste og dårligste virksomheder samt de øvrige 175 Primært resultat pr. ansat - De 25 % bedste og dårligste virksomheder samt de øvrige 15 175 125 15 1 125 1 75 5 75 25 5 25-25 -5-25 -75-5 -75 Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med 5-1 ansatte 11-2 ansatte 21-4 ansatte 41-1 ansatte >1 ansatte Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med 5-1 ansatte 11-2 ansatte Top 25 % af virksomhederne Øvrige 21-4 ansatte 41-1 ansatte 25 % dårligste af virksomhederne >1 ansatte Gennemsnit Top 25 % af virksomhederne Øvrige 25 % dårligste af virksomhederne Gennemsnit Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 45 Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 4 45 35 4 3 35 25 3 2 25 15 2 1 15 1 5 5 21 211 Primært resultat, el 212 213 Primært resultat, vvs 214 Primært resultat, el Primært resultat, vvs De 25% bedste i branchen klarer sig fortsat markant bedre end den resterende del. Indtjening for de bedste 25% bedste er mere end 6 gange højere med et niveau på 149 t.kr. pr. ansat. Der har været fremgang i begge grupper. Spredningen mellem de bedste virksomheder og de dårligste er stadig meget markant blandt de mindre virksomheder med under 1 ansatte. Som det er vist tidligere i analysen, så er det de mindre virksomheder, der ligger i spidsen af branchen med det højeste resultat pr. ansat. Grafen i midten gør det også tydeligt, at det er de helt små virksomheder, som klarer sig aller dårligst. Det er således blandt de små virksomheder, at der fi ndes den største spredning blandt virksomhederne. De 25% bedste af de store virksomheder med over 1 ansatte har kun et marginalt bedre resultat end gennemsnittet for de mindre virksomheder. Om end det primære resultat pr. ansat for både vvs-og el-branchen har fulgt hinanden gennem de seneste fem år, så har elbranchen de seneste 4 år haft et mere stabilt og højere resultat end vvs-branchen. Men som grafen nederst viser, så har vvs haft en kraftigere vækst på 29% i 214, der nu har sikret dem et bedre resultat pr. ansat end el-branchen, der generelt har haft en lavere vækst i stil med det foregående år på. Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) Primært 7 resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) 6 7 5 6 4 5 1 3 4 Installationsanalysen 215 2 3
Hvis vi bryder væksten i det primære resultat pr. ansat for vvs-branchen yderligere ned, ses det, at fremgangen primært drives af de større virksomheder med mere end 2 ansatte. Virksomhederne med mere end 2 ansatte har tæt på fordoblet deres primære resultat pr. ansat med en gennemsnitlig vækst på 87%. Virksomheder med over 4 ansatte ligger fortsat væsentligt under niveauet for de mindre virksomheder. El-branchen har som illustreret tidligere ikke oplevet en ligeså kraftig fremgang i indtjeningen som vvs-virksomhederne. Men går man dybere ned i tallene i grafen i midten, kan man alligevel spore, hvor fremgangen stammer fra. Ligesom for vvs-branchen er det de større virksomheder, der driver fremgangen. Forskellen er dog, at det kun er de helt store virksomheder med over 1 ansatte, der har en markant fremgang. De helt små virksomheder med 5-1 ansatte bidrager negativt til væksten med en negativ udvikling på 18%. Niveauet er dog fortsat over gennemsnittet og over niveauet for de store virksomheder, men det er 2. år i træk med en negativ udvikling for denne gruppe. Sidste år var andelen af virksomheder med underskud stigende efter fl ere år med en faldende andel. Det har vist sig, at dette blot var en tendens sidste år, som i år igen er vendt til en faldende andel. Det er nu gennemsnitligt under 2 af virksomhederne i branchen, der har underskud. Dog er det fortsat omkring 5 af virksomhederne, som har haft underskud i ét af de tre foregående år. Grafen nederst viser også, at trods den høje vækst i primært resultat pr. ansat for de store virksomheder så skyldes det lave niveau, at de har den største andel af virksomheder med underskud. Det kan give en indikation af, at de store virksomheder generelt ikke er dårlige til at tjene penge, men at der er fl ere større virksomheder med underskud, som holder det generelle indtjeningsniveau under virksomheder med mellem 1 og 1 ansatte. -75 Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder med Virksomheder 5-1 ansatte med Virksomheder 11-2 ansatte med Virksomheder 21-4 ansatte med Virksomheder 41-1 ansatte med Virksomheder >1 ansatte med 5-1 ansatte 11-2 ansatte 21-4 ansatte 41-1 ansatte >1 ansatte Top 25 % af virksomhederne Øvrige 25 % dårligste af virksomhederne Gennemsnit Top 25 % af virksomhederne Øvrige 25 % dårligste af virksomhederne Gennemsnit Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Primært resultat pr. ansat (t.kr.) 45 45 4 4 35 35 3 3 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 Primært resultat, el Primært resultat, vvs Primært resultat, el Primært resultat, vvs Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) 7 Primært resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) Primært 6 resultat pr. ansat for vvs (t.kr.) 7 5 7 6 4 6 5 3 5 4 2 4 3 1 3 2 2-1 1 1-2 -1-1 21 Virksomheder 211 med 1-4 ansatte 212 Virksomheder 213 med 5-1 ansatte214-2 -2 Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 1-4 41-1 ansatte ansatte Virksomheder med 5-1 >1 ansatte Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder Primært resultat, med vvs11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med >1 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med >1 ansatte Primært resultat, vvs Primært resultat, vvs Primært resultat pr. ansat for el (t.kr.) Primært resultat pr. ansat for el (t.kr.) 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 1-4 11-2 ansatte ansatte Virksomheder med 5-1 21-4 ansatte ansatte Virksomheder med 11-2 41-1 ansatte ansatte Virksomheder med 21-4 > 1 ansatte Virksomheder Primært resultat, med el 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Primært resultat, el Andel af virksomheder med underskud Andel af virksomheder med underskud 45% 4 45% 35% 4 3 35% 25% 3 2 25% 15% 2 15% 5% 5% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit Omsætning pr. ansat (t.kr.) Omsætning pr. ansat (t.kr.) 1.2 1.2 1.1 1.1 Installationsanalysen 215 11
12 Installationsanalysen 215
6 5 4 3 Omsætning 2 1 Virksomheder med 1-4 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Primært resultat, el Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Andel af virksomheder med underskud 45% 4 35% 3 25% 2 15% Omsætningen fortsætter sin fremgang for branchen 5% generelt. Går man dybere i tallene, ses det, at 21 væksten 211 primært er 212båret af 213 vvs-branchen. 214 El-branchen Virksomheder har med faktisk 5-1 ansatte oplevet Virksomheder en negativ med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte udvikling. Virksomheder med > 1 ansatte Omsætning pr. ansat (t.kr.) Omsætning pr. ansat (t.kr.) 1.2 1.2 1.1 1.1 1. 1. 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 Omsætning pr. ansat (t.kr.) 1.2 1.15 1.1 1.5 1. 95 9 85 8 Overskudsgrad 6% 5% 4% 3% 2% 1% -1% Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med 1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Gennemsnit Gennemsnit Top 25% af branchen Øvrige Omsætning pr. ansat fortæller noget om branchens effektivitet og produktivitet. Analysens nøgletal for omsætning er beregnet med udgangspunkt i færre virksomheder end de andre nøgletal i denne analyse, som følge af at ikke alle virksomheder oplyser omsætningen i årsrapporten. Fremgangen skabes især af virksomheder i vvs-branchen med 5-4 ansatte, der sidste år havde den samlede branches laveste omsætning. Den er nu på niveau med den resterende branche og har en højere omsætning end el-virksomhederne med 5-4 ansatte, som har oplevet tilbagegang og nu alene ligger væsentligt under niveau. Det fremgår ikke af graferne, men de 25% bedste virksomheder i branchen har skabt en omsætningsvækst på hele 23%, mens gennemsnittet er på 3%. Det ses også af den øverste graf, at omsætningen pr. ansat for vvs-virksomhederne har været større end hos el-virksomheder i hele analyseperioden, hvilket blandt andet skyldes, at vvs-virksomheder ofte har en højere materialeandel i deres projekter/entrepriser og opgaver. De store virksomheder har ligeledes en højere omsætning pr. ansat, fordi de ofte har en højere andel af større entreprisekontrakter med en større mængde af materialer i deres opgaveportefølje. De mindre virksomheder har derimod forholdsvis flere serviceopgaver. Serviceopgaverne har alt andet lige en mindre materialeandel end entreprisekontrakter, hvorfor de mindre virksomheder følgelig også har en mindre omsætning pr. ansat. Gennem det seneste år er der sket en markant udvikling i omsætningen for de 25% bedste. De har nu en højere omsætning end de øvrige virksomheder. Dette er i stor kontrast til trenden de seneste 5 år, hvor de 25% generelt har haft en lavere omsætning end de øvrige virksomheder. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de 25% bedste virksomheder har øget deres omsætning markant. Det skyldes i stedet sammensætningen af gruppen de 25% bedste målt på afkast. Det er kun ca. 3 af virksomhederne i denne gruppe, som har været blandt de 25% bedste tidligere gennem de seneste tre år. En medvirken til udviklingen kan være, at de bedste virksomheder igen har en højere andel af entreprisesager mod flere servicesager i perioden 21-212. Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Gennemsnit Installationsanalysen 215 13
Overskudsgrad Den gennemsnitlige overskudgrad i branchen er steget marginalt gennem det seneste år til en overskudsgrad på 3,9%. Branchen som helhed tjente således 3,9 øre før renter og skat for hver omsætningskrone, mens de 96,1 øre blev anvendt til vareforbrug, løn, faste omkostninger mv. Overskudsgrad 6% 5% 4% 3% 2% 1% -1% Overskudsgraden i virksomhederne udtrykker indtjeningsevnen pr. omsætningskrone. Altså hvor meget, der er til fordeling mellem virksomhedens ejer og långivere, beregnet som resultatet af primær drift før renter og skat i procent af omsætningen. Den generelle overskudsgrad for branchen er steget, men med endnu større spredning end tidligere. Der er altså stor forskel på overskudgraden blandt de forskellige virksomhedsstørrelser. Den gennemsnitlige overskudsgrad for branchen ligger fortsat meget lavt i forhold til niveauet fra før krisen. I 27 og 28 havde branchen således en gennemsnitlig overskudsgradens i niveauet 5,5%. Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Gennemsnit 14 Installationsanalysen 215
7 6 5 Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Gennemsnit Omsætning pr. ansat (t.kr.) 1.2 1.15 1.1 1.5 1. 95 9 85 8 Top 25% af branchen Øvrige Overskudsgrad 6% 5% 4% 3% 2% 1% -1% Virksomheder med 5-4 ansatte, el Virksomheder med 5-4 ansatte, vvs Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte, el Virksomheder med 41-1 ansatte, vvs Gennemsnit De bedste 25% af virksomhederne i branchen har en overskudsgrad på 8% mod blot 2% hos de øvrige virksomheder i branchen. Dette betyder, at for hver 1 kr., der omsættes for i en af branchens 25% bedste virksomheder, er der 8 kr. tilbage til renter og resultat, mens kun 2 kr. er tilbage til renter og resultat i de øvrige virksomheder. Personaleomkostningerne udgør den væsentligste forskel i det primære resultat mellem de 25% bedste virksomheder i branchen og de øvrige. Endvidere udgør materialeforbruget en større post hos de 25% bedste virksomheder i branchen, mens de bedste også formår at spare på de øvrige omkostninger. For de 25% bedste virksomheder i branchen er forholdet mellem vareforbrug og løn 47/36, mens forholdet er 41/43 for de øvrige virksomheder. Dette indikerer, at de bedst virksomheder løbende formår at tilpasse deres bemanding til deres aktivitetsniveau. Overskudsgrad Overskudsgrad 9% 8% 9% 7% 8% 6% 7% 5% 6% 4% 5% 3% 4% 2% 3% 1% 2% 1% Top 25% af branchen Øvrige Anvendelse af omsætning 1 9 8 7 6 5 4 3 2 47% Top 25% af branchen Øvrige 8% 2% 35% 43% Top 25 % af branchen 41% Øvrige Vareforbrug Andre eksterne omkostninger, afskrivninger mv. Personaleomkostninger Primært resultat Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr.pr. ansat) 225 25 185 165 Installationsanalysen 215 15
16 Installationsanalysen 215
Overskudsgrad 9% 8% 7% Branchens pengebinding 6% 5% 4% 3% 2% 1% Top 25% af branchen Øvrige Anvendelse af omsætning 1 9 8 7 8% 2% Arbejdskapitalen 6 35% er for første gang 43% siden 211 5 steget 4 og ligger nu på 25 t.kr. pr. ansat mod 3 175 t.kr. 47% sidste år. Den stigende aktivitet i 2 41% branchen ses ligeledes på de stigende debitorer og igangværende Top 25 % af branchen arbejder, som er de Øvrige primære elementer, Vareforbrug som har drevet arbejdskapitalen Personaleomkostninger op. Andre eksterne omkostninger, afskrivninger mv. Primært resultat Arbejdskapital for branchen (målt t.kr.pr. ansat) Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr.pr. ansat) 225 225 25 25 185 185 165 165 145 145 125 125 15 15 85 85 65 65 45 45 25 25 Debitorer pr. ansat Varelager pr. ansat Debitorer pr. ansat Varelager pr. ansat Kreditorer pr. ansat Arbejdskapital netto Kreditorer pr. ansat Arbejdskapital netto Debitorer pr. ansat (t.kr.) 24 22 2 18 16 14 12 1 Virksomhedernes pengebinding kan illustreres ved deres arbejdskapital, som er den del af virksomhedens aktiver, der påvirkes af den daglige drift. Arbejdskapitalen udtrykker den investering, der er i debitorer, igangværende arbejder for fremmed regning og varelagre, fratrukket rentefri kredit hos virksomhedernes leverandører. De stigende igangværende arbejder kan ud over den stigende aktivitet også skyldes en større andel af entreprisekontrakter, som er den tendens, der formentlig bidrager til den højere omsætning pr. ansat for de 25% bedste i branchen. Dette bakkes også op af, at der generelt er bundet mindre kapital i varebeholdning i forhold til tidligere år. Udviklingen i debitorerne pr. ansat kan skyldes, at aktivitetsniveauet er ændret, og dermed også mængden af tilgodehavender hos kunderne, men kan også tilskrives ændringer i virksomhedernes faktureringsmønster eller evne og vilje til at opkræve deres tilgodehavender. Store udeståender hos debitorer er en væsentlig risiko, som installationsvirksomhederne bør fokusere på at minimere. Vi anbefaler derfor, at der i virksomhederne er konstant fokus på hurtig fakturering, samt at virksomhedernes betalingsbetingelser over for kunderne så vidt muligt afspejler virksomhedens betalingsbetingelser hos leverandørerne. Der har dog været en udvikling, hvor installatørerne oplever, at mange store virksomheder forsøger at diktere lange betalingsbetingelser, som vanskeliggør en reduktion af pengebindingen i debitorer. Gennem hele analyseperioden har der været en klar tendens til, at de største virksomheder har fl ere debitorer pr. ansat end de mindre virksomheder, hvilket skyldes, at de ofte har en højere andel af større entreprisekontrakter. Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Gennemsnit Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr. pr. ansat) 25 2 15 1 5 Installationsanalysen 215 17
Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr. pr. ansat) 25 Nedenstående graf viser sammensætningen af arbejdskapitalen for de 25% bedste og for de øvrige. Branchens 25% bedste er illustreret ved de optrukne linjer, mens de øvrige er vist ved stiplede linjer. 2 15 1 5 Top 25 % - Varelager pr. ansat Top 25 % - Kreditorer pr. ansat Top 25 % - Arbejdskapital netto Top 25 % - Igangværende arbejder pr. ansat Øvrige Top 25 % - Debitorer pr. ansat De 25% bedste i branchen har en arbejdskapital på 17 t.kr. pr. ansat mod 29 t.kr. pr. ansat for de øvrige virksomheder. Der er således bundet 39 t.kr. mindre i virksomhedens drift pr. ansat hos de bedste 25% af virksomhederne i branchen. Den lavere arbejdskapital skyldes, at pengebindingen i varelagre og igangværende arbejder er markant lavere hos de bedste virksomheder i branchen, mens debitorer og kreditorer er på niveau med de øvrige virksomheder. Dette indikerer således, at de bedste i branchen har styr på faktureringer og har ikke bundet unødvendige ressourcer i varelager i form af håndtering og fi nansiering heraf. 18 Installationsanalysen 215
Installationsanalysen 215 19
Soliditet Den gennemsnitlige soliditetsgrad for 214 er på niveau med sidste år og udgør 32%. Soliditetsgrad 36% Nøgletallet soliditetsgraden er udtryk for egenkapitalen i forhold til balancesummen og viser dermed, hvor solide virksomhederne er. Nedenfor fremgår dels den gennemsnitlige soliditetsgrad og dels soliditetsgraden for de enkelte grupper. 34% 32% 3 28% 26% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit De mindre virksomheder har skabt en endnu bedre soliditetsgrad og ligger alle over gennemsnittet. Det er de større virksomheder med over 4 ansatte, som efter et år med et fald på mere end 1%-point har en soliditetsgrad på ca. 3. På trods af en større spredning mellem virksomhederne med en henholdsvis høj og lav soliditetsgrad, er spredningen kun på ca. 5% point. Såfremt virksomhederne ønsker at få stillet kredit til rådighed fra et pengeinstitut, er soliditetsgraden et af de væsentlige parametre i kreditvurderingen. Finanstilsynets holdning er, at en soliditetsgrad på over 2, i sammenhæng med en række øvrige faktorer, vil kunne klassifi cere en virksomhed som en utvivlsom god debitor 1. Branchens forholdsvis konstante gennemsnitlige soliditetsgrad på omkring 32% indikerer derfor, at branchen er fornuftigt kapitaliseret. Dette understreges ligeledes af, at branchen også har været tilstrækkeligt kapitaliseret til at bibeholde den fornuftige soliditet gennem de magre år i 29-211. 1 Jf. Finanstilsynets notat Defi nition af kunder med karakteren 3 og 2a af 3. september 212. 2 Installationsanalysen 215
Arbejdskapital for branchen (målt i t.kr. pr. ansat) 25 Likviditetsgrad 2 15 1 5 Top 25 % - Varelager pr. ansat Top 25 % - Kreditorer pr. ansat Top 25 % - Arbejdskapital netto Top 25 % - Igangværende arbejder pr. ansat Øvrige Top 25 % - Debitorer pr. ansat Soliditetsgrad Som det fremgår af grafen nedenfor, har 16% af 36% virksomhederne i branchen en likviditetsgrad på 34% under 1. Disse virksomheder har således højere 32% kortfristede gældsforpligtelser end aktiver, som 3 umiddelbart kan omsættes (tilgodehavender, 28% varelager mv.). Disse virksomheder bør have 26% stor fokus på likviditet og mulighederne for at forbedre forholdet Virksomheder med 5-1 mellem ansatte kortfristede Virksomheder med 11-2 aktiver ansatte og Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte forpligtelser. Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit Likviditetsgrad Likviditetsgrad 1,4 1,4 4 4 1,35 1,35 35% 35% 1,3 1,3 3 3 1,25 1,25 25% 25% 1,2 1,2 2 2 1,15 1,15 15% 15% 1,1 1,1 1,5 1,5 5% 5% 1, 1, Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 Andel af virksomheder med likviditetsgrad under Gennemsnitlig likviditetsgrad Gennemsnitlig likviditetsgrad Virksomhedernes evne til at kunne modstå uventede forhold kan ligeledes udtrykkes med nøgletallet likviditetsgraden, som er forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser. Andelen af virksomheder med en likviditetsgrad under 1 er i branchen som gennemsnit på niveau med i 213. Andelen med en likviditetsgrad under 1 er faldet markant i gruppen af virksomheder med over 1 ansatte fra 32% i 212 til 4% i 214. Generelt er der i år færre virksomheder med en likviditetsgrad på under 1, og det er kun gruppen med 41-1 ansatte, som oplever en øget andel af virksomheder med en likviditetsgrad på under 1, til gengæld har de oplevet en stigning på næsten 1. Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 35% 3 25% 2 15% 5% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital 15% 13% 7 6 Installationsanalysen 215 21
1,2 2 1,15 15% 1,1 1,5 5% 1, Afkast af investeret kapital Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 Gennemsnitlig likviditetsgrad Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 35% 3 25% 2 15% 5% Den investerede kapital pr. ansat har været stort set uændret i forhold til sidste år og på Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte henholdsvis Virksomheder 317 med t.kr. 21-4 og ansatte348 Virksomheder t.kr. pr. med ansat 41-1 ansatte for el- Virksomheder med > 1 ansatte Gennemsnit og vvs-branchen. Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital 15% 15% 13% 13% 8% 8% 5% 5% 3% 3% Afkast af investeret kapital 2 18% 16% 8% 6% 4% 2% Investeret kapital pr. ansat, el Investeret kapital pr. ansat, el Afkast af investeret kapital, el Afkast af investeret kapital, el Investeret kapital pr. ansat, vvs Investeret kapital pr. ansat, vvs Afkast af investeret kapital, vvs Afkast af investeret kapital, vvs Afkast af investeret kapital 1 9 8 7 6 5 4 3 2 34% 9% 43% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte 41% 48% 11% 33% 29% Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte 41% 45% 11% 13% 35% 31% 22 Installationsanalysen 215 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Et andet nøgletal er virksomhedernes afkast i forhold til den faktisk investerede kapital i virksomhederne. Ved at sammenholde afkastet med den samlede investerede kapital tages der højde for forskelle i finansieringsstrukturen, herunder forskelle i soliditetsgrader. Det er således muligt at sammenligne gældstunge og egenkapitaltunge virksomheder. Den investerede kapital er opgjort som balancesum eksklusive likvide midler fratrukket rentefrie kreditter som leverandørgæld og hensatte forpligtelser. Afkastet er i analysen opgjort som resultat før renter plus eventuelle positive finansielle poster. Dette gøres ud fra en forudsætning om, at de positive finansielle poster blandt andet består af resultat fra tilknyttede virksomheder, som indgår i balancesummen. Afkastet af den investerede kapital er for vvs-branchen steget 2%-point, mens el-branchen kun har kunnet skabe en vækst på 1%-point. Den investerede kapital har i hele analyseperioden været størst i el-virksomhederne. Så selvom vvs-virksomhederne tjener mest pr. ansat (ca. 3% bedre), er afkastet af den investerede kapital bedst for el-virksomhederne, da el-virksomhederne i gennemsnit har bundet 9% mindre i kapital end vvs-virksomhederne. Ovenstående afkast har vi i den efterfølgende graf opdelt i forhold til virksomhedsstørrelse. Afkastet af den investerede kapital har været stabilt gennem de seneste år for de mindre virksomheder. Det er fortsat de større virksomheder med mere end 4 ansatte, som har udfordringer med at skabe det fornødne afkast. Dog har de større virksomheder oplevet en langt større vækst end de mindre virksomheder, og virksomheder med 4-1 ansatte er nu på niveau med de mindre virksomheder i branchen. De helt store virksomheder med mere end 1 ansatte er trods en fremgang på næsten 8 fortsat på et langt lavere niveau end den resterende del af branchen med et afkast på 9%.
Investeret kapital pr. ansat, el Investeret kapital pr. ansat, el Afkast af investeret kapital, el Afkast af investeret kapital, el Investeret kapital pr. ansat, vvs Investeret kapital pr. ansat, vvs Afkast af investeret kapital, vvs Afkast af investeret kapital, vvs Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital 2 2 18% 18% 16% 16% 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte Virksomheder med 1 ansatte Virksomhederne med mellem 11 og 2 ansatte har i hele analyseperioden realiseret det største afkast af den investerede kapital. Som udgangspunkt bør virksomheder som minimum realisere et afkast på den investerede kapital på 8-, da der både skal ske betaling for, hvad investeringen alternativt kunne indbringe andetsteds, og for den risiko, man som virksomhedsejer påtager sig. Set i det lys vil et afkast på den investerede kapital på under 5% være et utilfredsstillende resultat. Den øverste graf viser en glædelig fremgang i branchen, hvor der er færre virksomheder, der genererer et utilfredsstillende afkast, samtidig med at der tilsvarende er en større andel af virksomhederne (45%), som skaber et afkast på over 15%. Andelen af virksomhederne, der skaber et afkast på mellem 5 og 15%, er stort set uændret. Dykker vi yderligere ned i analysen af det genererede afkast i branchen, ses det, at det er de helt små samt de helt store virksomheder, som har den største andel af virksomheder, som skaber et afkast på under 5%. Ligeledes er det den del af branchen med mellem 2 og 1 ansatte, hvor over halvdelen af virksomhederne har præsteret et afkast på over 15%. Nøgletallet afkast af investeret kapital viser også store forskelle i installationsbranchen. De 25% bedst præsterende virksomheder målt på afkast af investeret kapital genererer et afkast, der er mere end 6 gange højere end de resterende 75% af branchen. Det høje afkast af den investerede kapital for de 25% bedste i branchen betyder, at disse virksomheder næsten kan fordoble deres investerede kapital på 2 år. I gruppen af øvrige virksomheder kan afkastet stort set alene dække fi nansieringsudgifterne. Afkast af investeret kapital 1 Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital 1 9 1 8 34% 9 41% 41% 9 48% 45% 7 8 34% 8 34% 41% 41% 6 9% 41% 48% 41% 45% 48% 45% 7 7 11% 5 6 9% 6 9% 11% 4 13% 11% 5 11% 5 11% 3 4 11% 13% 4 13% 2 43% 3 3 33% 29% 35% 31% 2 43% 2 43% 33% 33% 29% 35% 29% 35% 31% 31% 21 < 5% 211 5-212 1-15% 213> 15% 214 < 5% 5% 5-5- 1-15% 1-15% > 15% 15% Afkast af investeret kapital 214 (213) Afkast af investeret kapital 214 (213) Virksomheder med 5-1 ansatte 31% 13% 47% Virksomheder med 5-1 ansatte (35%) 31% (13%) 13% (9%) (43%) 47% (35%) (13%) (9%) (43%) Virksomheder med 11-2 ansatte 24% 17% 11% 48% Virksomheder med 11-2 ansatte (26%) 24% (17%) 17% () 11% (43%) 48% (26%) (17%) () (43%) Virksomheder med 21-4 ansatte 16% 18% 52% Virksomheder med 21-4 ansatte (27%) 16% (11%) 18% () (5) 52% (27%) (11%) () (5) Virksomheder med 41-1 ansatte 21% 13% 53% Virksomheder med 41-1 ansatte (2) 21% (21%) 13% (11%) (48%) 53% (2) (21%) (11%) (48%) Virksomheder med > 1 ansatte 3 13% 13% 43% Virksomheder med 1 ansatte (42%) 3 13% (5%) (32%) 13% (21%) 43% (42%) (5%) (32%) (21%) 2 2 3 3 4 4 5 5 6 6 7 7 8 8 9 1 9 1 < 5% 5% 5-5- 1-15% 1-15% > 15% 15% Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 Top 25% af virksomhederne Top 25% af virksomhederne Øvrige Øvrige Afkast af investeret kapital Afkast af investeret kapital Højere end Lavere end Højere end Lavere end Installationsanalysen 215 23
Faresignaler En sammenlignende analyse af nøgletallene soliditet og afkast af investeret kapital viser fi re grupper af virksomheder. I afsnittet Afkast af investeret kapital blev det konstateret, at 44% af virksomhederne har et afkast på under. Endvidere fremgår det, at 23% af virksomhederne har en soliditetsgrad på under 15%. Vi har nedenfor sammenholdt virksomhedernes indtjening med deres soliditetsgrad. Afkast af investeret kapital Højere end Lavere end Højere end 15% 48% (45%) 31% (32%) Soliditet Lavere end 15% 8% (7%) 13% (16%) En gruppe har en soliditet højere end 15% og et afkast over. Disse virksomheders regnskaber er sunde. To andre grupper har enten en soliditet under 15%, men samtidig et afkast over eller en soliditet over 15%, men samtidig et afkast under. Disse virksomheder bør have en række opmærksomhedspunkter. Den sidste gruppe har både en soliditet under 15% og samtidig et afkast under. Disse virksomheder kan beskrives som stærkt opmærksomhedskrævende eller decideret faretruende. Analysen viser, at 13% af installationsvirksomhederne i 214 realiserede et ikke-tilfredsstillende afkast samtidig med, at de har en stor gældsandel. Af matrixen ovenfor ses endvidere, at 48% ikke har problemer med hverken indtjeningen eller størrelsen af egenkapitalen. I 213 havde 45% både en tilfredsstillende indtjening og soliditet andelen er således steget med 3%-point, hvilket primært kan tilskrives branchens stigende afkast, samt større spredning af branchens resultater. 24 Installationsanalysen 215
Installationsanalysen 215 25
Højere end 15% 48% (45%) 31% (32%) Soliditet Analyse af geografi ske forskelle Lavere end 15% 8% (7%) 13% (16%) Fordeling af resultater på regioner (5-1 ansatte) t.kr. 1 8 6 I 4214 er det Region Midtjylland, som realiserer både det højeste afkast pr. ansat samt det 2 højeste primære resultat pr. ansat. Med et Region Region Region Region Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland primært resultat på 71 t.kr samt et afkast af den investerede kapital på 18% pr. Branchens ansat. gennemsnit 8 7 6 5 4 3 2 1 Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Afkast af investeret kapital (%) Primært resultat pr. ansat (t.kr.), fordelt på regioner Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 2 18% 16% 8% 6% 4% 2% For at reducere den statistiske usikkerhed er virksomheder med mere end 1 ansatte udeladt af analysen, da mange af disse virksomheder bl.a. opererer i større områder og dermed ville skævvride analysen, og da der i nogle områder kun er få store virksomheder. Den første graf viser, at Region Midtjylland i 214 realiserede det højeste primære resultat pr. ansat på 71 t.kr. Installationsvirksomhederne i Region Nordjylland realiserer det laveste primære resultat pr. ansat, efter at deres resultat er faldet fra 57 t.kr. pr. ansat i 213 til 42 t.kr. pr. ansat i 214. Den nederste graf viser udviklingen i det primære resultat pr. ansat samt afkast af den investerede kapital i virksomhederne henholdsvis øst og vest for Storebælt. Øst har i år haft en større fremgang end vest, men der er fortsat et niveauforskel på 12 t.kr. pr. ansat den er dog væsentligt mindre end sidste år. Der er fortsat et stykke, indtil øst indhenter vest, der er båret af et højt afkast af den investerede kapital samt primært resultat i Region Midtjylland. Fordeling af resultater på regioner (5-1 ansatte) Primært t.kr. resultat pr. ansat (t.kr.) og afkast af investeret kapital, fordelt på landsdele (%) 1 6 5 8 4 6 3 4 2 2 1 Region Region Region Region Region Nordjylland 21 Midtjylland 211 Syddanmark 212 Hovedstaden 213 Sjælland 214 Primært resultat pr. ansat (t.kr.) Vest for storebælt Afkast af investeret kapital (%) afkast, Vest for storebælt Branchens gennemsnit Øst for storebælt Afkast, Øst for storebælt 2 18% 16% 8% 8% 6% 4% 6% 2% 4% 2% Antal virksomheder fordelt på størrelser 5% 2% 26 Installationsanalysen 215 27% 54% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte
Af grafen fremgår endvidere, at virksomhederne vest for Storebælt gennem hele analyseperioden har realiseret et højere primært resultat pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt. Primært resultat pr. ansat (t.kr.) og afkast af investeret kapital, fordelt på landsdele (%) 6 5 4 3 2 1 18% 16% 8% 6% 4% 2% Vest for storebælt afkast, Vest for storebælt Øst for storebælt Afkast, Øst for storebælt Installationsanalysen 215 27
5 4 3 Baggrund 2 for analysen 1 16% 8% 6% 4% 2% Vest for storebælt afkast, Vest for storebælt Øst for storebælt Afkast, Øst for storebælt Antal virksomheder fordelt på størrelser 5% 2% Antal virksomheder fordelt på størrelser 5% 2% 54% 27% 54% 27% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder Virksomheder med med 5-1 21-4 ansatte ansatte Virksomheder Virksomheder med med 11-2 41-1 ansatte ansatte Virksomheder Virksomheder med med > 21-4 1 ansatte ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Tal og nøgletal for branchens udvikling er baseret på virksomheder med 5 ansatte eller fl ere for at tegne et så præcist billede af brancherne som muligt. Da alene 7% af virksomhederne oplyser omsætning i deres årsrapport, har vi i lighed med tidligere år fokuseret på en række medarbejderrelaterede nøgletal, idet antal medarbejdere er den bedste indikator for aktiviteten i de enkelte virksomheder. Der er dog udarbejdet nogle omsætningsafhængige nøgletal for de ca. 66 virksomheder, som præsenterer omsætningen i årsrapporten. Virksomheder med > 1 ansatte Antal ansatte i de enkelte virksomhedsstørrelser 17% 34% 18% 16% 15% Virksomheder med 5-1 ansatte Virksomheder med 11-2 ansatte Virksomheder med 21-4 ansatte Virksomheder med 41-1 ansatte Virksomheder med > 1 ansatte En række virksomheder offentliggør ikke antal ansatte i deres årsrapport, hvorfor antal ansatte for disse er estimeret på baggrund af de gennemsnitlige personaleomkostninger pr. ansat for de virksomheder, der oplyser antal ansatte. Analysen omfatter ca. 1.319 virksomheder i Danmark, hvoraf antallet af ansatte er estimeret for 1.23 af virksomhederne, svarende til 78%. Årsrapporterne omfatter regnskabsår, som afsluttes i 214, så for virksomheder med forskudt regnskabsår er der tale om regnskabsåret 213/14. Ud over generelle konklusioner om udviklingen i branchen har vi analyseret mulige sammenhænge mellem branchens resultater og virksomhedernes størrelse. Vi har foretaget opdelingen i virksomhedsstørrelse ud fra antal ansatte, hvor antal virksomheder i analysen fordeler sig således: De medtagne virksomheder er vvs- og el-installationsvirksomheder. Blandt de omfattede virksomheder er der også virksomheder, som samtidig opererer i andre brancher. Over 4 af virksomhederne i analysen opererer i 2 brancher, og næsten 1 virksomheder opererer i mere end 2 brancher baseret på den oplyste branchekode. Udgangspunktet for analysen har været virksomheder, der arbejder med vvs- og elinstallation i Danmark. Analysen bygger på offentliggjorte årsrapporter for aktie- og anpartsselskaber. En række virksomheder er udeladt af analysen på grund af særlige forhold, som ville medføre, at undersøgelsen ikke giver et retvisende billede af branchen. Eksempelvis er virksomheder, hvor regnskabstal indikerer, at deres primære beskæftigelse ikke er inden for vvs- eller el-installationsbranchen, udeladt af analysen. Virksomhederne i analysen beskæftiger i alt godt 3. ansatte, hvilket er 4. mere end sidste år. I enkelte grafer er også medtaget tal for ca. 1.1 virksomheder med 1-4 ansatte for 214, som beskæftiger ca. 2.4 ansatte. Vi henviser i øvrigt til side 3 for defi nitionen af anvendte hoved- og nøgletal. 28 Installationsanalysen 215
Installationsanalysen 215 29
Anvendte hoved- og nøgletal Primært resultat Resultat før finansielle poster, skat og ekstraordinære poster, men efter afskrivninger Ordinært resultat Resultat før skat og ekstraordinære poster Overskudsgrad (%) Primært resultat / omsætning x 1 Soliditetsgrad (%) Egenkapital / balancesum x 1 Likviditetsgrad Omsætningsaktiver / kortfristede gældsforpligtelser Arbejdskapital Varelager + igangværende arbejder for fremmed regning + varedebitorer leverandørgæld Anlægsaktiver Immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver Investeret kapital Balancesum likvider, varekreditorer og hensættelser Afkast af investeret kapital (%) Primært resultat tillagt positive finansielle indtægter/investeret kapital x 1 Debitordage (Debitorer / 1,25) / omsætningen x 365 dage Branchens 25 % bedste De 25 % bedste måles på afkast af investeret kapital. 3 Installationsanalysen 215
Kontaktpersoner Bo Odgaard bodgaard@deloitte.dk Papirfabrikken 26 86 Silkeborg +45 3 93 66 39 Anders Paulsen apaulsen@deloitte.dk Weidekampsgade 6 23 København S +45 3 93 41 31 Anders Flou aflou@deloitte.dk Tværkajen 5 51 Odense C +45 2 53 56 3 Dorte Larsen dlarsen@deloitte.dk Frodesgade 125 671 Esbjerg +45 51 22 9 32 Jesper Schaltz jschaltz@deloitte.dk Weidekampsgade 6 23 København S +45 26 2 88 6 Analysen er udarbejdet af Bo Odgaard bodgaard@deloitte.dk Papirfabrikken 26 86 Silkeborg +45 3 93 66 39 Jonas Jacobsen jjacobsen@deloitte.dk Papirfabrikken 26 86 Silkeborg +45 61 68 67 9 Installationsanalysen 215 31
Deloitte i Danmark Kundernes tillid i over 1 år har gjort Deloitte til Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirma. Vi servicerer vores kunder fra 17 lokale kontorer landet over de 2 i Grønland. Vores dybe brancheindsigt og viden om lovgivnings- og forretningsmæssige forhold bringer os i stand til at rådgive på mange niveauer. Vi er førende inden for vores felt, og vores ca. 2.2 medarbejdere hører til de dygtigste i branchen. De nyder udfordringer og er opdateret med den seneste viden. Med en professionel indstilling til etik og ansvarlighed løfter de engageret deres opgaver. Vi er lokalt forankret, har national indsigt og global udsigt. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 15 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 2. medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 215 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited