Indholdsfortegnelse Forkortelser 13 KAPITEL 1. Kreditaftalen 15 1. Kreditretten 15 2. Rigtigydelse 18 3. Fiere debitorer 20 3.1. Almindelige regier 20 3.2. Det interne forhold mellem samdebitorer 23 4. Fiere kreditorer 26 5. Skyldnerskift 27 5.1. Tinglysningslovens 39 28 5.2. Lovbestemt debitorskifte 32 5.3. Debitorsdod 34 6. Betalingsstedet 35 7. Betalingsmaden: Hvornar er betaling sket? 38 8. Betalingstid: Hvornar skal der betales? 40 9. Kan debitor indfri nar som helst? 41 10. Forfaldsgrunde 43 10.1. Almindelige regier 43 10.2. Er pakrav fornedent? 49 11. Oversigt over typiske kreditydelser 50 11.1. Pengeinstitutterne 50 11.2. Personalkredit 52 11.3. Realkredit 53 11.4. Lan optaget hos publikum 53 11.5. Leverandorens kreditydelser 55 11.6. Lan via commercial papers: CPogABCP 55 KAPITEL 2. Retsgrundlaget for kredit og lan 56 1. Gaeldsbrevsloven - for pantebreves vedkommende suppleret med tinglysningsregler 56 1.1. Gaeldsbreve og andre fordringer 58 1.2. Indsigelser bevares inter partes 58 1.3. Samdebitorer 59 1.4. Pengeskyld er bringeskyld 60 1.5. Obligationer (massegasldsbreve) 61
1.6. Forfaldsdagen 61 1.7. Gaeld i udenlandsk valuta 62 1.8. Nomen esse verum 63 1.9. Nomen esse bonum 64 1.10. Er fordringen negotiabel eller simpel? 68 1.11. Legitimationsvirkningen 70 1.12. Debitors indsigelser og modkrav (negotiable dokumenter) 72 1.13. Betaling med frigorende virkning (negotiabelt dokument) 77 1.14. Sikringsakt: Radighedsberevelse (negotiabelt papirdokument) hhv. tinglysning (tinglyst digitalt pantebrev) 77 1.15. Kuponer (obligationer, aktier) 78 1.16. Simple fordringer: Grundbegreber, indsigelser og modkrav 78 1.17. Betaling med fingerende virkning (simpel fordring) 82 1.18. Sikringsakten: Denunciation 84 1.19. Bankb0ger og sparekasseb0ger 85 1.20. Obligationer 88 Kreditaftaleloven 89 2.1. Loven er delvis direktivstyret 89 2.2. Forbrugerkredit eller erhvervskredit? 90 2.3. Nogle undtagne kredittyper 93 2.4. Debitorindsigelser skal bevares (forbrugerkredit) 93 2.5. Fritstaende lan eller lanekab 94 2.6. Kreditoplysninger (forbrugerkredit) 97 27 2.7. Indbetaling i bank eller sparekasse 97 2.8. Ejendomsforbehold 97 3. Hvilket lands regier gaelder for kreditforholdet? (Internationalt lovvalg) 99 3.1. Forholdet inter partes 99 3.2. Forholdet til tredjemand 102 KAPITEL 3. Tinglig sikkerhed som begreb, handpant og ejendomsforbehold 110 1 Bedre eller ringere fyldestgerelsesprioritet end simple krav? 110 11. Bedre position end simple kreditorer 110 1.2. Ringere position end simple kreditorer 113 1-3. Ansvarlig lanekapital 114 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.4. Overblik over metoder til tinglig sikring 118 2. Kreditretlige alternativer til tinglig sikring: Laneklausuler 119 3. Tinglig sikkerhed som begreb 120 3.1. Retsgrundlaget for pant 120 3.2. Viljespant: Tre stiftelsesmader 121 3.3. Tre teoretiske aspekter ved sikringsakten: Prioritetsskabelse, offentligg0relse og radighedsbegraensning 126 3.4 Retlige begreber, der er beslaegtet med panteretten: Retention og detention (tilbageholdsret) 128 3.5. Hvad er "tinglig beskyttelse"? 133 3.6. Hvordan opnas tinglig beskyttelse? 135 3.7. Fyldestgerelsesprocessen 138 3.8. Hvad er der panteret for? 140 3.9. Hvis pantet ikke strakker til 141 4. Handpant (i l0s0re, papirbaserede veerdipapirer m.v.) 142 4.1. Den 0konomisk fordelagtigste pantsaetningsgenstand 142 4.2. Radighedsberavelsen 144 4.3. Sekundasr og tertiaer pantsaetning 151 4.4. Handpanthaverens loyalitetspligt over for pantsaetteren 152 5. Ejendomsforbehold 154 5.1. Oversigt 154 5.2. Kontant eller kredit? 155 5.3. Hvem ejer tingen? 159 5.4. Grundlaeggende betingelser 160 5.5. Bilerm.v. 163 5.6. Virksomheders kob af materiel, ravarer m.v. 164 5.7. Konsignation 165 5.8. Lejekob 169 5.9. Fyldestgorelsesprocessen: Umiddelbar fogedforretning 170 5.10 Ejendomsforbeholdssselgerens refinansiering og muligheden for tinglig sikkerhed herfor 173 6. Confirmingkredit som konsignationsvariant 177 KAPITEL 4. l nderpant. virksomhedspant og leasing 180 1. Pant i fast ejendom 180 1.1. Digital tinglysning - de grundlasggende sporgsmal 180 1.1.1. Gyldighedsvirkning og legitimationsvirkning af tinglysningen 180
1.1.2. Fast ejendom, enhedsprincip og omdisponering (udstykning mv.) 183 1.1.3. Bygning pa fremmed grund, ejerlejligheder, andelslejligheder 184 1.1.4. Tingbogen, dialogen med tingbogen og gennemf0relsen af den digitale tinglysning 185 1.2. Udbetalingaf provenu ved laneoptagelse 187 1.3. Efterpanthaveres beskyttelsesvaerdige forventninger 189 1.4. Ejerpantebrev og indbrudspant 194 1.5. Omprioritering: Ombytningsret, pantebrevsklausuler og radgiveransvar 196 1.6. Pant i indtaegter fra ejendommen, herunder lejeindtsegter 200 2. Underpant i en bestemt l0s0regenstand 204 2.1. Oversigt 204 2.2. Individualisering, identifikation og ejerskifte 205 2.3. Forholdet til andre tinglige rettigheder 206 2.4. Pant i indtaegter fra den underpantsatte genstand 208 2.5. Automatisk oprykningsret 209 3. Bilbogen 210 3.1. K.0ret0Jerne 210 3.2. Rettighedstyperne 210 3.3. Bilbogen og dens f0relse 211 3.4. Biler som driftsmateriel 212 4. Virksomhedspant og fordringspant 213 4.1. Udgangspunktet: Forbud mod "generalpant" og mod pant i "tingsindbegreb" 213 4.2. Tilbehjarspant - 37 og 47 b, stk. 2 214 4.3. Egentligt virksomheds- og fordringspant - 47cogd 219 4.3.1. Historik 219 4.3.2. Tre saerlige sikringsmuligheder for kreditorerne - virksomhedspant, fordringspant eller pantseetningsforbud 220 4.3.3. Lovmasssige hindringer, der matte vige for virksomheds-og fordringspant 221 4.3.4. Parallelier til andre former for "flydende pant" 222 4.3.5. Hvad kan pantsaettes? 223 4.3.6. Hvad kan ikke pantsasttes? 224 4.3 7 HvnrHo
4.3.8. Fordringspant - nem sikkerhed i udestaende simple tilgodehavender 226 4.3.9. Selvbandlaeggelse udelukket - naerstaende ma ikke sikres 227 4.3.10. Betinget forrang hos andre kreditorer - udlaeg og konkurs 228 4.3.11. Anden tinglig ret over pantets bestanddele 230 4.3.12. Hvornar er fordrings- eller virksomhedspant relevant? Alternativer? 231 5. Formalsbestemte datterselskaber 233 6. Securitisation 238 7. Leasing 242 7.1. Leasing som begreb 242 7.2. Leasingkontraktens opfyldelse 244 7.3. Skatteregnskab, arsregnskab og momsregnskab 245 7.4. Forholdet til panthavere i driftsmateriel - gennem TL 37, 47 b, stk. 2, eller 47 c 248 7.5. Trepartsforholdet leverand0r, kober og leasingselskab 249 7.6. Skade pa og reparation af det leasede 251 7.7. Misligholdelse af leasingtagerens betalingspligt 252 7.8. Kjaberet til leasinggenstanden 255 7.9. Sale-and-lease-back 257 7.10. Diskontering af leasingkontrakten, herunder muligheden for virksomheds- eller fordringspant med leasingselskabet som pantsastter 261 7.11. Kaution for leasingtagers forpligtelser 264 7.12. Unidroit-konventionen om leasing 265 KAPITEL 5. Tilgodehavender som kreditgrundlag 267 1. Generelt om pant i tilgodehavender 267 1.1. Underpant i fordringer 268 1.1.1. Traditionelt udgangspunkt: Forbud mod underpant 268 1.1.2. Forste undtagelse: Nar fordringen pantsaettes accessorisk sammen med et underpantsat formuegode 268 1.1.3. Anden undtagelse: Virksomhedspant (der ogsa omfatter fordringer) samt fordringspant 269
1.2. Naermere om denunciationen ved individuelt pant i en fordring 269 1.3. Om individuelt pant i fremtidige fordringer, herunder ved eksport 276 1.4. Debitors ret til at se bort fra transporten (debitors "negligeringsret"), ved bade individuelt pant og fordringspant 279 2. Factoring 282 2.1. Velkendte retsbegreber: Trepartsforholdet 283 2.2. Nogle omst0delsessp0rgsmal 286 2.2.1. Omstodelseafpant 286 2.2.2. Omst0delse af kreditnedbringelse 288 2.3. Sekundeer belaning af en fordring 290 2.4. Indsigelser fra kunder. Cut-off 291 2.5. Risikodaskning ("forsikring") fra factoringselskabet, dvs. kaution 294 2.6. Hvis et factoringselskab bliver insolvent 295 3. Forfaiting - salg af udestaende fordringer 298 4. Byggelan, byggeritransporter 299 4.1. Generelt om byggerifinansiering 299 4.2. Denunciation og tidsprioritet 300 4.3. Byggelan - transport i byggelan 300 4.4. Transport i entreprisetilgodehavender 303 4.5. "Vedkommende" eller "uvedkommende" transport - tidsprioriteten fraviges 305 KAPITEL 6. Sjerlige formuegoder som kreditgrundlag: Forsikringer, vaerdipapirer og immaterialrettigheder 308 1. Pant i tingsforsikring 308 1.1. Almindelige regier 308 1.2. Lejetabm.v. 311 1.3. Fareforegelse 311 1.4. indring af daskningens omfang m.v. 312 15. Panthaverdeklaration 313 1.6. Forhandling med forsikringsselskabet 315 2. Pant i livsforsikring 316 2.1. Indledning 316 2.2. Policelan 317 2.3. Bonus, nedadresse, fyldestg0relse 317
3. Pant i papirbaserede og dematerialiserede eller digitale vaerdipapirer 322 3.1. Papirbaserede vaerdipapirer 322 3.2. Dematerialiserede vaerdipapirer i form af VP-aktiver (aktier, obligationer mv.) 325 3.3 Tinglyste digitale pantebreve 328 4. Pant i immaterialrettigheder, goodwill, domaenenavne mv. 330 4.1. Individuelt pant - bestemte immaterielle rettigheder onskes pantsat 330 4.2. Virksomhedspant - alle immaterielle rettigheder 333 KAPITEL 7. Kaution, tredjemandspant og stetteerklaeringer 334 1. Grundlaeggende begreber 334 1.1. Kautionen som lofte 334 1.2. Almindelig kaution, samkaution, kontrakaution og efterkaution 335 1.3. Saerlig beskyttelse af kautionister uden for erhvervsforhold (privat kaution) 337 1.4. Nogle almindelige regier om gyldighed og fortolkning 341 2. Kautionstyper, defineret efter betalingspligtens indtraeden 342 2.1. Simpel kaution 342 2.2. Tabskaution 344 2.3. Selvskyldnerkaution 344 2.4. Anfordringsgaranti som variant af selvskyldnerkaution 346 2.5. Kaution med ubestemt adressat 351 3. Begraenset og ubegraenset kaution 352 3.1. Ubegraenset kaution for hele debitors gaeld til kreditor ("alskyldskaution") 352 3.2. Atypisk. uparegneligt opstaet gaeld 354 3.3. Bortfortolkning af alskyldselementet 355 3.4. Begraensning via udsondring af en del af kautionistens formue: Tredjemandspant 355 3.5. Begraensning gennem angivelse af et maksimumbelob for kautionistens forpligtelse 356 3.6. Begrsnsning til en bestemt del af en kredit ("fuld kaution for en del") 357 3.7. Naermere om fortolkningen af begraensningens art 357 4. Tidsbegraensning 360 4.1. Tidsbegransning i henhold til kautionsleftet 360
Stikord 421 INDHOLDSFORTEGNELSE 4.2. Tidsbegraensning ifölge loven 361 4.3. Begivenhedsrelateret kaution 362 4.4. Opsigelse af kautionen 364 5. Indsigelser i kautionsforhold 365 5.1. Debitorindsigelser over for kreditor 366 5.2. Kautionistindsigelser over for debitor 367 5.3. Kautionistindsigelser over for kreditor 368 5.3.1. Utilstraekkeligrisikoinformation 368 5.3.2. Manglende likviditetstilfersel til debitor 375 5.3.3. Kautionsbyrden er urimelig 376 5.3.4. Tilsidesasttelse af loyalitetspligt, kritisabelt engagement m.v. 378 6. Analyse af nogle detailbestemmelser i kautionsaftalen 383 6.1. Kreditudvidelser 384 6.2. Indbetalingers anvendelse 384 6.3. Henstand i hovedforholdet 385 6.4. Eftergivelse over for kautionist 387 6.5. Undladt anmeldelse 387 6.6. Engagementets overgang til andet pengeinstitut 388 6.7. Praeklusion i hovedforholdet 390 6.8. Tvangsakkord og frivillig kreditorordning for hovedmanden 390 6.9. Rette kreditor 392 7. Regres og subrogation 392 8. Anmeldelsesret ved debitors insolvensbehandling 395 9. Nogle kautionsvarianter og -alternativer 397 9.L Tredjemandspant 397 9.2. Stetteerklaeringer 399 Litteratur 409 Domsregister 413