Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel på lavbundsjordernes næringsstofindhold. Derfor kan der opnås en positiv miljøeffekt ved at tilpasse driftsstrategi til arealtype. Kulturprægede lavbundsjorder med højt indhold af N og P kan ved tilførsel af K give en betydeligt højere tørstof produktion end uden K-tilførsel Ved tilførsel af K på disse arealer kan der høstes signifikant højere mængde N og P end uden tilførsel af K K-tilførsel skal tilpasses areal og plantebestand med henblik på at der ikke tilføres mere end der høstes hvis materialet benyttes til biogasproduktion kan biomassens næringsstofindhold tjekkes ved indvejning på biogasanlæg Slæt strategierne kunne give lavere N-min end ubenyttede arealer, men K- tilførsel og slæt gav ikke signifikant lavere N-min end slæt uden K-tilførsel Det anbefales at opsamle N og P ved tilførsel af K på miljømæssige fokusarealer, men der skal tages seriøse hensyn til arealer med høj botanisk naturkvalitet, hvor K-tilførsel er uønsket og ødelæggende! Hvor den botaniske naturkvalitet er høj forventes at N- og P-koncentrationen i jorden er lav. K-tilførsel er derfor spild af ressourcer og miljømæssigt uheldigt Det anbefales at opsamling af næringsstoffer bliver en ny MVJ-ordning, hvis arealerne klassificeres med hensyn til grad af miljømæssig og naturmæssig effekt (se efterskrift). Det forventes at opsamling af næringsstoffer med slæt umiddelbart vil være fordelagtig på miljømæssige fokusarealer. Der er imidlertid brug for mere detaljeret viden om jordens kulstofomsætning på organiske jorder under forskellige grader af fugtighed og forskellige niveauer af næringsstofindhold i vand, der ledes til lavbundsjorder. Demonstration af målrettet og miljøvenlig drift af lavbundsjord Driften af lavbundsjord har stor betydning for miljøtilstanden i vandløb, søer og fjorde. Samtidig er der stor forskel på lavbundsjordens indhold af næringsstoffer. Det har f.eks. vist sig at jordens indhold af næringsstoffer kan have større betydning for N og P i drænvand end belægningsgraden af græssende dyr på arealet. Da der fjernes meget højere mængder næringsstoffer med slæt end med afgræsning, kan det være miljømæssigt fordelagtigt at tage slæt på jorder med højt indhold af næringsstoffer. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 1 af 7
En potentiel ny MVJ ordning er afprøvet, nemlig mulighed for at samle ekstra næringsstoffer op fra humusjorder, der har et højt indhold af N og P, men et relativt lavt indhold af K. Det forhold forventes at gælde for en stor del af humusjorder, der har været i almindelig landbrugsmæssig drift. Her er opsamling af næringsstoffer relevant, når driften ændres fra at være relativ intensiv drift til en mere miljø- og naturvenlig drift. Det kan også være relevant hvor jorden tidligere har været i intensiv drift, men nu er uden drift eller benyttes til afgræsning alene. Der er en stigende efterspørgsel på afgrøder til foder og energi. En del af dette behov kan imødekommes ved en bedre udnyttelse af lavbundsarealerne. Hvis driften tilpasses det enkelte areal, kan der opnås en positiv miljø- og natureffekt. Opsamling af næringsstoffer med forskellige slæt strategier De forskellige strategier, der er afprøvet i projektet, er vist i boks 1. De benyttede forsøgsfelter har en kendt forhistorie fra og med 1997, hvor der som én behandling ud af en række forskellige driftsstrategier er tilført dybstrøelse som K- kilde i 8 år og herefter er ændret til i stedet at tilføre K-vinasse. Nye felter med K- vinasse er etableret i nabo enge, hvor der kan sammenlignes til slæt og ubenyttet fra og med 1997. Der er benyttet K-vinasse af hensyn til arealernes økologiske status. K-tilførsel kan øge andelen af rørgræs i vegetationen. Andelen blev øget fra 15 til 41 % på tørstofbasis i perioden 1997-27. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 2 af 7
Langtidseffekt af at tilføre kalium Demo-felterne foreligger i tre gentagelser og havde i 26 en niårig forhistorie. Her sammenlignes behandlinger til demonstration af langtidseffekt af tilførsel af en K- kilde (1997-24 i form af dybstrøelse og fra 25 i form af K-vinasse, tørvinasse): 1. Slæt med K-kilde. Der tilføres K-vinasse svarende til 115 kg K per ha. Slæt tages 1/6 og ca. 25/8. 2. Slæt 15/7 og ca. 1/9 (ingen K-kilde) 3. Slæt 1/6 og ca. 25/8 (ingen K-kilde) 4. Afgræsning fra maj til oktober, når arealet er tørt nok. Uden K-kilde. 5. Uden drift. Slæt-felter er 144 m 2 brutto. De afgræssede felter er større end slæt felterne og indgår i en storfold til afgræsning. Indledende effekt af at tilføre kalium Demo-felter er udlagt til demonstration af den indledende effekt i artsfattig lavbundsvegetation præget af mosebunke. Effekterne demonstreres i forhold til slæt i foregående ni år og felter uden drift i samme periode. Der er tre gentagelser af hver behandling: 6: Slæt med K-kilde i form af K-vinasse (115 kg K per ha). Slæt 1/6 og 25/8. De første år med K på nye felter, på areal uden gødningstilførsel fra og med 199. 7: Slæt 15/7 og ca. 1/9 (ingen K-kilde) 8. Uden drift Dvs. at behandling 1 og 6 er ens, men de har forskellig forhistorie. Ligeledes er behandling 2 og 7 samt 5 og 8 ens, men de er placeret parallelt med henholdsvis 1 og 6. Også de nye slæt-felter er 144 m 2 brutto. Kun felterne med K-vinasse i serien med indledende effekt, behandling 6, er således startet som nyt felt i 26, alle de øvrige felter er fra 1997. Effekten af driftsstrategi på udbytter Udbyttet var højt ved tilførsel af K-vinasse især i de felter, der var tilført henholdsvis dybstrøelse og K-vinasse gennem årene. Her blev der i gennemsnit af 26-27 høstet over 9 hkg tørstof per ha. Udbyttet på arealerne er meget påvirket af sommerens vejr. Sommeren 26 var relativt våd, og en grøftvedligeholdelse var nødvendig for at høste arealerne i 27. Hvor der skal høstes enggræs er det nødvendigt at kunne køre med relevant høstudstyr. Der er en række arealer, som ikke har været plejet i en årrække, hvor det vil være nødvendigt at bringe arealerne i god stand, for at kunne afhøste dem. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 3 af 7
Med god stand menes at overfladen af græsskud og rødder skal gøres tættere ved slåning af vegetationen. Det kan være nødvendigt at bruge en specialmaskine de første år. Det er også vigtigt at benytte let udstyr, så jorden ikke komprimeres. 1, Tørstofudbytte - gns. af 26 og 27 8, hkg per ha 6, 4, 2,, (beh.1, beh. 6) (beh. 2, beh. 7) (beh. 3) Tørstofudbytte for henholdsvis arealer med langtidseffekt af K-tilførsel og korttidseffekt af K-tilførsel (se boks med beskrivelse af de forskellige behandlinger). Effekten af driftsstrategi på næringsstofbalancer Med den høstede afgrøde blev der fjernet signifikant højere mængder N og P fra parceller med K-tilførsel end uden K-tilførsel. At fjerne disse næringsstoffer fra de vandløbsnære arealer ved høst af biomasse synes derfor fordelagtigt. Som det fremgår, var effekten på de nye vinasse-felter ikke så stor som på de gamle felter med K-tilførsel fra og med 1997. På de gamle felter blev der fjernet mere K end der blev tilført. På de nye vinasse-felter var produktionen ikke på samme niveau og der blev tilført mere K end fraført. Som det fremgår af figuren (s. 6), hvor næringsstofbalancerne er vist per år for de nye vinasse-felter, så er der sket en gradvis stigning i mængden af fjernede næringsstoffer. Allerede andet år var der en negativ K-balance på arealet. Forklaringen kan være, at der sker en udvikling i plantebestand og en påvirkning af næringsstofomsætningen i jorden ved tilførsel af kalium. Der er behov for at kunne vurdere, hvor det er relevant at tilføre K, og hvor meget. I Natur & Landbrug søges midler til at udvikle en testmetode baseret på næringsstofsammensætning i plantebiomassen på det enkelte areal, samt afprøve en bedre målemetode til N-min på forskellige jorder. Desuden ønskes at udarbejde en detaljeret driftsmanual inkl. naturhensyn til jordbrugere. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 4 af 7
N-balance 26-7 -4 kg N per ha -8-12 -16-2 P-balance 26-7 -5 kg P per ha -1-15 -2-25 4 K-balance 26-27 kg K per ha 2-2 -4 Næringsstof balancer for N, P og K på henholdsvis arealer med langtidseffekt af K-tilførsel og korttidseffekt af K-tilførsel (se boks med beskrivelse af de forskellige behandlinger). Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 5 af 7
1 5 N-balance P-balance K-balance kg per ha -5-1 -15-2 26 27 Tilsyneladende blev plantebestanden bedre til at udnytte den tilførte kalium allerede fra første til andet år med K-tilførsel. Effekten af driftsstrategi på udvaskningspotentialet målt som N-min Jordprøver blev udtaget forår og efterår ved de forskellige benyttelser i 26-27 for serien med langtidseffekt og i 27 for serien med nye vinasse felter. Jordprøverne blev udtaget i tre zoner. Zone 1 i -2 cm, zone 2 i 2-4 cm og zone 3 i 4-7 cm. I figuren er værdierne for N-min summeret op over de tre zoner. Som det fremgår, var der høje værdier i de ubenyttede og de afgræssede felter sammenlignet med felterne med slæt. Ved N-min måling får man en enkelt dags værdier, og der kan være store forskelle fra måling til måling på grund af svingninger i jordens fugtighed. Der var ikke signifikant forskel på værdierne summeret op over alle tre zoner, men der var signifikant forskel på nogle af zonerne i serien med nye vinasse felter. Resultaterne for N-min understøttes af de næringsstofbalancer, der er beregnet for de forskellige benyttelser. Der fjernes ca. 8 kg N og 2 kg P i kødtilvækst under afgræsning, og derfor forventes værdien af N-min at være lidt lavere ved afgræsning end i et ubenyttet areal, hvor der ikke fjernes næringsstoffer gennem driften. Dels er forskellen ikke signifikant, dels kan det skyldes at afgræsningen stimulerer næringsstofomsætningen i jorden. Det er interessant, at de ubenyttede arealer kan have så høje N-min værdier, der må skyldes en intern mobilisering af næringsstoffer. Nogle lavbundsjorder har således en høj miljøeffekt, selv om de er taget ud af drift. Ved at målrette driften til arealtype kan der både produceres en afgrøde og opnås en positiv miljøeffekt. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 6 af 7
N-min ved forskellig drift af eng på næringsrig jord kg N per ha 1 8 6 4 2 Langtidseffekt af tilført K - data fra 26/27 Indledende effekt af tilført K - data fra 27 Afgræsning Ubenyttet N-min målt som kg N summeret op over tre prøver i dybden -7 cm er gennemsnit af målinger udført forår og efterår. Kun feltet med k-vinasse i gruppen indledende effekt er nyetableret felt de øvrige behandlinger er etableret i 1997. Langtidseffekt felter med K-tilførsel har fået dybstrøelse i 1997-24 og vinasse i 25-27. Kombination af miljø- og naturhensyn I dette projekt er der specielt arbejdet med miljømæssige fokusarealer, altså lavbundsjorder rige på næringsstoffer. Ved høst af arealerne sikres åbne landskaber. På sigt kan jordernes næringsstofindhold reduceres, og der vil blive bedre mulighed for højere botanisk diversitet. Langtids prognoserne for et givet areal må afhænge af jordens indhold af næringsstoffer og evt. tilførsel fra omgivelserne. For landmanden kan strategien være at høste biomasse gennem en årrække. Hvis næringsindholdet bringes ned, og der etableres en alsidig plantebestand, kan der satses på specialprodukter, f.eks. oste baseret på artsrig enghø. Med mere fokus på ny nordisk mad, synes der at blive bedre muligheder for sådanne produkter i fremtiden. Efterskrift Forfatterne takker Direktoratet for FødevareErhverv for støtte til MVJ-projekt med K-vinasse, Fussingø Skovdistrikt som vært for de permanente forsøgsfelter siden 1997 og økologiske kvægproducenter Steen Hareskov og Kirsten Kjærgaard for deres bidrag til projektets gennemførelse. Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord, maj 28, side 7 af 7